Parter
H1 v/ A
(v/Adv. Fm. Camilla Schaumann)
Mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Sune Riisgaard)
Afsagt af byretsdommer
Signe Borregaard Rasmussen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, H1 v/ A havde fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009-2011 og som følge heraf var begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Sagen vedrører ikke den skønsmæssige opgørelse af den skattepligtige indkomst i perioden.
H1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at den polske virksomhed, H1, ikke var begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009 - 2011.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
H1 er en polsk enkeltmandsvirksomhed, der siden den 1. maj 2008 og indtil virksomhedens ophør den 21. september 2011 var momsregistreret i Danmark.
SKATs afgørelse
Den 8. marts 2013 traf SKAT afgørelse om at ændre H1’s skat og moms for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
"[...]
Resultatet er, at du skal betale 967.339 kr. mere i moms for 2009 og 13.991 kr. mere i moms for 2010 og 14.001 kr. mere i moms for 2011, og at din indkomst bliver ændret med i alt 6.563.591 kr. for 2009, 4.051.765 kr. for 2010 og 1.735.356 kr. for 2011.
Subsidiært skal du betale 967.339 kr. mere i moms for 2009 og 13.991 kr. mere i moms for 2010 og 14.001 kr. mere i moms for 2011, og at din indkomst bliver ændret med i alt 6.563.591 kr. for 2009, 4.258.832 kr. for 2010 og 2.177.355 kr. for 2011.
[...]
SKATs forslag til ændringer
Skat
SKAT foreslår, at virksomheden er begrænset skattepligtig til Danmark, idet SKAT mener, at virksomheden har fast driftssted i Danmark. Virksomheden er derfor skattepligtig iht. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Virksomhedens skattepligtige indkomst er opgjort til i alt 6.563.591 kr. for 2009, 4.051.765 kr. for 2010 og 1.735.356 kr. for 2011.
Subsidiært mener SKAT, at virksomheden er fuld skattepligtig til Danmark, idet SKAT mener, at virksomhedens indehaver bor i Danmark og dermed også driver virksomheden fra Danmark.
[...]"
Landsskatterettens afgørelse
H1 indbragte SKATs afgørelse af 8. marts 2013 for Landsskatteretten, der traf afgørelse i sagen den 24. maj 2016, hvorved SKATs afgørelse blev stadfæstet. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a. følgende:
"[...]
Faktiske oplysninger
Klageren er polsk statsborger. Han drev virksomheden H1 som en personlig virksomhed. Virksomheden blev stiftet den 7. januar 2008. Virksomheden blev registreret for moms pr. 8. januar 2008 som udenlandsk virksomhed uden herboende repræsentant og er registreret på en adresse i udlandet.
Virksomheden blev afmeldt som udenlandsk registreret virksomhed pr. 21. september 2011.
Den 25. januar 2011 stiftede klageren selskabet G1, CVR-nr. …11. Selskabet er beliggende på adressen Y1-adresse.
SKAT har forsøgt at indhente materiale fra klageren samt fra de polske skattemyndigheder. I den forbindelse modtog SKAT ca. 2000 bilag fra Polen. Der var dog ikke noget bogføringsmateriale. SKAT modtog i oktober 2012 kontospecifikationer fra en bogfører i Danmark.
Ved møde hos SKAT den 21. marts 2012 oplyste klageren, at virksomheden ikke længere var aktiv i Danmark. Han havde 4 ansatte i Polen. Den polske virksomhed ejer en polsk indregistreret bil af mærket "Nissan". Bilen benyttes mest i Polen. Klageren ankom i en dansk indregistreret Mercedes, som er ejet af G1.
Klageren oplyste desuden ved mødet hos SKAT, at han ikke ejede ejendom i Polen. Han boede sammen med noget familie. Han ejer heller ikke noget i Danmark. Hans kæreste og barnet bor på Y2-adresse, som klageren også har brugt som kontor i en periode. Han havde også haft sine ting på adressen. Nu bor der ansatte i lejligheden.
Blandt det modtagne bilagsmateriale fra Polen var der en opkrævning vedrørende husleje for adressen Y3-adresse, for perioden 18. august til 19. september 2008. Modtageren af opkrævningen er anført som WI, Y2-adresse. WI er klagerens kæreste, og de har et barn sammen. WI blev først tilmeldt adressen i 2011.
I bilagsmateriale fra Polen var der desuden en del forhandlerfakturaer, der er sendt til adressen Y2-adresse. SKAT har bemærket, at ikke alle bilag for 2011 er modtaget. De modtagne bilag vedrører følgende leverandører:
H1 har løbende foretaget indkøb hos bl.a. G2, G9, AO og G20.
Klageren har fremlagt diverse fakturaer fra H1. Heraf fremgår adressen "Y5-adresse". Derudover er der fremlagt en lejekontrakt vedrørende Y4-adresse. Klageren har oplyst, at der er tale om leje af et kontor. Lejekontrakten er underskrevet den 3. september 2010.
Af lejekontrakt vedrørende lejemålet beliggende Y2-adresse, fremgår, at lejemålet blev indgået med H1, Y5-adresse. Lejen omfatter en lejlighed på 104 m² med 3 værelser. Lejekontrakten blev underskrevet den 14. maj 2008 af lejer og udlejer, H1 og Y2-adresse.
Lejemålet blev påbegyndt den 1. juni 2008. Det fremgår dog af kontrakten, at der er betalt leje for maj måned 2008. Lejeperioden var ubegrænset. Ifølge kontrakten kan lejligheden benyttes til beboelse for lejer og dennes husstand. Lejligheden var nyistandsat.
H1 har ifølge opkrævninger af husleje lejet følgende ejendommen i Danmark:
Det fremgår af klagerens polske selvangivelser, at han har haft følgende omsætning i virksomheden:
"2009 DKK 6.390.194, 2010 DKK 6.671.077 og 2011 DKK 2.803.647"
SKAT har opgjort klagerens virksomheds omsætning i Danmark til: "2009 DKK 9.110.426, 2010 DKK 6.404.010 og 2011 DKK 2.361.648"
SKATs afgørelse
[...]
Klagerens opfattelse
[...]
SKATs udtalelse
[...]
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som udøver erhverv med fast driftssted her i landet er begrænset skattepligtige til Danmark.
Ved afgrænsningen af begrebet "fast driftssted" lægges der vægt på formuleringen af OECD Modeloverenskomstens artikel 5 og de hertil knyttede kommentarer, jf. TfS 1996.532 H.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed i Danmark har været af en sådan karakter, at det har skabt en formodning for, at der har været etableret fast driftssted i Danmark i de påklagede indkomstår. På det foreliggende grundlag har klageren ikke afkræftet denne formodning. Klagerens virksomhed anses derfor at have haft fast driftssted på adressen Y2-adresse.
Landsskatteretten har ved den konkrete vurdering henset til, at klageren ved et møde hos SKAT har oplyst, at der har været et kontor på adressen sammenholdt med, at der er fremsendt flere fakturaer fra virksomhedens leverandører til adressen. Derudover har klagerens bankforbindelse, F1-bank, fremsendt kontoudtog m.m. til Y2-adresse.
Lejekontrakten vedrørende lejligheden på adressen blev indgået den 1. juni 2008, og lejeperioden er ubegrænset. Derudover er der afholdt betydelige udgifter vedrørende adressen, herunder udgifter til internet og telefon.
Det bemærkes, at virksomhedens omsætning i de påklagede indkomstår hovedsageligt har været fra arbejde i Danmark. I 2010 udgjorde omsætningen således 97 %. Derudover blev virksomheden stiftet den 7. januar 2008 og blev momsregistreret den 8. januar 2008.
Der er i øvrigt ikke angivet et polsk telefonnummer på fakturaer fra virksomhedens anførte polske adresse, Y5-adresse.
Da klagerens virksomhed anses at have fast driftssted i Danmark, var klageren begrænset skattepligtig til Danmark i de påklagede indkomstår, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
[...]"
Den skønsmæssige opgørelse af H1’s skattepligtige indkomst i Danmark i indkomstårene 2009 2011, som SKAT har foretaget, er bestridt af H1, der har indbragt opgørelsen for Skatteankenævnet, hvor sagen er berostillet på nærværende afgørelse.
Forklaringer
A har forklaret bl.a., at han kommer fra Polen. Han begyndte at arbejde i byggebranchen i 2005. I 2006 startede han sin virksomhed, H1, i Polen. Han fortsatte driften af virksomheden indtil 2011. Han kom første gang til Danmark i 2008, hvor virksomheden fik en mindre opgave for G26. Sammenholdt med de opgaver, virksomheden havde i Polen, var de opgaver, virksomheden havde i Danmark, meget mindre. Fra 2006 2008 havde han en virksomhed med sin bror. Virksomheden var registreret i brorens navn. Denne virksomhed kørte parallelt med A’s egen virksomhed. Brorens virksomhed blev drevet fra Polen og hed også G15.
I A’s egen virksomhed, H1, udførte han arbejde både i Polen og i Danmark. Fra 2008 til 2011 havde han mange forskellige opgaver, men hovedopgaverne lå i Polen. Derudover havde virksomheden også mange småopgaver, der både lå i Polen og i Danmark. I Danmark havde virksomheden mest småopgaver. Han begyndte at arbejde i Danmark, fordi han havde en polsk kollega, der foreslog ham at komme med til Danmark for at arbejde på en opgave. Opgaven bestod i at skifte tag for G26.
Foreholdt bilag A, ekstraktens side 73, momsregistrering af 15. januar 2008, hvoraf fremgår, at "AA" (kaldenavn for A) er anført som kontaktperson med et polsk telefonnummer, mens "NP" er anført med et dansk telefonnummer, har A forklaret, at det ene telefonnummer blev brugt til kommunikation på dansk, mens det andet telefonnummer blev brugt til kommunikation på polsk. NP var en repræsentant fra G26. Det danske telefonnummer oplyste NP fra G26. Det polske telefonnummer er til H1’s kontor i Polen. Den polske e-mail, der fremgår af registreringen, er H1’s polske e-mailadresse. A har både brugt det polske telefonnummer og den polske mail, når han kommunikerede med kunder. Han brugte det danske nummer til kommunikation med NP og andre virksomheder, som skulle komme med varer, eller som H1 på anden måde havde forbindelse til.
Når H1 havde en konto i F1-bank, er det fordi, at H1 af SKAT blev pålagt at have en dansk konto. Han fik at vide, at virksomheden skulle have en konto i Danmark. Det var et krav, selvom virksomheden var udenlandsk, fordi virksomheden udførte arbejde i Danmark. Den danske konto blev brugt til at betale byggematerialer samt strøm og telefon. Den polske konto blev brugt som hovedkonto og blev brugt til alt arbejde, der blev udført i Polen. Løn til medarbejdere blev udbetalt fra den polske konto. Løn til medarbejdere, der udførte arbejde i Danmark, blev også betalt fra den polske konto – enten via overførsler eller ved kontant betaling.
I Polen havde H1 store projekter. H1 lavede bl.a. noget for en handelsskole og for fabrikken G16, hvor de byggede nogle haller. H1 byggede forretninger for en polsk forretningskæde, G17, der kan sammenlignes med G18. H1 lavede istandsættelse af en stor hal for G19, der er et energiselskab, der svarer til G3. H1 arbejdede også for kommunen, hvor de istandsatte opgange i boligbyggerier. H1 har også afprøvet investeringsopgaver, hvor de byggede tre huse, som de solgte videre. A var selv involveret i arbejdet, da han er uddannet snedker/tømrer. Han arbejdede det meste af tiden på byggeprojekter i Polen. Selvom han leder en virksomhed, arbejder han stadig med det fag, han er udlært i.
Foreholdt første del af bilag 18, ekstraktens side 139, brev af 21. juni 2010 vedrørende det danske RUT register, har A forklaret, at det omhandler et dokument, som H1 skulle udfylde, før de kom til Danmark. Nogle gange blev dokumentet lavet, før kontrakten blev underskrevet og nogle gange bagefter. Dokumentet bekræftede, at H1 kom til Danmark for at udføre arbejde.
Foreholdt anden del af bilag 18, ekstraktens side 140 og følgende, udateret entreprisekontrakt, har A forklaret, at kontrakten vedrører et projekt i Y11-by. Arbejdet blev udført af H1 men også af andre virksomheder fra Polen. H1 havde rigtig travlt i Polen og var derfor ikke i stand til at udføre alt arbejdet selv. H1 brugte derfor andre polske virksomheder til at supplere udførelsen af arbejdet.
A var kun delvis i Danmark under projektet. Der var også danske virksomheder involveret i projektet. Aftalen med G7 blev indgået på den måde, at aftalen blev sendt til H1 på den polske mailadresse. G7 kendte til H1 gennem en af H1’s medarbejdere. A kom til Danmark for at lave den nøjagtige aftale. Mødet fandt sted på G7’s kontor på adressen Y12-adresse. Der blev aldrig holdt møder i lejligheden på Y2-adresse. Den lejlighed var et hotel for H1’s medarbejdere og A selv. Lejligheden blev kun brugt til beboelse.
H1 havde mange små projekter i Danmark. A kan ikke længere komme i tanke om de nøjagtige adresser, hvor arbejdet blev udført. Når der var arbejde til H1 i Danmark, så kom de til Danmark. Projektet med G7 var et mindre projekt sammenlignet med det, H1 lavede i Polen. Sammenlignet med de projekter, H1 ellers udførte i Danmark, var projektet med G7 et 6-tal på en skala fra 1-10.
I perioden fra 2009 til 2011 var A oftere i Polen end i Danmark. Han var sjældent i Danmark. Måske var han samlet i Danmark fire måneder over et år. Nogle gange var han i Danmark fem dage ad gangen og nogle gange en weekend. Der var også nogle gange, hvor han kom med byggemateriale fra Polen, og så kørte han tilbage samme dag. Han kom til Danmark i sin bil. Når han var i Polen, var der ikke behov for kontrol med de medarbejdere, der arbejdede i Danmark, da det for det meste var småopgaver. Hvis der var et problem, der skulle løses, så kom han til Danmark og blev her, indtil det blev løst. Det kunne for eksempel være i fem dage.
Det varierede hvor længe ad gangen, H1’s medarbejdere var i Danmark. Det var afhængigt af hvilket arbejde, der skulle udføres, men det var sjældent mere end en måned ad gangen og ikke mere end seks måneder. Det kunne være sådan, at der var en medarbejder, der var i Danmark en måned og så tog han hjem, og senere kom han tilbage og var her for eksempel en måned igen. De seks måneder var fordelt over et år, men det var forskelligt fra medarbejder til medarbejder, hvor længe ad gangen og hvor meget, de var i Danmark. Der var fra to til fem personer ad gangen i Danmark. I Polen var der mellem 15 og 20 medarbejdere.
Vedrørende SKATs vurdering af, at H1 i 2010 havde 97 % af sin omsætning i Danmark har A forklaret, at han ikke ved, hvordan SKAT har lavet regnestykket, men han kan kun formode, at tallene, der vedrører Danmark, er bruttotal, mens tallene, der vedrører Polen, er nettotal. Han kan kun sige, at det ikke kan passe. Heller ikke SKATs vurdering vedrørende den danske andel af den samlede omsætning i 2011 (84 %) kan han komme med en forklaring på. I 2011 havde han stadig sin virksomhed i Polen. Det var også i 2011, at han fik en langtidskontrakt i Danmark og derfor besluttede sig for at starte anpartsselskabet i Danmark. Der er måske sket det, at tallene fra regnskabet fra det nystartede anpartsselskab blev taget med i regnskabet for enkeltmandsvirksomheden.
Foreholdt at det af bilag 1, ekstraktens side 1 og følgende, Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2016, fremgår, at H1 i alt havde syv lejemål, har A forklaret, at H1 havde Y2-adresse i lang tid, fordi det var en stor lejlighed, der var blevet sat i stand. De andre lejligheder blev brugt i kortere episoder, men han kan ikke lige nu sige i hvor lang tid og hvornår. Det var afhængigt af hvor mange medarbejdere, der arbejdede i Danmark og i hvor lang tid. H1 lejede således ikke alle syv lejligheder på samme tid. H1 lejede to til tre lejligheder ad gangen, og der boede to til tre personer i lejlighederne ad gangen. H1 boede også selv i lejlighederne. Når han kom til Danmark, boede han der, hvor der var et ledigt værelse. Han har faktisk boet i alle de nævnte lejemål.
Der var ikke indrettet kontor i nogen af lejlighederne. Han har ikke udstedt fakturaer fra nogen af lejlighederne. Alle fakturaer er udstedt i Polen. Når han skulle udarbejde et tilbud vedrørende en byggeentreprise i Danmark, kom han til Danmark og så, hvad der skulle laves. Så tog han tilbage til Polen, hvor han kalkulerede og lavede planer og udarbejdede et tilbud på det, der skulle laves. Hvis det var enkle opgaver, som for eksempel maleropgaver i en lejlighed, så kom han slet ikke til Danmark, men talte bare i telefon med dem, der ville have arbejdet udført. Fakturaerne blev i starten lavet fra lejligheden, der lå på G18-adresse. Senere lejede han et større kontor på adressen Y4-adresse. Han kan ikke huske, hvor lang tid han havde kontor på adressen i Y5-adresse. Han kan ikke huske, hvornår han indgik lejekontrakt på lejemålet på Y4-adresse.
Lejemålet på Y4-adresse blev kun brugt til kontor. Lejemålet på Y5-adresse var en privat lejlighed. Han havde sin computer og printer i lejligheden. Der var ikke behov for printer og computer i lejligheden på Y2-adresse, fordi han havde alle sine papirer mv. i Polen. Der var ikke mulighed for at lave en faktura i lejligheden på Y2-adresse. Men det var der heller ikke behov for.
Det må skyldes en misforståelse, når SKAT har forstået, at A har forklaret, at han i en periode havde kontor på Y2-adresse. Han boede der i perioder, men kun hvis der ikke var plads i en af de andre lejligheder. Det var først efter, han i 2011-2012 havde sat lejligheden på Y2-adresse i stand, at han begyndte at bo der. I 2011 kom han til Danmark med sin familie og begyndte at bo her. Det var midt i 2011, og det var i lejligheden på Y2-adresse. Det var fordi, at det var den bedste lejlighed, at de valgte at bo i den.
Misforståelsen knytter sig bl.a. til den periode, hvor A boede der. Familien flyttede ind i lejligheden halvvejs inde i 2011. A kom også til i 2011, men boede officielt først i lejligheden i 2012. Foreholdt bilag 3, ekstraktens side 213, bopælsattest af 3. juni 2013, hvoraf fremgår, at A den 24. juli 2012 indrejste i Danmark og blev tilmeldt dansk folkeregister på adressen Y1-adresse i Y13 Kommune, har A forklaret, at han også har boet på den adresse.
Det var et sommerhus, så han kunne ikke bo der fast. Hans kæreste kom til Danmark i juni eller juli 2011, hvor hun flyttede ind i lejligheden på Y2-adresse, og fra det tidspunkt boede han der også. Bagefter flyttede han til Y10-adresse. Han boede fast i Danmark fra den dato, hans kæreste og børn kom til Danmark.
A havde kontor på Y10-adresse. Det var et kontor, som var knyttet til det danske selskab G1. Han kan kun formode, at SKAT har konkluderet, som de har, ud fra de regninger, der blev sendt til Y2-adresse. Nogle af de danske virksomheder forlangte, at H1 opgav en dansk adresse på fakturaen. Selv den dag i dag er der tit situationer, hvor de danske virksomheder ikke kan bruge den polske adresse. H1 havde derfor brug for en dansk adresse for at kunne udstede fakturaer. Det kunne lige så vel være en hver anden af de adresser, der er nævnt i afgørelsen. Han valgte Y2-adresse, fordi det var en lejlighed, der lå centralt. Det var en god adresse og en pæn lejlighed, som alle gerne ville bo i.
Foreholdt bilag B, ekstraktens side 109, huslejeopkrævning vedrørende Y3-adresse, der er sendt til As kæreste WI på adressen Y2-adresse, A forklaret, at han dengang havde brug for en ekstra lejlighed. Han sendte WI hen for at lave kontrakt på lejligheden, da han ikke selv havde mulighed for at komme til Danmark. Kontrakten blev indgået i WI’s navn og ikke i virksomhedens navn på grund af en fejl fra SJ’s side. SJ er bogholder i udlejningsfirmaet, og det var ham, der lavede aftalen. Kun to måneder senere stod lejligheden i H1’s navn. WI har ikke boet på Y3-adresse. WI boede ikke på Y2-adresse i 2009 og 2010.
De store udgifter til internet og telefon i 2009 og 2010 skyldes, at medarbejderne brugte telefonerne til at kommunikere med hinanden, men der blev også ringet til Polen, så det blev til lidt høje regninger. De brugte internet til bl.a. konferencer, f.eks. via Skype. Alle medarbejderne havde telefoner. Hver gang de skulle til Danmark for at arbejde, fik de en telefon og et kreditkort, så de kunne betale for de varer, de skulle bruge. Det var hovedsageligt for, at de kunne kommunikere med hinanden og med A. Der var også nogle steder, hvor de krævede, at der var et dansk telefonnummer, der var knyttet til virksomheden. Det var både danske virksomheder, som H1 arbejdede for, og chauffører, der kom med varer, som havde behov for et dansk nummer, som de kunne ringe til.
Foreholdt en del af bilag D, ekstraktens side 174, faktura af 31. marts 2010 udstedt af G11 til H1 på adressen Y2-adresse, har A forklaret, at når H1 havde købt byggemateriale, blev det enten kørt direkte til byggepladserne, eller hvis det var mindre ting, hentede H1’s medarbejdere selv materialet med deres biler. Der var aldrig noget, der blev leveret til Y2-adresse. A havde en bogholderske, som var på H1’s kontor i Polen. Hun hjalp ham med at udarbejde papirer i forbindelse med lønninger samt med forskellige regnskaber og det polske skattesystem. Hun sad på kontoret på Y4-adresse, men hun havde også sit eget kontor, hvorfra hun udarbejdede dokumenter for H1. H1 var en polsk virksomhed, så de afregnede både polske og danske projekter.
Foreholdt bilag 20, ekstraktens side 131, faktura af 13. januar 2011 fra H1, har A forklaret, at fakturaen er udskrevet i Polen. Det var tit bogholdersken, der lavede fakturaerne, og så underskrev A, men det skete også, at A selv lavede dem. Fakturaerne blev oftest leveret til G7 via e-mail. Det skete også, at A, hvis han var i Danmark og havde behov for at få hurtig betaling, gav kunden fakturaen i hånden. Alle dokumenter blev lavet i Polen; også dem han afleverede personligt i Danmark.
Foreholdt bilag 23, ekstraktens side 111, faktura af 4. februar 2009 fra G20, hvorpå H1’s adresse i Polen er anført, har A forklaret, at han modtog fakturaen i Danmark. Han fik den i hånden og betalte med det samme. Den polske adresse dikterede han til ham, der skrev fakturaen. De fakturaer, der er adresseret til Y2-adresse og alle fakturaer i øvrigt fik han i hånden. Dette gjaldt dog ikke fakturaerne fra G3, G5 og F1-bank.
De fleste af H1’s arbejdsopgaver blev udført i Polen. Foreholdt bilag 1, ekstraktens side 7, 4. afsnit, afgørelse fra Landsskatteretten af 24. maj 2016, hvoraf bl.a. fremgår, at A til SKAT har oplyst, at 50 % af H1’s arbejde blev udført i Danmark og 50 % i Polen, har A forklaret, at de projekter H1 havde i Polen, var meget større end de, H1 havde i Danmark. A har også tilbragt det meste af sin tid i Polen. På tidsmæssig afstand kan han se, at det meste arbejde blev udført i Polen. Han kan se, at projekterne, han udførte i Polen, var meget større. Det var kun en unøjagtig bedømmelse, han gav til SKAT.
Foreholdt den opgørelse af H1’s omsætning i Polen, som SKAT på baggrund af H1’s polske selvangivelser har opgjort, jf. bilag 1, ekstraktens side 5, 7. afsnit, Landsskatterettens afgørelse, har A forklaret, at han ikke er bogholder og derfor ikke kan sige, om han kan genkende tallene eller ej. Han kan ikke svare på spørgsmål, der vedrører omsætningen, da det var bogholderen, der lavede regnskabet.
Foreholdt bilag 18, ekstraktens side 140 og følgende, udateret entreprisekontrakt mellem G7 og H1, har A forklaret, at han kan genkende entreprisesummen på 4,8 mio. kr. med tillæg af moms. Han kan kun formode, at de tal, SKAT har regnet med, kun viser de danske indtægter og ikke udgifterne. Han er ikke i stand til at forklare, hvordan SKAT er kommet frem til de omsætningstal, der fremgår af Landsskatterettens afgørelse. Han har ikke set tallene igennem, og han er ikke i stand til at svare på spørgsmål, der vedrører tallene.
H1 lejede ikke alle syv lejligheder, der fremgår af Landsskatterettens afgørelse, på samme tid. H1’s medarbejdere brugte kun to til tre lejligheder ad gangen, men der kunne også være medarbejdere fra andre virksomheder, som havde brug for et sted at bo. H1 lejede også lejligheder til medarbejderne fra de andre virksomheder, fordi disse virksomheder var underentreprenører for sagsøgeren. H1 fratrak lejeudgiften i betalingen til underentreprenøren.
Det er rigtigt, at der har været kontor på Y1-adresse. Det var i 2011, og det var G1, der havde kontor der. H1 lejede også det lejemål, men havde aldrig kontor der. Det var kun anpartsselskabet, der havde kontor der, og kontoret blev ikke brugt af enkeltmandsvirksomheden. Der er stadig et kontor på Y1-adresse, som bruges af G1.
Når H1’s medarbejdere kom til Danmark, kørte de nogle gange i deres private biler, og nogle gange brugte de firmabiler. Det var kun i starten, at A tog imod medarbejderne i lejlighederne. Senere var det ikke nødvendigt, da medarbejderne kendte til lejlighederne og derfor vidste, hvor de skulle tage hen. Medarbejderne fik instruktioner om det, de skulle lave i Danmark, ude på byggepladserne. Medarbejderne forberedte ikke ting, vedligeholdte arbejdsredskaber eller lignende i lejligheden. Alt blev gjort på byggepladserne. Arbejdsredskaber og materiel blev for det meste opbevaret på byggepladserne. Når de var færdige med de små opgaver, blev arbejdsredskaberne opbevaret i bilerne. At lægge fliser kræver ikke så dyre redskaber. De tog aldrig redskaber med op i lejligheden på Y2-adresse. Der var aldrig brug for det, fordi de havde ikke mere, end de kunne have i bilerne.
Foreholdt bilag 18, ekstraktens side 140 og følgende, udateret entreprisekontrakt mellem G7 og H1, har A forklaret, at det var H1, der afgav et tilbud på opgaven. Opgaven gik bl.a. ud på, at H1 skulle udskifte tag, lave en del malerarbejde og færdiggøre interiørarbejde. Tilbudsprocessen foregik på den måde, at A kom ud til byggepladsen, målte kvadratmeter op og fik projektet dokumenteret på papir. Så tog han tilbage til Polen, hvor han brugte en uges tid på at lave kalkulationer og beregne tilbud. H1 brugte både materialer fra Danmark og Polen. A tilbragte tiden i Polen på at lave tilbuddet. Han kom normalt til Danmark i meget korte perioder, så han havde ikke behov for at arbejde fra lejlighederne. Selvom han var i Danmark ca. fire måneder på et år, var det kun få dage ad gangen. Så han kunne faktisk bare slappe af, når han boede i de forskellige lejligheder.
Foreholdt at der af bilag 20, ekstraktens side 131, faktura af 13. januar 2011 fra H1 til G7, fremgår et dansk kontonummer, når det andetsteds fremgår, at H1 har en polsk konto, har A forklaret, at H1 havde behov for at få indbetalinger til en dansk konto for at betale for bl.a. byggematerialer i Danmark. De penge, der stod på den danske konto, var de penge, H1 brugte i Danmark.
Hvis H1 havde behov for penge på den polske konto til at udbetale løn, så overførte de penge til den polske konto fra den danske konto.
De fleste af H1’s fakturaer blev sendt via e-mail. Hvis det skulle gå hurtigt, og A var i Danmark, så afleverede han dem personligt. Nogle gange, når han havde behov for at tage til Danmark, tog han fakturaerne med fra Polen. Hvis han vidste, at der var nogle arbejder, der blev færdiggjort, mens han var i Danmark, så skrev han fakturaen i Polen, og tog den med til Danmark for at afleverede den personligt. Det var for at han kunne få hurtigere betaling, som han kunne bruge til betaling for byggematerialer, som han skulle betale for samme dag. Det var i den situation nødvendigt, at han personligt mødte op og forklarede, hvorfor han havde brug for betaling med det samme. Ellers kunne der gå op til 14 dage til en måned, før pengene kom. A havde ikke en bærbar computer med sig, når han var i Danmark. Han havde kun behov for at bruge computer sporadisk.
Opkrævningen for leje vedrørende lejemålet på adressen Y3-adresse, bilag B, ekstraktens s. 109, blev sendt til A's kæreste på Y2-adresse, fordi den danske udlejer kun kunne sende regningen for lejligheden til en dansk adresse og ikke til en polsk adresse. Kæresten boede slet ikke på Y2-adresse på det tidspunkt. Fra midten af 2011, da A var flyttet til Danmark, var han for det meste i Polen, fordi der var mange ting, der skulle afsluttes først. Han pendlede derfor mellem Polen og Danmark. H1’s kontor var i 2011 stadig i Polen. A og hans familie besluttede i 2011, hvor H1 fik et tilbud fra G7, at de ville flytte til Danmark. Det sikrede ham arbejde fremover.
Entreprisekontrakten, bilag 18, ekstraktens side 140 og følgende, har A oversat fra polsk til dansk i Google.
IS har forklaret bl.a., at han arbejder som maler. Han kender A, fordi de kommer fra samme by, Y16-by i Polen. Vidnet har kendt A i rigtig lang tid. Vidnet har arbejdet for H1 i Polen og også nogle gange i Danmark. Han startede i virksomheden i 2008 og arbejdede der i tre år indtil 2011. I Polen lavede de bl.a. istandsættelse af lejligheder og bygningsarbejde for en supermarkedskæde.
For G16 satte de skillevægge op, lavede flisearbejde og malerarbejde. Det foregik i Y16-by. I Danmark udførte de også istandsættelsesarbejde, malerarbejde, opsætning af vægge samt reparationer.
I Y11-by skiftede de tag og lavede malerarbejde, bl.a. spartlearbejde. Nogle gange var vidnet i Danmark i 14 dage og nogle gange en måned. På et år var han ikke i Danmark mere end 100 dage sammenlagt. Det var det samme for hans kollegaer. Nogle gange boede vidnet sammen med A i Danmark, men A var som regel i Polen. Vidnet har været i Danmark, mens A var i Polen. Det skete tit.
H1 havde mest arbejde i Polen i den periode, hvor vidnet var ansat hos H1. De tjente flest penge i Polen. Det er vidnets fornemmelse, at der var størst omsætning i Polen. Det var også der, der var flest projekter. Der var ca. 10 personer beskæftiget i Polen, og mellem to til fire i Danmark. Der var også perioder, hvor der slet ikke var projekter i Danmark. Vidnet og hans kollegaer var for det meste i Polen. Vidnet fik sin løn udbetalt til sin konto i Polen. Det gjaldt også for den løn, der vedrørte det arbejde, han udførte i Danmark.
Lejlighederne i Y14-by og Y15-by blev brugt til beboelse for medarbejderne. De blev ikke brugt til andet end beboelse. Der var ikke et kontor i nogen af lejlighederne. Der boede to til tre personer i lejlighederne ad gangen. Vidnet har boet i lejligheder i både Y15-by og Y14-by. I Y14-by var det på Y2-adresse, men han husker ikke lejlighedsnummeret. Han boede for det meste i Y14-by, fordi det var den pæneste lejlighed. Det var lejligheden på Y2-adresse. Det var også der, A boede, når han var i Danmark. A boede for det meste i lejligheden på Y2-adresse, men han brugte også nogle af de andre lejligheder.
Vidnet og hans kollegaer fik telefoner, hver gang de rejste til Danmark, for at de kunne kommunikere sammen. Det er sikkert derfor, at regningerne blev så høje. Telefonerne blev både brugt privat og arbejdsmæssigt. De blev mest brugt til arbejde, men de kunne også sagtens bruge dem til at ringe til Polen. Når de var i Danmark og skulle holde møder omkring byggeprojekterne, blev møderne holdt på byggepladserne. De har ikke holdt møder i nogen af lejlighederne. Byggemateriale og redskaber blev opbevaret på byggepladserne eller i medarbejdernes biler. Det blev aldrig opbevaret i lejlighederne.
Vidnet kender til adressen, Y5-adresse, hvorfra H1 først blev drevet fra. Kontoret var i Y4-adresse. Det var i midten af den 3-årige periode, at der kom et kontor i Y4-adresse. Vidnet har været på kontoret i Y4-adresse, fordi han og kollegaerne holdt møder der med A, hvor de fik instruktioner om, hvad der skulle laves, og hvad der skulle købes ind. Der blev også holdt møder om projekter i Danmark på kontoret i Y4-adresse. De holdt møder i Y4-adresse en gang om ugen eller to gange om måneden; det var forskelligt. A var med til alle møderne. Det var A, der var ansvarlig for det arbejde, der blev udført i Polen.
H1 havde en bogholder. Vidnet har mødt hende på kontoret hos A. Hvis vidnet havde nogle regnskaber, som hun skulle hjælpe med, så kørte han hen med dem til hende. Vidnet ved ikke, hvorfor der er nogle fakturaer, der blev udstedt til den danske adresse, Y2-adresse. Han har ikke set nogle fakturaer i lejligheden. Han tømte nogle gange postkassen i lejligheden, men han har ikke set nogle fakturaer ligge i postkassen. Vidnet har aldrig set A lave fakturaer i lejligheden på Y2-adresse. Vidnet mener heller ikke, at han ville have haft mulighed for det, da det bare var en bolig. Der var ikke printer eller lignende i lejligheden.
Vidnet åbnede ikke breve, der var stilet til H1. Han var ikke involveret i tilbudsgivningen. I Danmark var de hver især ansvarlige for deres arbejde. A kom ud på byggepladserne ind i mellem.
A tog imod vidnet første gang, han kom til Danmark. Før H1 fik kontoret i Y4-adresse, blev møderne om arbejdets tilrettelæggelse holdt hos A i lejligheden på Y5-adresse. Det var aldrig i lejligheden på Y2-adresse. De havde aldrig værktøj med oppe i lejlighederne. Det var i bilerne og på byggepladserne.
Vidnet har også været i Danmark, mens A’s kæreste var i Danmark. Hun var her en til to uger og nogle gange en måned. Han ved ikke, hvor meget hun var i Danmark i alt. Det blev til nogle gange i løbet af et år. Vidnet ved ikke, hvornår hun flyttede til Danmark med børnene. Børnene var også med nogle af gangene, når kæresten besøgte Danmark, før hun var flyttet hertil.
SG har forklaret bl.a., at han bor i Ustka. Han arbejder som murer. Han arbejder primært med at lægge fliser. Han kender A fra Polen, hvor han har lært A at kende gennem en, der arbejdede for H1. Vidnet arbejdede for H1 fra 2008 til 2011. Han arbejdede i Polen og han kom også sporadisk til Danmark. Det afhang af, hvor meget arbejde, der var i Danmark. Nogle gange var han her en uge og andre gange 14 dage. Der var en enkelt gang, hvor han var her en måneds tid. Han ved ikke, hvor meget hans kollegaer var i Danmark for at arbejde. Når vidnet kom til Danmark var det for eksempel med to andre, og så var de her sammen den tid, de var her. A var sporadisk i Danmark. For eksempel kom han sammen med vidnet og hans kollegaer for at vise dem, hvad de skulle lave, og så tog han tilbage. Vidnet var tit i Danmark, uden at A var her.
I Polen arbejdede vidnet for eksempel på et byggeri af nogle forretninger. Han var også med til at lave nogle opgange i beboelsesejendomme. De lavede også baglokaler til en produktionshal. Det var store projekter. De bygninger, de lavede, var fire etager høje. Produktionshallen, som de byggede, var formentlig mere end 200 kvadratmeter i to etager. De istandsatte og reparerede på en bygning, der var tre etager høj. Foruden disse projekter var der også nogle mindre projekter.
I Danmark var det små projekter, de arbejdede på. Projekterne i Danmark var mindre end dem i Polen. Det var hovedsageligt badeværelser, som H1 lavede for privatpersoner. I Polen arbejdede der ca. 10 medarbejdere ad gangen. Når vidnet var i Danmark, var de tit to eller tre afsted ad gangen. Der var muligvis perioder, hvor alle medarbejderne var i Polen, men han ved det ikke. Vidnets løn blev udbetalt til vidnets konto i Polen. Det var også tilfældet for den løn han fik for det arbejde, han udførte i Danmark.
Lejlighederne i Y4-by og Y15-by, som blev lejet fra 2008 2011, blev brugt til beboelse til medarbejderne. Vidnet har boet der. Hvis de kom to eller tre sammen, så boede de som regel i den samme lejlighed. Lejlighederne blev kun brugt til at bo i. Der var ikke indrettet et kontor i nogen af lejlighederne. Vidnet boede enten i Y14-by eller Y15-by, når han var i Danmark. Han kan huske, at han i Y14-by boede på Y1-adresse og på Y2-adresse. I Y15-by kan han ikke huske gadenavnet. Han ved ikke, hvor han boede mest. Måske var det lige meget på Y2-adresse som på Y10-adresse. Når A var i Danmark, boede han som regel der, hvor medarbejderne boede, hvis A kom til Danmark for at vise dem, hvad de skulle lave. Det var enten på Y10-adresse eller Y2-adresse. Vidnet ved ikke, hvor A boede mest.
Medarbejderne havde firmatelefoner, så det er sikkert derfor, at telefonregningerne var så høje. Telefonerne blev mest brugt til arbejde. Vidnet kender adressen Y5-adresse. Det var der, A boede. Han ved ikke, om der var et kontor på adressen. H1 havde et kontor i Y16-by på gaden Y4-adresse. Vidnet har været på kontoret i forbindelse med, at han skulle rejse til Danmark, eller for at tale om det arbejde, de lavede i Polen. De mødtes på kontoret, og så forklarede A, hvad de skulle lave, og hvor arbejdet befandt sig. Møder omkring arbejde i Danmark blev også holdt på Y4-adresse. De har ikke holdt møder omkring arbejde i Danmark på Y2-adresse. Alle møder blev holdt på kontoret i Y4-adresse. Byggematerialet blev opbevaret på byggepladserne, hvor de arbejdede. Lejligheden var til at bo i, og de havde ikke noget materiale eller nogen redskaber i lejligheden.
Det var A og bygningsinspektøren, der udførte byggetilsyn på H1’s projekter i Polen. Inspektøren var ikke ansat hos H1, fordi det må man ikke i Polen. A havde kontrol over det arbejde, som vidnet lavede, mens inspektøren havde kontrol over helhedsprojektet. På grund af H1’s projekter i Polen, var A forpligtet til at være i Polen hele tiden. Han var der da også meget, men han var også nødt til at tage til Danmark for at vise medarbejderne, hvad de skulle lave i Danmark. A var mest i Polen.
H1 havde en bogholder, JS, der holdt til i Polen. Vidnet har mødt hende. Hvis han havde brug for en skrivelse, som han skulle vise et sted, var det bogholderen, der skrev dokumentet. Vidnet ved ikke, hvorfor der er danske virksomheder, der har udstedt fakturaer til Y2-adresse. Det var ikke nødvendigt for vidnet at se fakturaer. Han har ikke set fakturaer ligge i lejligheden på Y2-adresse. Han ved ikke hvorfra, A lavede fakturaerne. Han har ikke set A lave fakturaer i lejligheden på Y2-adresse. Han har nok heller ikke haft mulighed for at lave fakturaer i lejligheden, hvis han ville. Der var ikke kontorartikler eller en printer. Vidnet har heller ikke set en computer i lejligheden.
Vidnet var ikke med til at udarbejde tilbud. Det er rigtigt, at A tog med til Danmark for at vise vidnet og hans kollegaer, hvad de skulle lave. Det skete ikke i lejligheden. De blev normalt taget med til en byggeplads, hvor de f.eks. fik vist et badeværelse, som de skulle lave. De talte ikke om arbejdet i lejligheden. Inden sagsøgeren fik kontor i Y4-adresse, holdt de enten møder hjemme hos A eller på bogholderens eget kontor, som de også brugte. Inden de tog til Danmark, mødtes de i Polen og talte om arbejdet, de skulle udføre i Danmark. Redskaberne blev efterladt på byggepladsen. De blev ikke opbevaret i lejlighederne.
Vidnet ved ikke hvornår, As familie flyttede til Danmark. Han har nogle gange set A med sin kæreste i Danmark. Han kan ikke huske, om børnene var med.
IR har forklaret bl.a., at han kommer fra Y16-by i Polen. Vidnet arbejder i byggebranchen, hvor han laver gips og gulve. Nogle gange maler han også. Han kender A fra byen Y16-by, hvor de er kollegaer. Vidnet har arbejdet for H1. Han kan ikke huske, hvornår han startede med at arbejde i virksomheden. Han mener, at det var i 2008 eller 2009. Han arbejdede der, indtil A startede det danske selskab. Han kan ikke huske, hvornår det var. Vidnet har udført arbejde for H1 i Danmark af og til. Det var tre til fire gange i løbet af et år. En enkelt gang var han her en måned, men ellers var det 2 ½ 3 uger. Dem han arbejdede sammen med, var i Danmark i nogenlunde samme periode, og det samme var muligvis også tilfældet for dem, der var i Danmark på andre tidspunkter. Vidnet husker ikke, om der har været perioder, hvor der slet ikke har været nogen i Danmark.
A var sjældent i Danmark. Det meste af tiden brugte han i Polen. Vidnet er ikke i stand til at sige noget om, hvor meget A var i Danmark. De gange vidnet var her, mødte han kun A en enkelt gang. Det var i lejligheden i Danmark. De andre gange, hvor vidnet var i Danmark, var A ikke i Danmark. Vidnet tror, at det var i alle årene, 2009, 2010 og 2011, at han var i Danmark 3-4 gange om året. Han kan ikke huske, om han kun mødte A den ene gang i alle årene.
I Polen arbejdede H1 på et projekt med G16 samt supermarkedskæden G17. Projektet med supermarkedskæden var et af de større. De byggede bygningen fra bunden af. Bygningen var lige så stor som fem G21-butikker. Bygningen var i et plan. Projektet med G16 var kontorbygninger, som de også byggede fra grunden. Det var også et stort projekt.
Det var flere etager, men vidnet kan ikke huske hvor mange. Han kan ikke huske, om H1 havde andre store projekter i Polen.
I Danmark var vidnet ikke med i store projekter. Han lavede lofter. Han kan ikke huske navnene på de forskellige steder, han arbejdede på, i Danmark.
Han ved ikke, om det var for private eller erhvervsmæssigt, da det ikke interesserede ham. Han kan huske, at der var 10 medarbejdere ansat i H1 i alt, men når de var i Danmark, var de typisk to til tre, mens resten var i Polen. Vidnet fik sin løn udbetalt til en konto i Polen. Det gjaldt også den løn, der vedrørte arbejde, som han havde udført i Danmark.
Lejlighederne i Y15-by og Y14-by blev brugt til medarbejderne. Vidnet boede i en lejlighed i Y14-by. Det var på Y2-adresse. Vidnet har kun boet i den lejlighed. Han boede der sammen med sine kollegaer. Vidnet ved, at A boede i Y15-by, men så ved han heller ikke mere. Vidnet har en gang set ham i lejligheden på Y2-adresse. Han kom bare og tog afsted igen. Han overnattede der ikke. De boede så mange i lejligheden, som der var værelser til; hvilket vil sige tre personer. Lejligheden blev udelukkende brugt til beboelse. Der var ikke noget kontor. De havde en stationær telefon i lejligheden, men de havde også firmatelefoner, som de måtte bruge til at ringe til Polen. Vidnet brugte for det meste telefonen til at ringe til familien i Polen.
Når de holdt møder omkring projekterne i Danmark, skete det bl.a. på As kontor i Y4-adresse. De har aldrig holdt møder i nogen af lejlighederne i Danmark. De opbevarede byggematerialer i bilerne.
Vidnet kan ikke huske, at der nogensinde har været byggematerialer i lejligheden på Y2-adresse eller nogen af de andre lejligheder.
Vidnet kender til adressen Y5-adresse. Der var kontor på adressen. Før H1 fik kontor på Y4-adresse, ledede A virksomheden fra lejligheden på Y5-adresse. De holdt også møder i lejligheden på Y5-adresse. Vidnet mødtes med A på kontoret på Y4-adresse, inden han tog til Danmark. De talte om opgaven, og vidnet fik bl.a. udleveret telefon. H1 havde en bogholderske, der holdt til og boede i Polen. Vidnet har mødt hende. Hvis han havde brug for hjælp, så holdt han møde med hende på As kontor i Y4-adresse.
Det var A, der havde byggetilsyn med projekterne i Polen. A var hele tiden i Polen. Hvis vidnet og hans kollegaer arbejdede på et projekt, så kom A og talte med dem om det. Vidnet kan ikke huske, om A også var i Danmark.
A var oftest i Polen. Vidnet ved ikke, hvorfor danske virksomheder har udstedt fakturaer til den danske adresse, Y2-adresse, til H1. Vidnet havde ikke engang nøglen til postkassen. Vidnet har ikke set nogen fakturaer ligge i lejligheden. Vidnet ved ikke, om fakturaerne blev udstedt i Polen eller Danmark; det har aldrig interesseret ham.
Vidnet har aldrig set A udskrive en faktura fra lejligheden i Danmark. Han har set ham lave en faktura på kontoret i Polen, men han har ikke spurgt ind til det. Vidnet er arbejder, så det har aldrig interesseret ham, hvilke projekter A arbejdede på, eller hvor han lavede sine fakturaer. Han ved derfor ikke, hvor han har siddet og udarbejdet tilbud. Han har heller aldrig spurgt ind til det arbejde, A lavede ved sin computer. Der var ikke kontorartikler i lejligheden på Y2-adresse. Der var slet ikke noget kontorudstyr. Hver havde sin egen computer, som de brugte til at skype med deres familie med. A havde ikke nogen computer i lejligheden på Y2-adresse.
Vidnet er nu ansat i det danske selskab, G1. Han kan ikke huske, hvem der tog imod ham i den danske lejlighed, da han arbejdede for H1. Det var A, der fortalte ham, hvad han skulle lave i Danmark. De kørte sammen til stedet, hvor A fortalte ham, hvad de skulle lave. Når A ikke var her, fortalte han over telefonen, hvad vidnet skulle lave.
Den ene gang, hvor A kom til lejligheden, kom han på besøg i lejligheden. De talte også om, hvad de skulle lave. Han har aldrig set SJ's kæreste i Danmark.
SJ har forklaret bl.a., at han er ansat som administrerende chef hos G22. Selskabet udlejer primært lejligheder til "hr. og fru Danmark". Selskabet har i den forbindelse også en byggevirksomhed, G7, som bygger fra bunden af eller renoverer ejendomme. H1 er en af deres leverandører. H1 er leverandør på helt normal vis. Om det er H1, G23 eller G9 – det er det samme. H1 har kun udført renoveringsarbejder for G7. H1 har lavet en hel del for dem. I perioden 2008 2011 lavede H1 vel tre eller fire projekter. Det var ejendomme, der blev renoveret. Der har været små og store projekter. Fra 1 2 til 10 mio. kr. De lavede en helt normal entrepriseaftale. Det var G7, der fandt frem til H1.
Det var G7's chef NK, der lavede aftalen, og vidnet der nedfældede den. H1 var i konkurrence med andre. Vidnet blev ansat den 1. januar 2008, og kontakten med H1 opstod forinden. Kontrakterne er indgået på helt normal vis. Nogle af dem er blevet indgået på G7' kontor. Normalt mødes man nogle gange flere gange og gennemgår projekterne, og til sidst bliver aftalen nedfældet på papir. Vidnet ved ikke præcis, hvordan det foregik med H1.
Fra administrationens side var det primært via e-mail, der blev kommunikeret med H1. Det var til en polsk e-mailadresse. Det var mest JK, der havde kontakten med H1. Det var primært via telefon. Han ved ikke, om A var i Danmark, når de talte sammen i telefon. Han ved ikke, hvor meget A var i Danmark i perioden fra 2008 2011. Vidnet talte med A i perioden. Vidnet havde på fornemmelsen, at A nogle gange var i Polen, når de talte sammen i telefon. Han tør slet ikke svare på, hvor stor en andel af tiden, A var i Polen hhv. Danmark.
H1 har højst sandsynligt brugt underentreprenører, da H1 ikke havde autorisation til el-og vvs-arbejde, hvilket var en del af entreprisen på i hvert fald to af kontrakterne. G7 fik en faktura, som de behandlede efter EU-reglerne. G7 betalte fakturaen til en dansk konto. G7 beregnede erhvervesesmoms på fakturaen, da H1 var en udenlandsk virksomhed. De er ikke blevet kontrolleret af SKAT i den forbindelse, men vidnet ved, at det er den rigtige måde. Han har gjort det i mange år.
Foreholdt bilag 21, ekstraktens side 79 og følgende, lejekontrakt af 14. maj 2008, har vidnet forklaret, at H1 lejede en masse lejligheder i forbindelse med, at H1 havde mandskab i Danmark. Lejlighederne var til H1’s mandskab. Det er ikke vidnet, der har indgået aftalerne, men selskabets udlejningsafdeling. Det var aftalt, at H1 havde mulighed for at leje lejligheder til mandskab. Det er helt normale vilkår. Han ved ikke noget om, hvorvidt der er etableret kontor i nogle af lejlighederne. Ifølge lejeaftalen var det til beboelse til lejer og dennes husstand.
Ifølge den nye lejelov skal man også have CPR-numre med i kontrakten. Det skulle man ikke dengang, så de vidste ikke, hvem der boede i lejlighederne. Man må ikke drive virksomhed i lejemålet. Men de kan jo ikke forhindre det, og de kontrollerer det heller ikke. De går jo ikke ind i lejemålet og ser, hvordan folk indretter sig.
Foreholdt bilag B, ekstraktens side 109, lejeopkrævning vedrørende Y3-adresse, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om As kæreste WI lejede lejlighederne på Y2-adresse og/eller Y3-adresse. Han ved, at hun har skrevet under. Y3-adresse er en lejlighed, der er ejet af holdingselskabet. Det navn, der står på lejeopkrævningen er G24, som er et helt andet selskab, der ikke har noget med den lejlighed at gøre. Der er derfor fejl ved girokortet, da opkrævningen ikke kan være udstedt af G24. Hvis det er G24, der står som udsteder, skal NETS have lavet en fejl. G24 og Y3-adresse hører slet ikke sammen. Vidnet kender ikke til baggrunden for, at der kun er udstedt fakturaer for to måneder vedrørende dette lejemål. Selskabet har i alt 800 udlejningslejemål, og det her er bare et af dem.
Foreholdt bilag A, ekstraktens side 73, H1’s momsregistrering af 15. januar 2008, har vidnet forklaret, at den eneste NP, han kender er NP, der er direktør i G7. G7 er 50 % ejet af G22 og 50 % af G25. NP er ydermere direktør i G26, som han ejer 100 %. NP’s telefonnummer er 21 xx xx xx og det er således det, der fremgår af momsregistreringen. Han ved ikke hvorfor, NP står som kontaktperson på momsregistreringen. Som udenlandsk virksomhed skal man have en repræsentation i det land, man arbejder i eller sælger varer til. Selskabet fungerer normalt ikke som repræsentation.
Foreholdt de syv lejemål, der fremgår af bilag 1, ekstraktens side 5, Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2016, har vidnet forklaret, at Y2-adresse og Y6-adresse, Y3-adresse og Y9-adresse, alle i Y14-by, er selskabets lejemål. De øvrige tre lejemål er ikke selskabets lejemål. Vidnet har aldrig holdt møde med A i nogen af lejemålene. Det er JK, der har holdt byggemøder med H1. Det var vidnet slet ikke involveret i.
Det er vidnet, der har lavet brevet af 21. juni 2010 vedrørende det danske RUT register, fremlagt som en del af bilag 18, ekstraktens side 139, fordi der er kommet regler om, at alle arbejder, som udenlandske virksomheder, udfører i Danmark, skal anmeldes til registret. I brevet gav vidnet H1 nogle guidelines til, hvordan det skulle gøres. Vidnet gav A brevet i hånden på kontoret på Y12-adresse. Vidnet har ikke noget med byggemøder at gøre. Han ved derfor ikke i hvilket omfang, A deltog i byggestyringen. Dengang modtog G7 formentlig fakturaerne fra H1 på kontoret eller via e-mail.
Parternes synspunkter
H1 har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det anførte i sammenfattende processkrift af 1. maj 2017, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at H1 ikke har haft fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009-2011 og dermed ikke er begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Dette følger for det første af, at der ikke er grundlag for at konstituere fast driftssted, ud fra det forhold at der er tale om bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde, da disse arbejder ikke har haft en varighed på mere end 12 måneder, jf. art. 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2 af den 9. januar 2003 samt art. 5, stk. 3, i OECD’s modeloverenskomst.
For det andet følger dette ligeledes af, at der ikke er grundlag for at anse lejemålet beliggende Y2-adresse for at udgøre et fast driftssted for virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, idet lejemålet udelukkende blev anvendt til indlogering af virksomhedens polske håndværkere, og idet H1 rent faktisk blev drevet fra Polen. Y2-adresse har således ikke haft en forbindelse til udøvelsen af virksomhedens hovedaktiviteter og har alene været af forberedende og hjælpende karakter, jf. art. 5, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst.
Nærmere om kvalificeringen af fast driftssted i Danmark
Hjemlen til at beskatte erhvervsindkomst hidrørende fra udenlandske virksomheder fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, som forudsætter, at den udenlandske virksomhed udøves fra et fast driftssted i Danmark.
Fortolkningen af bestemmelsen giver ofte anledning til vanskeligheder, da ikke enhver økonomisk aktivitet i Danmark er at betegne som erhvervsvirksomhed med fast driftssted.
Ifølge administrativ praksis skal begrebet ”fast driftssted” fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst og kommentarerne hertil. Herefter forstås ved et fast driftssted ”et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves”, jf. modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1.
Idet H1 beskæftiger sig med entreprisearbejder, er der to muligheder i forhold til at statuere fast driftssted i Danmark. Den ene mulighed er, at selve byggepladsen anses for at udgøre et fast driftssted. Den anden mulighed er at virksomhedens konkrete foretagende anses at udgøre et fast driftssted, hvilket alene bliver aktuelt, hvis der ikke er tale om et foretagende omfattet af undtagelsen til bestemmelsen i overenskomstens artikel 5, stk. 4, vedrørende aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter.
Danmark og Polen har indgået en overenskomst, jf. bekendtgørelse nr. 2 af den 9. januar 2003 af dobbeltbeskatningsoverenskomst af den 6. december 2001, som svarer til reguleringen i artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst for så vidt angår begrebet fast driftssted.
Heraf fremgår, at en byggeplads eller et andet monteringsarbejde alene udgør et fast driftssted, hvis det har en varighed på mere end 12 måneder, jf. artikel 5, stk. 3, i den indgåede overenskomst imellem Danmark og Polen.
I nærværende sag har de byggeentrepriser mv., som H1 har udført i Danmark, i ingen tilfælde haft en varighed på mere end 12 måneder.
Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at anse de enkelte byggepladser mv. for at udgøre faste driftssteder i Danmark.
Artikel 5, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst angiver en række aktiviteter af hjælpende og forberedende karakter, som ikke udgør faste driftssteder, hvorunder eksempelvis udleveringslagre og indkøbsafdelinger ikke er omfattet af begrebet.
Konstateringen af, at et foretagende har et kontor til rådighed, medfører således ikke i sig selv, at der er tale om et fast driftssted.
Ifølge kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst kan det være vanskeligt at sondre imellem virksomhed, som er af forberedende og hjælpende karakter, og virksomhed, som ikke er det, hvilket ligeledes fremgår af praksis.
Af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fremgår, at det afgørende i denne vurdering er, hvorvidt det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i dens helhed. Forretningsstedets funktion skal være underordnet i forhold til foretagendets indtægtsgivende aktiviteter, hvilket er en konkret vurdering.
I alle tilfælde udøver et fast forretningssted ikke forberedende eller hjælpende virksomhed, hvis dets almindelige formål er identisk med hele foretagendets almindelige formål.
I nærværende sag er det Skatteministeriets opfattelse, at H1 i årene 2009-2011 har haft fast driftssted i Danmark, som blev drevet fra lejligheden beliggende Y2-adresse.
Til understøttelse heraf har Skatteministeriet bl.a. lagt vægt på, at der er fremsendt flere fakturaer fra virksomhedens leverandører og kontoudtog fra F1-bank til adressen, ligesom virksomheden har afholdt betydelige udgifter til internet og telefoni. Herudover har Skatteministeriet ligeledes lagt vægt på, at størstedelen af virksomhedens omsætning er i Danmark.
Det gøres gældende, at de af Skatteministeriet nævnte forhold ikke kan føre til en antagelse om, at H1 har haft fast driftssted i Danmark, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse af den 15. december 1988 offentliggjort i TfS 1989, 165.
I denne sag tillagde Landsskatteretten det ikke afgørende betydning, at der fra det danske selskab bl.a. blev modtaget skriftlige ordrer fra det tyske selskabs kunder, og at der blev udskrevet og udstedt fakturaer og følgesedler direkte fra det danske selskab, ligesom der blev modtaget indbetalinger til indsætning på det tyske selskabs bankkonto i Danmark.
Af Landsskatterettens begrundelse fremgår, at det væsentligste, i vurderingen af hvorvidt der var tale om et fast driftssted, var, at det danske selskab ikke fik kompetence til at binde virksomheden til aftaler. Som følge heraf fandt Landsskatteretten ikke, at der var etableret fast driftssted i Danmark.
Denne afgørelse illustrerer således, at de forhold, som Landsskatteretten har lagt vægt på i nærværende sag, ikke i sig selv medfører, at der eksisterer et fast driftssted i Danmark, idet der skal foretages en konkret vurdering af samtlige forhold i sagen.
I nærværende sag er udstedelsen af fakturaer til Y2-adresse udelukkende sket af praktiske, handelsmæssige årsager efter ønske fra virksomhedens danske samhandelspartnere. Dette understøttes bl.a. af, at langt størstedelen af fakturaerne blev udstedt til virksomhedens polske adresse.
Herudover har H1 ikke foretaget fakturering fra Y2-adresse eller fra et af de øvrige lejemål, virksomheden lejede. Udstedelsen af fakturaer er sket fra virksomhedens adresse i Polen, hvorfra H1 i hele virksomhedens levetid er blevet drevet. Dette understøttes af, at virksomheden bl.a. havde en polsk bogholder ansat og ligeledes har udbetalt lønninger til medarbejdere mv. fra Polen.
For så vidt angår virksomhedens udgifter til telefon og bredbånd vedrører disse udgifter mobilt bredbånd/trådløst internet i de lejemål, hvor de polske håndværkere opholdt sig, ligesom der blev udleveret danske mobiltelefoner til håndværkerne, i den periode hvor de var i Danmark for at arbejde.
Til understøttelse af, at H1 har haft fast driftssted i Danmark, henviser Skatteministeriet ligeledes til, at H1 optjente langt størstedelen af virksomhedens indkomst i Danmark, hvilket Ifølge Skatteministeriet udgjorde 97 pct. af den samlede omsætning i 2010 og i 2011 udgjorde 84 pct. af omsætningen.
Idet selve opgørelsen af virksomhedens omsætning i de omhandlede år for det første ikke er en del af nærværende sag og for det andet er påklaget til Skatteankestyrelsen afventende udfaldet af nærværende sag, gøres det gældende, at den af SKAT opgjorte andel af virksomhedens omsætning i Danmark ikke kan lægges til grund i nærværende sag.
Skatteministeriet har ligeledes lagt vægt på, at A tidligere har oplyst til SKAT, at hans familie boede på Y2-adresse, samt at han i en periode benyttede lejligheden som kontor, hvor han havde sine ting på adressen.
Ifølge A beror SKATs opfattelse heraf på en misforståelse, idet han ikke har haft kontor på adressen, hvilket ligeledes blev oplyst under sagens førelse for Landsskatteretten.
Af den indgåede lejekontrakt fremgår, at Y2-adresse udelukkende måtte anvendes til privat beboelse, jf. bilag 21. Herudover var det først den 24. juli 2012, at A fik EU-opholdstilladelse i Danmark og flyttede permanent til landet, jf. bilag 6.
Der er således ikke grundlag for SKATs antagelse om, at der var etableret kontor på adressen i årene 2008-2010.
Såfremt der havde været etableret et kontor på adressen, ville det ikke i sig selv have været tilstrækkeligt til at konstituere fast driftssted i Danmark, idet den afgørende forudsætning for, at der er tale om et fast driftssted, er, om der fra selve foretagendet drives aktiviteter, som i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af selskabets virksomhed set i dens helhed.
Vedrørende virksomhedens lejemål – herunder bl.a. Y2-adresse – gøres det gældende, at disse blev anvendt til brug for indlogering af polske håndværkere, hvilket var en nødvendig forudsætning for, at de polske håndværkere kunne udføre arbejdet på byggepladserne i Danmark.
Ifølge A har lejemålene ikke været anvendt som varelager, kontor el. lign. for H1. Dette understøttes af de indgåede lejekontrakter, hvoraf det fremgår, at lejemålene alene måtte anvendes til privat beboelse, ligesom det er bekræftet af udlejerne, G7 og G26, at H1 ikke har anvendt lejemålene til andet end dette.
I nærværende sag gøres det gældende, at det forhold, at H1 har lejet en række lejemål i Danmark til brug for indlogering af virksomhedens polske håndværkere, har været af underordnet betydning i forhold til virksomhedens indtægtsgivende aktiviteter, som bestod i udførelsen af entreprisearbejder i Danmark og Polen.
Lejemålene kan højst anses for at være af forberedende og hjælpende karakter i medfør af artikel 5, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst. Dette understøttes bl.a. af Skatterådets bindende svar af den 22. maj 2012 offentliggjort i TfS 2012, 409, hvor det var af underordnet betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et polsk selskab havde fast driftssted i Danmark, at selskabet havde lejet en række shared flats til brug for indlogering af polske tandlæger, som skulle udføre tandlægevirksomhed i en dansk tandlægeklinik.
Til understøttelse af at H1 ikke har haft fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009-2011, henvises til SKATs forslag til afgørelse af den 15. august 2014 vedrørende ændring af momstilsvaret for G1, hvori SKAT anså H1 for at være en polsk virksomhed uden fast driftssted i Danmark, jf. bilag 27.
Det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at H1 i de omhandlede indkomstår havde fast driftssted i Danmark. Sagsøgtes bevisbyrde herfor er ikke løftet blot ved konstateringen af en række fakturaer fremsendt til Y2-adresse, virksomhedens danske bankforbindelse og SKATs udokumenterede påstand om, at der ifølge A har været kontor på adressen.
Det gøres gældende, at forudsætningen om, at der skal være sket virksomhedsudøvelse med indtægtsgivende aktiviteter fra Y2-adresse, ikke er opfyldt i nærværende sag, idet de aktiviteter, der er foregået fra denne adresse, har været af underordnet karakter i forhold til virksomhedens hovedaktiviteter.
Dette følger af, at virksomhedens indtægtsgivende aktiviteter rettelig skal henføres til de pågældende byggepladser, hvor H1 har udført entreprisearbejder. Idet disse ikke i sig selv har udgjort faste driftssteder, gøres det sammenfattende gældende, at H1 ikke havde fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009-2011."
Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det anførte i påstandsdokument af 1. maj 2017, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
"Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A har udøvet erhverv med fast driftssted i Danmark. Y2-adresse, har således tjent som et fast driftssted for A’s virksomhed, H1. Han er derfor begrænset skattepligtig i Danmark af overskuddet herfra, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det følger af Modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1, at et ”fast driftssted” er et fast forretningssted, hvor ”foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves”. Som eksempel på et sådant fast driftssted opremser Modeloverenskomsten i artikel 5, stk. 2, litra b og c, ”en filial” og ”et kontor”.
Af OECD’s kommentar til artikel 5, stk. 1, fremgår det i punkt 4.1, at det er tilstrækkeligt til at konstituere et fast driftssted, at et foretagende har et vist areal til sin rådighed, når arealet anvendes til forretningsmæssig virksomhed.
1. Fast driftssted i Danmark
H1 havde fast driftssted på adressen Y2-adresse, i 2009, 2010 og 2011.
Virksomheden var i helt overvejende grad stærkest tilknyttet Danmark, hvor langt hovedparten af virksomhedens aktiviteter og omsætning stammede fra. Efter SKATs opgørelse udgjorde omsætningen i Danmark ca. 3 millioner kr. mere end virksomhedens samlede selvangivne omsætning i 2009, 97 procent af virksomhedens samlede omsætning i 2010 og 84 procent af den samlede omsætning i 2011 (bilag 1, side 3, sidste afsnit).
Centrum for aktiviteterne var lejligheden beliggende Y2-adresse, som H1 lejede tidsubegrænset pr. 1. juni 2008 (bilag 21).
H1 havde således et naturligt behov for As tilstedeværelse til bl.a. at indgå aftaler med kunder, koordinere modtagelse af virksomhedens polske medarbejdere, indkøbe materialer samt instruere og føre tilsyn med udført arbejde.
En tilstedeværelse der bekræfter nødvendigheden af et fast driftssted i Danmark.
H1’s leverandører, bank og teleudbyder fakturerede virksomheden med angivelse af lejligheden på Y2-adresse som virksomhedens adresse. Det drejer sig om følgende virksomheder (bilag C, side 7-8 og besvarelse af opfordring 7 i replikken, side 2).
I stævningen anføres det, at leverandører udstedte fakturaer til adressen, fordi det ikke var muligt at udstede fakturaer til Polen (stævningen, side 7, 3. afsnit). Det er ikke korrekt. G2 og G9 byggemarked har eksempelvis udstedt fakturaer til både Y2-adresse og en polsk adresse (bilag D, F og G).
H1 har ligeledes selv faktureret i danske kroner og henvist til virksomhedens bankkonto ”X1”. Kontoen er oprettet i F1-bank, hvor H1’s adresse er angivet til ”Y2-adresse”, jf. eksempelvis bilag E.
På baggrund af ovenstående momenter må det lægges til grund, at A har etableret et fast driftssted på adressen Y2-adresse, hvorfra virksomheden H1 er blevet udøvet helt eller delvist i indkomstårene 2009, 2010 og 2011, jf. eksempelvis Byrettens dom af 15. december 2016 (SKM2017.146.BR), hvor ovenstående momenter tillægges afgørende vægt i rettens vurdering.
Det bemærkes i den forbindelse, at ”[u]dtrykket “forretningssted” dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin rådighed.” (OECD’s kommentar til artikel 5, punkt 4)
Det er altså tilstrækkeligt til at konstituere et fast driftssted, at et foretagende har et vist areal til sin rådighed, såfremt arealet (delvist) anvendes til forretningsmæssig virksomhed. Der kan f.eks. også foreligge et fast driftssted i tilfælde, hvor et foretagende ulovligt disponerer over et vist areal, hvorfra virksomheden udøves, jf. OECD’s kommentar til artikel 5, punkt 4.1.
Efter administrativ praksis udgør et hjemmekontor da også et ”forretningssted”, jf. eksempelvis SKM2015.644.SR, SKM2013.273.SR og SKM2011.351.SR, uagtet at en større del af arbejdet udføres fysisk hos kunder og lignende.
Under disse omstændigheder må det desuden påhvile A at bevise, at der ikke var fast driftssted i Danmark.
Under sagen har A som nævnt undladt at besvare Skatteministeriets opfordringer om anvendelsen af lejligheden (svarskriftet, side 3, opfordring 3-6), og om hvordan han fik kontakt og indgik aftaler med danske kunder (svarskriftet, side 4, opfordring 8).
Tidligere har han til SKAT oplyst, at virksomheden havde kontor på adressen (bilag C, side 7).
Som anført i ministeriets duplik, side 1, 3. afsnit, må den manglende besvarelse af opfordringerne indebære, at det ved sagens pådømmelse kan lægges til grund, at A boede sammen med sin kæreste WI på Y2-adresse, og at han tillige havde kontor på adressen, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.
A's vægring ved at besvare ministeriets opfordringer på et skriftligt grundlag, herunder ved fremlæggelse af relevante dokumenter, kan ikke afhjælpes ved en eventuel mundtlig forklaring herom under hovedforhandlingen, jf. eksempelvis SKM2009.482.VLR.
Retten må ligeledes lægge til grund, at A indgik aftaler med danske kunder i Danmark (opfordring 8, duplikken side 2, 1. afsnit).
Det er under sagen oplyst, at H1 udarbejdede fakturaerne fra adressen ”Y5-adresse” i Polen (stævningen, side 5). Det bestrides. Adressen er A’s forældres lejlighed, og det er i det hele udokumenteret, at fakturaerne rent faktisk er udarbejdet i Polen. Det fremgår eksempelvis ikke af fakturaerne (bilag 20), hvordan man kan kontakte virksomheden, herunder ved angivelsen af et polsk telefonnummer, ligesom det forekommer ulogisk, at betalingen skal ske til en dansk konto, såfremt faktureringen er sket fra Polen.
Aktiviteterne og tilstedeværelsen på Y2-adresse kan af samme grund ikke karakteriseres som af ”forberedende eller hjælpende karakter”, jf. eksempelvis Byrettens dom af 15. december 2016 (SKM 2017.146), hvor retten efter en samlet vurdering af lignende omstændigheder fandt, at en polsk håndværkervirksomhed havde fast driftssted i Danmark. Det bemærkes, at sagen er anket til landsretten.
A's bemærkninger om, at lejligheden Y2-adresse, udelukkende blev benyttet til indlogering af polske håndværkere (stævningen, side 16, 3. afsnit og side 17, 1. afsnit), strider imod de tidligere angivne forklaringer, jf. oven for, og det forhold, at A’s kæreste, WI, tidligere har haft bopæl på adressen, jf. bl.a. huslejeopkrævningerne fremlagt som bilag C.
Tilsvarende indeholder SKATs afgørelse af 15. august 2014 (bilag 27) vedrørende G1’ momstilsvar ikke en vurdering af, om H1 har fast driftssted i Danmark. Afgørelsen er derfor ikke relevant for nærværende sag.
2. Modeloverenskomstens artikel 5 (3) er ikke relevant Modeloverenskomstens artikel 5, stk. 3, fastslår, at en byggeplads eller et anlægs eller monteringsarbejde kun udgør et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
A gør i stævningen, side 11 ff., gældende, at de udførte opgaver er omfattet af bestemmelsens artikel 5, stk. 3, herunder særligt, at ingen af virksomhedens opgaver har varet i mere end 12 måneder.
Skatteministeriet gør imidlertid ikke gældende, at det faste driftssted i Danmark baserer sig på, at en byggeplads eller et anlægs eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted.
H1 har derimod udøvet sin virksomhed fra Y2-adresse, hvor virksomheden havde kontor. Bestemmelsen om byggepladser mv. i artikel 5, stk. 3, er derfor ikke relevant, jf. også OECD’s kommentarer til artikel 5, stk. 3, punkt 16 og SKM2017.146.BR. Afgørende er, at virksomhedens kontor på Y2-adresse udgjorde et fast driftssted for virksomheden, jf. Modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1.
Beskatningsretten til fortjenesten fra sagsøgerens virksomhed i Danmark, er dermed tillagt Danmark, jf. artikel 5, stk. 1 og artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
Overskud af virksomhed er skattepligtigt i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og beløbet indgår i As personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3."
Rettens begrundelse og afgørelse
H1 er en polsk enkeltmandsvirksomhed, der blev drevet af A i perioden fra den 1. januar 2008 til den 21. september 2011. H1 var samtidig fra den 1. maj 2008 og indtil virksomhedens ophør den 21. september 2011 momsregistreret i Danmark, idet H1 i denne periode udførte entreprenørvirksomhed i Danmark. H1 har selvangivet indkomst i Polen, hvor virksomheden var hjemmehørende. H1 har ikke selvangivet indkomst i Danmark.
Det er ubestridt, at H1 i perioden fra 2009 - 2011 ikke udførte opgaver, der havde en varighed af mere end 12 måneder, hvorfor der ikke forelå fast driftssted i medfør af artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Der er enighed om, at H1 er omfattet af de øvrige bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 5 om fast driftssted.
Den skønsmæssige opgørelse af H1’s omsætning i Danmark i indkomstårene 2009-2011, som SKAT har foretaget, er bestridt af H1, der har indbragt opgørelsen for Skatteankenævnet, hvor sagen er stillet i bero. Sammenligningstallene vedrørende H1’s omsætning i 2009, 2010 og 2011 i henholdsvis Danmark og Polen, der fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2016, og som i øvrigt er udokumenterede under nærværende sag, kan derfor ikke lægges til grund ved afgørelsen.
Den 14. maj 2008 indgik H1 aftale om at leje lejemålet beliggende Y2-adresse, 1, fra den 1. juni 2008. Lejemålet er en lejlighed på 104 m² med tre værelser, der ifølge lejekontrakten ikke må anvendes til andet end beboelse for lejer og dennes husstand. Efter As forklaring lægger retten til grund, at lejligheden siden midten af 2011 har været anvendt til fast bolig for As kæreste og børn og fra i hvert fald 2012 også som bolig for A.
I perioden 2009 2011 lejede H1 tillige seks andre lejemål i Y14-by og Y15-by. A har herom forklaret bl.a., at disse lejemål i forskellige perioder blev brugt til overnatning og ophold for H1’s medarbejdere, når de var i Danmark for at arbejde, og at lejemålet beliggende Y1-adresse tillige fra 2011 blev brugt som kontor for det danske selskab G1, der blev stiftet den 25. januar 2011.
A har forklaret bl.a., at lejligheden beliggende Y2-adresse, i den omhandlede periode alene blev anvendt til beboelse og ophold for A og dennes medarbejdere, når de var i Danmark for at udføre arbejde for H1 på forskellige byggepladser. A har endvidere forklaret, at han aldrig udførte arbejde fra lejligheden. Således udarbejdede han ikke tilbud eller udstedte fakturaer, når han var i Danmark, idet dette arbejde blev udført i Polen, hvor han havde kontor og bogholder, og hvorfra han drev virksomheden.
A har tillige forklaret, at der ikke var indrettet kontor i lejligheden, der heller ikke indeholdt kontorartikler som arbejdscomputer, printer eller lignende, ligesom lejligheden ikke blev anvendt til opbevaring af arbejdsredskaber eller materiel. Omkring H1’s omsætning og virksomhed har A forklaret, at H1 havde størsteparten af sine opgaver i Polen, hvor også de fleste medarbejdere opholdt sig og udførte arbejde for H1.
A’s forklaring understøttes af forklaringerne fra IS, SG og IR, der alle i det væsentlige har forklaret overensstemmende med A.
Retten har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet grundlag for at tilsidesætte As forklaring om de faktiske forhold i sagen.
Retten lægger herefter bevismæssigt til grund, at lejligheden beliggende Y2-adresse, i perioden fra 2009 til 2011 alene blev anvendt til overnatning og ophold for A og dennes medarbejdere i forbindelse med, at disse var i Danmark for at udføre arbejde for H1 på forskellige byggepladser i Danmark.
Da retten således ikke finder det bevist, at H1 i forbindelse med sine arbejdsopgaver i Danmark har anvendt lejligheden beliggende Y2-adresse, som kontor eller på anden vis udøvet virksomhed helt eller delvis fra lejligheden, er der ikke grundlag for at fastslå, at H1 har etableret fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009 - 2011 i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 2. H1 er derfor ikke begrænset skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det forhold, at et antal fakturaer er sendt til Y2-adresse, kan ikke føre til et andet resultat, idet retten ikke finder, at dette i sig selv kan tages som udtryk for, at H1 har udøvet virksomhed fra adressen. Ligeledes kan det forhold, at H1 var i besiddelse af en konto i et dansk pengeinstitut, ikke føre til en ændret vurdering.
Af de anførte grunde får H1 medhold i sin påstand således, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ikke var begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009 - 2011.
H1 har opgjort sagens værdi til 7.170.093 kr., hvilket efter det foreliggende er lagt til grund ved fastsættelsen af sagens omkostninger.
Som følge af sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til H1. Beløbet til dækning af sagsomkostninger fastsættes til 210.390 kr., hvoraf 200.000 kr. dækker udgiften til advokatbistand, 4.000 kr. dækker rets- og berammelsesafgiften, og 6.390 kr. dækker udgiften til tolkebistand, idet udgiften til tolkebistand skønnes at have været fornøden til sagens forsvarlige udførelse. Beløbet til dækning af advokatbistand er fastsat med udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster for sagsomkostninger i civile sager samt under hensyn til sagens karakter, omfang og kompleksitet.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Skatteministeriet skal anerkende, at den polske virksomhed, H1 v/A, ikke var begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009 2011.
Skatteministeriet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til H1 v/ A, betale 210.390 kr., der forrentes efter rentelovens § 8a.
http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=13-0114969