Sagsanlæg mod Flygtningenævnet kunne ikke tillægges opsættende virkning
Sagen angik, om A’s søgsmål mod Flygtningenævnet, hvor han havde nedlagt påstand om, at Flygtningenævnet skulle anerkende, at han ikke kunne udsendes af Danmark, så længe FN’s Torturkomité behandlede en klage over Flygtningenævnets afgørelse af A’s asylsag, skulle tillægges opsættende virkning, således at A ikke kunne udsendes af Danmark under domstolenes behandling af sagen.
Højesteret udtalte, at domstolene uden udtrykkelig lovhjemmel kan tillægge et søgsmål vedrørende prøvelse af en administrativ afgørelse opsættende virkning. Afgørelsen heraf beror på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for omfanget og arten af den skade, som den pågældende derved kan blive påført. Det tillægges desuden betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for den nedlagte påstand.
Højesteret fandt, at A’s interesse i at kunne forblive i Danmark, mens hans søgsmål mod Flygtningenævnet blev behandlet, ikke oversteg udlændingemyndighedernes klare interesse i, at udsendelsen af A ikke blev yderligere udsat. Da det af A anførte i øvrigt ikke kunne føre til et andet resultat, blev søgsmålet ikke tillagt opsættende virkning.
