Parter
A
(Advokat Marianna Bækkel)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Christian Jespersen)
Afsagt af byretsdommer
Knud Erik Schmidt
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 30. november 2011, vedrører spørgsmål om tilbagebetaling af betalt registreringsafgift ved eventuel udførsel af bil til udlandet.
A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende at være forpligtet til at betale hende 612.000 kr., såfremt hendes køretøj af mærket Audi ..., stelnummer ..., afmeldes fra motorregistreret og udføres af landet, og med procesrente fra 7. april 2009 af minimum 160.998 kr., subsidiært procesrente fra sagsanlæg af 612.000 kr.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af BA og MC.
BA har forklaret, at han er gift med A. Han er uddannet pladesmed og havde værksted i Danmark. De rejste til udlandet for ca. 12 år siden. Der driver han et entreprenørselskab med ansatte. Han er ikke længere beskæftiget med biler.
De havde kigget på prisen og fundet ud af, at det var en god pris, idet køretøjet var langt billigere end i udlandet. De henvendte sig til SKAT og medbragte registreringsattesten, således som denne fremgår af bilag 1. Da han selv så registreringsattesten, gik han ud fra, at der var tale om en nyvognsregistrering i 2006, idet der intet sted i registreringsattesten var oplyst noget om parallelimport. Den dame, som de talte med ved skranken, sagde, at der var betalt fuldt afgift, men at det ikke var muligt at få præcise tal med mindre, at de foretog en skriftlig henvendelse. Der var mulighed for at slå op i en tabel, hvis de nogenlunde kendte værdien af bilen. De fik ikke noget udleveret på skrift, men damen hos SKAT gik ind på en regnetabel for tilsvarende bil og pris.
Det var derefter, at blanketten i bilag 4 blev udfyldt. De ønskede at undersøge, hvad der kunne udbetales ved eksport. I forbindelse med, at bilag 4 blev afleveret til SKAT, var han på SKAT for at forevise bilen. Der blev dog ikke lavet et notat om dette.
Han havde ikke kendskab til bilens stand i forbindelse med registrering i 2006, men han var i den opfattelse, at alle biler var stort set ens, hvad angår udstyr. Han kunne ikke forstille sig, at udstyret ikke var installeret i 2006, idet hvis udstyret ikke var installeret, ville bilen ikke kunne bruges til testkørsel.
Efter at de indsendte bilag 4, ringede LC og fortalte, at der var begået en fejl hos SKAT. Der var alene blevet betalt et mindre beløb i afgift. Bilen fremstår som ny og har hverken skrammer eller buler.
Det var først efter, at de havde anmodet om aktindsigt, at de modtog kopi af en faktura, hvor forskellige oplysninger var fjernet. Der fremgik eksempelvis hverken navn eller momsnummer. De har ikke haft kendskab til, at bilen har været anvendt som testbil. Det er meget underligt, at bilen skulle være registreret første gang i 2006, når der findes en "sygejournal", hvor bilen er noteret forud herfor. Han blev meget overrasket over at se den anmeldelse af 10. november 2006 som fremgår af bilag 8, idet den nye bil ville koste 100.000 euro uden afgift.
Ændringsrapporten af 12. september 2008 jf. sagens bilag 2, har han først set efterfølgende. Han har ikke set dokumentation for, at bilen skulle have været brugt til banekørsel. En handelsværdi på 925.000 kr. vurderede han som værende billig.
Han var til møde i motorankenævnet, hvor det blev oplyst, at de ikke kunne ændre på, hvad der oprindeligt var blevet betalt i afgift.
De havde sammenlignet priser med andre biler, således som det fremgår af bilagene 19-22. Bilen har i dag en værdi på ca. 700.000 kr. Bilen har tabt i værdi. Bilen er fortsat registreret i Danmark, men bruges kun til kørsel frem og tilbage til udlandet. Den er meget dyr i vægtafgift og forsikring. Den har i dag kørt ca. 44-45.000 km.
Det er korrekt, at der i købsaftalen, jf. bilag 18, er en forudsætning om, at der vil blive betalt en afgift i størrelsesorden på 720-760.000 kr. De har endnu ikke betalt for bilen, idet dette afventer sagen. Hvis de ikke får udbetalt den forventede afgiftsgodtgørelse, så skal bilen leveres tilbage, hvilket kan ske uden omkostninger.
MC har forklaret, at han er indehaver af G1. Han har beskæftiget sig med import og eksport i ca. 10 år. Der er 30 ansatte i firmaet.
Bilen blev købt af forsikringsselskabet, således som det fremgår i bilag 3, og derefter blev bilen genopbygget i overensstemmelse med ændringsrapporten i bilag 2. Alt i rapporten skulle laves og efterfølgende godkendes af en taksator. Der blev også indsat det ekstraudstyr, som svarer til, hvad der var blevet beskadiget. En nypris på bilen ville være på et sted mellem 1,8-1,9 millioner kr. Der skete genopbygning. Hvis en bil er totalskadet, må den ikke bruges, før der er blevet betalt ny afgift. Ved genopbygning er der afgiftsfrihed.
Han modtog en kopi af registreringsattesten, således som det fremgår af bilag 1. Selvom bilen er af årgang 2004, kan den godt først være indregistreret første gang i 2006.
Bilen blev solgt med en forudsætning om, at den kunne leveres tilbage. Der blev regnet med, at der var blevet betalt fuldt afgift, hvorfor der forventedes at få 720.000-760.000 kr. i afgiftsgodtgørelse. Han var hos SKAT, og han havde der modtaget dokumentation for, at der var blevet betalt fuld afgift. Det fremgik ikke af bilag 8, men at et andet dokument. Da anmeldelse af eksport skulle udfyldes, jf. bilag 4, blev der sat kryds i fuld afgift, idet dette var oplyst fra SKAT. Det er ikke normal kutyme, at en bil bliver vist frem, men han havde været ude ved SKAT med denne bil. Bilen havde tidligere været toldsynet, og han var ikke i tvivl om, at der ville blive udbetalt afgiftsgodtgørelse med 720.000-760.000 kr.
Han havde ikke kendskab til anmeldelsen af 10. november 2006, jf. sagens bilag 8. Der haves normalt ikke kendskab til, hvad der bliver betalt i forbindelse med registrering af et køretøj. Han har aldrig før været ude for, at der var tale om så stor forskel i, hvad der er blevet betalt. Bilens værdi er i dag faldet drastisk og udgør måske 460.000 kr. Der er tale om en stor dyr bil, som ikke er økonomisk i drift. Der findes ikke mange af disse biler.
Parternes synspunkter
A har i påstandsdokument af 17. september 2012 anført følgende:
"...
Ansvarsgrundlag:
at
sagsøgte har tilsidesat sin undersøgelsespligt væsentligt, ved ikke at undersøge forholdene, da automobilet skulle afgiftsberigtiges ved registreringen den 13.11.2006.
at
sagsøgte burde have undersøgt sagens akter, da der fremkommer en faktura på 14.100 Euro, som værende købsprisen for automobilet ved importen i 2006.
at
sagsøgte under hensyntagen til fakturaens indhold, burde have reageret, fordi der er uoplyste og uklare forhold som følger:
a.
dansk faktura (grundlaget er dansk)
b.
hvem køber bilen
c.
delvist tysk tekst - men også dansk tekst opfylder næppe kravene til en faktura (intet faktura nr. mm)
d.
mangler moms nr.
at
sagsøgte ikke har dokumenteret, om eller hvornår Codan Forsikring har haft kontakt til sagsøgte i forbindelse med vurdering af automobilet, herunder i forbindelse med den ændringsrapport der er fremlagt som bilag 2, trods sagsøgers opfordring hertil,
at
sagsøgte ikke har dokumenteret, hvorfor sagsøgte først indhenter vognkort på automobilet, da sagsøger indgiver klage over manglende afgiftsberigtigelse, trods sagsøgers opfordring hertil,
at
sagsøgte trods sagsøgers opfordring ikke har indhentet den faktura, som fremgår af vognkortet, med underbilag, "Rechnungs-nummer ... med dato 15.07.2002, som sandsynligvis er den købsfaktura, som er dokumentationen for købet af automobilet i 2002. Med baggrund i denne faktura, bør den rigtige pris kunne udfindes, idet automobilet ved salget den 20.09.2006 alene har kørt 1.615 km, og dermed indgår under betegnelsen ny bil, set ud fra en afgiftsmæssig beregning/betragtning, og registreringen sker umiddelbart herefter den 13.11.2006 jf. registreringsafgiftsloven § 1,8,9 m.fl. (og senest lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011).
at
sagsøgte trods sagsøgers opfordring ikke har dokumenteret, om sagsøgte ved afgiftsberigtigelsen den 13.11.2006 har vurderet, at det skulle lægges til grund, at det var et nyt automobil, kørt under 2.000 km og med alt tænkeligt ekstraudstyr. Det er godtgjort af sagsøger at automobilet havde ekstraudstyr ud over det sædvanlige, idet sagsøger henviser til bilag 2 med underbilag, hvoraf fremgår hvad der er opregnet af udstyr og ekstraudstyr for genopbygning af automobilet, samt at dette tillige har været lagt til grund ved udmålingen af erstatningen, som det fremgår af bilag 3, da det heraf fremgår at automobilet er erstattet forhold til en handelsværdi på kr. 925.000,00
at
sagsøgte selv har undret sig over, at registreringsafgiften på de kr. 189.409,00 er væsentlig lavere, end hvad man ud fra aktuelle markedspriser for tilsvarende køretøjer indregistreret første gang i 2006, ville kunne forvente at få i godtgørelse ved eksport,
at
sagsøgte har begået væsentlige erstatningspådragende fejl og har ikke påset sin undersøgelsespligt og dermed er automobilet ikke korrekt afgiftsberigtiget ved import, hvilket ikke skal komme sagsøger til skade, hvorfor sagsøgte skal have udbetalt afgiftsgodtgørelse i forhold til en korrekt vurdering af prisen og i forhold til en korrekt opgjort registreringsafgift, såfremt sagsøger måtte afmelde automobilet fra motorregisteret og udføre det fra landet,
at
sagsøger har godtgjort - jf. de fremlagte bilag 19 til 22, at sagsøgte ikke har påset reglerne i registreringsafgiftslovens § 8 stk. 1, § 9 stk. 1 og 2 samt § 9 stk. 4 at prissætte automobilet til markedsprisen, hvilket ville have medført en højere afgiftspligtig værdi en kr. 132.482,00, idet den skønsmæssige ansættelse jf. samme lovs § 9 stk. 4, således burde have medført en højere afgiftspligtig værdi end kr. 132.482, - Af de fremlagte bilag fremgår at markedsprisen for automobiler af samme type mm., - specielt bilag 22, at nyprisen er 1.898,423,00, hvilke markedspriser må lægges til grund har været sagsøgte bekendt i forbindelse med anmeldelsen af automobilet til beregning af registreringsafgiften den 13.11.2006,
at
sagsøgte ikke skal kunne påberåbe sig, at såfremt det af retten måtte lægges til grund, at sagsøgte har begået en fejl i forbindelse med fastsættelsen af afgiften den 13.11.2006, skal sagsøgte ikke ifalde erstatningsansvar, fordi der er tale om en forskrift eller fordi sagsøgers interesse ikke er blandt de interesser, som registreringsafgiftsloven har til formål at varetage. - Der er tale om i denne sag, at sagsøgte har tilsidesat en forskrift, om at handle efter lovens bogstav, nemlig at holde sig ajour med markedspriser på de automobiler, som sagsøgte skal vurdere og beregne registreringsafgift på. - Der er i denne konkrete sag, tale om en meget dyrt automobil, som der kun findes ganske få af, og dermed er forpligtelsen til at kende markedsprisen endnu vigtigere, for at kunne fastsætte den almindelige pris - markedsprisen, for dermed at kunne fastsætte den korrekte afgiftspligtige værdi. - Det skal ikke komme sagsøger til skade i erstatningsretlig henseende, at sagsøgte udokumenteret påberåber sig, at automobilet kan have gennemgået væsentlige forbedringer (bilag 3) jf. den af Codan Forsikring udarbejdede ændringsrapport af 12.9.2008. Det er ikke godtgjort at der er foretaget væsentlige forbedringer af automobilet fra 13.11.2006 og til udarbejdelsen af Codan Forsikring ændringsrapport. - Ej heller skal sagsøgte kunne påberåbe sig at sagsøgers individuelle interesse ikke kan påberåbes, som værende et formål der skal iagttages af registreringsafgiftsloven. - Dette synspunkt er en tilsidesættelse af helt elementære retssikkerhedsprincipper for sagsøger som borger, idet sagsøgtes formål er at varetage det offentliges interesse i at opnå korrekt betaling af afgift ved indførsel af køretøjer til landet.
Tab/årsagssammenhæng:
at
sagsøger har godtgjort at der er årsagsforbindelse, der er tale om en særdeles fejlbehæftet beregning af afgift ved importen af automobilet contra beregningen ved eksporten, at sagsøgte har pådraget sig et ansvar.
at
sagsøger har redegjort for tabet, idet automobilet er købt for 840.000,00 på baggrund af at automobilet skulle eksporteres til udlandet, hvor sagsøger har bopæl, og på baggrund af, at sagsøgte allerede før sagsøger købte automobilet hos sagsøgte fik oplyst at afgiften ville andrage ca. mellem kr. 720.000,- og kr. 760.000,00,-
at
sagsøgers tab derudover har været omkostninger til såvel forsikring som vægtafgift i snart 4 år i Danmark, hvilket erstatningskrav ikke er gjort gældende,
at
sagsøger fastholder at det er påregneligt for sagsøgte, idet sagsøgtes virke består i at beregne afgifter ved såvel import som eksport af automobiler samt ikke mindst at kontrollere at det foregår korrekt. At der sker fejl hos sagsøgte ved beregningen og kontrollen er en risiko, som sagsøgte skal påregne og være ansvarlig for. - Det skal ikke komme sagsøger til skade at sagsøgte ikke har udført sine beregninger og kontrolforanstaltninger, som det er foreskrevet i loven,
at
sagsøgte ej heller skal kunne påberåbe sig, at det ikke har været påregneligt for sagsøgte at der vedrørende det i sagen omhandlede automobil med stel.nr. ..., har været usædvanligt, at der er tale om at såvel import som eksport mellem private erhververe.
at
sagsøgte trods sagsøgers opfordring, ikke har undersøgt sagsakterne hos sagsøgtes medarbejdere og foretaget en mulig efterregulering og opkrævning af den for lidt erlagte registreringsafgift overfor køberen i forbindelse med berigtigelsen af importafgiften i november 2006, selv ikke efter at sagsøgte selv har undret sig over at registreringsafgiften var væsentlig lavere en ud fra aktuelle markedspriser for tilsvarende køretøjer - indregistreret første gang i 2006,
at
sagsøger ved købet har været i god tro om, at afgiftsgodtgørelsen ville udgøre det fulde beløb i forhold til og med udgangspunkt i automobilets markedsværdi, og at automobilet kunne betegnes som nyt, bl.a. grundet det kørte antal kilometer under 2.000 første gang automobilet blev indregistreret den 13.11.2006,
at
sagsøgte ikke kan lægge til grund at der ikke er årsagssammenhæng mellem det indtrådte tab og den ansvarspådragende handling, idet sagsøger ikke har udført automobilet, og kun derved opstår det af sagsøger påståede tab, samt det forhold, at sagsøger har betalt en for høj pris, idet sælger ikke har taget hensyn til det faktiske afgiftsindhold i automobilet. Hverken sagsøger eller sælger har været bekendt med den beregning, som har ligget til grund for afgiftsberigtigelsen den 13.11.2006, denne beregning fremkommer først langt senere, da sagsøger modtager sagsøgtes fastsættelse af afgiften, og som har beregnet afgiftsgodtgørelsen i forhold til en afgiftspligtig værdi på kr. 132.482,00 med udgangspunkt i en salgspris på kr. 105.207,00,
at
sagsøgte ikke til skade for sagsøger, kan gøre gældende at sagsøgte ikke har handlet ansvarspådragende samt at der ikke er årsagssammenhæng, idet sagsøgte skal påse jf. såvel registreringsafgiftslovens § 8 stk. 1, - hvad er køretøjets almindelige pris og undersøge denne pris, samt jf. registreringsafgiftslovens § 9 stk. 1 og 2 undersøge om prisen der er fastsat opfylder betingelserne i samme lovs § 8 stk. 1 og 3 - uagtet om værdiansættelsesbekendtgørelsens § 4 (senere bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006) finder anvendelse.
at
det skal lægges til grund at sagsøgte som offentlig myndighed skal kunne dokumentere at være bekendt med den afgiftspligtige værdi for et automobil er den almindelige pris, sagsøgte har trods opfordring herom ikke dokumenteret de/den arbejdsgang der ligger til grund, når den almindelige pris fastsættes til brug for beregningen af den afgiftspligtige værdi,
at
sagsøger har dokumenteret ansvarsgrundlag, tab og årsagssammenhæng, som skal medføre at sagsøgte skal dømmes i overensstemmelse med påstanden, idet kan lægges til grund at der foreligger klare fejl begået af sagsøgte i dennes håndtering af sagen og sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder skal sagsøger nyde erstatningsretlig beskyttelse, idet det samtidig kan lægges til grund at sagsøger som borger skal betragtes som den svage part.
..."
Skatteministeriet har i påstandsdokument af 17. september 2012 anført følgende:
"...
1. Ad sagsøgerens principale påstand
Det gøres overordnet gældende, at SKAT ikke er erstatningsansvarlig for sagsøgerens påståede tab, da SKAT ikke har handlet ansvarspådragende over for sagsøgeren, da sagsøgeren ikke har dokumenteret at have lidt et tab, og da det påståede tab ikke er en følge af den påståede ansvarspådragende handling.
1.1 Ansvarsgrundlaget
Det gøres gældende, at SKAT ved indførslen og førstegangsregistreringen her i landet af det omhandlede køretøj den 13. november 2006 har fastsat køretøjets afgiftspligtige værdi og registreringsafgiften heraf i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftsloven, og at SKAT allerede som følge heraf ikke har handlet ansvarspådragende.
Det fremgår af registreringsafgiftsloven § 1 (senest lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011), at der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer. Registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, som fremgår af lovens afsnit om "Afgiftssatser", fastslår, at afgiften beregnes som en nærmere bestemt procentandel af den afgiftspligtige værdi.
Den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer fastsættes på baggrund af reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9 (senest lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011).
Af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 fremgår følgende:
"...
Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.
..."
Af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2 fremgår følgende:
"...
Stk. 1. Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.
Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.
..."
Registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., blev indsat ved lov nr. 489 af 12. juni 1996 (Ændring af bestemmelsen om maksimumspris som afgiftspligtig værdi). Om ændringen af registreringsafgiftslovens bestemmelse om prisafvigelser i nedadgående retning er der i lovforslagets generelle bemærkninger, side 4952, anført følgende:
"...
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om anmeldelse af faste priser, der ikke må overskrides, ændres, så der i stedet kan anmeldes priser, der kan anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi, men som kan fraviges. Det foreslås samtidig, at såfremt et køretøj sælges til en højere pris end den anmeldte, er det den højere pris, der skal anvendes som afgiftspligtig værdi. Sådanne forhøjelser af prisen skal forhandleren meddele til told-og skattemyndighederne.
Med hensyn til prisafvigelser i nedadgående retning lovfæstes kravet om, at den nedsatte pris skal indeholde positiv avance, såfremt den nedsatte pris skal danne grundlag for afgiftsberigtigelsen. Dette krav, som også har været gældende efter hidtidig praksis, skyldes, at registreringsafgiftens marginale afgiftsbelastning i henseende til værdien varierer fra 0 for visse varebiler til 180 pct. for almindelige personbiler. Der kan således være en kraftig tilskyndelse til at flytte avancen væk fra køretøjer med høj marginalsats. Avancebestemmelsen er dermed et meget vigtigt element i sikkerheden for, at der ikke sker afgiftsunddragelser.
..."
Registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, er videreført stort set uændret til den nugældende registreringsafgiftslov, dog således at der er sket en regulering af den lovbundne mindsteforhandleravance, som fremgår af 4. punktum.
Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at nye køretøjer kan afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte pris (standardprisen), såfremt prisen opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og 3.
Det i sagen omhandlede køretøj blev oprindeligt parallelimporteret den 13. november 2006. Køretøjet havde på daværende tidspunkt kørt 1635 km og blev derfor, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 4 (senest bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006), afgiftsberigtiget i henhold til reglerne om nye køretøjer, som fremgår af registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9. Ved afgiftsberigtigelsen angav anmelderen, at køretøjet havde en afgiftspligtig værdi på kr. 132.482,-, hvilket medførte en afgiftsberigtigelse på kr. 189.409,- (bilag 8). Af beregningsskemaet udfyldt af anmelderen ved anmeldelsen den 13. november 2006 fremgår, at den afgiftspligtige værdi på kr. 132.482,- tager udgangspunkt i en salgspris på kr. 105.207,- (EUR 14.100,-), og at anmelderen har tillagt indkøbsprisen hjemtagelsesomkostninger på kr. 1.000,-, avance på kr. 9.559,- (9 pct. af indkøbspris og hjemtagelsesomkostninger) og moms på kr. 28.941,50, jf. bilag A.
Til dokumentation for den angivne salgspris vedlagde anmelderen en faktura vedrørende købet af køretøjet udstedt af et tysk selskab (bilag 9). SKAT henvendte sig efterfølgende til de tyske myndigheder, som dels bekræftede rigtigheden af det fakturerede beløb, dels fremlagde dokumentation for betaling af fakturaen i form af posteringsoversigt for konto tilhørende det sælgende tyske selskab (bilag 9-6 og 9-7). Der forelå ingen indikation på, at avance, som skulle have indgået i beregningen af den afgiftspligtige værdi, var overflyttet eller faktureret, så den ikke længere var omfattet af den afgiftspligtige værdi.
Betingelserne for at afgiftsberigtige køretøjet på grundlag af en lavere pris end den anmeldte pris var således opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt.
Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at SKAT ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og afgiften af køretøjet ved importen den 13. november 2006, idet afgiftsberigtigelsen er sket i fuld overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftsloven.
Sagsøgeren gør gældende, at det må lægges til grund, at der er sket en ansvarspådragende fejl hos SKAT, idet der ikke ses at være sammenhæng mellem, at automobilet i 2006 ved import til Danmark alene skulle være afgiftsberigtiget med kr. 189.409,-. Sagsøger henviser til, at køretøjet ved totalskaden i juni 2008 blev erstattet på baggrund af en handelsværdi på kr. 925.000,-, hvilket fremgår af ændringsrapport udarbejdet af Codan Forsikring den 12. september 2008 (bilag 2). Endvidere henviser sagsøgeren til, at SKAT har tilsidesat sin undersøgelsespligt ved registreringen den 13. november 2006, idet SKAT burde have undersøgt fakturaen på EUR 14.100,-, som ifølge sagsøgeren er uklar og mangler en række oplysninger. Endelig henviser sagsøgeren til, at der er mulighed for, at køretøjet er handlet koncerninternt.
Det gøres heroverfor gældende, at afgiftsberigtigelsen ved importen den 13. november 2006 er sket korrekt, og at SKAT ikke har handlet ansvarspådragende. Køretøjet blev afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., idet samtlige betingelser for at anvende den faktiske salgspris var opfyldt. Endvidere henvises til, at SKAT ved fakturaens modtagelse netop rettede henvendelse til de tyske myndigheder, som bekræftede rigtigheden af det fakturerede beløb og fremlagde dokumentation for betaling af fakturaen i form af posteringsoversigt for konto tilhørende det sælgende tyske selskab (bilag 9-6 og 9-7). Desuden foreligger ingen dokumentation eller indikation på, at overdragelsen skulle være sket koncerninternt, eller at avance, som skulle have indgået i beregningen af den afgiftspligtige værdi, var overflyttet eller faktureret, så den ikke længere var omfattet af den afgiftspligtige værdi. For så vidt angår manglende oplysninger i de til sagsøgeren udleverede dokumenter henvises til, at SKAT har slettet eller overstreget samtlige oplysninger om tredjemand i henhold til reglerne i persondataloven.
For det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at SKAT ikke var berettiget til at fastsætte afgiftsberigtigelsen på baggrund af en lavere pris end den anmeldte standardpris, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at en skønsmæssig ansættelse, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4, ville have medført en højere afgiftspligtig værdi end kr. 132.482,-.
Den afgiftspligtige værdi skal beregnes på tidspunktet for indregistreringen af køretøjet, som skete den 13. november 2006. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at køretøjet på dette tidspunkt repræsenterede en højere afgiftspligtig værdi end kr. 132.482,-. Det bemærkes, at den af Codan Forsikring udarbejdede ændringsrapport er udarbejdet den 12. september 2008 og dermed intet siger om, hvordan køretøjets stand var på tidspunktet for indregistreringen den 13. november 2006, idet køretøjet umiddelbart efter indregistreringen kan have gennemgået væsentlige forbedringer (bilag 3).
Det bemærkes desuden, at det fremgår af salgsfakturaen, at køretøjet er solgt uden garanti, og at køretøjet er en udgået model fra 2003, der tidligere har været anvendt som testkøretøj af Audi Test (bilag 9).
For det tilfælde retten måtte komme frem til, at SKAT har begået en fejl i forbindelse med fastsættelsen af afgiften ved køretøjets indregistrering den 13. oktober 2006, som har medført en lavere afgiftsberigtigelse, gøres det gældende, at SKAT ikke ifalder erstatningsansvar for en sådan eventuel fejl.
Selv hvis en tilsidesættelse af en forskrift faktisk har medført en vis skadevirkning, udløser dette ikke i sig selv erstatningsansvar for en offentlig myndighed, hvis formålet med forskriften udelukkende eller i første række er at varetage andre interesser end at hindre sådanne skadevirkninger. Forskrifter, som har til formål at varetage visse offentlige interesser, kan derfor ikke påberåbes som grundlag for krav om erstatning fra en privatperson, der lider tab som en afledt konsekvens af overtrædelsen. Der kan i den forbindelse henvises til afgørelserne UfR2003.1331 H og UfR2010.2142 H. Sidstnævnte afgørelse vedrørte et erstatningssøgsmål for tab af omsætning i en række dagligvarebutikker som følge af åbningen af et varehus. Opførelsen og åbningen af varehuset var sket på baggrund af kommunens dispensation fra lokalplanen, som ikke havde hjemmel i planloven. Højesteret afviste erstatningssøgsmålet med henvisning til, at det er en forudsætning for erstatning, at den individuelle interesse, der begrunder kravet, indgår blandt de interesser, som den pågældende lovgivning har til formål at varetage, eller at der foreligger klare fejl, der sammen med sagens øvrige omstændigheder undtagelsesvis kan føre til erstatningsretlig beskyttelse.
Det gøres gældende, at den individuelle interesse, der begrunder sagsøgers krav, ikke indgår blandt de interesser, som registreringsafgiftsloven har til formål at varetage. Registreringsafgiftsloven har i første række til formål at varetage det offentliges interesse i at opnå betaling af afgift ved indførsel af køretøjer til landet. Sagsøgeren hævder at have lidt et tab, idet hun ved købet af køretøjet forudsatte, at afgiftsgodtgørelsen ikke ville blive begrænset af den oprindeligt indbetalte afgiftsberigtigelse, men alene ville blive beregnet i henhold til køretøjets markedsværdi på tidspunktet for udførslen. Beskyttelsen af denne interesse indgår på ingen måde blandt de interesser, som registreringsafgiftsloven har til formål at varetage, idet det klart følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, at afgiftsgodtgørelsen maksimalt kan svare til, hvad der oprindeligt er indbetalt i afgift af det pågældende køretøj.
Endvidere gøres det gældende, at der ikke foreligger klare fejl, der sammen med sagens øvrige omstændigheder undtagelsesvis kan føre til erstatningsretlig beskyttelse.
1.2 Sagsøgerens påståede tab
Sagsøgte skal frifindes for den i replikken nedlagte betalingspåstand, allerede fordi køretøjet ikke er afmeldt fra motorregisteret og udført fra landet, hvorefter sagsøgeren ikke har konstateret et tab.
Sagsøgeren korrigerer muligvis sin påstand til, at sagsøgte skal anerkende at være forpligtet til at betale sagsøgeren kr. 612.000,-, såfremt sagsøgerens køretøj afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet. Af dette påstandsbeløb vedrører kr. 160.998,- den afgiftsgodtgørelse, som afgiftsmyndighederne allerede ved afgørelse af 6. april 2009 har tilkendegivet at ville udbetale sagsøgeren, hvis køretøjet måtte blive afmeldt fra motorregisteret og udført fra landet. Afgiftsgodtgørelsen på kr. 160.998,- er endnu ikke udbetalt, idet sagsøgerens køretøj fortsat er registreret i motorregisteret og fortsat befinder sig i landet. Den resterende del af påstandsbeløbet på kr. 451.002,- vedrører sagsøgerens påståede krav på erstatning, idet sagsøgeren hævder i alt at være berettiget til betaling af kr. 612.000,- i afgiftsgodtgørelse ved en eventuel udførsel. Afgiftsgodtgørelsen på kr. 612.000,- er udregnet som kr. 720.000,- fratrukket 15 pct., jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5.
Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren vil lide et erstatningsberettiget tab på kr. 451.002,- ved en eventuel udførsel. For det første henviser sagsøgte til, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der ikke blev taget højde for den begrænsede mulighed for afgiftsgodtgørelse ved fastsættelsen af købesummen betalt for køretøjet til G1. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret at have lidt et tab ved køb og udførsel af det pågældende køretøj set i forhold til, hvis sagsøgeren havde købt et køretøj, som ikke var indregistreret. For det andet henvises til, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at afgiftsgodtgørelsen ved udførslen af køretøjet vil udgøre kr. 612.000,-, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b. For det tredje henvises til, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at registreringsafgiften, som SKAT efter sagsøgerens opfattelse skulle have opkrævet ved import af køretøjet, ville overstige kr. 189.409,-
1.3 Årsagssammenhæng
For det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at SKAT har handlet ansvarspådragende, og at sagsøgeren har lidt et tab, gøres det gældende, at der ikke foreligger årsagssammenhæng mellem det indtrådte tab og den ansvarspådragende handling. Det gøres nærmere gældende, at tabet ville være en følge af, at sagsøgeren valgte at udføre køretøjet fra landet, og at sagsøgeren har betalt en for høj købesum for køretøjet til sælgeren af køretøjet, som ikke tog hensyn til det faktiske afgiftsindhold i bilen.
Sagsøgeren har øjensynligt købt køretøjet ud fra den forudsætning, at afgiftsgodtgørelsen ikke ville være begrænset af køretøjets oprindelige afgiftsberigtigelse, men at godtgørelsen ville udgøre det fulde beløb, som fastsættes med udgangspunkt i køretøjets markedsværdi, jf. registreringsafgiftslovens § 10. Denne forudsætning har sagsøgeren imidlertid ingen holdepunkter for at lægge til grund, idet det klart følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, at afgiftsgodtgørelsen maksimalt kan udgøre, hvad der oprindeligt er indbetalt ved indførsel. Det forhold, at sagsøgeren fejlagtigt har lagt dette til grund, og således efterfølgende har konstateret, at køretøjets faktiske afgiftsindhold var langt lavere end forudsat, gør imidlertid ikke, at tabet er en følge af SKATs oprindelige værdiansættelse og afgiftsberigtigelse. Sagsøgeren burde have taget højde for den begrænsede mulighed for afgiftsgodtgørelse ved fastsættelse af købesummen og derved have betalt G1 det mindre for køretøjet. Endvidere henvises til, at sagsøgerens "tab" alene er opstået som følge af, at sagsøgeren måtte vælge at udføre køretøjet fra landet og ansøge om afgiftsrefusion.
Det gøres på den baggrund gældende, at "tabet" er en følge af sagsøgerens høje betaling for køretøjet og eventuelle beslutning om at udføre køretøjet fra landet og ikke en følge af SKATs oprindelige værdiansættelse af køretøjet ved førstegangsregistreringen.
Det bemærkes, at sagsøgte har opfyldt alle sagsøgerens provokationer.
Herved henvises til, at sagsøgte har oplyst, at SKAT undlod at indhente oplysningerne fra CMR, idet disse ikke var af betydning for afgiftsberigtigelsen, som blev foretaget på grundlag af den konkrete handelspris, at SKAT ikke har været i kontakt med Codan Forsikring, og at SKAT ikke havde til hensigt at indhente faktura af den 15. juli 2002, idet den ingen relevans har for vurderingen af afgiftsberigtigelsen den 13. november 2006.
Endvidere henvises til, at sagsøgte har oplyst, at Motorankenævnets manglende hjemmel til at træffe afgørelse vedrørende den oprindelige afgiftsberigtigelse følger af skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 2, 2. og 3. pkt. som fastslår, at klage til Motorankenævnet skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, og at klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af denne frist. Motorankenævnet havde således ikke hjemmel til at træffe afgørelse vedrørende den oprindelige afgiftsberigtigelse den 13. november 2006, idet klagefristen udløb den 13. februar 2007. Sagsøgte har derudover oplyst, at SKAT ikke kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj, senere end 6 måneder efter at afgørelsen er truffet, jf. skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, 1. pkt., medmindre situationen er omfattet af en af undtagelserne, som fremgår af 2. pkt. nr. 1-5. Der er imidlertid ingen af disse undtagelsesmuligheder, som finder anvendelse i nærværende tilfælde, hvorfor det ikke er muligt at ændre afgørelsen.
..."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at der ved indførselen af bilen alene blev betalt 189.409 kr. i afgift. Det må efter indholdet af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 5, jf. stk. 1, lægges til grund, at der ikke er hjemmel til at tilbagebetale mere end det betalte beløb med fradrag af 15 %. Dette beregnede beløb udgør 160.998 kr., hvilket beløb er tilbudt udbetalt af Skatteministeriet. På den baggrund finder retten, at der ikke med hjemmel i registreringsafgiftsloven er muligt at udbetale yderligere.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Skatteministeriet ved beregningen af afgiften på 189.409 kr. tog udgangspunkt i de da foreliggende oplysninger om importprisen med tillæg, således som det fremgår af sagens bilag A. Det må videre lægges til grund, at Skatteministeriet iværksatte nærmere undersøgelse af, hvorvidt der var tale om en reel faktura, og hvorvidt der reelt var sket betaling af det i fakturaen nævnte beløb. På den baggrund finder retten, at A ikke tilstrækkeligt har godtgjort, at Skatteministeriet i forbindelse hermed har begået så klare fejl, at der grundlag for at pålægge Skatteministeriet erstatningsansvar i forhold til A, der købte bilen med henblik på udførsel. Retten finder endvidere, at A ikke i øvrigt tilstrækkeligt har godtgjort, at der på andet grundlag kan pålægges Skatteministeriet erstatningsansvar.
Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at beløbet udgør passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret, hvorfor beløbet er inkl. moms.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 60.000 kr.
De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.