Byrets dom af 30. maj 2016 i sag BS 42B-5909/2015

Print

SKM2016.548.BR

Relaterede love

Renteloven
Skattekontrolloven-GAMMEL
Kildeskatteloven
Inddrivelsesloven
Skatteforvaltningsloven
Statsskatteloven
Opkrævningsloven

Relaterede retsområder

Skatteret

Resumé

SKAT forhøjede i 2011 skatteyderens skatteansættelse for 2006 med ca. 2,3 mio. kr. Skatteyderen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten i 2012 og fik i den forbindelse bevilget henstand, idet SKAT bemærkede, at der påløb renter af kravet i henstandsperioden.

Som følge af SKATs opgørelse blev der udskrevet en ny årsopgørelse (nr. 2) for 2006, hvoraf fremgik en restskat på ca. 1,8 mio. kr. inkl. et rentetillæg på ca. 390.000 kr.

I 2013 fik skatteyderen medhold ved Landsskatteretten, og SKATs forhøjelse bortfaldt derfor. Som følge deraf blev der igen udskrevet en ny årsopgørelse (nr. 3) for 2006, hvoraf der fremgik et beløb til udbetaling på ca. 1,9 mio. kr., inkl. en rentegodtgørelse på ca. 530.000 kr.

SKAT modregnede beløbene i årsopgørelserne 2 og 3, og et overskydende beløb på ca. 155.000 kr. blev udbetalt til skatteyderen. Der var ikke i modregningsmeddelelsen taget forbehold for opkrævning af morarenter påløbet i henstandsperioden.

Henstandsperioden løb fra februar 2012 til juli 2013. Af skatteyderens årsopgørelse for 2012 udskrevet i august 2013 fremgik morarenter på ca. 77.000 kr., som var påløbet i 2012. Tilsvarende fremgik af årsopgørelsen for 2013 udskrevet i juli 2014 morarenter på ca. 39.000 kr., som var påløbet i 2013. Sagen vedrørte berettigelsen af morarenterne for 2012.

Skatteyderen gjorde gældende, at SKAT var uberettiget til at opkræve morarenter af et skattekrav, som efterfølgende viste sig ikke at bestå. Det blev også gjort gældende, at SKAT havde fortabt kravet på morarenter, da der ikke blev taget forbehold herfor ved modregningen. Endelig blev det gjort gældende, at morarenterne skulle eftergives, da det uberettigede skattekrav var udtryk for en myndighedsfejl.

Retten udtalte, at der ikke er hjemmel i kildeskatteloven til at undlade at påligne renter af restskat, selvom restskatten viser sig at være opkrævet på forkert grundlag. Skatteyderen kompenseres i stedet med en rentegodtgørelse. Morarenterne for 2012 forfaldt efter kildeskattelovens bestemmelser først i 2013, og de var således ikke forfaldne, da SKAT foretog modregning i juli 2012. Med henvisning til UfR 2001.2327 H bemærkede retten, at der ikke var hjemmel i kildeskatteloven til at modregne med uforfaldne renter. Da skatteyderens rentegodtgørelse endvidere oversteg de samlede pålignede rentetillæg og morarenter med ca. 24.000 kr., var der ikke grundlag for at eftergive morarenterne. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

Boet efter A

v/bobestyrer PK

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af Byretsdommer

Pernille Kjærulff

Sagens baggrund og parternes påstande

Afdøde As personlige indkomst for 2006 blev af SKAT i 2011 forhøjet med 2.330.135 kr. og hans restskat for 2006 blev forhøjet til i alt 1.464.844,92 kr. Denne afgørelse blev ændret af Landsskatteretten den 28. maj 2013, således at der ikke skulle ske nogen forhøjelse. A havde haft henstand med betaling af restskatten som følge af forhøjelsen, og denne sag drejer sig om, hvorvidt SKAT i As årsopgørelse for 2012 var berettiget til at opkræve henstandsrente af restskatten i 2006, og hvis SKAT var berettiget hertil, om renten skal eftergives. Boet efter A har anført, at sagen også drejer sig om SKATs rentekrav det efterfølgende indkomstår, 2013, og de krav, SKAT har anmeldt i boet.

Påstande

Boet efter A (herefter boet) har principalt påstået, at Skatteministeriet skal anerkende ikke at have noget krav mod boet, og subsidiært påstået, at sagen skal hjemvises til behandling i skatteforvaltningen med henblik på eftergivelse af de af SKAT mod boet rejste morarentekrav.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Med kørselsdato den 1. juli 2013 fremkom som følge af Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2013 en ny årsopgørelse for 2006, hvorefter A skulle have udbetalt 1.940.557 kr. i overskydende skat. Af afsnit "Restskat" Skatteopgørelse, fordeling af overskydende skat, fremgår:

"...

Restskat                                                                                                             

147.773,57

Procenttillæg 7% af 147.773,57                       

10.344,14

Indregnet restskat i forskudsskatten for indkomståret 2008

17.976,00

Forfalden restskat      

1.939.773,00

Tidligere rente til opkrævning                                                                                                        

Rente 27 mdr. 0,6 % af (1.567.384,06 158.117,71)

390.366,78

 

228.301,15

Rente 43 mdr. 0,5& af (1.567.384,06 158.117,71)                                                                                                                                     

.............................................                                                                                   

302.992,27

 

 

1.940,557,93

Afrunding 0,93    

1

Til udbetaling                 

1.940,557,00

..."

Den 4. juli 2013 sendte SKAT A et brev, hvoraf bl.a. fremgik:

"...

SKAT har modregnet i beløb, du har til gode

Vi har modregnet din gæld til det offentlige på denne måde

Du har dette beløb til gode hos SKAT

Overskydende skat 2006                                                         

 

1.940.557 kr.

Vi har modregnet din gæld hos SKAT

Restskat 2006                                                                        

 

1.784.990 kr.

Beløb du har til gode nu

Beløbet vi sætter ind på din Nemkonto

 

155.567 kr.

..."

Skatteministeriet har i et hjælpebilag under hovedforhandlingen oplyst, at gælden til SKAT er opgjort som skyldig skat inkl. rentetillæg efter kildeskattelovens § 62A, stk.1, med fradrag af indbetalt skat 14.644 kr.

Den 5. august 2013 blev dannet årsopgørelse for 2012

I afsnittet "Overskydende skat" "Skatteopgørelse, fordeling af restskat" fremgår:

"Overskydende skat

Godtgørelse 0,5 % af (10901,69  1.300,00)

Rente af for sent betalt skat

Afrunding

Restskat for 2012 inkl.  procenttillæg

10.901,69

-48,00

77.472,01

66.522,32

      -0,32

66.522.00"


"...Den 28. august 2013 skrev PK til SKAT bl.a:

har modtaget min klients årsopgørelse for 2012 ...

En nærmere gennemgang af årsopgørelsen viser imidlertid, at den resulterer i en overskydende skat for 2012, men denne overskydende skat forsvinder i et beløb på kr. 77.472,01.

Dette beløb angives uden forklaring eller specifikation at være "rente af for sent betalt skat".

... tillader jeg mig på vegne min klient hermed at klage over årsopgørelsen og anmode om en forklaring på denne post i opgørelsen.

..."

Den 4 november 2013 skrev SKAT bl.a. til A:

"...

SKAT behandler henvendelsen fra PK som en anmodning om eftergivelse af renter af for sent betalt skat.

..."

SKATs afgørelse er gengivet i Skatteankestyrelsens afgørelse af 6. juli 2015, som gengives nedenfor.

PK påklagede denne afgørelse ved brev af 2. december 2013 til Landsskatteretten. Brevet er citeret i Skatteankestyrelsens afgørelse af 6. juli 2015, som er gengivet nedenfor.

Den 2. juni 2014 blev med deltagelse af PK på vegne nu afdøde A og en sagsbehandler afholdt et møde i Skatteankestyrelsen vedrørende SKATs afgørelse af 4. november 2013. Den 22. juni 2015 meddelte PK som bobestyrer, at boet indtrådte i sagen.

PK anmodede ved brev af 15. juli 2014 til SKAT om en ny korrigeret årsopgørelse for 2013, idet der ikke indgik nogen rentefradrag i årsopgørelsen. Yderligere bemærkede han, at der

"...

optræder en post med betegnelsen "renter af for sent betalt skat til betaling" st. kr. 39.130,89.

Da min klient mig bekendt ikke har betalt nogen skatter for sent, vil jeg gerne have en forklaring på denne post i opgørelsen.

..."

Dette brev besvarede SKAT, med et brev, hvor bl.a. vedlægges korrigeret årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2013 fra 27. juli 2014, hvoraf der fremgår negativ kapitalindkomst. Endvidere meddeles der en forklaring på posten "renter af for sent betalt skat til betaling". Det fremgår, at der er tale om renter fra 1. januar 2013 til 1. juli 2013.

Den 25. marts 2015 skrev PK som bobehandler til SKAT:

"...

Som bobestyrer i boet efter ovennævnte har jeg netop modtaget årsopgørelse nr. 3 vedr. indkomståret 2013.

Det fremgår heraf, at De nu har fået min i mellemtiden afdøde klients negative kapitalindkomst med på slutopgørelse, jvn. min skrivelse af 15.07.2014.

De øvrige i denne skrivelse påpegede forhold synes stadig ikke at være rettet.

...

På denne baggrund tillader jeg mig at imødese ny korrekt årsopgørelse for 2013.

..."

Den 6. juli 2015 traf Skatteankestyrelsen vedrørende "Klage over SKATs afgørelse af 4. november 2013" følgende afgørelse:

"...

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af renter af for sent betalt skat på årsopgørelse for indkomståret 2012.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Boets repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren afgik ved døden den 16. november 2014. Klagerens repræsentant har meddelt, at boet efter klageren er indtrådt i klagen.

SKAT foretog en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006 med 2.330.135 kr. på grundlag af oplysninger om indbetalinger på klagerens bankkonto, som SKAT anså som skattepligtig indkomst for klageren.

På klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2006 var klagerens skattepligtige indkomst opgjort til 354.659 kr. Klageren skulle ifølge årsopgørelse nr. 1 for 2006 indbetale en restskat på 158.115 kr. og et restarbejdsmarkedsbidrag på 15.235 kr.

Restskatten på 158.115 kr. var opgjort således:

"RESTSKAT

147.773,57

SKATTEOPGØRELSE, FORDELING AF RESTSKAT

Til indr. i forskudsskatten 2008

16.800,00

Pct.tillæg 7,0% af 16.800

1.176,00

17.976,00

Til indbetaling

130.973,57

Pct.tillæg 7,0% af 130.973,57

9.168,14

140.141,71

Afrunding

-2,71

RESTSKAT FOR 2006 INKL. PROCENTTILLÆG

158.115,00

SKATs ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2006 medførte, at der blev udskrevet ny årsopgørelse den 7. november 2011.

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2006 udviste et beløb til indbetaling på i alt 1.799.634 kr. Beløbet skulle indbetales i 3 rater af 599.878 kr. henholdsvis den 1. december 2011, den 1. februar 2012 og den 1. marts 2012.

Beløbet var opgjort således:

"SKATTEOPGØRELSE, FORDELING AF RESTSKAT

Restskat

1.464.844,92

Pct.tillæg 7,0% af 1.464.844,92

102.539,14

Indregn. restskat i forskud 2008

17.976,00

Forfalden restskat

140.139,00

Rente til opkræv. 27. mdr. 0,6% af (1.567.384,06 - 158.117,71)

 

228.301,15

Rente til opkræv. 23. mdr. 0,5% af (1.567.384,06 - 158.117,71)

 

162.065,63

 

1.799.634,84

Afrunding

-1,84

I ALT TIL INDBETAL., SE RES.FELT

1.799.634,00"

Klageren påklagede ansættelsesændringen til Landsskatteretten, der ved afgørelse af 28. maj 2013 gav klageren fuldt medhold og nedsatte klagerens skattepligtige indkomst til det selvangivne.

Klagerens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2006 blev udskrevet den juli 2013. Årsopgørelsen udviste et beløb til udbetaling på 1.940.557,00 kr.

Beløbet var opgjort således:

"SKATTEOPGØRELSE, FORDELING AF RESTSKAT

Restskat

147.773,57

Pct.tillæg 7,0% af 147.773,57

10.344,14

Indregnet restskat i forskudsskatten for indkomståret 2008

 

17.976,00

Forfalden restskat

1.939.773,00

Tidligere rente til opkrævning

390.366,78

Rente 27. mdr. 0,6% af

(1.567.384,06 - 158.117,71)

228.301,15

Rente 43. mdr. 0,5% af

(1.567.384,06 - 158.117,71)

302.992,27

 

1.940.557,93

Afrunding

-0,93

Til udbetaling

1.940.557,00

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten havde klageren den 21. februar 2012 fået henstand med betalingen af den pålagte restskat på årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2006.

Det fremgik af SKATs henstandsbrev, at der ville løbe renter på beløbene efter reglerne i opkrævningslovens § 7 og kildeskattelovens § 63 i den periode, klageren ventede med at betale. Klageren havde henstand med betalingen, til klagen var afgjort, dog senest til den 31. januar 2016.

Årsopgørelsen for indkomståret 2012 udviste en rente af for sent betalt skat på 77.472,01 kr., hvoraf 77.464,75 kr. vedrørte henstandsrenter for indkomståret 2006.

SKAT har desuden oplyst, at henstandsrenterne på årsopgørelsen for indkomståret 2013 vil udgøre 39.130,89 kr.

Klagerens repræsentant påklagede renterne på årsopgørelsen for indkomståret 2012 til SKAT den 28. august 2013. Repræsentanten anførte, at klageren aldrig havde været i restance med skattebetalinger og slet ikke med beløb, der kunne begrunde en rente af den anførte størrelse.

..."

SKATs afgørelse

Klagerens anmodning om eftergivelse af renter af for sent betalt skat er ikke imødekommet.

SKAT har den 29. august 2013 fra modtaget et brev klagerens repræsentant vedrørende klagerens årsopgørelse for 2012. Repræsentanten klager over “rente af for sent betalt skat" på årsopgørelsen og anmoder om en forklaring på denne post i årsopgørelsen.

SKAT har behandlet henvendelsen fra repræsentanten som en anmodning om eftergivelse af renter af for sent betalt skat.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

"...

Reglerne om renter af for sent betalt skat fremgår af kildeskattelovens § 63. Renter af for sent betalt skat skal betales, når skattebeløb ikke er betalt rettidigt. Renterne opgøres én gang årligt og opkræves sammen med restskatten for det år, hvori renten er påløbet. Renten beregnes fra forfaldsdagen for restskatten og pr. påbegyndt måned indtil betaling sker.

Der er ikke hjemmel i kildeskatteloven til at undlade at påligne renter af for sent betalt skat.

Efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1333 af 19. december 2008, § 13, stk. 6, kan der ske eftergivelse af gæld til det offentlige, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Bestemmelsen finder også anvendelse på spørgsmålet om eftergivelse af rente og procenttillæg til restskat mv. Efter praksis kan eftergivelse ske, når der er tale om myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold. Desuden kan der ske eftergivelse, hvis andre særlige forhold gør det urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse. Bestemmelsen anvendes restriktivt.

Der er efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 63 løbet renter på den restskat for 2006, som du har haft henstand med betaling af. Der er beregnet renter indtil 1 juli 2013, hvor restskatten ifølge årsopgørelse nr. 2 er modregnet i den overskydende skat ifølge årsopgørelse nr. 3 for 2006.

Da din årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2006 er udskrevet efter den 1. oktober 2007, er der beregnet rentegodtgørelse efter reglerne i kildeskattelovens § 62A, stk. 3, fra oktober 2007 og til og med udskrivningsmåneden for årsopgørelsen.

Du har for indkomståret 2006 modtaget rentegodtgørelse med 531.293,42 kr. (årsopgørelse nr. 3).

Du er pålignet rentetillæg efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, med 390.366,78 kr., (årsopgørelse nr. 2) og morarenter (rente af for sent betalt skat) med i alt 116.602,90 kr. (77.472,01 kr. i 2012 og 39.130,89 kr. i 2013).

Da rentegodtgørelsen mere end modsvarer rentetillægget og morarenterne vedrørende indkomståret 2006, og da SKAT ikke finder, at der er andre forhold, som kan begrunde en eftergivelse af renterne af for sent betalt skat, eftergiver SKAT ikke renterne.

..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at virkningerne af SKAT ansættelsesændring for indkomståret 2006 ophæves.

Subsidiært har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at kravet på renter afskrives som indholdsløst.

Mere subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om eftergivelse af renterne.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"...

Som det fremgår at den i skrivelsen indeholdte sagsfremstilling har SKAT modtaget min skrivelse at 28.08.2013 indeholdende min forespørgsel og anmodning om forklaring på posten "renter af for sent betalt skat" på min klients årsopgørelse for 2012.

I stedet for at kontakte mig og enten søge oplyst, hvad jeg mente eller give en forklaring, har SKAT valgt at igangsætte en sagsbehandling ud fra et gæt om baggrunden for min henvendelse.

Som det fremgår af min skrivelse at 29.08.2013 skyldes min henvendelse, at min klient ikke har haft restskatter.

Hvis man havde rettet henvendelse til mig og oplyst baggrunden for posten, kunne jeg med det samme have orienteret SKAT om, at der i så fald måtte være tale om det at SKAT ved skrivelsen af 03.10.2011 rejste fuldstændig fiktive skattekrav vedrørende indkomståret 2006.

At skrivelsen 04.11.2013 fremgår, at medarbejderen i SKAT er bekendt med såvel den tidligere sag om 2006 som udfaldet heraf.

Imidlertid ser det ud til, at medarbejderen i SKAT ikke har gjort sig den ulejlighed at finde ud af, hvad sagen, som blev behandlet af Landsskatteretten under nr. 12-0188702, egentlig handlede om.

I så fald ville man have konstateret, at det drejede sig om den noget aparte opfattelse hos en medarbejder i SKAT af, at en sagfører skulle indkomstbeskattes at modtagne klientmidler.

Denne noget særegne opfattelse har foreløbig kostet Samfundet én Landsskatteretssag, som SKAT i henhold til afgørelsen af 28.05.2013 selvfølgelig tabte fuldstændigt.

Da SKAT nu igen har truffet en afgørelse vedrørende min klient uden at sætte sig ind i, hvad sagen konkret vedrører, koster det Samfundet endnu en Landsskatteretssag, medmindre SKAT vil genoptage sagen og omgøre afgørelsen.

I afgørelsen af 04.11.2013 er der givet en korrekt redegørelse for en del af retsreglerne og praksis for eftergivelse af renter af ikke betalte skattekrav.

Det fremgår videre af afgørelsen, at der ikke er foretaget nogen som helst vurdering af, hvordan disse regler og denne praksis skulle eller kunne anvendes på den konkrete sag.

Hvis der havde været det, ville det være konstateret, at skattekravet vedrørende indkomståret 2006 var opstået som resultat af noget, der vanskeligt kan beskrives som andet end en myndighedsfejl.

Af sagsakterne i sagen vedrørende indkomståret 2006 fremgår med al ønskelig tydelighed, at medarbejderen i SKAT både fik forklaret og også selv søgte oplysning hos Repræsentantmyndighederne, uden at det var muligt at bibringe den pågældende medarbejder nogen form forståelse af, at klientmidler ikke kan beskattes hos en repræsentant lige så lidt som bankkunders indsættelser på bankkonti kan indkomstbeskattes hos banker.

Hermed er vi i kerneområdet for fejl, idet SKAT oprindeligt har rejst et krav, som ikke på nogen måde efter nogen gældende ret kunne rejses.

Der er tale om et fiktivt krav, som aldrig har eksisteret eller kunnet gennemføres.

Dette fiktive krav søger SKAT så nu i det mindste at få renter af. Det mest nærliggende er selvfølgelig, at SKAT tilbagefører posteringerne og udskriver en ny årsopgørelse for 2006 magen til den, der forelå, inden man iværksatte de fiktive skatteansættelser. Så ville problemet være fjernet.

Hvis det af kompetencemæssige eller tekniske årsager ikke er muligt for de medarbejdere, der behandler årsopgørelserne, således at sagen som i det foreliggende tilfælde må oversendes til Restance- eller Inddrivelsesafdelingen, synes det mest nærliggende at gå frem efter Gældsinddrivelseslovens § 16 og afskrive kravet som indholdsløst.

Et krav, som ikke lovligt kunne rejses og derfor heller ikke skulle betales, kan selvfølgelig heller ikke kræves forrentet.

Hvis der af en eller anden grund ikke skulle være hjemmel til at afskrive ulovligt rejste krav, kan man selvfølgelig som en sidste udvej vælge at kalde fjernelsen af kravet for en "eftergivelse" i medfør af Gældsinddrivelseslovens § 13 og 14.

Da det tilsyneladende er denne fremgangsmåde, SKAT har valgt at anvende på den foreliggende sag, havde det måske været praktisk ikke at begrænse sagsbehandlingen til en generel redegørelse for regler og praksis, men i stedet se på, om der forelå konkrete forhold i sagen, der kunne eller skulle føre til "eftergivelse.

I så fald må det formodes, at man havde opdaget myndighedsfejlen i denne sag, som bringer sagen ind i kerneområdet af de tilfælde, hvor eftergivelse skal ske i medfør af § 13 stk. 6.

Man ville endvidere som skattemyndighed med fuld adgang til alle personlige oplysninger samt indtægts- og formueoplysninger have opdaget, at min klient nu er 93 år og, at han kun har indtægter i form af sin folkepension, således at muligheden for at benytte § 13 stk. 1 også ligger lige for.

Det opgjorte rentebeløb, der som udgangspunkt skal betales af beskattede midler, overstiger, hvad min klient får udbetalt som forsørgelsesgrundlag på et år i form af folkepension efter skat.

Uanset hvilken af fremgangsmåderne SKAT vælger at benytte, fremgår det af skrivelsen af 04.11.2013, at den etablerede situation ikke blot udløser en forkert opgørelse af min klients skat for 2012, men også i følgende indkomstår.

Derfor må den løsning, der vælges nu, sikre, at de af SKAT for de efterfølgende skatteår skabte problemer samtidig fjernes, så min klient kan få sine overskydende skatter udbetalt.

Det kan ikke være rigtigt, at en borger skal belastes med den slags problemer, bare fordi SKAT åbenbart ikke har et system, der fanger og eliminerer virkningerne af fejl begået af medarbejdere hos SKAT.

..."

Skatteankestyrelsens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen efter ansøgning kan give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører.

Endvidere følger det af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6, at henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter.

Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter.

Skatten af den påklagede opgørelse vedrører kildeskattelovens bestemmelser. Forrentning af henstandsbeløbet skal derfor ske efter kildeskattelovens § 63, der har følgende indhold:

"...

§ 63. Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk.2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.

..."

Klagerens anmodning om henstand med betaling af 1.799.634 kr. i restskat for 2006 i forbindelse med klage til Landsskatteretten blev imødekommet af SKAT den 21. februar 2012.

Henstanden ophørte pr. 1. juli 2013, efter at Landsskatteretten havde truffet afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelse den 28. maj 2013.

På årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2012, der blev dannet den 5. august 2013, blev klageren derfor pålagt henstandsrenter for 2012 i overensstemmelse med kildeskattelovens § 63 og opkrævningslovens § 7, stk. 2.

Henstandsrenterne er således pålagt i overensstemmelse med lovgivningen og på grundlag af klagerens anmodning om henstand, med de betingelser der følger heraf, jf. skatteforvaltningslovens § 51.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virkningerne af SKATs ansættelsesændring for indkomståret 2006 ophæves.

Klagerens årsopgørelser nr. 2 og 3 er dannet på grundlag af gyldige afgørelser fra henholdsvis SKAT og Landsskatteretten. Det bemærkes, at Landsskatteretten i sin afgørelse af 28. maj 2013, ikke har anset SKATs afgørelse for ugyldig.

Der er derfor ikke grundlag for at ophæve årsopgørelse nr. 2 og 3 for indkomståret 2006.

Klagerens repræsentant har subsidiært fremsat påstand om eftergivelse af henstandsrenter på årsopgørelsen for indkomståret 2012. Repræsentanten har til støtte for påstanden anført, at der foreligger myndighedsfejl fra SKATs side, der kan begrunde eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Henstandsrenterne er som ovenfor nævnt pålagt i overensstemmelse med lovgivningen. Beregning af renter af restskat og overskydende skat for indkomståret 2006 er, som det fremgår af klagerens årsopgørelser for indkomståret 2006, sket i overensstemmelse med bestemmelserne i kildeskattelovens § 62 A.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af henstandsrenter for indkomståret 2012.

..."

SKAT har den 17. marts 2015 anmeldt et samlet krav på 79.956 kr. i boet efter A. Kravet er opgjort således:

"...

Restskat 2013 iflg årsopgørelse nr. 3                                  18.300,00 kr.
Forfalden retskat iflg. årsopgørelse nr. 3, ej betalt               14.565,00 kr.
Restskat 2012                                                                   47.091,00 kr.

..."

Parternes synspunkter

Parterne har indgivet påstandsdokumenter og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Parterne har efter indgivelse af påstandsdokumenterne indgivet hver et supplerende processkrift med yderligere bilag, som i et vist omfang er gengivet som en del af sagens oplysninger.

Boet har anført:

"...

Boet har noteret sig, at Skatteministeriet har opgivet sine indsigelser mod de nedlagte påstande.

Om dette skyldes erkendelse af, at de af Skatteministeriet foreslåede ændringer i virkeligheden er anbringender til den af boet nedlagte påstand eller har andre årsager, fremgår ikke af Skatteministeriets processkrifter.

Boet har endvidere noteret sig, at Skatteministeriet ikke har og heller ikke har gjort forsøg på at opfylde de i repliken af 02.02.2016 fremsatte provokationer om at redegøre for

  • hvad det er for renter, der er beregnet af hvad, med hvilke rentesatser og i hvilke perioder,

  • hvorfor disse rentebeløb ikke er medregnet ved modregningen d. 04.07.2013,

  • hvorfor der overhovedet udbetales et beløb i 2013 og, hvad det så er, SKAT har anmeldt i boet,

og det gøres gældende, at dette må tillægges processuel skadevirkning for Skatteministeriet.

Boet har endvidere noteret sig Skatteministeriets fortsatte forsøg på at få Retten til at fokusere på en isolerede forhold i den sag, boet har anlagt, og derfor gentages det, at det er alle elementer i den af boet anlagte sag, der er til bedømmelse, jvn. det af Højesteret i UfR 2000 p. 645 fastslåede princip om domstolenes omnipotente prøvelsesret.

Ad realiteten:

Der synes at være enighed om, at SKAT ved den som bilag A fremlagte årsopgørelse nr. 1 har beregnet en restskat for indkomståret 2006 på kr. 158.115,00.

Det fremgår ikke klart, om der er enighed om, at dette beløb er betalt i 2007 ved årsopgørelsens fremkomst.

Der er endvidere enighed om, at SKAT i medfør af en udokumenteret tilladelse ved skrivelse af 31.01.2011 ... rettede henvendelse til A vedrørende indkomståret 2006.

Der er formentlig også enighed om, at dette ikke kan ske i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, men kun kan ske i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, som forudsætter strafbare forhold hos A.

Der er formentlig også enighed om, at der ikke har foreligget og heller ikke på noget tidspunkt har været nogen grund til at tro, at der skulle foreligge strafbare forhold hos A.

Derfor fastholdes det, at det er en åbenbar myndighedsfejl, at SKAT i 2011 foretager fornyet ligning af indkomståret 2006.

Grundlaget for den fornyede ligning er tilsidesat af Landsskatteretten d. 28.05.2013 (Bilag 4), hvor A fik fuldt medhold.

Der synes også at være enighed om, at A i forbindelse med sagen har indgivet alle de ansøgninger om henstand med opkrævningen af dette ulovligt rejste fiktive krav, der overhovedet kunne indgives.

De ansøgninger, der er indgivet, blev bevilget.

Der synes at være enighed om, at der ikke på forhånd kan ansøges om fritagelse for renter heller ikke af fiktive ulovlige krav fra SKAT.

Skatteministeriet har oplyst, at der er beregnet renter af de fiktive krav, men Skatteministeriet har ikke opfyldt provokationerne herom.

Renteberegningen er oplyst til

Bilag B, 27 mdr.                                                   kr. 228.301,15

Bilag B, 23 mdr.                                                   kr. 162.065,63

svarskrift, morarenter 2012, § 63                        kr.  77.472,01

svarskrift, morarenter 2013, § 63                        kr.  39.130,89

eller i alt                                                              kr. 506.969,68

medens der ifølge Skatteministeriet også er beregnet en fiktiv rentekompensation ifølge svarskrift og bilag D på

svarskrift og bilag D, 27 mdr

228.301,15

svarskrift og bilag D, 43 mdr.

302.992,27

eller i alt

531.293,42

Det burde alt andet lige give en saldo kr. 24.323,74, hvis SKAT havde modregnet.

Renterne er efter det af Skatteministeriet oplyste beregnet frem til 01.07.2013.

Skatteministeriet har i alle procesekrifterne oplyst, at man på dette tidspunkt foretager en modregning.

Det burde have resulteret i en saldo i boets favør på kr. 24.323,74

Det gør det imidlertid ikke ..., men Skatteministeriet har ikke opfyldt provokationen om at oplyse, hvorfor.

På boets vegne gøres det gældende, at uanset hvordan regnestykket foretages, burde det være gået i kr. 0,00, når SKAT foretager udligningen og modregningen.

Alligevel foretager SKAT en udbetaling ikke af saldoen kr. 24.323,74, som hævdes at være indeholdt i udbetalingsbeløbet men af kr. 155.567,00.

Skatteministeriet har ikke besvaret provokationen om at oplyse, hvordan det hænger sammen.

SKAT har ikke krævet beløbet tilbage, men har i boet under Gældbogens nr. 12 foretagne anmeldelse af kr. 79.956,00 vedrørende indkomstårene 2012 og 2013.

Det er efter proklamafristens udløb det maksimale krav, SKAT kan gøre gældende i Boet.

Det er dette krav, nærværende sag handler om.

Skatteministeriet har ikke opfyldt provokationen om at oplyse, hvad dette krav består af.

D. 05.08.2013 fremsendte SKAT herefter årsopgørelse nr. 1 vedrørende indkomståret 2012, hvor A som sædvanlig skulle have penge tilbage, hvis det ikke lige var fordi der på årsopgørelsen figurerede et beløb på kr. 77.472,11 med teksten “ rente af for sent betalt skat"

Ved skrivelse af 28.08.2013 forespurgtes SKAT, hvad det var, men forespørgselen blev ikke besvaret.

I stedet fremkom skrivelse af 04.11.2013, hvor SKAT angav at have opfattet forespørgselen som en klage og derfor traf afgørelse.

Af afgørelsen fremgår, at der var tale om renter af skatterne af det i 2011 ulovligt rejste fiktive krav om forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2006, hvilket krav Landsskatteretten ved sin afgørelse af 28.05.2013 netop havde tilsidesat fuldstændigt.

Skatteministeriet har i alle processkrifterne oplyst, at man d. 01.07.2013 netop havde gjort kravene op til dette tidspunkt og foretaget en modregning.

Skatteministeriet har ikke besvaret provokationen om at oplyse, hvordan det hænger sammen.

På boets vegne gøres det gældende, at SKAT ved den d. 01.07.2013 foretagne modregning har gjort endeligt op med sine krav forud for dette tidspunkt.

Ved skrivelse af 04.11.2013 ... traf SKAT afgørelse, og denne afgørelse påklagedes ved skrivelse af 02.12. 2013... .

Denne skrivelse indeholder også krav om, at lignende fremtidige renteberegninger også neutraliseres.

D. 27.07.2014 udfærdigedes årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2013 ligeledes indeholdende en post st. kr. 39.130,89 med betegnelsen “ rente af for sent betalt skat “...

Skatteministeriet har ikke opfyldt provokationen om at redegøre herfor. SKAT har heller ikke foretaget nogen administrativ behandling af dette spørgsmål.

Derimod har man alene i boet under Gældbogens nr. 12 foretagne anmeldelse af kr. 79.956,00 vedrørende indkomstårene 2012 og 2013.

Skatteministeriet har ikke opfyldt provokationen om at redegøre herfor.

Hvis der som anført er tale om renter af det ulovlige fiktive krav vedrørende indkomståret 2006, fastholdes det, at det er der gjort endeligt op med ved den af SKAT pr. 01.07.2013 foretagne modregning. Det er SKAT, der hævder at have et krav, og det er Skatteministeriet, der skal bevise, at det er rigtigt, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Hvis der som anført er tale om renter af det ulovlige fiktive krav vedrørende indkomståret 2006, fastholdes det, at det udelukkende beror på en myndighedsfejl, og derfor både kan og skal eftergives.

Til støtte for den subsidiært nedlagte påstand gøres det gældende, at såfremt Retten måtte mene, at der er et eller flere aspekter af sagen, som man trods dommen i UfR 2000 p. 645 mener, ikke at kunne tage stilling til, skal sådanne spørgsmål hjemvises til administrativ behandling hos SKAT.

Boet har under proceduren anført, at årsopgørelsen for 2013 til trods for anmodning herom ikke er realitetsbehandlet af SKAT. Derfor skal boets indsigelser også over for denne årsopgørelse påkendes efter skattekontrollovens § 48.

..."

Skatteministeriet har anført

Sagens tema

As årsopgørelse nr. 1 for 2012 ... udviser som nævnt en "Rente af for sent betalt skat" på 77.472,01 kr., og årsopgørelse nr. 2 for 2013  ...udviser en "Rente af for sent betalt skat" på 39.130.89.

Det er kun renterne på 77.472,01 kr. i årsopgørelsen for 2012, der er påklaget til SKAT,..., og Skatteankestyrelsens indbragte afgørelse ... vedrører alene renterne på årsopgørelsen for 2012.

Det er Skatteankestyrelsens afgørelse ... der er indbragt for domstolene, og det er derfor også (alene) Skatteankestyrelsens afgørelse, der er genstand for domstolsprøvelse under nærværende sag, jf. også skatteforvaltningslovens § 48.

Sagens tema er altså dels om renterne på 77.472,01 kr. i årsopgørelsen for 2012 ... er opkrævet med rette, og dels om der er grundlag for at eftergive disse renter.

Det er oplyst i replikken, s. 1, at SKATs eneste anmeldte krav i boet er en anmeldelse af 79.956,00 kr. vedrørende indkomstårene 2012 og 2013. Hvilke krav, der er anmeldt i boet, har imidlertid ikke noget med Skatteankestyrelsens afgørelse ...at gøre og er derfor ikke relevant for afgørelsen af denne sag.

Da det er Skatteankestyrelsens afgørelse ...., der er til prøvelse, kan en dom i boetens favør ikke gå ud på andet eller mere end, at renterne på 77.472,01 kr. i årsopgørelse nr. 1 for 2012 bortfalder.

Det retlige grundlag

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, at SKAT efter ansøgning kan give henstand med betalingen af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter, jf. § 51, stk. 6.

Skatten af den påklagede forhøjelse ... vedrører kildeskattelovens bestemmelser om fuld skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. statsskattelovens § 4. Forrentning af henstandsbeløbet skal derfor ske efter kildeskattelovens § 63.

Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, tilkommer der den skattepligtige en rentegodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 62 a, stk. 3.

Det følger altså af sammenhængen mellem bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6, og kildeskattelovens §§ 62 a og 63, at henstand med betalingen af et påklaget skattekrav er betinget af, at henstandsbeløbet forrentes. Det er i den forbindelse uden betydning, om det efterfølgende viser sig, at det påklagede skattekrav viser sig at være opkrævet med urette. Til gengæld tilkommer der nemlig i så fald den skattepligtige en rentegodtgørelse, der beregnes som om, det uretmæssige skattekrav - der er givet henstand med betalingen af - er betalt af den skattepligtige (eller tilbageholdt af skattemyndighederne), hvad det jo rent faktisk ikke er blevet på grund af den bevilgede henstand, jf. også ... .

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, jf. stk. 5, eftergive gæld til det offentlige, når skyldner er en fysisk person. Eftergivelse kan i øvrigt meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign., "når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor", jf. lovens § 13, stk. 6. Eftergivelse kan efter lovens § 14, stk. 1, gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse .... Dels er påligningen af henstandsrenter i årsopgørelsen for 2012 i overensstemmelse med lovgivningen, dels er der ikke grundlag for at eftergive henstandsrenterne.

1. Morarenter:

I forbindelse med As klage over SKATs forhøjelse ... til Landsskatteretten, anmodede han om henstand med betaling af 1.799.634 kr. i restskat for 2006, hvilket SKAT bevilgede ved afgørelse af 21. februar 2012 ... . Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6, at henstand er betinget af, at henstandsbeløbet forrentes, og det blev udtrykkeligt anført i afgørelsen om henstand ..., at der i henstandsperioden påløb renter i henhold til kildeskattelovens § 63, jf. opkrævningslovens § 7.

Henstanden ophørte pr. 1. juli 2013, hvor årsopgørelse nr. 3 for 2006 ... - som følge af Landsskatterettens kendelse af 28. maj 2013 ... - blev udskrevet.

Som følge af den bevilgede henstand - og i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6 - blev A pålignet henstandsrenter i årsopgørelsen for 2012 ... med hjemmel i kildeskattelovens § 63, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 2.

A er således pålagt henstandsrenter på grundlag af hans egen anmodning om henstand og i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Opgørelsen af renterne er endvidere ubestridt.

Som systemet i skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6, og kildeskattelovens §§ 62 a og 63, er indrettet, er der ikke hjemmel til at undlade at påligne renter af henstandsbeløbet i henstandsperioden, jf. også UfR 2001.2327 H SKM2001.513.HR. Der skulle derfor pålignes henstandsrenter, selvom skattekravet ... efterfølgende - som følge af Landsskatterettens kendelse ... viste sig at være uretmæssigt. Til gengæld tilkom der fordi SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst var uberettiget A en rentegodtgørelse, jf. kildeskattelovens § 62 a, stk. 3. Rentegodtgørelsen er beregnet, som om A havde betalt det uretmæssige skattekrav ..., hvad han jo ikke havde.

Som det fremgår af årsopgørelse nr. 3 for 2006 ... sammenholdt med årsopgørelserne for 2012 og 2013 ..., er A blevet pålignet rentetillæg og morarenter på i alt 506.969,68 kr., herunder henstandsrenten på 77.472,01 kr. i 2012 ..., men som følge af Landsskatterettens kendelse ..., har A dog til gengæld fået en rentegodtgørelse på 531.293,42 kr., ....

As rentetillæg og morarenter, herunder henstandsrenten på 77.472,01 kr. i 2012, er således blevet (mere end) udlignet qua rentegodtgørelsen. Rentegodtgørelsen er kommet til udbetaling i juli 2013 som overskydende skat på 155.569 kr. i forbindelse med SKATs modregning af årsopgørelse nr. 2 og nr. 3 for 2006, ...

Bundlinjen er med andre ord, at A på den ene side er blevet pålignet rentetillæg og morarenter på i alt 506.969,68 kr. (herunder henstandsrenten på 77.472,01 kr. i 2012) og på den anden side har fået en rentegodtgørelse på 531.293,42 kr. Den udbetalte rentegodtgørelse overstiger således pålignede rentetillæg/morarenter med 24.323,74 kr.

Det fremgår af replikken, s. 6, at boet sætter spørgsmålstegn ved, om SKATs modregningsmeddelelse af 4. juli 2013 ... er kommet frem til afdøde. Boet har ikke retligt kvalificeret betydningen heraf. Under alle omstændigheder vedrører nærværende sag ikke den foretagne modregning, men berettigelsen af SKATs rentekrav for 2012.

Det skal i øvrigt bemærkes, at morarenterne for 2012 og 2013 ... ikke indgår i modregningen. Morarenterne forfaldt først i september, oktober og november 2013, jf. kildeskattelovens § 63, 2. pkt., sammenholdt med lovens § 61, stk. 4, jf. stk. 3. Morarenterne var således ikke forfaldne, da SKAT foretog modregning den 4. juli 2013, hvorfor SKAT ikke havde hjemmel til at modregne for morarenterne, jf. kildeskattelovens § 62 A, stk. 3, 3. pkt., der alene hjemler ret til modregning af uforfalden restskat, men ikke uforfaldne morarenter, jf. UfR 2001.2327 H. Morarenterne er opgjort for henstandsperioden (fra 21. februar 2012, ... den 1. juli 2013) og i overensstemmelse med kildeskattelovens § 63, 2. pkt. opkrævet på årsopgørelserne for 2012 og 2013, .....

Boets indsigelser mod SKATs afgørelse af 3. oktober 2011 ... er ikke relevante for denne sag. SKATs afgørelse er blevet ændret af Landsskatteretten

... og er dermed ikke længere gældende. Den i bilag 2 omtalte tilladelse udstedt af Skatterådet den 19. maj 2009 i henhold til skattekontrollovens § 8 D, jf. f.eks. bilag G-H, har derfor heller ikke nogen relevans for sagen.

2. Eftergivelse:

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at eftergivelse kan meddeles juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Ifølge forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, (LFF nr. 20 af 8. oktober 2008) er der adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignende forhold, ligesom eftergivelse kan gives, hvis det vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

Boet anfører i stævningen, at SKATs afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen ... er udtryk for en myndighedsfejl, og at der derfor bør meddeles eftergivelse.

Det er imidlertid ikke SKATs afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen ..., der er til prøvelse, ligesom det ikke er forhøjelsen på 2.330.135 kr., der ønskes eftergivet.

Boet ønsker derimod eftergivelse af henstandsrenterne på 77.472,01 kr. i årsopgørelsen for 2012 .... Som anført ovenfor er henstandsrenterne dog pålagt i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6, og kildeskattelovens § 63, ligesom beregning af restskat og overskydende skat er sket i overensstemmelse med kildeskattelovens § 62 a.

Det bestrides derfor, at der - i hvert fald i relation til henstandsrenterne i årsopgørelsen for 2012 ... - er sket myndighedsfejl. Tværtimod er henstandsrenterne i fuld overensstemmelse med lovgivningen.

Da rentegodtgørelsen for 2006 overstiger de samlede pålignede rentetillæg og morarenter (herunder de omhandlede henstandsrenter i årsopgørelsen for 2012), er det endvidere ikke urimeligt, at der meddeles afslag på ansøgningen om eftergivelse.

A er ganske vist blevet pålignet henstandsrenter på 77.472,01 kr. i årsopgørelsen for 2012 ..., men disse renter er som nævnt (mere end) udlignet ved udbetalingen af restskat på 155.567 kr. i juli 2013,

..., og der er derfor ikke grundlag for at eftergive de pålignede henstandsrenter. Der er altså i virkeligheden slet ikke nogen renter at eftergive.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at retten ikke finder, at betingelserne for at inddrage spørgsmålet om årsopgørelsen for 2013 under sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, er opfyldt, idet det ikke er undskyldeligt, at kravet ikke er påklaget i det skatteretlige klagesystem, og da det efter det forliggende ikke kan antages, at en nægtelse af tilladelse til inddragelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab. Retten har ikke imod Skatteministeriets indsigelse kompetence til at tage stilling til de af SKAT anmeldte krav i boet. Herefter vedrører sagen, som anført af Skatteministeriet, kun Skatteankestyrelsens afgørelse af 6. juli 2015 vedrørende As årsopgørelse for 2012.

Da A fik henstand med den restskat for 2006, som han blev pålignet i november 2011 med forfald af første rate 1. december 2011, henledte SKAT opmærksomheden på, at henstandsbeløbet ville blive forrentet efter reglerne i opkrævningslovens § 7 og kildeskattelovens § 63. Det fremgik således af brevet om henstand af 21. februar 2012:

"...

I den periode, hvor du venter med at betale, løber der renter på beløbene efter reglerne i opkrævningslovens § 7 og kildeskattelovens § 63.

..."

Der ses ikke at være hjemmel i kildeskatteloven til at undlade at påligne rente efter kildeskatteloven af restskat, selvom restskatten, som i dette tilfælde, er opkrævet på et forkert grundlag. Skatteyderen kompenseres i stedet efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 3, med en rentegodtgørelse.

A er ved årsopgørelse 2 for 2006 af 7. november 2011 tillagt rentegodtgørelse fra den 1. september 2007 til den 1. juli 2013, i alt 70 måneder.

SKAT beregnede ved modregningserklæring af 4. juli 2012 de renter, som A skulle betale identisk med beregningen af renterne i årsopgørelse 2 af 7. november 2011. Den rente var beregnet efter rentelovens § 62A, stk. 1, og vedrørte tiden fra 1. september 2007 til og med november 2011 (51 måneder).

Hjemlen til modregning fremgår af kildeskattelovens § 62 A, stk. 3, hvoraf bl.a. fremgår, at der inden udbetaling af det beløb, som restskatten nedsættes med, modregnes en eventuel uforforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne renter. Denne ordlyd af § 62 A, stk. 3, var også gældende for den modregning, som Højesteret tog stilling til ved U 2001.2327 H SKM2001.513.HR, hvor Højesteret tiltrådte, at bestemmelsen ikke gav adgang til modregning af uforfaldne morarenter.

Det fremgår af kildeskattelovens § 63, at renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for det pågældende år.

Da As årsopgørelse for 2012 først blev kørt den 8 august 2013, følger det af kildeskattelovens § 63, at de henstandsrenter, som han var skyldig i 2012, først skulle opkræves sammen med restskatten/den overskydende skat for dette år, og at han først skulle opkræves de yderligere påløbne renter indtil 1. juli 2013 ved opgørelsen af restskatten for 2013.

Retten har bemærket, at SKATs krav i dødsboet på skat vedrørende indkomståret 2012 ikke er identisk med årsopgørelse 2012. Retten har som nævnt indledningsvist ikke taget stilling til det i boet anmeldte krav.

Da A er mere end kompenseret for de beregnede henstandsrenter ved den udbetalte rentegodtgørelse og i øvrigt af de af SKAT i afgørelse af 4. november 2013 anførte grunde, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at eftergive ham den ved årsopgørelse 2012 opkrævne morarente, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Skatteministeriet frifindes herefter i det hele for de af boet nedlagte påstande.

Efter sagens udfald skal boet betale Skatteministeriets rimelige omkostninger til advokat, der fastsættes til 30.000 kr. inklusive moms, svarende til medianen af de af Landsretternes præsidenter fastsatte vejledende takster for sager af tilsvarende værdi.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Boet efter A skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.