Højesterets dom af 11. oktober 2012 i sag 200/2011

Print

Relaterede love

Renteloven
Retsplejeloven

Relaterede retsområder

Finansielle virksomheder
Obligationsret

Resumé

Familielån falder inden for formuerettens område

I december 2006 underskrev Henrik Dyrbjergs far, Hans Dyrbjerg, som långiver og Henrik Dyrbjerg som låntager et gældsbrev vedrørende et rentefrit familielån. Lånet blev ydet til berigtigelse af Henrik Dyrbjergs køb af fast ejendom fra Hans Dyrbjerg. Af gældsbrevet fremgår det bl.a., at lånet kan opsiges til hel eller delvis indfrielse til enhver tid og uden varsel, og at det forfalder til fuld indfrielse ved Hans Dyrbjergs død. Hans Dyrbjerg døde den 4. juli 2007, og den 23. november 2007 fremsatte boet et påkrav overfor Henrik Dyrbjerg om betalingen. Den 6. februar 2008 blev lånet indfriet.

For Højesteret drejede sagen sig om, hvorvidt og i givet fald fra hvornår boet efter Hans Dyrbjerg kunne kræve morarenter af gælden.

Højesteret fandt ikke, at lånet var af familieretlig eller arveretlig karakter, hvorfor boets krav var en fordring på formuerettens område. Da forfaldsdatoen ikke var fastsat i forvejen, kunne boets krav kræves forrentet 30 dage efter betalingsanmodningen. Højesteret lagde imidlertid til grund, at der forelå en aftale mellem Henrik Dyrbjerg og boet om, at gældsforholdet kunne anses for fuldt afviklet, hvis skyldbeløbet blev betalt den 6. februar 2008.

Højesteret frifandt herefter Henrik Dyrbjerg og ændrede dermed landsrettens dom.
File name:

-

File size:

-

Title:

-

Author:

-

Subject:

-

Keywords:

-

Creation Date:

-

Modification Date:

-

Creator:

-

PDF Producer:

-

PDF Version:

-

Page Count:

-

Page Size:

-

Fast Web View:

-

Preparing document for printing…
0%