Byrets dom af 31. maj 2022 i sag SS-742/2022-KOL

Print

Relaterede love

Retsplejeloven
Straffeloven
Lov om euforiserende stoffer
Lov om knive og blankvåben m.v.
Bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Relaterede retsområder

Strafferet

Resumé

Tiltale for bl.a. legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter jf. straffelovens § 245, stk. 1, tyveri jf. straffelovens § 276 og trusler jf. straffelovens § 266. Påstand om konfiskation og erstatning
D50.DTD

Retten i Kolding

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 31. maj 2022

Rettens nr. 1-742/2022

Politiets nr. 3700-76319-00047-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 2003

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. januar 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, røveri og ulovlig tvang,

ved den 11. december 2020 i tidsrummet mellem ca. kl. 11.45 og ca. kl. 12.30 i området omkring stisystemet Vestbanevej / Chr Jensens vej i Vejle, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1, hvis sag behandles særskilt, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have aftvunget Forurettede 1 et Hugo Boss mundbind samt et par handsker, alt til en pt. ukendt værdi, idet de tiltalte holdt en kniv foran Forurettede 1's bryst og hals samtidig med, at de spurgte efter værdigenstande, ligesom de slog Forurettede 1 adskillige gange i hovedet og på kroppen med knyttet næve og sparkede ham på kroppen flere gange, ligesom de under anvendelse af vold eller trussel om vold tvang Forurettede 1 til at udtale sig om et privat forhold, imens de optog episoden på video, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd.

2.

straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter,

ved onsdag den 6. januar 2021 ca. kl. 01.15, på Adresse 1 i Vejle, gentagne gange at have slået sin mor Forurettede 2 hårdt ind i væggen, tildelt hende et kraftig knytnæveslag i ansigtet, hvorved forurettede mistede balancen og faldt baglæns, tildelt hende adskillige yderligere knytnæveslag,

Std 75274

side 2

slæbt hende ind i stuen og presset hende ned i en stol, hvor hun blev tildelt et kraftig knytnæveslag på struben, hvorved hun kortvarigt ikke kunne trække vejret og mistede bevidstheden, hevet hende ned på gulvet, hvorved hun igen kortvarigt mistede bevidstheden, ligesom tiltalte tildelte hende flere spark på kroppen og trampede hende på den ene ankel.

3.

straffelovens § 276, tyveri,

ved på samme tid og sted som i sagens forhold 2 at have stjålet en iPhone 11 fra Forurettede 2 til en værdi af ca. 8.300 kr.

4.

straffelovens § 266, trusler,

ved lørdag den 9. januar 2021 ca. kl. 19.00 ved Boulevarden 48 i Vejle, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 2, hvis sag behandles særskilt, at have truet Forurettede 3, idet Vidne 2 under påskud af, at Forurettede 3 skulle mødes med hende, lokkede Forurettede 3 frem til Boulevarden 48, hvorefter Tiltalte i en bil truede Forurettede 3, idet Tiltalte til Forurettede 3 sagde: "skal du leve eller dø. Skal jeg slå dig ihjel", ”skal jeg klaske dit ansigt” og ”skal jeg fucking klaske dit ansigt” eller lignende, samtidig med at Tiltalte holdt en kniv frem mod Forurettede 3's hoved, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 3's liv, helbred eller velfærd.

5.

knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1,

ved på samme tid og sted som i sagens forhold 4, på offentligt tilgængeligt

stedog uden anerkendelsesværdigt formål samt under skærpende

omstændigheder, at have været i besiddelse af en kniv.

6.

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1,

ved den 11. januar 2021 ca. kl. 11.05 på Adresse 2 i Vejle, at have været i besiddelse af 0,76 gram hash til eget brug.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte, dømmes til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke

side 3

fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, 1. pkt.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 kniv (forhold 5) og 0,76 gram hash (forhold 6) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte, har nægtet sig skyldig i forhold 1 - 4 og 6. Tiltalte har i forhold 5 erkendt besiddelsen af en kniv men har nægtet, at besiddelsen skete under skærpende omstændigheder.

Såfremt tiltalte findes skyldig har forsvareren principalt nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme til-synsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og at længstetiden fastsættes til 2 år, jf. straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 68 a, stk. 3.

Forsvareren har subsidiært nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmel-se om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe be-stemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, og at længstetiden fastsættes til 5 år, jf. straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 68 a, stk. 1.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden, idet han har gjort gældende, at kniven og hashen ikke tilhører ham.

Forurettede 1 har nedlagt påstand om erstatning på 1.540,15 kr. med tillæg af procesrente fra den 28. maj 2021.

Forurettede 1 har endvidere taget forbehold for erstatning for per-sonskade.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, herunder særligt for så vidt angår kravet for ødelagte sko.

Sagens oplysninger

Der er under sagens behandling vedrørende forhold 1 forevist fotos af Forurettede 1's skader og 3 videosekvenser optaget den 11. december 2021 henholdsvis kl. 11.55 med en varighed af 2 sekunder, kl. 12.08 med en varig-hed af 8 sekunder og kl. 12.27 med en varighed af 44 sekunder.

Forurettede 1 blev den 11. december 2020 kl. 15.30 undersøgt ved Institut for Retsmedicin, Aarhus. Det fremgår af politiattest af 21. december 2020:

"...

side 4

Ved undersøgelsen af den 16-årige unge mand, der angiver sig udsat for et voldeligt overfald i form af slag og spark samt kniv holdt mod halsen begået ca. 3,5 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Hudafskrabning og blodunderløbent mærke på halsen (3) og på venstre kind (2), rødme på hals (4,5) og på bryst (6,7) samt hudafskrabninger i ansigt (1) og på hænder (8,9).

Læsion 2-9 er friske og kan være opstået på det angivne hændelsestids-punkt.

Læsion 1 er ældre.

Alle læsioner er følger efter ukarakteristiske stumpe traumer.

..."

Der er vedrørende forhold 2 forevist fotos af Forurettede 2's skader.

Forurettede 2 blev den 6. januar 2021 kl. 11.24 undersøgt på skadestu-en, Vejle Sygehus. Af politiattest dateret den 3. januar 2021 fremgår bl.a., at skaderne angives at være sket mellem den 6. januar 2021 kl. 02.00 og den 6. januar 2021 kl. 02.30, og endvidere bl.a. følgende:

"...

3bHvorledes angives skaden at være sket? (For så vidt tilskadekom-ne ikke selv kan give disse oplysninger, bedes det angivet, fra hvem oplysningerne stammer)

Pt. blev slået a hendes 17 årig søn ,da hun prøvede at stoppe ham med at gå ud sammen med nogle venner. Han skubbbede hende på gulvet 2 gang at slå hendes hø fod. Hun fik mange slag på begge armer , på hø knæ , ve lår, ryggen og ansigtet. Hendes søn sparkede hende mange gang på hendes under ekstemitet.

...

5Det objektive fund:

...

Direkt ømhed over ve kindben og der ses en overfladiske skrammer der.

Direkt ømhed svt paravertebral område og hø flank med overfladiske hudafskrabning. Normal og smerte fri bevælighed i nakken og ryggen, ingen mistanke om fraktur.

Hø UE :Hø og ve arme tilses med overfladiske hudskrabning , der en direkt ømhed svt prox

humerus bilatralt, ingen mistanke om fraktur.

Normale bevælighed og kraft af begge armer.

Ve. UE:Der ses en hævlse og ømhed svt. prox. femur.

Normal bevælighed og kraft, ingen mistanke om fraktur.

Hø. UE:Hø knæ tilses med overfladiske skrammer med let direkt ømhed,ingen hævlse,normal bevælighed.Kan støtte på benet, ingen mistanke om fraktur. Hø fod: tilses med rødme, direkt ømhed svt

side 5

metatarser,ingen hævlse, kan støtte på foden dog med smerter, normal bevælighed, normal NVF.

..."

Der er vedrørende forhold 4 forevist videosekvens optaget den 9. januar 2021 af tiltalte.

Der er vedrørende forhold 6 dokumenteret konfiskationserklæring under-skrevet af tiltalte.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte, og af vid-nerne Vidne 1, Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 3, Forurettede 3 og Vidne 2.

Forklaringen, som tiltalte afgav i grundlovsforhør den 12. januar 2021, er blevet oplæst. Forklaringen er i retsbogen gengivet således, ekstrakten side 432-435:

Sigtede forklarede vedrørende forhold 1, at han kender Forurettede 1. De går i skole sammen. Den 11. december 2020 var han i skole. Vidne 1 kom hen til ham i en pause. Han vil ikke betegne sig som venner med Vidne 1, men de er bekendte. Vidne 1 spurgte, om han kendte Forurettede 1, hvilket han bekræftede. Vidne 1 fortalte, at Forurettede 1 havde sendt "dick pics" til sigtedes kæreste, Vidne 4. De fik Forurettede 1 med ud. De gik en tur med Forurettede 1. Sigtede foreholdt Forurettede 1, hvad han havde fået at vide om "dick pics" og sagde til Forurettede 1, at det var dårlig stil. Pludselig gik Vidne 1 amok og trak en kniv. Vidne 1 slog løs på Forurettede 1. Han var ikke selv forberedt på dette, og han troede ikke, det ville ske. Han ville egentlig bare have været ud og have en smøg. Vidne 1 truede Forurettede 1. Han så, at Vidne 1 rodede i lommen. Han troede ikke, at Vidne 1 ville trække kniven. Vidne 1 trak kniven og truede Forurettede 1 med den. Vidne 1 er bedste venner med Vidne 4. Vidne 1 går i skole med hende. Vidne 1 fægtede med kniven mod Forurettede 1. Vidne 1 holdt kniven frem mod Forurettede 1 på ca. 1 meters afstand. Forurettede 1 skubbede Vidne 1 væk tre gange og sagde, at Vidne 1 skulle stoppe med det der. Vidne 1 gik helt amok. Vidne 1 skubbede Forurettede 1 ind i et hegn, og slog løs på ham i hovedet og maven og sparkede ham. Det var både slag og spark flere gange. Der gik nok over 10 minutter med dette. Til sidst gik han imellem og sagde til Vidne 1, at Forurettede 1 havde fået nok. Mens volden stod på, stod han ca. 1 m væk. Han turde ikke blande sig. Han sagde dog to gange: "Vidne 1, han er færdig, lad os gå". Han var bange for at gå imellem. Vidne 1 puttede kniven i lommen igen efter volden. Kniven var en foldekniv. Han mener, den er ulovlig. Den har nok et 8-9 cm langt blad. Vidne 1 havde kniven i venstre hånd, mens han slog Forurettede 1 med højre hånd. Vidne 1 tog først kniven væk efter, at have tævet Forurettede 1. Herefter sagde Vidne 1 til Forurettede 1: "Tøm din jakke, vis hvad du har i jakken". Forurettede 1 tog nogle ting frem. Det var bl.a. et sort mundbind og nogle handsker. Vidne 1 tog tingene. Forurettede 1 tog også en

side 6

halskæde af, som Vidne 1 tog og gav videre til sigtede. Han sagde til Vidne 1, at han ikke ville have den. Vidne 1 tog den herefter tilbage og smed den på jorden. Vidne 1 visiterede Forurettede 1's lommer og på kroppen. Vidne 1 fandt en Nokia mobiltelefon. Vidne 1 tilbød mobilen til sigtede. Dette afslog han. Vidne 1 smed herefter mobilen på jorden. Han skubbede nu Vidne 1 væk fra stedet. De gik væk. Vidne 1 smed Forurettede 1's ting over en hæk. Forurettede 1 var gået ind over en fodboldbane. Vidne 1 sagde: "Jeg er ikke færdig med ham der Forurettede 1". Vidne 1 sprang ind over hegnet og spænede over til Forurettede 1, som han sparkede i maven. Forurettede 1 faldt om. Han fulgte selv efter. Vidne 1 sagde til ham, at han skulle gøre noget mod Forurettede 1, da det var sigtedes kæreste, som Forurettede 1 havde sendt "dick pics" til. Vidne 1 sagde, at han ville filme det. Han sagde ok til at give Forurettede 1 en lussing. Han havde løst knyttet hånd, og han slog Forurettede 1 på kinden. Vidne 1 optog det med mobilen. Derefter skulle han selv filme, at Vidne 1 slog Forurettede 1 meget hårdt i maven/ nyrerne. Dette fik Forurettede 1 til at falde om, hvorefter Vidne 1 trampede på ham ca. fem gange. Det var efter, at Vidne 1 havde sparket Forurettede 1 i maven, så han faldt om, at Vidne 1 havde hevet Forurettede 1 op og banket ham ind i en mur. Det var derefter, at de optog videoerne. Det er rigtigt, at han hele tiden var til stede og var tæt på det, som skete. Han valgte at løbe med, da Vidne 1 løb ind på fodboldbanen og overfaldt Forurettede 1 igen. Han løb med for at stoppe Vidne 1 Vidne 1 har ligesom ingen stopklods, når først han kommer i gang. Han mener, at han prøvede at stoppe Vidne 1, men Vidne 1 afpressede ham. Vidne 1 skubbede til ham og sagde, at han skulle gøre noget. Han turde ikke andet.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at Forurettede 1 går på samme skole som ham, men de går på hver sin linje. Han har talt nogle gange med Forurettede 1. Han kender ham kun lidt.

Adspurgt af dommeren forklarede han, at Vidne 1 holdt den skarpe side af kniven mod Forurettede 1's hals. Vidne 1 forlangte også, at Forurettede 1 hev op i trøjen og blottede brystkassen, hvorefter Vidne 1 kørte kniven rundt på hans nøgne brystkasse. Forurettede 1 fik ingen skader, selv om han blev rørt ved med kniven. Han så, at Forurettede 1 havde mærker i ansigtet efter slag. Forurettede 1 blødte ikke. Det var mest røde mærker.

Vedrørende forhold 2 forklarede han, at Forurettede 2 er hans mor. Det er rigtigt, at han havde en episode den 6. januar 2021 ca. kl. 23-23.30 med sin mor. Han var på sit værelse. Vidne 4 ringede og sagde, at hun var sur, og at han skulle komme hjem til hende. Han ringede så efter Vidne 2 og Person 1. Vidne 2 er en af hans venner. Vidne 2 og Person 1 bor i nærheden af Viborg. De bor sammen. Han bad dem om at hente ham og derefter køre ham hen til Vidne 4. De var ankommet i Vidne 2's bil og holdt uden for huset i lang tid. Nogle naboer havde åbenbart troet, at det var tyve og havde ringet efter politiet, som kom til stede og holdt med udrykningsblink på gaden. Det så hans mor, hvorefter hun braste ind på hans værelse. De har tidligere haft konflikter, hvor han var taget væk. Han troede, at hun ville skælde ud igen. Han havde

side 7

rejst sig og var gået hen mod døren. Han sagde til sin mor, at det bare var hans venner, og at han skulle hen til Vidne 4. Hans mor sparkede døren op, og han fik den i hovedet. Hun råbte og skreg. Hun tog mobilen ud af hans hånd. Hun gik ud i køkkenet. Han fulgte efter. De stod og skændtes om mobilen. Hans mor troede, at han ville stikke af. Derfor tog hun mobilen. Han ville ikke aflevere sin mobil. Der opstod tumult i køkkenet. Han forlangte at få sin mobil tilbage. Han fik taget mobilen fra hende og gik mod værelset. Hun løb efter og gled i et gulvtæppe og faldt. Han forlod derefter stedet. Han vil tro, at de kæmpede om mobilen i 5-6 minutter. Det var både i køkkenet og på vej tilbage til hans værelse. De var begge to sure og råbte efter hinanden. Hunden gøede, og hans søskende blev nok forskrækkede. Hans mor slog sin fod, da hun faldt. Hun rejste sig rimelig hurtigt. Det var inden for få sekunder. Det passer ikke, at hun mistede bevidstheden. Han har ikke skubbet til hende. Han har heller ikke sparket eller trampet på hende. Han har ikke kommet til at røre hende med fødderne, så hun kunne misforstå det som et spark. Hans søster og lillebror kom ud og så, hvad der skete. Han vil tro, at de kan have opfattet det som en slåskamp. Det er ikke første gang. De råber og skændes meget i hjemmet. Det er dog mest hans mor og far. Hans far var på arbejde. Hans mor sendte ham efterfølgende et billede af sig selv med meddelelse om, at hun var på skadestuen. Hans søster, Vidne 3, skrev: "Er du tilfreds". Hans bror er 14 år. Søsteren er 16 år. Han blev selv kradset på armene og på brystkassen.

Foreholdt fotorapport af 6. januar 2021 (bilag C-2-4-1), foto 1 og 2, har han forklaret, at han tror, at hans mor måske også faldt ned på ansigtet, da hun faldt i gangen og slog foden. Det sagde klask. Hun er nok ramt ned i fliserne. Det er et ret hårdt underlag.

Foreholdt fotorapport af 7. januar 2021 (bilag C-2-4-2) har han vedrørende foto 3 og 4 forklaret, at mærkerne på hans mors arme er kommet ved, at de holdt om hinanden, da de kæmpede om mobilen.

Vedrørende foto 5-7 har han forklaret, at han ikke ved, hvordan hans mor har fået de skader. Det er måske sket, da hun faldt. Hunden blandede sig også og sprang op og nappede. Det kan måske også have noget med det at gøre.

Han skubbede ikke til sin mor. Hun skubbede til ham. De kæmpede om mobilen. Han har taget hendes arme væk i forbindelse med, at han ville have mobilen. Han har ikke rusket i hende. Han har ikke banket hendes hoved ind i væggen. De ramte slet ikke ind i væggen i forbindelse med tumulten. Han har ikke givet sin mor knytnæveslag i hovedet eller på halsen. Det er noget, hans mor og søskende finder på.

Vedrørende forhold 3 forklarede han, at det er rigtigt, at han mødtes med Vidne 2 og Forurettede 3 på den pågældende parkeringsplads den 9. januar 2021. Det er den samme Vidne 2, som bor i nærheden af Viborg. Det drejede sig også

side 8

om Vidne 4. Han kendte ikke Forurettede 3. Forurettede 3 havde gået i klasse med Vidne 4. Forurettede 3 havde svinet Vidne 4 ret groft til på Messenger. Vidne 4 havde sendt beskederne videre til Vidne 2. Han har selv set det, og det var ekstremt flabet. Vidne 2 havde også vist det til Person 1. Han var på besøg hos Vidne 2 og Person 1. Det var efter episoden i forhold 2. Han kunne ikke være hjemme. Vidne 2 sagde til ham, at han skulle gøre noget ved det. Han var ude at ryge. Vidne 2 og Person 1 kom ud og sagde, at han skulle køre med til Vejle. Han havde ikke lyst. Vidne 2 havde af sig selv skrevet til Forurettede 3 og aftalt med denne, at de skulle mødes i Vejle. Han kendte ikke Forurettede 3. Vidne 2 forklarede i bilen, at hun havde aftalt at mødes alene med Forurettede 3. Vidne 2 sagde, at han skulle dukke op og sige noget til Forurettede 3. Han blev sat af i Vejle. Hun skrev, at han skulle komme hen til Campus, hvor hun var sammen med Forurettede 3. Han ville ikke, men kunne ikke rigtig gøre noget. Han gik derhen, og Vidne 2 sagde: "Værsgo, her er han". Forurettede 3 sad på bilens bagsæde. Han prøvede at komme ind på bagsædet. Forurettede 3 var flabet og begyndte at hive fat i ham. Han følte sig truet af Forurettede 3. Nogle dage før havde han været ude at fiske, og han havde derfor en kniv i lommen, som han havde glemt at tage ud. Han var halvt inde i bilen. Forurettede 3 vendte sig og holdt ham nede. Han ville forsvare sig. Han rodede efter noget at forsvare sig med, og han fandt kniven. Han tog kniven frem. Han blev sur. Han sagde to gange til Forurettede 3: "Du er en hund" og "Skal jeg slå dig i ansigtet". Forurettede 3 sagde undskyld to gange, da han holdt kniven op mod Forurettede 3's øre. Han rørte ikke Forurettede 3 med kniven. Da han følte sig truet, tog han sin mobil frem og optog det. Han husker ikke, om han sendte videofilmen til nogen. Han ved ikke 100%, om han har sendt det til Vidne 4. Han skulle bare ringe til Vidne 4 og sige, at han havde talt med Forurettede 3. Vidne 2 stod nok 5 m væk. Hun stod og kiggede og røg. Han ved ikke, om hun sagde noget. Vidne 2 stod skråt bag ved ham. Han stod ud af bilen og bad Forurettede 3 om at forsvinde. Han så vist videoen én gang. Han nåede ikke at slette den, inden politiet anholdt ham dagen efter. Han har ikke sagt noget om: "Leve eller dø" eller "Slå dig ihjel".”

Tiltalte har vedstået sin forklaring til sagens forhold 1, 2 og 4, som den er ført til retsbogen under grundlovsforhøret den 12. januar 2021.

Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at han blev tvunget til at slå Forurettede 1 en gang. Han tog ikke noget fra Forurettede 1. Han var der for at stoppe det. Han mødte Vidne 1 tilfældigt ved skolen, da han havde en pause og ville ud for at ryge en smøg. Vidne 1 sagde, de lige skulle gå en tur og tale med Forurettede 1, men ikke hvorfor. Han kender ikke Vidne 1 særlig godt. De går ikke i skole sammen. Han sagde til Vidne 1 , mens de gik, at de godt kunne tale med Forurettede 1. Vidne 1 sagde, at Forurettede 1 havde sendt dick pics til tiltaltes kæreste, Vidne 4, da de mødtes med Forurettede 1. Han havde ikke hørt om det før. Vidne 1 og Vidne 4 gik i skole sammen. Det var vist Vidne 4, der havde sagt det til Vidne 1. Han sagde til Forurettede 1, at det var dårlig stil.

side 9

Ud af det blå gik Vidne 1 amok. Det var meningen, de bare skulle gå en lille tur. Han og Forurettede 1 fulgte bare med Vidne 1. De kom til en sti i nærheden af skolen. Han husker ikke, hvad stien hedder. Det var på stien, Vidne 1 begyndte at tale om dick pics. Vidne 1 tog hårdt fat i Forurettede 1, slog løs på ham og råbte ad ham. Vidne 1 slog Forurettede 1 i hovedet, i maven og på andre dele af kroppen. Det var hårde slag. Han husker ikke, om Vidne 1 samtidig sagde noget til Forurettede 1.

Han stod i baggrunden 1-2 meter fra de to andre og var i chok over, hvad der skete. Han sagde ikke noget under volden. Han kunne ikke forstå, hvad der skete. Han sagde flere gange til Vidne 1, han skulle stoppe, tage det roligt og lade Forurettede 1 være, men han turde ikke blande sig i deres fight. Efter Vidne 1 havde truet Forurettede 1 med en kniv, tog Vidne 1 fat i Forurettede 1 og stak hænderne ned i Forurettede 1's lommer. Vidne 1 gjorde det bare. Vidne 1 sagde til Forurettede 1, han skulle tømme sine lommer. Vidne 1 trak ud af det blå en kniv frem fra sine lommer. Det var efter Forurettede 1 havde tømt sine lommer. Vidne 1 sagde ikke noget, da han tog kniven frem. Vidne 1 truede Forurettede 1 med kniven. Han tog kniven op mod Forurettede 1's hals. Han stod ca. 2 meter væk og kunne ikke se, om kniven rørte Forurettede 1's hals. Kniven var spids. Han så Vidne 1 tage mundbind og vist et par handsker fra Forurettede 1. Han tror, Vidne 1 også tog en halskæde fra Forurettede 1. Vidne 1 tog vist også en gammel android mobiltelefon op af Forurettede 1's lomme.

Han gik på et tidspunkt sin vej og sagde til Vidne 1, han skulle gå og lade Forurettede 1 være. Vidne 1 fulgte efter ham. Vidne 1 valgte åbenbart at gå tilbage til Forurettede 1 igen. Han råbte til Vidne 1, at han skulle lade Forurettede 1 være, men Vidne 1 gik efter Forurettede 1. Da han anden gang løb med Vidne 1, så han Vidne 1 have fat i Forurettede 1 igen. Han sagde til Vidne 1, at han skulle lade Forurettede 1 være. Vidne 1 truede ham til at give Forurettede 1 et lille slag ved at råbe ham ind i ansigtet, og sagde, at ellers ville det ende galt for ham. Vidne 1 sagde, han også ville blive angrebet, hvis ikke han selv gjorde noget mod Forurettede 1. Han troede, Vidne 1 ville slå ham, hvis ikke han slog Forurettede 1. Han snittede Forurettede 1's kind med et meget lille slag. Hans hånd var lukket lidt sammen, da han slog. Han sagde ikke noget til Forurettede 1, da han slog.

Foreholdt, at der er fundet videoer på hans telefon, som skulle stamme fra episoden, har tiltalte forklaret, at han optog den ene video. De andre videoer optog Vidne 1. Foreholdt en videosekvens har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om han kan genkende det, der sker på videoen. Det er lang tid siden, og det er svært at huske. Vidne 1 tog også videoer. På en af videoerne ser det ud til, Vidne 1 tegnede på Forurettede 1's pande. Han kan ikke svare på, hvorfor Vidne 1 gjorde det. Han husker ikke, hvad der blev skrevet. Han tror, Vidne 1 tvang ham til at optage videoen. Det er svært at huske det. Han husker ikke, om videoen viser første eller anden del af episoden. Vidne 1 var meget hidsig og slet ikke sig selv. Vidne 1 råbte, at han skulle filme det, så han kunne se videoerne.

side 10

Foreholdt en anden videosekvens fra tiltaltes telefon, hvor Forurettede 1 får et slag i maven, har tiltalte forklaret, at man ser Vidne 1 og Forurettede 1 på videoen. Han tror, han optog videoen. Vidne 1 truede ham til at filme episoden. Det var på det tidspunkt, han løb tilbage til Vidne 1 og Forurettede 1 og sagde til Vidne 1, at han skulle stoppe det. Det var altså efter Forurettede 1 havde fået lov til at gå, hvor Vidne 1 igen var løbet hen til Forurettede 1. Han og Vidne 1 havde ikke på forhånd aftalt, han skulle filme det. Vidne 1 truede med at tage hans telefon, hvis ikke han optog episoden på video. Man kan på videoen høre ham sige til Vidne 1, at han ikke skal slå Forurettede 1 i maven. Foreholdt, at anklageren hører tiltalte sige ”bare fyr ham i maven” , har tiltalte forklaret, at han ville sige, at Vidne 1 ikke skulle fyre ham i maven.

På en af videosekvenserne kan man se ham slå Forurettede 1 i ansigtet med et lille slag. Han snittede kun. Vidne 1 tvang ham til at slå Forurettede 1. Det var Vidne 1, der talte til Forurettede 1 og filmede episoden. Han var ellers på vej væk, da Vidne 1 råbte til ham, han også skulle slå Forurettede 1. Vidne 1 tog hans telefon ud af det blå og optog episoden med den. Hans slag snittede kun Forurettede 1's ansigt.

Han husker ikke, hvad der skete med Forurettede 1's mundbind, handsker og halskæde. Han tog ikke nogen af tingene. Han så i en afstand af 2-3 meter Vidne 1 tage tingene. Det så ud til, Vidne 1 lagde tingene i sine egne lommer. Han mener, Vidne 1 også tog Forurettede 1's halskæde. Foreholdt, at han under grundlovsforhøret skulle have forklaret, at Vidne 1 smed halskæden på jorden, har tiltalte forklaret, at han tror, halskæden blev på stedet.

Da de skiltes, skyndte han sig væk fra stedet. Han tog tilbage på skolen og derefter hjem. Han forlod skolen alene. Han ved ikke, om Vidne 1 kom tilbage på skolen. Han gik fra stedet, fordi det så ud til, Vidne 1 var kølet ned. Han ville ikke blande sig i deres konflikt. Da han gik, var Vidne 1 og Forurettede 1 stadig på stedet.

Under den første del af episoden, før Forurettede 1 fik lov til at gå, sagde han flere gange til Vidne 1, at han skulle lade Forurettede 1 gå, og at Forurettede 1 havde fået nok, men Vidne 1 var i sin egen verden. Han gjorde ikke mere for at få Vidne 1 til at stoppe, fordi han ikke turde blande sig i deres konflikt, og Vidne 1 gik helt amok. Han sagde flere gange, de skulle lade hinanden være. Han var bange for at gå mellem dem.

Under den anden del af episoden valgte han at løbe efter Vidne 1 tilbage til Forurettede 1. Han tænkte, Vidne 1 ikke skulle gøre meget skade på et menneske. Han ville stå i baggrunden og råbe til dem, at de skulle lade hinanden være.

Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 2 og 3, at han ikke har rørt sin mor, Forurettede 2, overhovedet. Han kom den 6. januar 2021 til at give hende et lille skub eller puf, hvorefter hun faldt og slog sig ved et rent uheld. Der opstod ikke tumult i køkkenet. De råbte bare og skændtes

side 11

lidt. Han forsøgte at komme fri af moren, da han gav hende det lille skub. Hun holdt om ham og sagde, han skulle lade være med at råbe. Han forsøgte at rejse sig og komme fri. Moren faldt og slog sig. Hun gled på gulvet og ramte hovedet ind i væggen og ned på fliserne. Moren gled lige efter, hun gav slip på ham. Skænderiet startede, fordi han ville tage hen til en ven, hvilket moren ikke ville have og blev sur. Han husker ikke, hvordan moren fandt ud af, at han ville tage hen til vennen. Hun virkede til at være rasende. Han husker ikke, på hvilket tidspunkt, episoden fandt sted. Han ville komme hjem igen efter et par timer. Han husker ikke, om han havde fundet noget frem, som han ville tage med. Han slog ikke moren. Måske fik hun skader, da hun faldt. Hans søskende så det måske fra en anden synsvinkel. Hans søskende kom til, da moren rejste sig efter faldet. Hans søskende var chokerede, da moren rejste sig op. De tænkte nok, hvad der mon var sket.

Han har et godt forhold til sin mor og søskende. Han arbejdede, gik i skole og havde det godt med familien på det tidspunkt. Som en helt almindelig familie skændtes de en gang i mellem. Moren blev måske sur, fordi hun faldt og blev skadet, og derfor blev han anmeldt for vold. Han husker ikke, hvad han og moren sagde til hinanden. Da hans søskende kom til, gik han fra hjemmet og tog hen til en pige, han kender. Han var der nogle timer. Han husker ikke, hvad der skete derefter. Han husker ikke, om han kom hjem igen samme nat. Han tror ikke, han var hjemme i perioden op til anholdelsen nogle dage efter. Da moren faldt, slog hun vist hovedet ind i væggen og landede med kroppen på gulvet. Moren mente, han havde taget hendes mobiltelefon, men det var hans mobiltelefon, hun forsøgte at tage fra ham.

Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 4 og 5, at han den 9. januar 2021 om aftenen kørte til Vejle uden rigtig at vide, hvad han skulle der. Han truede ikke nogen. Han tror, han var i Viborg den dag. Det var meningen, han skulle hygge med en fyr. Vidne 2 var åbenbart hjemme og spurgte ham, om han ville med til Vejle. Han satte sig åbenbart ind i bilen. Han vidste ikke, hvad planen var. Han fik ikke at vide, hvad der skulle ske. Han tror, det kun var ham og Vidne 2, der var i bilen. Han fik bare at vide, han skulle køre med. Vidne 2 sagde på turen, at hun skulle ind til Vejle. På turen hørte han Vidne 2 tale med sig selv om, at hun skulle mødes med en fyr ved navn Forurettede 3. Vidne 2 virkede både glad og rasende, da hun på turen talte om at skulle mødes med Forurettede 3.

Han kender ikke som sådan Vidne 2. Han ved ikke, hvordan Vidne 2 kender Vidne 4. Da de kom til Vejle, kørte hun hen til en parkeringsplads. Vidne 2 begyndte at tale om Forurettede 3 og viste nogle beskeder fra ham, hvor han havde svinet hende til. Vidne 2 var rasende, men han var selv lidt ligeglad. Forurettede 3 havde skrevet dumme og grimme ting om Vidne 4, som han var kæreste med. Vidne 2 var meget rasende på Forurettede 3. Han sagde til Vidne 2, at det Forurettede 3 havde gjort, var mærkeligt, men at han ikke kunne gøre noget ved det. Det var Forurettede 3's valg.

Han og Vidne 2 stod og talte sammen i ca. 5-10 minutter. Han gik væk for at ryge

side 12

en cigaret og få lidt ro. Han havde bøvlet nok med at høre om problemer, der handlede om Vidne 4. Han gik ca. 5 meter væk fra Vidne 2. Vidne 2 blev ved bilen. Forurettede 3 kom ud af det blå hen til Vidne 2. Vidne 2 og Forurettede 3 talte sammen. Han havde ikke fået at vide, at Forurettede 3 ville komme, og han vidste ikke, hvorfor Forurettede 3 kom. Han hørte ikke, hvad Vidne 2 og Forurettede 3 talte om. Han gik tilbage til bilen, da han var færdig med at ryge. Da var Forurettede 3 inde i bilen. Det tog ham 10-15 minutter at ryge en smøg. Da han satte sig ind i bilen, ville han bare tale med Forurettede 3. Det kunne jo ikke skade. Han sagde til Forurettede 3, at han havde hørt, hvad han havde skrevet til Vidne 4. Han og Forurettede 3 sad på bagsædet i bilen. Han talte til Forurettede 3 med en stille og rolig stemme. Forurettede 3 hidsede sig op og bad tiltalte om ikke at blande sig i, hvad han skrev. Forurettede 3 bad ham gå derfra. Han bad Forurettede 3 slappe af og spurgte, hvorfor han hidsede sig op. Forurettede 3 begyndte at skubbe ham ud af bilen og havde fat i hans jakke med en eller to hænder. Han blev sur og hidsig på Forurettede 3 og ville forsvare sig mod ham. Han var stadig inde i bilen på det tidspunkt. Han vendte sig rundt og råbte til Forurettede 3, at han skulle holde sig væk og lade være med at tage fat i hans jakke. Da han kom ind i bilen, lå Forurettede 3 næsten ned i sædet. Ingen af dem sad oven på hinanden i bilen. De sad ved siden af hinanden.

Han undersøgte sine lommer for ting, han kunne forsvare sig med, og fandt en lillebitte fiskekniv. Han havde været ude at fiske et par dage forinden. Han tog kniven frem inde i bilen. Da havde Forurettede 3 ikke længere fat i ham. Forurettede 3 trak sig lidt tilbage, sagde undskyld og at det var dumt. Han ville bruge kniven til at forsvare sig med.

Foreholdt videosekvens optaget i en bil har tiltalte forklaret, at det er Forurettede 3, man kan se på videoen. Han tror, det er ham, der taler på videoen. Han husker ikke, om han også optog videoen. Der blev talt om Vidne 4. Han tror, det er hans fiskekniv, man kan se på videoen. På det tidspunkt sad Vidne 2 foran i bilen. Måske var det hende, der tog hans mobiltelefon og optog episoden. Han tror, Vidne 2 sad foran i bilen, mens han og Forurettede 3 sad på bagsædet. Han og Vidne 2 talte ikke om noget. Episoden sluttede med, at både han og Forurettede 3 steg ud af bilen og gik hver sin vej. Han var i chok over, hvad der var sket.

Han og Forurettede 3 havde ikke set hinanden før episoden. Han vidste kun det om Forurettede 3, som Vidne 2 havde fortalt.

Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 6, at Vidne 4 boede Adresse 2 i Vejle. Han blev anholdt den 11. januar 2021 hos Vidne 4. Politiet fandt 0,76 gram hash i en skuffe i Vidne 4's lejlighed. Han sagde til Vidne 4, at han godt kunne tage skylden for det, selvom det ikke var hans hash. Han sagde til politiet, det var hans hash, så Vidne 4 kunne slippe ud af det.

Vidne 1 har som vidne forklaret vedrørende forhold 1, at han den 11. december 2020 havde en helt almindelig dag. Han gik i skole sammen med tiltaltes daværende kæreste, Vidne 4, på en ungdomsuddannelse på Campus. Vidne 4 spurgte, om han kunne hjælpe tiltalte med at tale med en

side 13

dreng ved navn Forurettede 1. Hun sagde, tiltalte var sur over, at Forurettede 1 havde sendt intime billeder til hende. Han og tiltalte tog til tankstationen Circle K. De var ikke de bedste venner og havde lidt had til hinanden, men han tog med tiltalte for Vidne 4's skyld. Han kendte ikke Forurettede 1 og havde ikke mødt ham før. Han foreslog, de gik hen på parkeringspladsen for at tale sammen. Da de alle tre var samlet, foreslog han, at de gik en tur sammen. De endte på en boldbane.

Han og tiltalte havde ikke talt sammen om, hvad der skulle ske. Da han og tiltalte mødte hinanden, var tiltalte ret hidsig. Han tog det, som det kom, men vidste ikke, hvad tiltalte havde planlagt. Forurettede 1 og tiltalte stod og talte sammen. Der blev trukket en kniv frem, og de begyndte at blive aggressive. Forurettede 1 gik i panik og begyndte at sige noget, men han husker ikke hvad. Han tror, tiltalte spurgte Forurettede 1, om han havde sendt fotos til Vidne 4, hvilket Forurettede 1 benægtede. De blev ved med at køre på det. Det var tiltalte, der talte med Forurettede 1. Der blev ikke taget ting fra Forurettede 1. Forurettede 1 fik 1-3 lussinger, slag med flad hånd. Der skete ikke rigtig andet med Forurettede 1 på det tidspunkt.

Efter de egentlig var færdige, løb tiltalte igen efter Forurettede 1 hen på en bold-bane. Derefter skete der det, der er optaget på video. Det første forløb tog ca. 10 minutter. Forurettede 1 fik i første omgang lov til at gå. Han spurgte ikke, om han måtte gå. Forurettede 1 hoppede over hegnet og til boldbanen, og tiltalte løb efter Forurettede 1. Tiltalte blev sur og tog en kniv frem, som han holdt i hånden, da Forurettede 1 blev ved med at benægte, at der var sket noget. Han ved ikke, hvor længe kniven var fremme, men den var fremme, indtil episoden var slut. Den var nok fremme i 5-6 minutter. Der blev ikke rigtig gjort noget med den. Tiltalte viftede med den og holdt den op til Forurettede 1's hals.

Det var tiltalte, der begyndte at filme episoden. Foreholdt en videosekvens har vidnet forklaret, at det er ham og Forurettede 1, man kan se på videoen. Han tegnede Forurettede 1 i panden. Det var efter han havde bedt Forurettede 1 om at tømme lommerne. Forurettede 1 havde den tusch, som han brugte til at tegne med, i lommen. Han ved ikke, hvorfor tiltalte bad Forurettede 1 tømme lommerne. Forurettede 1 tog nøgler, en tusch og et par handsker op af lommen. Tingene blev smidt over et hegn. De tog ingen af Forurettede 1's ting med fra stedet. Det var før den del af episoden, der skete på boldbanerne.

Foreholdt en videosekvens har vidnet forklaret, at det er ham og Forurettede 1, man kan se på boldbanerne. Det var tiltalte, der filmede episoden. Det var hans egen idé at slå Forurettede 1 i maven. Han gad ikke skade Forurettede 1 ved at slå ham i hovedet, hvor han kunne brække næsen. Han gik efter Forurettede 1's mavemuskler. Han og tiltalte talte ikke om det, det skete bare. Tiltalte tog mobiltelefonen frem og filmede. Han slog ikke Forurettede 1 på andre tidspunkter. Tiltalte slog også Forurettede 1. Derefter gik de fra stedet. De var på boldbanerne i ca. 7 minutter. Forurettede 1 blev ikke sparket. Efter det, man kan se på videoen, bad tiltalte ham om at filme, at han slog Forurettede 1. Det sagde han, at han godt kunne gøre. Foreholdt en videosekvens, hvor Forurettede 1 undskyldte at have

side 14

sendt dick pics til Vidne 4, har vidnet forklaret, at det var ham, der talte med Forurettede 1. Det var tiltalte, der i starten videoen af slog Forurettede 1. Derefter skete der ikke noget, og de forlod stedet hver især.

Forurettede 1 har som vidne forklaret vedrørende forhold 1, at han kender tiltalte fra Skole 1, hvor de begge gik. De havde røget smøger sammen og var bekendte. Han kendte ikke Vidne 1 forud for episoden. Han havde skrevet med Vidne 4. De begyndte at skrive sammen efter, en kammerat havde fortalt ham om hende.

Den 11. december 2020 mødtes han om formiddagen med tiltalte og Vidne 1 på en sti ved tankstationen Circle K ved siden af skolen. Han husker ikke, hvorfor de skulle mødes. Han tror, tiltalte ville mødes, fordi han havde skrevet med Vidne 4. En, der hedder Person 2, kontaktede ham telefonisk og sagde, at tiltalte ville mødes med ham. Vidne 1, tiltalte og han gik ad en sti. De talte ikke om, hvorfor de skulle derhen. De to andre begyndte at have truende adfærd. De sagde til ham, de ville mødes med ham, fordi han havde sendt intime fotos til Vidne 4. Hun sendte selv undertøjsfotos til ham. Tiltalte var sur over det, og det var Vidne 1 vist også. Tiltalte var vist sammen med Vidne 4 på dette tidspunkt. Han ved ikke, om de var kærester.

På stien skubbede de til ham og sagde, at han skulle tømme lommerne. Vidne 1 trak en kniv mod ham og holdt den op mod hans ansigt og brystkasse. De ville have, hvad han havde på sig. Han havde en pakke smøger og et mundbind af mærket Hugo Boss på sig. Han havde fået mundbindet i julegave i en pakke med 3 for 300 kr. Mundbindet blev taget af ham. De bad ham også om at tage skoene af. De spurgte, om han havde noget værdifuldt i tasken. De kylede hans taske hen over hegnet. De bad ham nulstille sin telefon. Han ved ikke, hvorfor han skulle gøre det, men det var måske, fordi de ville bruge den. Han nægtede at nulstille sin telefon.

Vidne 1 holdt den skarpe side af kniven op mod hans brystkasse og halsen og kørte den frem og tilbage på hans bryst mens han spurgte, om han var blevet stukket med kniv før. Han fik en lille stribe på halsen fra den skarpe side af kniven. De begyndte at tæske ham lidt, hvorefter de gik. Han tog sine sko og hentede tasken bag hegnet. De gik ham i møde igen på boldbanerne, hvor han igen fik tæsk.

De tæsk, han fik ved hegnet, bestod i gentagne slag i hovedet og maven. Han tror, de begge slog ham. Han er sikker på, tiltalte slog ham, fordi tiltalte bad ham om at tage sin fingerring af og give den til ham, så tiltalte kunne give ham hårdere slag. Han kan ikke huske, hvor mange gange, han blev slået, men det var mere end 5-6 slag. Episoden på stien tog lang tid, nok et kvarter, men han havde ingen tidsfornemmelse. Han husker ikke, hvad de sagde til ham. Han har forsøgt at glemme episoden. Tiltalte ringede til Vidne 4 for at sige, de havde ham. Tiltalte og Vidne 1 talte sammen under episoden, men han husker ikke, hvad de sagde. Til sidst på stien forstod han det sådan, at

side 15

tiltalte forsøgte at holde Vidne 1 lidt tilbage , efter han havde fået tæsk af dem begge to. Han ved ikke, om tiltalte forsøgte at stoppe det.

Han var nået halvvejs ned ad boldbanerne på vej mod indgangen, da tiltalte og Vidne 1 igen konfronterede ham. De kom mod ham fra indgangen. De spurgte, hvor han skulle hen. De skubbede ham, og derefter blev der optaget en video, hvor han står op ad en træplade med huller i. De tæskede ham igen. Det var under den første episode nede ved hegnet, han blev tegnet i ansigtet. De sagde, de gjorde det, fordi han havde sendt intime fotos til Vidne 4. De skrev noget med ”pik” . De brugte den tusch, som han havde taget op af lommen. Han ved ikke, hvis idé det var at skrive på hans ansigt. Det skete bare.

Foreholdt en anden videosekvens, hvor han blev slået i maven, har vidnet forklaret, at den er optaget på boldbanen, mens han stod op af træpladen med huller i. Han fik et slag i maven. Han var blevet udsat for anden vold forud for slaget i maven. Han fik et slag i hovedet af tiltalte, så han væltede og kortvarigt mistede bevidstheden. Det var Vidne 1, der slog ham på videoen. Han husker ikke detaljerne, bare at han fik tæsk. Efter et slag i hovedet, kom han ned på jorden at ligge, hvor tiltalte og Vidne 1 begge sparkede ham. Han fik i hvert fald et par spark, som ramte i mave- og brystregionen. Han fik vist også et enkelt spark på siden af hovedet. Han mistede kun bevidstheden den ene gang, hvor han var væk et par minutter. Han kom op at stå igen. Han husker ikke, hvad der derefter skete. De sagde noget til ham, men han husker ikke hvad.

Foreholdt en videosekvens, hvor han undskylder over for Vidne 4, har vidnet forklaret, at han ikke husker, om videoen blev optaget før eller efter, han blev slået i hovedet og faldt ned på jorden. Det endte med, at tiltalte og Vidne 1 forlod stedet. Han forlod også selv stedet. Han husker ikke, om de sagde noget til ham, da de gik. Det slag i hovedet, man kan se på videoen, var et hårdt slag. Han blev presset til at sige det, han sagde på videoen. Han sagde det ikke frivilligt.

De slag og spark, han fik undervejs, var, som han husker det, alle hårde. Han kan ikke sige, hvor mange slag han fik i alt, men han skønner, at det var over 15 slag i alt fra tiltalte og Vidne 1. Efter hans opfattelse forsøgte tiltalte at holde Vidne 1 lidt tilbage under den første del af episoden, men det var tiltalte, der styrede det. Vidne 1 havde kniven fremme, da han blev bedt om at tømme lommerne.

Foreholdt fotomappe med et kort over området, ekstrakten side 130, har vidnet forklaret, at den første d el af episoden ved hegnet foregik til venstre på stien langs det grønne område. Han hoppede over hegnet til boldbanerne. Indgangen ligger til venstre for Vejle FC ud mod Vestbanevej. Tiltalte og Vidne 1 må have gået helt tilbage til indgangen ved Vejle FC, før de gik ham i møde på boldbanerne.

side 16

De tog hans tusch, men han husker ikke, om de tog andre ting fra ham. Foreholdt afhøringsrapport af 24. februar 2021, ekstrakten side 183, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at de stjal hans cigaretter og et Hugo Boss mundbind. Han husker ikke, at de tog et par handsker fra ham, men det kan godt passe, når han har forklaret det til politiet. Da han anmeldte sagen, gav han en anden forklaring, fordi tiltalte og Vidne 1 under episoden sagde, de ville komme efter ham igen, hvis han sagde noget til politiet. Han oplyste et forkert gerningssted og andre urigtige ting til politiet. Det var hans mor, der sagde, han skulle anmelde det til politiet, fordi der var en kniv involveret.

Selvom tiltalte bad Vidne 1 om at holde sig lidt tilbage med det, Vidne 1 gjorde med kniven, var det alligevel hans opfattelse, at det var tiltalte, der planlagde det og ville have, de skulle mødes. Til at starte med var Vidne 1 den mest aggressive. Under den anden del af episoden, der skete på bold-banerne, var tiltalte og Vidne 1 lige gode om det.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han under den første del af episoden flere gange bad Vidne 1 om at stoppe og sagde, at han havde fået nok, har vidnet forklaret, at det er rigtigt nok. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han under den anden del af episoden kun gav vidnet det slag, man kan se på en af videosekvenserne, har vidnet forklaret, at tiltalte slog ham 4-5 gange under den del af episoden. Det var under den første del af episoden, at tiltalte bad ham om at give ham en af sine ringe, så tiltalte kunne slå hårdere. Under den anden del af episoden forsøgte tiltalte ikke at holde Vidne 1 tilbage. Han har forsøgt at glemme episoden.

Tiltalte og Vidne 1 smed hans rygsæk over hegnet, hvorved lynlåsen gik i stykker, så rygsækken blev ødelagt. Computeren fik en bule, men den var bulet i forvejen. Skoene blev først smadret, da de kom i politiets varetægt. Da han faldt ned på jorden, blev hans jakke revet op i den ene side. Hans mor har fundet ud af, hvad de ting koster, som han kræver erstatning for.

Forurettede 2 har som vidne forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at hun om natten den 6. januar 2021 var hjemme. Tiltalte boede også hjemme på det tidspunkt. I en periode havde hun følt, at tiltalte ændrede adfærd fra at være sød, flink og rar. Hun havde hørt i byen, at han var i dårligt selskab blandt andet med en kvinde og Vidne 1. Hun blev kontaktet af naboer i det fine villakvarter, de bor i, som var bekymrede over, at en grå bil om natten ofte kørte rundt i kvarteret og holdt stille flere steder. Nogle gange gik personerne ind i haverne og rundt om husene. Hun havde nogle dage forinden episoden set på overvågningskameraet, at tiltalte flere gange var blevet hentet af en grå bil om natten.

Den pågældende aften spillede de Matador. Tiltalte tjekkede hele tiden sin mobiltelefon, når der kom beskeder. Tiltalte virkede stresset. På et tidspunkt modtog han en besked, hvorefter han gik ind på sit værelse og låste døren.

side 17

Fra tiltaltes værelse er der en dør, der fører ud i det fri. Hun besluttede sig for at tage ham på fersk gerning, hvis han forlod hjemmet. Da hun kiggede ud ad vinduet, holdt politiet på vejen med det blå blink aktiveret. En kvinde var steget ud af en grå bil. Der var yderligere to passagerer i bilen. Hun følte, at tiltalte ikke var ærlig over for hende, og at personerne i den grå bil var der for at hente ham. Hun ville have, han skulle aflevere sin mobiltelefon til hende, fordi hun var frustreret. Hun havde givet ham telefonen, men han behandlede den ikke med respekt.

Tiltalte sagde, han ikke havde noget med dem i bilen at gøre. Hun vidste, det var uærligt. Hun blev sur og skældte ham ud. Han var under 18 år på det tidspunkt. Hun sagde til ham, at det var hans ansvar at være sammen med de rigtige personer. Hun sagde, han skulle aflevere mobiltelefonen, hvis han gik nogen steder, og at hun helst ville have, han blev. Han ville ikke aflevere mobiltelefonen. De begyndte at skændes.

De har en stor schæferhund, der ikke er vant til råben og skrigen. Hunden blev stresset og hoppede op ad hende og tiltalte. Hunden bed i tiltaltes bukser. Efter hun har talt med tiltaltes yngre søskende, Person 3 og Vidne 3, om, hvad der skete den nat, er hun kommet frem til, at hendes mærker på ryggen og benene skyldes, at hunden kradsede hende. Dagen efter ville politiet tage fotos af hende. Hun er afhørt af politiet tre gange. Hun har hver gang afgivet en forskellig forklaring. Under den tredje afhøring forklarede hun, at hendes mærker skyldtes, at hunden kradsede hende helt vildt blandt andet på ryggen. Til at starte med forklarede hun til politiet, at det var fordi, tiltalte havde slået og kradset hende.

Under tumulten og diskussionen troede hun, at politiet var lige ude foran døren. Hun sagde derfor til Person 3, at han skulle hente politiet uden for. Han misforstod det og ringede i stedet for til politiet. Han vidste ikke bedre. Der kom en anden politivogn til stedet. På det tidspunkt var tiltalte smuttet.

Hun ville holde tiltalte fast inde på hans værelse. Hun stod i gangen, hvor der er fliser og et kludetæppe. Hun stod på kludetæppet og gled i det. Politiet sagde, hun dagen efter skulle komme og få taget fotos og afgive forklaring. Hun var forvirret og i chok. Hun er ikke vant til at være så meget uvenner med sit barn. Tumulten bestod i, at hun tog fat i tiltalte for at tage hans telefon ud af hans hånd. Tiltalte trak hånden tilbage. Hunden hoppede op ad tiltalte og bed i hans bukser. Tiltalte blev sur og forsøgte at få den store hund væk. Den vejer næsten 40 kg. De stod og hidsede hinanden op. Jo mere hun råbte, jo mere sur blev tiltalte. Hun spurgte, om han var presset og skulle gå, hvilket han bekræftede.

Hun ville have politiet til at fortælle hende, hvorfor den grå bil kørte rundt i kvarteret og holdt ved deres hjem. Hun ville ikke have de mennesker omkring huset. Det var naboerne, der havde ringet til politiet. Da de var i køkkenet, kunne hun ikke se ud på gaden. Hun bad i afmagt Person 3 om at

side 18

hente politiet. Person 3 kunne ikke en gang sige sitnavn til politiet i

telefonen. Han er en frisk dreng, men han var også i en frustrerende situation og kunne ikke finde ud af at gå ud på gaden og hente politiet. Det kan godt være, det var Vidne 3, der ringede til politiet. Politiet ville have Person 3's navn og personnummer. Det kunne han ikke oplyse, og som hun forstår det, gav Person 3 telefonen til Vidne 3, så hun kunne tale med politiet. Hun hørte ikke samtalen.

Hun forklarede til politiet, hun var blevet slået. På det tidspunkt følte hun, at det var sådan. Hun er ikke vant til, at nogen skubber hende tilbage og rykker i hendes tøj. Hun sagde til politiet, at hun var i en choktilstand. De sagde, hun skulle komme på stationen og afgive forklaring dagen efter. Hun sagde til politiet, at det var tiltalte, der havde slået hende og skubbet hende ind i væggen, men også at hun var nødt til at tale med de andre børn om, hvad der var sket. Under den anden afhøring forklarede hun, at hun slog knæet, fordi hun gled i tæppet. Politiet sagde, de nok skulle stykke hendes forklaring sammen. Tredje gang afgav hun forklaring til en anden betjent, som sagde, at hendes tredje forklaring var forskellig fra de to første forklaringer, der også var forskellige. Når hun som mor stod i en afmægtig situation, hvor hun var bange og usikker, så havde hun brug for at tale med Vidne 3 og Person 3 om, hvad der var sket. De var ikke enige om, hvad der var sket. Det har været rigtig svært.

Da politiet kom om natten den 6. januar 2021, sagde Vidne 3, at et billede på væggen var faldet ned. Det bekræftede hun datteren i og sagde, det måtte være på grund af tiltalte. Ud over at hun var blevet slået, sagde hun også til politiet, at tiltalte havde sagt, at hun skulle holde kæft, skride og ikke blande sig i hans liv. Sådanne ord er hun ikke vant til at høre. De taler i familien altid pænt til hinanden og respekterer hinanden. Det var meget voldsomt for hende, men hun råbte og skreg også selv, hvilket gjorde tiltalte frustreret. Det var første gang, de opførte sig sådan over for hinanden.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. januar 2021, ekstrakten side 323-324, de sidste to afsnit, har vidnet forklaret, at hun første gang forklarede sådan til politiet. Anden gang forklarede hun, at hun blev ramt af en albue og ikke en knytnæve, da hun ville rive telefonen fra tiltalte. Hun talte ikke så meget med politiet om natten. Hun slog sig på bordkanten og fik et blåt mærke. Under afhøringen dagen efter sagde hun til politiet, at hun var sikker på, tiltalte slog hende med knytnæve i hovedet, så hun faldt. Ugen efter forklarede hun til politiet, at tiltalte skubbede hende og nok ramte hende med albuen ved et uheld, hvorved hun gled i et løst tæppe på klinkegulvet. Gulvet er glat, og der skal ingenting til, før man glider. Hun sagde, hun gerne ville have ændret forklaringen, hvilket de gjorde. Tiltalte rykkede i hendes trøje. Vidne 3 og Person 3 var til stede. Hun er sikker på, hun bad Person 3 hente politiet. Hun havde på det tidspunkt telefonen i hånden, og hun ville låse den inde i køkkenet. Hun ville ikke have, tiltalte tog mobiltelefonen med, hvis han gik. Hun forklarede, hun blev skubbet ind i et bord og væggen, men det var bare

side 19

tumult, fordi tiltalte ville have telefonen. Hun faldt ind i bordet i køkkenet og ned på knæene i gangen. Tiltalte tog fat i hendes trøje for at få telefonen, og hun rev sig løs og faldt ind i døren. De stod bare og var uvenner over en telefon. Det var fjollet og gav ikke mening. Tiltalte skubbede hende ikke. Hun har ændret det i afhøringsrapport nr. 2 og 3. Hun sagde til politiet, det gav god mening med hendes mærker, når hun tænkte over det.

Hun var på sygehuset om natten, fordi politiet sagde, at det var proceduren. Hun tænkte ikke nærmere over det. Hun sov slet ikke om natten før den første afhøring. Der var lang ventetid på skadestuen, så hun kom først i seng kl. 15 dagen efter episoden. Hun var slet ikke sig selv og som en zombie. Foreholdt politiattesten pkt. 3b, hvorledes angives skaden at være sket, ekstrakten side 336, har vidnet forklaret, at hun oplyste som anført på sygehuset. Hun havde ondt i sin fod. Vidne 3 sagde, det nok var fordi, at tiltalte havde trådt på hendes fod. Det sagde hun videre til sygehuspersonalet, selvom hun ikke vidste, hvad der var foregået. Hun sagde en masse ting, hun formodede, men hun var slet ikke sikker på, hvad der var sket. Det, der står i politiattesten, lyder voldsomt. Hun tror, der blev smurt tykt på. Sygeplejersken sagde, hun skrev nogenlunde ned, hvad hun sagde. Sygeplejersken sagde, hun havde mærker hist og pist, men at der ikke var sket hende noget alvorligt. Kradsemærkerne havde hun fået af hunden.

Foreholdt, at der alene er to afhøringsrapporter med hendes forklaringer i sagen, en fra samme nat og en fra den 8. januar 2021, har vidnet forklaret, at hun under den første afhøring forklarede, hvad hun formodede, der var sket. Under den anden afhøring remsede betjentene alle de ting op, hun havde forklaret første gang. Hun sagde, hun havde forklaret sådan første gang, og hun genfortalte det, som betjenten havde læst op, men hun sagde også, at hun var usikker på, hvad der egentlig var sket, og at hun ikke havde det godt med, at ikke alle tingene var rigtige. Hun sagde, hun ville tale med Vidne 3 og Person 3, før hun igen afgav forklaring. Da hun talte med Person 3, sagde han til hende, at det slet ikke var sket alt sammen. Hun fik meget dårlig samvittighed. Det, der skete den nat, var sløret for hende. Hun havde drukket en halv flaske vin den aften. Det var rart, at hun kunne tale med Person 3, der sagde, at mange af de ting, hun havde sagt til politiet, var løgn. Hun lukkede helt ned, var ked af det og opholdt sig hjemme nogle dage.

Hun forklarede til politiet, at tiltalte altid har været god derhjemme, og at de altid har haft et godt forhold, men at der i den sidste tid havde været episoder, hvor tiltalte var stresset og presset. Han gik ind og ud af huset rigtig meget. Tiltalte har derhjemme altid været hjælpsom og talt pænt og høfligt. Indtil 9. klasse sagde lærerne, at han var yndlingseleven i klassen, og at han aldrig gjorde noget dårligt. Når hun så tiltalte udvikle sig til at være sur, smække med dørene og tale grimt, kunne hun se, han havde ændret adfærd. Hun tænkte i en periode, at noget var helt galt. Hun tænkte, om det kunne være en teenageforstyrrelse. Hun forklarede til politiet, at tiltalte måske bare havde haft en dårlig periode, som han ikke kunne fortælle hende

side 20

om. Tidligere kunne de tale om alt, men ikke lige i den periode. Hun har ellers altid stolet hundrede procent på tiltalte. Hun forklarede til politiet, at tiltalte tidligere havde virket truende over for hende ved at sige, at hun skulle hold kæft og smække med dørene. Hun sagde ikke, tiltalte tidligere havde været voldelig over for hende. Hun er lille, og han er en stor dreng, og hun var bange for, hvad han kunne finde på at gøre.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. januar 2021, ekstrakten side 326, andet til fjerde afsnit, har vidnet forklaret, at de overfald, hun forklarede om, var verbale. Tiltalte har ikke slået hende, heller ikke i ryggen. Tiltalte blev meget uvenner med sin far på et tidspunkt, hvor tiltalte sagde, han ville slå faren med et bat. Det gjorde han dog ikke. Hun er heller ikke blevet slået med et bat i ryggen. Politiet remsede det hele op, og hun sagde, det var fint. Hun læste ikke rapporten minutiøst i gennem, før hun underskrev den. Tiltalte har aldrig gjort nogen af dem noget. Det vil hun gerne slå fast. Hun kan godt høre, det lyder voldsomt. Under den tredje afhøring forklarede hun, at der var mange ting, der var misforstået og ikke passede, og at hun havde talt med Person 3. Det var en kvindelig politibetjent, som hun tidligere havde talt med, der afhørte hende tredje gang. Hun bad om at tale med den kvindelige betjent tredje gang, hun blev afhørt, fordi hun var mere behagelig end den mandlige betjent. Foreholdt, at det ikke fremgår af de to afhøringsrapporter, at hun er blevet afhørt af en kvindelig betjent, har vidnet fastholdt dette og forklaret, at hun to gange blev afhørt af den kvindelige betjent. Hun fik at vide, den kvindelige betjent var en af sagsbehandlerne. Sagen blev hele tiden behandlet af en ny betjent, og det var forvirrende, da hun og familien havde brug for at have en bestemt kontaktperson hos politiet. Der var 6 måneder, hvor de ikke kunne komme i kontakt med deres søn.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 328, andet afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Vidne 3 havde hørt, tiltalte gik med Vidne 1, som alle i Vejle kender og er bange for. Tiltalte og Vidne 3 blev uvenner over det og skulle forsones. Der var noget søskende-fnidder. De har altid været tæt knyttet og opfører sig næsten som tvillinger. Det var svært for Vidne 3, at hun pludselig ikke kunne stole på tiltalte, og Vidne 3 ville næsten skade ham. Hun har talt med Vidne 3 om det, og Vidne 3 har det dårligt med at have været så vred på tiltalte.

Før episoden kom Vidne 3 ind til hende og sagde, hun syntes, hun skulle gå ind til tiltalte, for det virkede som om, han var klar til at flytte hjemmefra. Hun sagde, han havde pakket sit tøj ned. Hun sagde også, der var et eller andet uden for. Da hun kom ind til tiltalte på værelset, lå tiltaltes tøj i et dynebetræk , som om han ville væk i en periode. Tiltalte havde ikke fundet andre ting frem end tøj. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 328, tredje afsnit, har vidnet forklaret, at hvis det står i rapporten, hun må have forklaret til politiet, at tiltalte også havde pakket en kniv i dynebetrækket, men hun husker det ikke i dag. De har en knivsamling i hjemmet bestående af 15 knive, som politiet har fået lov til at hente. Det var specielle knive, som var

side 21

hjemmelavede. Tiltaltes far er meget kreativ. Den kniv, som hun har set på et foto, tilhørte ikke dem.

Der er en pige, som har forsøgt at begå identitetstyveri mod hende ved at udgive sig for at være hende i en telebutik, hvor pigen forsøgte at købe en mobiltelefon i hendes navn. Ekspedienten undrede sig over, der stod et andet navn på kørekortet, og at kunden ikke kunne fremvise et pas. Han ringede

derfortil politiet. De havde forud for episoden lige givet tiltalte en

mobiltelefon, og den pige, som havde forsøgt at stjæle hendes identitet, var en af dem, tiltalte gik med. Det var den samme kvinde, der kørte rundt i kvarteret i en grå bil. Det var det, der startede episoden med mobiltelefonen.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 328, andet sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte hoppede op i sengen. Betjentene sagde, hun skulle stå og lege gorilla, som tiltalte havde gjort. Det var nedladende. Tiltalte stod jo i sengen og var sur i afmagt. Da han hoppede ned og gik ud af værelset, stod hun på det tæppe, som hun har forklaret, at hun faldt i, og slog sine knæ. Hun troede dengang, der skete det, som frem-går af afhøringsrapporten.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 328, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun ruskede også i tiltalte, og de var lige gode om det. Hun ville have mobiltelefonen. Hun var samtidig beruset og kunne næsten ikke stå på sine ben. De kom derefter ud i gangen. Overordnet skubbede de hinanden frem og tilbage. Hun gled og faldt i kludetæppet i gangen, hvor hun slog knæene ned i fliserne. Derefter kom de ud i køkkenet og ind i stuen. Hun fik fat i mobiltelefonen og væltede ind i dørkarmen til bryggerset. I mellemtiden var billedet på væggen faldet ned. De

havdeen hund, der hoppede rundt, og planter faldt ned. Det var

superstressende, og det lyder værre end det var.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 329, andet afsnit, har vidnet

forklaret,at hun har forklaret sådan til politiet. Hun ændrede dog

forklaringen under den tredje afhøring. Hun følte i situationen, at tiltalte bankede hendes hoved ind i væggen, men det var lige så meget hende selv, fordi hun skubbede tiltalte. Sådan har Person 3 forklaret hende det.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 329, tredje afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun faldt ind i køkkenbordet. Hun følte, hun fik et slag på venstre kind, men det var faktisk en albue.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 329, fjerde afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun tænkte på den måde dengang. Det vil enhver mor gøre, hvis ens søn er meget vred på en. Det var frustrerende. Hendes ældste datter havde sagt, at på et tidspunkt ville en af dem komme til skade derhjemme, og at det kunne være hende. Politiet sagde, hun bare skulle sige, hvad hun tænkte. Det er ikke normalt at slås med sin

side 22

søn. Hun blev så frustreret og fik mange tanker. Den ældste datter er ikke Vidne 3. Den ældste datter havde sagt, at hun bare skulle vente til om et år, så ville vidnet komme slemt til skade. Hun har ikke sagt, at tiltalte ville slå hende ihjel inden for et år. Hun sagde til politiet, det var en anden, der havde truet hende for et år siden. Det var hendes ældste datters ekskæreste. Det blev meldt til politiet tre gange, og det har ikke noget med denne sag at gøre.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 329, sidste afsnit, har vidnet for-klaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun følte, det var sådan. Tiltalte sagde, hun skulle holde kæft. Hun syntes, det var frustrerende, at Person 3 ikke hentede politiet, der var lige uden for døren. Hun fik ikke et knytnæve-slag midt på struben af tiltalte. Det var en albue. Hun fik i alt to gange en albue i hovedet. Hun sad på en stol i en dum højde. Tiltalte gjorde det ikke med vilje, men ville bare skubbe hende væk. Det forklarede hun også til politiet under den tredje afhøring.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 330, første afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet, men hun var påvirket af alkohol. Hun bliver fuld af tre glas vin. Det blackout, hun forklarede om, skyldtes alkohol og ikke noget, tiltalte gjorde. Hun forklarede til politiet, at hun var påvirket af alkohol. Hun kom til sig selv på tiltaltes værelse, men hun husker ikke, hvordan hun kom ind på værelset. Hun husker ikke i dag, at tiltalte kom bagfra og rev hende ned på gulvet ved at hive hende i håret. Hun stod i gangen, da Vidne 3 eller Person 3 sagde, at politiet ville komme. Tiltalte gik ind på sit værelse og låste døren. Hun ville gerne have, han blev, men han gik.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 330, andet afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var sådan, Vidne 3 fortalte hende, det var sket. Hun husker det ikke selv. Det sagde hun også til politiet. Der var ikke noget galt med hende, da hun var på skadestuen. Hun husker det slet ikke. Hun tænker, Vidne 3 lagde tykt på, fordi hun var sur på tiltalte. Det har Vidne 3 også indrømmet. Hun sagde flere gange til Person 3, at han skulle gå ud og hente politiet. Hun skældte ham ud, fordi det var mærkeligt, at ingen hentede politiet, når de var lige uden for døren. Hun er sikker på, Vidne 3 overtog telefonen fra Person 3.

Hun havde ikke talt med Person 3 om, hvad der skete den nat, da hun anden gang afgav forklaring til politiet, men hun havde talt med Vidne 3. Hun havde talt med Person 3, da hun tredje gang var til afhøring hos politiet. Person 3 skulle grundet sin unge alder ikke blandes så meget ind i det. Vidne 3 er meget rap på læben og smurte tykt på. Vidne 3 sagde, hun bare skulle sige sådan og sådan til politiet. Hun forklarede det, Vidne 3 havde sagt, til politiet. Hun kom frem til, at hun nok også måtte tale med Person 3 om, hvad der skete den nat. Person 3 sagde, at hun og Vidne 3 skulle være fornuftige og ærlige, og at hun ikke skulle lytte til Vidne 3. Da fik hun virkelig dårlig samvittighed. Der er skrevet meget om den aften, og det er ærgerligt, når det

side 23

ikke var sådan. Sandheden skal frem, og det var ikke så voldsomt. Hun var lige så provokerende som tiltalte, og hun rev hans tøj i stykker. Hun var hønefuld og en dårlig mor den aften. Hun følte, at episoden varede 10 timer, men den varede ikke ret længe, måske 20-30 minutter. Hun tænker, at politiet ikke kunne tale med nogen udenfor i mere end 30 minutter, og de var udenfor under hele episoden.

Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 331, tredje afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet, men hun har senere ændret sin forklaring. Hendes mærker skyldtes hundens adfærd. Hun underskrev afhøringsrapporten den 11. januar 2021, tre dage efter afhøringen. På det tidspunkt havde hun endnu ikke talt med Person 3 om, hvad der skete den nat. Hun læste ikke forklaringen igennem og har ikke fået den udleveret på skrift. Betjentene læste forklaringen op, og hun sagde ok og skrev under.

Vidnet har forklaret til fotorapport udskrevet den 6. januar 2021, ekstrakten fra side 302, at det er hende, man kan se på fotos. Hun har altid røde pletter i ansigtet, og hun har det også nu i retten. Hun kan ligefrem mærke det. Hun forklarede det til politiet, men de ville tage fotos af hende. Det sker specielt, når hun er nervøs. Mærkerne, som man kan se på fotos, stammer ikke fra episoden.

Vidnet har forklaret til fotorapport udskrevet den 7. januar 2021, ekstrakten fra side 305, at hun havde et rødt mærke på venstre kind og mærker på højre overarm. Hun får nemt blå mærker. Det kan være fordi hunden hopper op ad hende. Det gør den meget. Hendes skuldre er altid blå. Alle de mærker, man kan se på fotos, stammer fra hunden. Betjentene sagde bare, hun skulle tage tøjet af, så de kunne tage fotos. Hun sagde til betjentene, at mærkerne stammede fra hunden. Foto 4 viser hendes arme med mærker efter hundebid og hundenap. Hunden hang i hende og bed i hendes bluse og tiltaltes bukser.

Hvisto mennesker diskuterer, knurrer deres hund med det samme.

Betjentene fastholdt, hun skulle have taget fotos.

Den telefon, det handler om, var hendes telefon. De havde omkring juletid sagt til tiltalte, at han kunne bruge den, fordi hans egen telefon var ødelagt. De sagde til ham, han skulle passe på den. De siger altid til børnene, at de skal passe på de ting, de får, ellers tager de tingene fra dem. Tiltalte måtte gerne bruge telefonen. Han vidste godt, at de ville tage telefonen tilbage, hvis ikke han behandlede den ordentligt. Det var det samme med hans Moncler jakke, som kun var hans, hvis han passede på den. Tiltalte havde ret til at bruge telefonen, men ikke hvis han eksempelvis kastede med den.

Vidne 3 har som vidne forklaret vedrørende forhold 2 og 3, at hun den 6. januar 2021 om natten var hjemme. Det er længe siden, og hun husker ikke meget om episoden i hjemmet. Tiltalte og deres mor, Forurettede 2, blev sure på hinanden og kom op at skændes. De var uenige, fordi moren ville have tiltaltes telefon, men det fik hun ikke lov til. Den aften

side 24

spillede de alle sammen Matador bortset fra hendes far. Hun husker ikke på hvilket tidspunkt om aftenen, de spillede. Tiltalte havde fået mobiltelefonen i julegave. Moren var bange for, tiltalte ville sælge telefonen. Han havde i en periode gået med de forkerte personer. De kunne mærke på tiltalte, at noget var galt. Måske skyldte han penge til nogen. Han gik hele tiden ind på sit værelse for at ringe. Han virkede stresset og påvirket. Hun talte med tiltalte lige op til episoden. Det var almindelig søskendesnak. De var lidt sure på hinanden og forsøgte at få talt ud. Hun kunne inde på tiltaltes værelse se, at han var ked af det, stresset, frustreret og ikke vidste, hvad han skulle gøre. Han havde pakket en taske. Der holdt en bil uden for, hvor en pige ved navn Vidne 2 sad. Vidne 2 kørte meget rundt i kvarteret. De havde en internetgruppe i kvarteret, hvor de skrev sammen. Der var hver dag beskeder om, at en grå bil kørte rundt i kvarteret. Politiet var flere gange i deres kvarter, fordi det var mistænkeligt.

Politiet var ude på gaden, men hendes lillebror Person 3 ringede til politiet. Hun tror, Person 3 havde fået nok, var frustreret og stresset. Deres hund var også begyndt at gø meget. Det gør den altid. Den er ikke farlig, men den gør meget for at beskytte dem, selvom de bare leger for sjov og puffer til hinanden. Person 3 vidste, politiet var uden for, og så kunne de lige så godt få en ende på det. Hun talte kun lidt med politiet i telefonen. Person 3 kunne ikke oplyse de sidste fire cifre i sit personnummer, så hun oplyste i stedet sine data til politiet. Hun husker ikke andet end, at tiltalte og moren skændtes. Moren syntes, telefonen var meget vigtig. Det kan godt være, moren fik en albue i brystkassen. Tiltalte fik også en albue. Da moren og tiltalte kom op at skændes, gik Person 3 ind på sit værelse og var derinde det meste af tiden. Han kom dog ud nogle gange for lige at se, hvad der skete. Hun husker ikke, hvor længe skænderiet varede. Da politiet kom, talte hun kort med dem. Hun husker ikke præcist, hvad hun forklarede til politiet, for det er længe siden.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. januar 2021, ekstrakten side 294, første afsnit, har vidnet forklaret, at hun nok har forklaret sådan til politiet. Hun var dengang ret sur på tiltalte og overdrev ret meget. I dag husker hun, de skubbede til hinanden og blev ramt af hinandens albuer, men de slog ikke. Hun fik en albue, da hun ville skille moren og tiltalte fra hinanden. Tiltalte blev sur og oprevet, fordi moren ville tage hans telefon. Hun husker ikke, hvad tiltalte sagde.

Hun afgav forklaring til politiet to dage efter episoden. Hun husker ikke, hvad hun forklarede. Foreholdt afhøringsrapport af 9. januar 2021, ekstrak-ten side 298, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Hun husker det heller ikke i dag. Hun kan ikke rigtig huske, om moren og tiltalte havde fat i hinanden. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 298, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet, men at hun ikke husker det i dag. Der var nogle billeder, der faldt ned fra væggen. Hendes mor var ret beruset, så hun snublede vist og faldt ind i billederne. Hun husker ikke at have forklaret, at

side 25

tiltalte kastede moren ind i væggen, så billederne faldt ned. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 299, tredje afsnit, har vidnet forklaret, at hun godt kan huske, at hun sagde til tiltalte, at det var hans mor. Skænderiet blev større og større, men det var kun et skænderi. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 299, fjerde afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have forklaret sådan, og hun husker det heller ikke rigtigt i dag. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 299, femte afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have forklaret sådan. Det var nok på det tidspunkt, de besluttede at ringe til politiet. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 299, syvende afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have forklaret sådan. Moren var meget beruset, så hun faldt meget. Hun husker ikke, om der var en pause i skænderiet. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 300, andet afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Vidne 2 holdt i en bil uden for, og de kunne se, tiltalte var på vej til at tage sko på. Moren ville gerne have det afsluttet og have telefonen. Da tiltalte var på vej ud, var moren gledet i gulvtæppet. Politiet kom tættere og tættere på, og tiltalte ville skynde sig ud og kom derfor til at træde på moren. Det så voldsomt ud, og hun troede, at morens ankel var brækket. Hun mener, det var et uheld, at tiltalte trådte på morens ankel, da han ville skynde sig afsted. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 300, tredje afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have forklaret sådan. Hun fik en albue i hovedet, da hun forsøgte at gå mellem dem og stoppe skænderiet. Det var ikke voldsomt, men hun kunne ikke lide at se på det. Hun husker ikke, hvordan de kom ned at ligge på gulvet. Det var vist, da moren snublede. Tiltalte havde travlt med at rejse sig for at smutte, da han kom til at træde på morens ankel. Moren gled og faldt i gulvtæppet, og moren kom ned at ligge med tiltaltes telefon i hånden. Tiltalte ville tage telefonen fra hende og kom også ned at ligge. Hun husker, hun fik læst forklaringen til politirapport op. Da hun afgav forklaringen til politiet, kunne hun godt huske det, hun forklarede, men i dag kan hun ikke huske så meget om episoden.

De talte ikke rigtig om episoden derhjemme. Det var ikke voldsomt, bare et almindeligt skænderi om en telefon. Tiltalte havde fået telefonen i julegave, men den tilhørte også moren. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 297, sjette afsnit, sidste punktum, har vidnet forklaret, at det var som forklaret, at forældrene havde sagt, de ville tage telefonen tilbage, hvis tiltalte ikke opførte sig ordentligt.

Forurettede 3 har som vidne forklaret vedrørende forhold 4, at han den 9. januar 2021 mødtes med Vidne 2 og tiltalte ved Boulevarden 48 i Vejle. Vidne 2 sagde, hun kendte nogen, han kendte. Vidne 2 spurgte, om de skulle ryge en smøg sammen. Tiltalte kom også til stedet. Tiltalte skubbede ham ind i bilen, og han blev bedt om at sige noget. Tiltalte tog en telefon og en kniv frem, og han holdt kniven op mod hans hoved. Efterfølgende sagde tiltalte, han skulle skynde sig derfra og hjem.

Da han og Vidne 2 mødtes, var stemningen neutral. De gav hinanden et kram. Vidne 2

side 26

ankom til stedet i bil. Han satte sig efter et par minutter ind i bilen. Han så ikke andre end Vidne 2 på stedet. Han og Vidne 2 talte sammen, men han husker ikke om hvad. Da tiltalte kom til stedet, sad han allerede inde i bilen. Tiltalte sagde, han havde skrevet til en, der hedder Person 4. Tiltalte talte til Vidne 2 om at hente en pistol. Han og tiltalte sad på bagsædet i bilen. Tiltalte holdt ham nede. Tiltalte bad ham sige noget om, at det var løgn alt det, han havde sagt. Han havde sagt til en, han havde været i seng med tiltaltes kæreste, g det skulle han sige var løgn. Tiltalte var aggressiv og talte med en høj stemme, mens han holdt en kniv op mod hans venstre side af hovedet. Han var ikke selv aggressiv og gjorde ikke rigtig modstand. Der opstod ikke et skænderi, for han blev med det samme skubbet ned i sædet. Tiltalte filmede episoden. Det var formentlig for at sende videoen til nogen. Han så ikke, hvad Vidne 2 lavede imens. I situationen tænkte han kun på sit liv. Tiltalte slap ham på et tidspunkt. Tiltalte steg først ud af bilen og bad ham skynde sig at løbe væk.

Han talte med politiet samme aften. Foreholdt afhøringsrapport af 9. januar 2021, ekstrakten side 382, fjerde afsnit, første punktum, har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. I dag kan han ikke huske, at tiltalte spurgte, om han skulle slå ham ihjel, for der er gået lang tid siden episoden. Han går ud fra, han forklarede det, som skete, til politiet, og det lyder bekendt, når han får det læst op. Han kendte ikke tiltalte i forvejen.

Det var Vidne 2, han skulle mødes med, og det var hendes bil, han satte sig ind i. Han sad på bagsædet i venstre side. Tiltalte kom derefter hen til bilen og skubbede ham ned i bagsædet. Tiltalte sagde vist ikke noget, før han skub-bede ham ned i sædet. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han var flabet over for tiltalte og skubbede ham, har vidnet forklaret, at det ikke er rigtigt.

Vidne 2 har som vidne forklaret vedrørende forhold 4, at hun og tiltalte lærte hinanden at kende gennem Instagram. De var i januar 2021 kammerater, men det er de ikke længere. Hun har en gang talt med Vidne 4. Hun kendte ikke Forurettede 3, før tiltalte dagen før episoden sagde, hun skulle skrive til ham. Tiltalte ville have, hun skulle mødes med Forurettede 3 og tale med ham om noget med Vidne 4. Hun vidste ikke, tiltalte skulle være med under hendes møde med Forurettede 3.

Den 9. januar 2021 om aftenen satte hun tiltalte af ved et center i Vejle. Tiltalte sagde, han skulle noget. Hun er ikke så kendt i Vejle. Hun mødtes med Forurettede 3 ved en skole. Hun husker ikke skolens navn, men det var tæt på Campus. Hun og Forurettede 3 talte lidt sammen, da de mødtes. De skulle lære hinanden at kende, før de talte om Vidne 4. De nåede ikke at tale så meget, før tiltalte kom og skubbede Forurettede 3 ind i bilen. Tiltalte sagde ikke noget til hende. Tiltalte spurgte, hvad Forurettede 3 havde gang i. Hun gik lidt væk fra bilen og talte med en veninde i telefonen. Tiltalte var meget aggressiv, da han kom, og han tog lidt fat i Forurettede 3, da han skubbede ham ind i bilen. Forurettede 3 var egentlig på vej ud af bilen, fordi han godt vidste, der skulle ske noget. Hun ved nu, det var tiltalte, der kom til bilen, men det var hun i tvivl om under

side 27

afhøringen hos politiet. Forurettede 3 prøvede at gøre modstand, men det kunne han ikke. Forurettede 3 var ikke aggressiv. Forurettede 3 sagde undskyld til tiltalte, og at det ikke skulle ske igen, lige før hun smuttede fra bilen. Hun kunne ikke se, hvad der skete i bilen, men hun kunne høre noget råberi. Hun så ikke, om tiltalte havde noget i hænderne. Hun gik hen til en sidevej, hvor hun kunne se sin veninde Person 4. Hun havde sagt til Person 4, at hun skulle være der, hvis der skete noget, for hun kendte ikke Forurettede 3 så godt. Person 4 var også med i bilen. Hun var 2-3 meter fra bilen, men hun kunne ikke se bilen fra det sted, hun stod. Hun stod der flere minutter. Hun gik tilbage til bilen, fordi tiltalte sagde, hun skulle komme. Forurettede 3 var væk på det tidspunkt. Hun sagde til tiltalte, de måtte finde Forurettede 3, hvis der var sket ham noget. Tiltalte var meget aggressiv. Hun så ikke tiltalte have noget i hænderne, men tiltalte havde altid en kniv i sin taske. Hun så ikke kniven den dag.

Hun bor tæt på By 1, som ligger ca. en times kørsel fra Vejle. Hun og tiltalte kørte sammen til Vejle fra hendes bopæl. Tiltalte sov hos hende, fordi han var blevet uvenner med sin familie. Tiltalte sad med hendes mobiltelefon. Hun måtte ikke få at vide, hvem han skrev med, men hun tror, han skrev med Forurettede 3. Han skrev fra hendes mobiltelefon, formentlig så hun kom til at hænge på det hele. Da tiltalte kom hen til hende efter episoden i bilen, sagde han , hun skulle skynde sig at komme, så de kunne køre derfra. Tiltalte ville ikke have, de ledte efter Forurettede 3, men det gjorde hun alligevel. Tiltalte fortalte ikke, hvad der var sket i bilen, og det gjorde hende endnu mere bekymret.

Tiltalte var meget aggressiv, som om noget gik ham på. Mens tiltalte og Forurettede 3 sad inde i bilen, råbte tiltalte, at hun skulle hente noget, men hun ved ikke, hvad hun skulle hente. Hun gik bare og hørte ikke så meget efter. Foreholdt afhøringsrapport af 11. januar 2021, ekstrakten side 496, første afsnit efter signalementet, har vidnet forklaret, at hun forklarede sådan til politiet, og det er også sådan, hun husker det i dag. Hun vidste ikke, der blev optaget en video under episoden. Hun blev først bekendt med det, da hun var i retten. Efter de havde kørt rundt for at lede efter Forurettede 3, kørte de hjem til hende. De talte ikke om, hvad der var sket. Det var svært at komme ind på, hvad tiltalte havde gjort.

Da hun skrev til Forurettede 3, var tiltalte hos hende, og de sad sammen og skrev til Forurettede 3. Det var tiltalte og Vidne 4's idé. Tiltalte sagde, Vidne 4 havde skrevet til ham om det. Det var tiltalte, der bad hende køre til Vejle for at mødes med Forurettede 3. Tiltalte kunne blive meget sur, så hun kunne ikke bare sige nej. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at det var hende, der kom med forslaget om at skrive og mødes med Forurettede 3, har vidnet forklaret, at det er løgn, og at det var tiltalte, der fandt på det hele. Når tiltalte bliver meget sur, og hun ved, han har en kniv i tasken, bliver hun meget bange.

Personlige oplysninger

Tiltalte, er ikke tidligere straffet.

side 28

Retspsykiatrisk Afdeling i Region Syddanmark har i retspsykiatrisk erklæring af 18. juni 2021 bl.a. anført følgende:

"...

KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:

Observanden er en 18-årig mand med lettere mental retardering, der er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 (røveri), straffelovens § 245, stk. 1 (vold) og straffelovens § 266 (trusler).

Henset sagens akter og særakter, indhentede oplysninger, psykologisk undersøgelse og den kliniske mentalundersøgelse vurderes det, at observanden er mental retarderet af lettere grad med IQ på 67.

Der er ikke grundlag for at antage, at der skulle være tale om en rusmiddelinduceret abnorm tilstand, idet observanden ikke reagerer anderledes end forventet på euforiserende stoffer eller alkohol.

Karakterologisk er observanden at henregne under straffelovens § 16, stk. 2 på grund af mental retardering af lettere grad, og kan derfor henregnes under straffelovens § 68, hvor en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, stk. 2, men kan idømmes andre foranstaltninger, der kan findes formålstjenlige til at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Dersom observanden findes skyldig i den påsigtede kriminalitet, kan der følgelig peges på dom til tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde,

ogsåledes at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om

anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap som den foranstaltning, der findes mest formålstjenlig til at forebygge yderligere kriminalitet.

..."

Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere har den 30. august 2021 af-givet udtalelse med følgende vurdering:

"...

Samrådet vurderer på det foreliggende grundlag, at Tiltalte er men-talt retarderet i lettere grad og omfattet af straffelovens § 16, stk. 2.

Pågældende er en udfordret ung mand med en særdeles uhensigtsmæs-sig adfærd. Han vurderes at have behov for betydelig støtte og stram struktur, men har tilsyneladende aktuelt ingen iværksatte støtteforans-taltninger. hvorfor Samrådet finder det af afgørende betydning, at der sættes ind med en intensiv, langvarig og fagprofessionel socialpædago-gisk indsats. Der er tale om førstegangskriminalitet. men af en meget voldsom og farlig karakter, og Samrådet vurderer, at det er nødvendigt med en anbringelse i botilbud med henblik på at få mulighed for af yde den nødvendige socialpædagogiske og kriminalpræventive indsats samt indsats i forhold til misbruget. Samrådet anbefaler derfor dom til an-

side 29

bringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap som nødvendig og formålstjenlig foranstaltning fil at imødegå en nær-liggende risiko for recidiv.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 29. oktober 2021 har udtalt følgende:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af de fremsendte akter med erklæring af 18. juni 2021 ved Overlæge, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart, om Tiltalte udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede. Tiltalte er aktuelt anbragt i retspsykiatrien i Middelfart.

Det fremgår af sagens akter, at Tiltalte har haft en turbulent opvækst præget af vold og utilstrækkelig omsorg fra for-ældrene, som angiveligt havde alkoholmisbrug. De boede i Tiltaltes første leveår i Norge, hvorefter han flyttede til Danmark med forældre og søskende. Tiltalte talte først som 4-årig. Han gik i almindelig skole op til 9. klasse og har haft talrige skoleskift undervejs. Han havde store faglige problemer, blev mobbet og kom i praktik i stedet, og havde fritidsjob fra 14-års alder-en. Han fik mere relevant støtte i et særligt 10. klasses forløb. Han har røget hash siden 13-års alderen og angiver at have drukket alkohol dagligt i en periode.

Tiltalte, som nu er 18 år gammel, er først set i børne- og ungdomspsykiatrien, som 17-årig, hvor han ikke fandtes at opfylde nogen psykiatriske diagnoser. Dette bekræftes i forbindelse med mentalundersøgelsen, hvor der ikke findes symptomer af sindssy-gelig karakter, men derimod tegn på dårlig begavelse, herunder nedsat-te sproglige evner og reduceret forståelse i samtaler, begrænset indblik i andres perspektiv og manglende indsigt i egne følelser. Den kognitive undersøgelse peger på ensartet beskedent udviklede kognitive funktio-ner og en IQ på 67, som svarer til F70.0 Mental retardering af lettere grad. Tiltaltes samlede vanskeligheder forstås så-ledes bedst som en konsekvens af den lave begavelse og den belastede opvækst.

Tiltalte er ikke aktuelt i medicinsk behandling, og har kun været det kortvarigt i foråret 2021. Tiltalte har haft misbrug af bade alkohol, hash og erfaring med flere typer stoffer. Tiltalte lider ikke af epilepsi og har sands-ynligvis aldrig haft betændelsestilstande i hjerne eller hjernehinder, om end oplysningerne er behæftet med usikkerhed. Der er ikke grund til at antage, at der skulle have været tale om patologisk rus.

Efter Retslægerådets opfattelse tilhører Tiltalte

side 30

derfor den personkreds, som er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, anbefales, som mest for-målstjenlig foranstaltning for at imødegå en vis risiko for fremtidig lige-artet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., dom til anbringelse i in-stitution for personer med vidtgående psykiske handicap.

..."

Der har været fremlagt uddannelsesbeviser fra Skole 2 i Frederikshavn og Arbejdsplads 1, hygiejnecertifikat og vurdering af obligato-risk selvvalgt opgave i 10. klasse.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at det var meget hårdt at være varetægtsfængslet på Egely og psykiatrisk afdeling i Middelfart. Han er vant til at arbejde og gå i skole. Efter løsladelsen arbejdede han i Arbejdsplads 2 i Vejle, hvorefter han søgte ind på Skole 2 i Frederiks-havn. Han gik på skolen i ca. et halvt år. Han var meget glad for at gå der, og han bestod alle fag med rimeligt gode karakterer. Han vil gerne arbejde som Stilling og skal til august 2022 starte på Skole 3. Han skal gå i skole i By 2 i fem måneder, sejle i tolv må-neder og tilbage til skolen i 5 måneder. Han skal sejle på sejlskibe og store containerskibe. Han drikker ikke længere alkohol og foretrækker ikke at ryge hash. Han blev meget forskrækket over at være varetægtsfængslet og ønsker ikke at blive det igen. Han tænker nu kun på at starte på sin uddannelse til august 2022.

Tiltaltes far Person 5 har forklaret om tiltaltes personlige forhold, at tiltalte er i et forløb med henblik på at blive uddannet som Stilling. Det gik godt for tiltalte på Skole 2. Han holdt sig væk fra den tidligere omgangskreds, som ikke var god for ham. Tiltalte har fået en god kæreste, som han bruger meget tid sammen med. De ses hjemme og hos hen-des forældre. Der er ikke længere ballade, druk og fester. Tidligere havde til-talte en kort lunte, men nu kan de føre en almindelig samtale med ham, og han forstår konsekvenserne af sine handlinger. Varetægtsfængslingen var for tiltalte som at få én over fingrene, og nu er han heldigvis inde i et langt bedre forløb.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Vedrørende forhold 1:

6 nævninger og 3 dommere finder, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1.

Der blev på tiltaltes telefon fundet 3 videosekvenser, som er optaget

side 31

den 11. december 2020 henholdsvis kl. 11.55, kl. 12.08 og kl. 12.27. På disse videosekvenser ses, at Vidne 1 tegner Forurettede 1 i ansigtet, at Vidne 1 giver Forurettede 1 et slag i maven, samt at tiltalte giver Forurettede 1 et slag i ansigtet med knyttet hånd, og Forurettede 1 tvinges til at udtale sig om pri-vate forhold og at sige undskyld.

Det fremgår af personundersøgelsen af Forurettede 1, at han havde mærker på halsen og venstre kind, rødme på hals og på bryst samt hudafskrabninger på hænderne.

Det findes efter indholdet af videosekvenserne, de beskrevne skader og forklaringerne fra tiltalte og vidnerne, Vidne 1 og Forurettede 1, bevist, at Forurettede 1 blev slået flere gange i ansigtet og på kroppen med knytnæveslag, at der blev holdt en kniv foran hans bryst og mod hans hals, ligesom han blev bedt om at tømme lommerne. Det findes efter Forurettede 1's forklaring endvidere bevist, at han efter et knytnæveslag i hovedet faldt til jorden, hvorefter han blev sparket flere gange på kroppen.

Det lægges til grund, at tiltalte og Vidne 1 sammen opsøgte Forurettede 1, og at volden og den ulovlige tvang blev udøvet af begge efter fælles forståelse, samt at de udførte handlinger, der fandt sted på to geografiske placeringer og over mere end 30 minutter, ligger inden for rammerne af denne fælles forståelse. Det er herefter bevist, at tiltalte og Vidne 1 handlede i forening.

Det kan ikke ved tiltalte og Forurettede 1's forklaringer anses for bevist, at tiltalte og Vidne 1 tilegnede sig et par handsker el-ler det mundbind, som Forurettede 1 anvendte, og som der er rejst tiltale for. Det kan heller ikke anses for bevist, at tiltalte og Vidne 1 udførte volden og fremtog kniven i den hensigt uberettiget at berige sig ved at tilegne sig Forurettede 1's værdigenstande. Til-talte frifindes derfor for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, men findes skyldig i vold efter straffelovens § 244, stk. 1.

Vedrørende forhold 2:

6 nævninger og 3 dommere finder, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1.

Tiltalte og vidnerne, Forurettede 2 og Vidne 3, har forklaret, at der opstod en uoverensstemmelse og tumult, da tiltalte den 6. januar 2021 kort efter midnat ville forlade hjemmet medbringende sin mobiltelefon.

Forklaringen, som Forurettede 2 har afgivet i retten, afviger fra de

side 32

forklaringer, som hun ifølge politirapport oprindeligt afgav til politiet den 6. og 8. januar 2021. Forurettede 2 underskrev sidstnævnte politirapport den 11. januar 2021, efter hun havde fået indholdet i poli-tirapporten oplæst.

Forurettede 2's forklaring i retten er, i lyset af de skader som frem-går af fotos og politiattesten, hverken troværdig eller sandsynlig, og de konstaterede skader er i højere grad overensstemmende med de oprin-delige forklaringer til politirapport og beskrivelsen i politiattesten af, hvorledes skaden angives at være sket. På samme måde findes Vidne 3's oprindelige forklaring til politirapport at stemme overens med Forurettede 2's skader.

Herefter, og da Forurettede 2 og Vidne 3's forklarin-ger til politirapport om, at tiltalte udøvede vold mod Forurettede 2, understøttes af en række oplysninger, herunder oplysninger af ob-jektiv karakter, findes det bevist, at tiltalte gav Forurettede 2 ad-skillige knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, flere spark på kroppen og trampede på hendes ankel, og at volden kan henføres under straffe-lovens § 244, stk. 1.

Det findes ikke alene ved Forurettede 2's oprindelige forklaringer til politirapport bevist, at tiltalte yderligere tildelte hende et knytnæves-lag på struben, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.

Vedrørende forhold 3:

6 nævninger og 3 dommere finder, at tiltalte skal frifindes.

Det lægges efter samstemmende forklaringer fra tiltalte og vidnerne, Forurettede 2 og Vidne 3, til grund, at tiltalte havde fået telefonen i julegave. Det er herefter ikke bevist, at han er skyldig i tyveri.

Vedrørende forhold 4:

6 nævninger og 3 dommere finder, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266.

Det lægges efter tiltalte og Vidne 2's, forklaringer til grund, de kørte til Vejle i Vidne 2's bil for at mødes med Forurettede 3.

Det fremgår af en videosekvens, som tiltalte har optaget på gernings-tidspunktet, at han på bagsædet af bilen holdt en kniv foran Forurettede 3's ansigt samtidig med, at han udtalte blandt andet ”skal jeg klaske dit ansigt, skal jeg fucking klaske dit ansigt?” . Tiltalte

side 33

er derfor under medvirken af Vidne 2 skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 266.

Forurettede 3, har godkendt sin forklaring til po-litirapport og forklaret, at det lyder bekendt, at tiltalte sagde: ”Skal du leve eller dø. Skal jeg slå dig ihjel?” , men at han i dag ikke husker det klart, da det er lang tid siden.

5 nævninger og 2 dommer finder, at der alene ved Forurettede 3's forklaring ikke er ført det nødvendige bevis til domfældelse for, at tiltalte udtalte trusler om at slå ihjel, og vi stemmer derfor for, at han frifindes for denne del af tiltalen.

1 nævning og 1 dommer finder det ved Forurettede 3's forklaring og den afspillede videosekvens bevist, at tiltalte har udtalt trusler om at slå ihjel, og vi stemmer derfor for, at tiltalte også findes skyldig i denne af tiltalen.

Efter udfaldet af stemmeafgivelsen frifindes tiltalte for den del af tilta-len, som vedrører trusler om at slå ihjel.

Vedrørende forhold 5:

6 nævninger og 3 dommere finder, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Der er ved bevisvurderingen lagt vægt på, at tiltalte ulovligt har besid-det kniven, som er beskrevet i forhold 4, og at det er sket under skær-pende omstændigheder.

Vedrørende forhold 6:

6 nævninger og 3 dommere finder, at tiltalte skal frifindes.

Der er ved bevisvurderingen lagt vægt på, at der alene ved en under-skrevet konfiskationserklæring ikke er ført det nødvendige bevis til domfældelse for, at den hash, som blev fundet på Vidne 4's bopæl, tilhørte tiltalte.

Thi bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1, 2, 4 og 5.

Tiltalte frifindes i forhold 3 og 6."

Sanktionsspørgsmålet

side 34

Tiltalte, har overtrådt straffelovens § 244, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 266 samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

6 nævninger og 3 dommere lægger efter retspsykiatrisk erklæring af 18. juni 2021 og Retslægerådets udtalelse af 29. oktober 2021 til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet på grund af mental retardering i lettere grad og en belastet opvækst var omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 2, 1. pkt. Tiltalte straffes derfor ikke.

For at forebygge yderligere lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, idømmes tiltalte, uanset indstil-lingen fra Retslægerådet, tilsyn af kommunen, således at han skal efter-komme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., jf. § 16, stk. 2.

Længstetiden for foranstaltningen fastsættes til 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Der er ved fastsættelsen af sanktionen særligt lagt vægt på karakteren af de forhold, tiltalte er fundet skyldig i, herunder at han er frifundet for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 245, stk. 1. Forholdene blev begået for ca. halvandet år siden af den dengang 17-årige og ustraffede tiltalte, der under sagen har været frihedsberøvet i mere end 4 måneder. Der er ikke oplysninger om, at han er mistænkt for nye strafbare

forhold,og hans personlige forhold er efter det oplyste væsentligt

forbedrede, herunder er han i gang med et uddannelsesforløb. Endvidere findes det tilstrækkeligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, at der fastsættes en længstetid på 5 år.

Konfiskation

6 nævninger og 3 dommere følger efter resultatet af skyldsspørgsmålet påstanden om konfiskation alene for så vidt angår en kniv, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Sagsomkostninger

Det er udgangspunktet, at personer, som frifindes for straf efter straffelovens § 16, stk. 2, og idømmes foranstaltninger efter straffelovens § 68, skal betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Der kan imidlertid efter en konkret vurdering ske en begrænsning af omkostningsansvaret for disse personer efter retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt.

6 nævninger og 3 dommere bemærker, at under hensyn til de grunde, der er tillagt vægt ved fastsættelsen af sanktionen, og den idømte sanktion findes statskassen efter en samlet vurdering endeligt at skulle afholde ca. halvdelen

afforsvarersalæret svarende til den del af salærudgiften, der vedrører

side 35

perioden, hvor tiltalte var frihedsberøvet, samt en retsdag under sagens behandling under medvirken af nævninger som nedenfor bestemt, jf. rets-plejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt.

Erstatningskrav

Dommerne tager påstanden om erstatning til følge med 981,50 kr. Erstat-ningskravet forrentes med procesrente fra den 28. maj 2021.

Forurettede 1 har forklaret, at skoene først blev ødelagt, da de kom i politiets varetægt, hvorfor der ikke gives medhold i denne del af erstatnings-kravet.

Frihedsberøvelse under sagen

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. januar 2021 til den 4. juni 2021.

Thi kendes for ret:

Tiltalte idømmes tilsyn af kommunen, således at han skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og ar-bejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbrin-gelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Hos tiltalte konfiskeres 1 kniv.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog skal statskassen af forsvarerens salær betale 28.140 kr. samt godtgørelse for transport med 1.018,24 kr., i alt 29.158,24 kr. med tillæg af moms.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 981,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 28. maj 2021 til Forurettede 1 ved bistandsadvokat, advokat Niels Anker Michaelsen, j.nr. 625901.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

side 36