Eventuelt krav på erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven var forældet, selv om fristen for genoptagelse af arbejdsskadesagen ikke var udløbet
Sagen angik, om S’ eventuelle krav på erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven var forældet efter arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 4, jf. stk. 2 og 3, selv om fristen for genoptagelse i lovens § 41, stk. 1, ikke var udløbet, da hun anmodede om genoptagelse.
Højesteret fastslog, at der efter ordlyden af og forarbejderne til § 36, stk. 2-4, kan indtræde forældelse af krav på erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven, selv om der er adgang til genoptagelse af arbejdsskadesagen efter § 41, stk. 1. Dette understøttes også af § 36, stk. 5, modsætningsvis.
Højesteret fandt herefter, at forældelsesfristen for S’ eventuelle krav udløb den 15. januar 2013, og at et eventuelt krav således var forældet.
