Udvisning af EU-statsborger var ikke bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed
T, der var EU-statsborger, var idømt 3 år og 3 måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og grov vold mod sin daværende ægtefælle. For
Højesteret var spørgsmålet, om udvisning af T, der havde haft ophold i Danmark i mere end 10 år, var bydende nødvendig af hensyn til den offentlig sikkerhed, således som det kræves efter EU-opholdsdirektivet.
Højesteret anførte, at T var straffet for at have besiddet to pistoler med tilhørende ammunition på sin bopæl og ved at have overdraget dem til opbevaring hos en bekendt. Efter bevisførelsen og de i øvrigt foreliggende oplysninger måtte det lægges til grund, at våbnene i enkelte tilfælde havde været anvendt til jagt og var blevet forevist til bekendte på T’s bopæl. Der var ikke grundlag for at fastslå, at våbnene var besiddet inden for et kriminelt miljø eller i øvrigt var blevet anskaffet med henblik på at begå anden form for kriminalitet end den ulovlige våbenbesiddelse.
Uanset at den ulovlige våbenbesiddelse og den skete voldsudøvelse mod T’s daværende ægtefælle var udtryk for grov kriminalitet, fandt Højesteret, at lovovertrædelserne ikke kunne anses for at være begået på en måde, som var af særlig grov karakter, og som indebar en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed. Som følge heraf fandt Højesteret, at der ikke forelå et sådant ekstraordinært tilfælde som omhandlet i opholdsdirektivet, og at det således ikke kunne anses for bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise T.
