Betingelse for at indgå samarbejdsaftale blev ikke opfyldt
Sagen angik i første række, om Københavns Kommune var forpligtet til at indgå en samarbejdsaftale med Arriva om en særlig parkeringslicens til el-bybiler i en 5-årig forsøgsperiode til en pris på 3.000 kr. pr. bybil det første år. Københavns Kommune meddelte i maj 2015 Arriva, at kommunen ville indgå samarbejdsaftalen, idet det dog var en betingelse herfor, at en kommende bekendtgørelse gav mulighed for at udstede parkeringslicenser til elbybiler til reduceret pris.
Højesteret fandt, at kommunens tilsagn og betingelsen i samarbejdsaftalen skulle forstås i sammenhæng med den forudgående dialog mellem parterne om mulighederne for at udstede parkeringslicenser til el-bybiler. Herefter fandt Højesteret, at kommunens betingelse om, at kunne udstede den påtænkte parkeringslicens til en reduceret pris måtte forstås således, at dette skulle kunne ske uden, at kommunen blev forpligtet til at reducere prisen væsentligt for parkering for andre biler. Da det ikke var godtgjort, at el-bybilerne havde en trængselsreducerende effekt, og da bekendtgørelsen satte en beløbsgrænse på 5.000 kr. for differentieringen af prisen på parkeringslicenser på grund af miljøhensyn, kunne Københavns Kommune ikke udstede parkeringslicenser til Arrivas el-bybiler til 3.000 kr. pr. bil pr. år uden at blive forpligtet til at udstede parkeringslicenser til konventionelle delebiler, der som Arrivas var uden fast stamplads, til en pris på maksimalt 8.000 kr. Da delebiler med et parkeringsmønster som Arrivas el-bybilers betalte væsentligt mere end 8.000 kr. om året pr. bil for parkering, fandt Højesteret, at betingelsen i samarbejdsaftalen ikke blev opfyldt med den udstedte bekendtgørelse. Københavns Kommune var derfor ikke forpligtet til at indgå samarbejdsaftalen.
