Højesterets domsresumé af 17. januar 2022 i sag BS-92/2020-HJR

Print

Relaterede love

Renteloven
Voldgiftsloven
Aftaleloven

Resumé

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag som i første række angår, om sagsøger er uden partsevne som sagsøger, idet sagsøger har overdraget sine eventuelle rettigheder og krav mod sagsøgte til en virksomhed, på hvilken baggrund spørgsmålet om sagsøgers konkrete retlige interesse i sagen opstår. Sagen angår i anden række, om dele af voldgiftskendelsen af 4. juli 2017 skal tilsidesættes som ugyldig

Dokumenter i sagen

BS-92/2020-HJR

Tidligere instans

BS-710/2018-OLR
BAO001

Om tilsidesættelse af en voldgiftskendelse

Sag 92/2020

Dom afsagt den 17. januar 2022

Appellant Ltd., tidligere Sagsøger Ltd.

mod

MAN Energy Solutions SE

Voldgiftskendelse blev ikke tilsidesat

Sagen angik, om en voldgiftskendelse skulle tilsidesættes som helt eller delvist ugyldig efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra b og d. Efter disse bestemmelser kan en voldgiftskendelse tilsidesættes bl.a., hvis den part, der anmoder om tilsidesættelse, godtgør, at parten var ude af stand til at fremføre sin sag, eller at voldgiftsrettens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven.   

Voldgiftsretten havde under inddragelse af parterne fastsat de processuelle rammer for sagen ved Procedural Order No. 1, som indeholdt bl.a. frister for parternes skriftveksling og regler om adgang til vidneafhøring, edition og fremlæggelse af bevismateriale, herunder om præklusionsvirkning ved overskridelse af frister. Reglerne gav mulighed for, at voldgiftsretten kunne ændre frister og gøre undtagelser.   

Appellant Ltd., tidligere Sagsøger Ltd. havde anført bl.a., at voldgiftsretten i sin sagsbehandling på flere punkter afskar Appellant Ltd., tidligere Sagsøger Ltd. fra at kunne fremføre sin sag, herunder ved at nægte fremlæggelsen af afgørende bilag og ved at begrænse adgangen til edition og til at stille yderligere spørgsmål til vidner.   

Højesteret fandt, at reglerne om frister og bevisførelse mv. fastsat i Procedural Order No. 1 lå inden for rammerne af voldgiftsloven. Reglerne var heller ikke i strid med Voldgiftsinstituttets dagældende regler, der ikke var til hinder for, at voldgiftsretten fastsatte frister for sagens forberedelse, herunder med præklusiv virkning.   

Voldgiftsretten havde under sagens behandling truffet en række processuelle afgørelser inden for rammerne af Procedural Order No. 1. Højesteret fandt, at det ikke var godtgjort, at de processuelle afgørelser indebar, at Appellant Ltd., tidligere Sagsøger Ltd. var ude af stand til at fremføre sin sag, eller at voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller med voldgiftsloven.

Appellant Ltd., tidligere Sagsøger Ltd. havde også anført, at voldgiftsretten i sin afgørelse af spørgsmålet om ugyldighed efter aftalelovens § 30 om svig lagde vægt på et anbringende, som ikke var gjort gældende af parterne. Højesteret udtalte, at det ved vurderingen heraf var afgørende, om voldgiftsrettens afgørelse lå uden for rammerne af de påstande og anbringender, som parterne havde fremført.

Højesteret fandt, at det ikke var godtgjort, at voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om svig lå uden for rammerne af parternes anbringender.   

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.