Byrets dom af 28. september 2021 i sag SS-6310/2021-KBH

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. SA SAK-2020-1300401-31

D O M

afsagt den 28. september 2021 i sag

SS 1-6310/2021

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1959)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 5. marts 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 264 d, stk. 1,

ved som forfatter til bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018, med fortsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold, idet det i bogen blandt andet er anført i kapitlet "Person 1" på side 112: "Citat fra bog 1."

2.

straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 264 d, stk. 1,

ved som forfatter til bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018, med forsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold, idet det i bogen blandt andet er anført i kapitlet "Sag" på side 224 - 248:

1."Citat fra bog 2."

2."Citat fra bog 3.""

3."Citat fra bog 4

."

4."Citat fra bog 5."

5."Citat fra bog 6."

6.Citat fra bog 7."

7."Citat fra bog 8."

3.

straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 264 d, stk. 1,

ved som forfatter til bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018, med forsæt til at skaffe sig uberettiget vin-ding, uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra en afsluttet straffesag vedrørende en andens private forhold, idet de i bogen blandt andet er anført i kapitlet "Person 2" på side 258: "Citat fra bog 9."

4.

straffelovens § 155, 1. pkt.,

ved at have misbrugt sin stilling som polititjenestemand til at krænke privates eller det offentliges ret, idet han uden tjenstlig anledning den 21. februar 2018 mellem kl. 14.59 og 15.05 foretog 10 opslag i POLSAS på sagen med J.nr. 1 ("Person 3") og den 28. februar 2018 mellem kl. 14.21 og 14.27 foretog 7 opslag i POLSAS på sagen med J.nr. 2 ("Person 1"), hvilke sager senere var omtalt i bogen "Titel 1", der blev udgivet den Dato 2018.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politiinspektør Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at han har været ansat i Københavns Politi som leder af Afdeling 1 fra 1. juni 2011 til udgangen af 2018. I forbindelse med, at han udgav bogen "Titel 1", fik han at vide, at bogudgivelsen ikke var forenelig med, at han fortsatte i sin stilling. Kort efter modtog han en meddelelse om forflytning til en stilling som leder af Afdeling 2. Han fik at vide, at han kunne gøre indsigelse mod forflytningen, men han valgte ikke at gøre det. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Vidne 2. Tiltalte fortalte historierne til Vidne 2, der skrev dem ned. De er begge forfattere til bogen juridisk set, og de deler bibliotekspengene. Tiltalte ved, hvad der står i bogen. Han har læst den flere gange, og han står inde for indholdet. Det, der kom til at stå i bogen, var resultatet af et teamwork og en forhandling mellem tiltalte og Vidne 2.

Tiltalte fik allerede i 2011 tilbud fra flere forlag om at udgive en bog om konkrete sager. Flere retsreportere havde også henvendt sig. Vidne 2 spurgte ham flere gange, første gang i 2011/2012. Tiltalte var på det tids-punkt ikke interesseret i at udgive en bog, men som tiden gik, og mange inte-ressante sager blev opklaret i hans afdeling, tænkte han, at offentligheden kunne blive klogere på politiets arbejde, hvis han skrev en bog om det. I ef-teråret 2016 var han nået til det punkt, hvor han syntes, at det gav mening at skrive og udgive en bog sammen med Vidne 2. Han og Vidne 2 talte med Politikens Forlag i begyndelsen af 2017, og de skrev kontrakt med forlaget i marts 2017 med henblik på udgivelse af bogen i 2019-2021. Tiltal-tes plan var at udgive bogen efter, at han var gået på pension, hvilket på grund af hans alder kunne være i 2019, 2020 eller 2021. Den tidligere krimi-nalinspektør Person 4 havde udgivet bøger, herunder mens han stadig var i tjeneste, men tiltalte foretrak først at udgive bogen, når han var blevet pensi-oneret. Tiltalte vidste godt, at han ikke kunne blive i sin stilling, hvis han ud-gav bogen, men han regnede ikke med, at det kunne få strafferetlige konsek-venser at udgive bogen. Hensigten med at skrive bogen var som sagt at for-tælle om politiets arbejde. Han modtog et honorar på i alt 90.000 kr. Vidne 2 fik et tilsvarende beløb. Herudover får de en procentdel af salget, hvis der kom flere oplag.

Københavns Politi foretog en strukturændring i 2018, og ændringerne med-førte, at han overvejede at gå på pension. Han var også nået til et punkt, hvor hans "rygsæk var fyldt" med alle de sager, som han havde arbejdet med gen-nem årene. Pensionering ville give ham mulighed for at beskæftige sig med noget andet. Tiltalte havde sagt nej til flere anmodninger om at skrive en bog om u-bådssagen, men han valgte at deltage som konsulent i en tv-serie om u-bådssagen.

Bogen udkom i 2018, mens han stadig var leder af Afdeling 1. Det var som sagt hans forventning, at han derefter ville blive

flyttet fra afdelingen, og derfor gjorde han ikke indsigelse, da det skete. Det var en naturlig følge. For eksempel ønskede man undgå, at medarbejderne i afdelingen kom ud for at skulle svare på, om deres chef skrev om de sager, de aktuelt arbejdede med.

Arbejdet med bogen blev påbegyndt efter det første møde med forlaget, så det var i slutningen af 2016 eller begyndelsen af 2017. Han havde selv note-ret en række sager, som han syntes, var interessante, og Vidne 2 havde en liste med 60 sager, hun havde fundet frem. De udvalgte sammen 10 sager til bogen. De aftalte møder, og tiltalte fik researchmateriale tilsendt fra Vidne 2 inden møderne. De mødtes nok 12-15 gange, og de talte om en sag ad gan-gen. Tiltalte fik typisk 3-8 links tilsendt forud for hvert møde. Han fortalte om sagerne, som han huskede dem, og Vidne 2 føjede til efter de oplys-ninger, som hun havde fundet. Hun havde været retsreporter og kendte man-ge i dette miljø. Deres møderække strakte sig fra begyndelsen af 2017 og indtil sommeren 2018. Han mener, de afleverede manuskriptet før sommerfe-rien 2018.

Tiltalte så og læste de links, som han fik tilsendt fra Vidne 2 om sagerne. Det kunne være artikler eller tv-udsendelser. Han søgte ikke oplysninger om sa-gerne i POLSAS.

Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakt 2, side 156, forord til bogen, hvor tiltalte har skrevet følgende: "Jeg ønsker at bidrage til at tegne et professionelt bille-de af disse grove forbrydelser, så læserne ikke kun kender dem fra medier-ne". Tiltalte forklarede, at han blandt andet ville fortælle om omfanget af en efterforskning, og at det ikke er en enkelt efterforsker, der opklarer en sag, men en indsats af et hold af efterforskere, teknikere, retsmedicinere osv. Det var ikke meningen at give flere detaljer om sagerne, end befolkningen allere-de havde fået via medierne.

Tiltalte overvejede, om han kunne gå for vidt. Han tænkte, at folk ville læse bogen for at forstå, hvilken størrelse politiet er. Langt de fleste punkter, der er nævnt i den oprindelige anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndig-hed, er ikke en del af tiltalen, da anklagemyndigheden fandt ud af, at det ikke var hemmelige oplysninger.

Tiltalte har ikke indhentet samtykke fra nogen til videregivelse af oplysninger i bogen. Han overvejede det i én af sagerne, men han og Vidne 2 besluttede, at det var et enten eller. Enten skulle der indhentes samtykke fra alle, ellers fra ingen. Alle personer er anonyme, men personerne kan identificeres ved få klik på nettet, så det gav ikke mening at skjule nogen af oplysningerne. Til-talte har samlet oplysninger, som i forvejen var kendt i offentligheden.

Tiltalte mener ikke, at de i forhold 1-3 nævnte forurettede og gerningsmænd har fået en ny "tur i møllen". Han ville tværtimod fortælle, at der var en skæbne bag historierne, og han mener, at de pågældende har haft forståelse

for dette. Han overvejede, hvilke sager han ville skrive om, men ikke om det var forkert at bringe dem frem i offentligheden igen.

De fem mellemledere, der arbejde under ham i hans afdeling, vidste godt, at han skrev på bogen. Hans egen nærmeste chef, politiinspektør Vidne 1, fik det også at vide, men tiltalte husker ikke, hvornår han fortalte ham det. Det var ikke nogen hemmelighed i organisationen, at han på et tidspunkt ville skrive en bog. Han omtalte bogen ved flere lejligheder. I august/september 2018 var han til samtale hos Vidne 1, der tilbød ham en ny og højere rangerende stilling, end den han havde. Tiltalte afslog og fortalte om bogen, der var på vej. Vidne 1 var ikke klar over, at tiltalte skrev på en bog, og han blev ærgerlig over at høre det. Tiltalte blev overrasket over, at Vidne 1 ikke vidste det. Tiltalte bad om et møde med Stilling Person 5, som var Vidne 1's chef.

Den 28. september 2018 var tiltalte til samtale hos Person 5. Tiltalte hav-de efter anmodning skrevet et notat om sine planer for bogen, som han afle-verede til Person 5.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 3, side 593, notat udarbejdet af til-talte dateret den 12. september 2019.

I april-juni 2018 blev han, Vidne 2 og forlaget enige om, at bogen skulle udgi-ves i oktober 2018. Tiltalte tænkte ikke på at give besked til ledelsen om, at bogen udkom, før han gik på pension.

Han vidste som sagt godt, at han ville blive forflyttet efter udgivelsen. Han fravalgte ikke bevidst at fortælle ledelsen om udgivelsen, da han ikke var ærekær eller bange for at miste sin stilling. Han havde fortalt om bogen i sin egen afdeling, og da rygterne altid går hurtigt på en arbejdsplads, regnede han med, at både ledelse og medarbejdere i Københavns Politi havde hørt, at han skrev på en bog.

Tiltalte fungerede i sin nye stilling i 3-5 måneder. Han søgte om tilladelse hos Rigspolitiet til at arbejde som konsulent på en tv-serie om ubådssagen, hvil-ket han fik afslag på, og derfor valgte han at gå på pension pr. 1. august 2019. Tiltalte tænkte ikke på, om han burde have søgt om tilladelse til bibe-skæftigelse, inden han skrev bogen, da han som sagt først ville have skrevet den, efter han var blevet pensioneret.

Tiltalte er bekendt med reglerne om tavshedspligt. Sagen mod den tidligere chef for Politiafdeling, Person 6, blev efterforsket i tiltal-te afdeling, men tiltalte var ikke selv efterforsker. Han er bekendt med, at op-lysninger, der har været fremme under retsmøder, kan blive underlagt tavs-hedspligt senere.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 69, høringssvar af 26. oktober 2018.

Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han skrev, at han ville indberette bibe-skæftigelse i forbindelse med bogudgivelsen. Bogen var på dette tidspunkt skrevet og trykt.

Tiltalte blev endvidere foreholdt ekstrakt 2, side 570 ff., afhøringsrapport si-de 579. Tiltalte forklarede, at han har forklaret sådan. Det, som pressen vide-regav, var et resumé og ikke en detaljeret beskrivelse.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at det forud for, at han blev bedt om høringssvar, ikke var hans opfattelse, at han skulle oplyse om bogen som bibeskæftigelse. Det er rigtigt, at han som sikkerhedsgodkendt skulle oplyse, hvis han havde anden beskæftigelse, men det handlede om risiko for et afhængighedsforhold, der var uforeneligt med arbejdet i politiet.

Da han i 2018 var til samtale hos Vidne 1, blev han som sagt tilbudt el-ler opfordret til at søge en nyoprettet stilling som centerchef, som ville være en forfremmelse. I forbindelse med en planlagt organisationsændring skulle der oprettes to lederstillinger mellem Titel 2 og Vidne 1. Lederen skulle være chef for flere afdelinger. Tiltalte syntes, det var en uhensigtsmæs-sig struktur. Det var det, mødet blev indledt med, men tiltalte havde allerede på det tidspunkt besluttet, at han ville videre til noget andet uden for politiet.

Tiltalte forklarede ad tiltalen i forhold 4, at han ikke havde adgang til de arki-verede straffesager. Han har ikke rekvireret sager fra arkivet. De havde kun de verserende sager i afdelingen. Den eneste adgang til afsluttede sager var gennem POLSAS eller medierne.

Tiltalte mødtes som sagt med Vidne 2 12-15 gange. Som udgangspunkt mødtes de hjemme hos Vidne 2, men en enkelt gang mødtes de hos tiltalte privat og et par gange på tiltaltes kontor på Område efter arbejdstid. Han har ikke i den forbindelse foretaget opslag i POLSAS. Hvis han havde benyttet den fremgangsmåde, ville der have været opslag vedrørende flere sager.

Tiltalte blev forevist manuskorrektur, tillægsekstrakt 2, side 1-80. Tiltalte forklarede, at han flere gange under processen med bogen modtog korrektu-rer.

På spørgsmål fra anklageren forklarede tiltalte, at han havde adgang til sags-akterne, da sagerne i sin tid blev efterforsket. De var 65 mand i afdelingen, og de efterforskede mere end 200 sager i den tid, hvor tiltalte var chef for af-delingen. Det var kun få af sagerne, som han kendte i detaljer.

Forhold 1

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han kender sagen om "Person 1" gennem sin sparring med efterforskningslederen. Tiltalte var på ferie, da overfaldet skete, men han talte i telefon med lederen i ferien. Op-

lysningerne om kvindens tilstand, da hun blev fundet, mener han ikke er for-trolig, da oplysningerne stod i anklageskriftet og har været offentligt tilgæn-gelige. Han har ikke indhentet samtykke fra den forurettede kvinde til at vi-derebringe oplysningerne.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 3, side 596, mail af 17. november 2018 fra forurettede og hendes familie til Politikens Forlag.

Tiltalte forklarede, at det var en mail til forlaget. Han har noteret sig, at den forurettede og hendes familie syntes, at sagen blev omtalt på en sober måde, og at hun ikke føler sig krænket. Han mener, at man traditionelt ikke henven-der sig til ofrene i tilfælde af, at sagerne bliver omtalt i bøger. Det var Vidne 2, der havde fundet oplysningerne. Tiltalte har ikke givet Vidne 2 oplys-ningerne. Tiltalte skrev til Vidne 2: "hvor har vi det fra ?", og Vidne 2 for-klarede, at oplysningerne kom fra en artikel i BT og fra anklageskriftet. Der-for kom oplysningerne med i bogen.

......

Forhold 2

Tiltalte forklarede, at han var involveret i efterforskningen af den såkaldte "Sag", og han var selv på gerningsstedet på gerningsdagen. Forinden havde han sendt et hold efterforskere til stedet. Han afholdt senere et presse-møde på Regnbuepladsen. Han kender til sagen på det ledelsesmæssige plan, men han kender ikke sagen i detaljer.

Ad punkt 1

Tiltalte forklarede, at oplysningerne blandt andet kommer fra medierne, grundlovsforhøret og Ekstrabladets liveblogning fra dette retsmøde, der fore-gik for åbne døre. Gerningsmanden gav de samme oplysninger til Ekstrabla-det under et interview fra fængslet. Måske blev det ikke sagt sådan ordret. Gerningsmanden sagde i grundlovsforhøret, at han ikke ville i fængsel. Tiltal-te ved ikke, om det er gengivet ordret i nogen artikler. Det var offentligt fremme, at gerningsmanden stadig ønskede at dø, også efter anholdelsen

Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakt 2, side 373 ff. og side 374 nederst.

Tiltalte forklarede, at det er et citat, som stammer fra gerningsmandens dik-tafonoptagelse. En oplysning om, at gerningsmanden ville begå selvmord, vil-le være fortrolig og belagt med tavshedspligt, hvis den ikke allerede havde været offentliggjort, men oplysningen har som sagt været fremme i medierne.

Ad punkt 2

Tiltalte forklarede, at han ikke er klar over, hvor oplysningen stammer fra. Oplysningen står formodentlig i sagens akter. Han har ikke selv læst det eller hørt det før, og han tror, at det ikke er noget, som han har sagt Vidne 2. De har

ikke kunnet finde oplysningen i nogen artikler. Vidne 2 har ikke haft ad-gang til sagens akter. Tiltalte har heller ikke selv læst i sagens akter. En så-dan oplysning er selvfølgelig af interesse for efterforskningen. Det er som ud-gangspunkt en oplysning, som er personfølsom, og som politiet ikke må vi-derebringe.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 2, side 382 ff.

Tiltalte forklarede, at han er enig i, at det lyder som om, at det er relevant for sagen.

Ad punkt 3

Tiltalte forklarede, at gerningsmandens diktafonoptagelse af tiden før, under og efter drabet blev afspillet i retten. Ordlyden har han fra mediernes dæk-ning af retsmødet.

Ad punkt 4

Tiltalte forklarede, at han kunne have skaffet sig adgang til oplysningerne, hvis han havde søgt efter dem, og så ville oplysningerne have været fortroli-ge, men han har oplysningerne fra artikler.

Ad punkt 5

Tiltalte forklarede, at oplysningerne i første punktum blev dokumenteret i retten under hovedforhandlingen og fremgår endvidere af byrettens erstat-ningskrav. Skaderapporten blev dokumenteret i grundlovsforhøret. Han hus-ker ikke, hvor oplysninger i 2. punktum kommer fra.

Forsvareren dokumenterede fra ekstrakt 4, side 1116.

Ad punkt 6

Tiltalte forklarede, at oplysningerne blev gengivet i medierne efter hovedfor-handlingen. Tiltalte har ikke læst obduktionsrapporten. Det ville være fortro-lige oplysninger, hvis han havde dem fra sagen, men det har han ikke. Han har dem fra medierne.

Ad punkt 7

Tiltalte forklarede vedrørende punkt 7, at oplysningerne ville være fortrolige, hvis de stammede fra, at han havde læst dem i sagen. Men sådan er det ikke. Vidne 2 skrevet dette, og oplysningerne stammer fra avisartikler.

Forhold 3

Tiltalte forklarede, at oplysningerne stammer fra pressen. Oplysninger om nogens forstraffe ville være fortrolige, hvis han havde oplysningerne fra sa-gen, men det har han ikke.

Forhold 4

Tiltalte forklarede, at han ikke bestrider, at han foretog de beskrevne opslag i POLSAS, men han har ikke brugt oplysningerne i bogen. Han husker, at han slog sagen om Person 3 op, fordi han i forbindelse med sin research til bogen var stødt på en artikel i Nordisk Kriminalreportage, og han havde und-ret sig over noget, der stod i den. Noget der var ny viden for ham, så han vil-le læse anmeldelsesrapporten for at tjekke, om oplysningen var rigtig. Det var nævnt i artiklen, at en efterforskningsleder havde bedt en patrulje, der overvågede det relevante område, om at overvåge en time længere, og at det netop var i den time, de fik anholdt gerningsmanden. Det var tiltalte ikke be-kendt med, og derfor slog han sagen op. Han delte ikke oplysningerne med Vidne 2. Han husker ikke opslaget i sagen om Person 1. Det var ikke usæd-vanligt, at han fik henvendelser om sager længe efter, at sagerne var afslutte-de. De oplysninger, som han fik kendskab fra opslagene, delte han ikke med Vidne 2.

...

Tiltalte forklarede, at han efterfølgende har modtaget royalties for salget af bogen. Beløbet bliver udbetalt en gang om året. Han har indtil videre modta-get ca. 60.000 kr. i royalties udover de 90.000 kr., som han forklarede om tidligere.

......

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at det var i en artikel fra TV2 nyhederne, at de 3 videosekvenser, der fremgår af artiklen, findes, men man skal åbne via linket. Grundlovsforhøret foregik for åbne døre, og anklageren dokumenterede blandt andet diktafonoptagelsen. Mange detaljer kom frem, og pressen gengav disse. Både Ekstra Bladet og TV2 lavede liveblog dæk-ning fra grundlovsforhøret, men selve livebloggen findes ikke længere.

På spørgsmål fra anklageren forklarede tiltalte, at anklageren i det omtalte grundlovsforhør muligvis har dokumenteret oplysningerne i punkt 1 og 2, men han ved det ikke. Tiltalte ved ikke, om oplysningerne fremgår af en rap-port. Svar på prøver af projektilet kan ikke have været fremme allerede under grundlovsforhøret.

............

Forhold 4

............

Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke opfatter ordet "vævsrester" som tavshedsbelagt. Oplysningen om skuddet i hælen er derimod isoleret set tavs-hedsbelagt..."

Tiltalte har supplerende forklaret følgende:

"... vedrørende retsbogens side 3, 4. afsnit, at Person 1 ikke kan identifi-ceres ved opslag på nettet. Selve sagen kan findes ved opslag på nettet. Til-talte bad Vidne 2 fjerne nogle andre oplysninger i manuskriptet for at sikre, at Person 1 ikke kunne identificeres, hvilket skete. Der er nedlagt navneforbud vedrørende Person 1's navn.

Tiltalte forklarede vedrørende retsbogen side 4, 4. afsnit, at han ikke med sikkerhed kunne vide, at han ville blive forflyttet, men han anså det som en mulighed, som han tog med. Han gik på pension i foråret 2019, og ikke i au-gust, som der står. Han ville udgive bogen i forbindelse med, at han gik på pension, men han og Vidne 2 var begyndt at arbejde på den forinden.

Tiltalte forklarede vedrørende side 5 og 8, at hans opslag i POLSAS var uden relevans for bogen.

Han slog sagen om Person 1 op, fordi han ville følge op på, om oplys-ningerne i den nævnte artikel var rigtige. Det var ikke til brug for bogen. Han gjorde det i sin egenskab af leder.

Tiltaltes afdeling havde i gennemsnit 2-300 verserende sager. Sagerne havde formodentlig en gennemløbstid på 3-4 måneder. Afdelingen efterforskede omkring 7-8.000 sager i alt i tiltaltes tid som chef.

På anklagerens spørgsmål forklarede tiltalte, at han så nogenlunde kan huske sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed ad forhold 4.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 584, hvorefter tiltalte til Den Uafhæn-gige Politiklagemyndighed skulle have forklaret "at han havde slået op på nogle af sagerne i forbindelse med udarbejdelsen af bogen. Dette var typisk for at faktatjekke, fordi han ikke ville have, at der kom noget frem i bogen, som ikke var korrekt. Han faktatjekkede typisk i retsbøger/dom og ankla-geskrift. Han huskede ikke konkret i hvilke sager, han havde foretaget faktat-jek".

Tiltalte forklarede, at der er tale om en forenklet gengivelse af hans forkla-ring. Tiltalte har kun slået én sag op som beskrevet, og det var sagen om Person 3. Tiltalte har god samvittighed med opslagene.

Tiltalte blev foreholdt samme forklaring, hvor han skulle have forklaret "at han ikke kunne huske, at han havde slået sagen op, men afhørte kunne ikke afvise, at det var et opslag for at faktatjekke til bogen. Det kunne det godt have været. Afhørte tilføjede, at der var lavet en TV-udsendelse om Person 3, så det kunne også være opslag i den forbindelse, men afhørte kunne

ikke huske det."

Tiltalte forklarede hertil, at han foretog et faktatjek, og det giver mening, at det ikke var til brug for bogen, for det var retsbøger og lignende, han slog op. Det var kun en af sagerne, han slog op. Han huskede det ikke nøje, da han blev afhørt, da han på det tidspunkt havde været afhørt i 4 timer.

Tiltalte blev foreholdt samme forklaring, side 585 om Person 1. Tiltalte forklarede hertil, at sådan har han ikke forklaret.

Tiltalte forklarede vedrørende tv-udsendelsen, at den er fra september 2016 og således fra før, han foretog opslaget. Udsendelsen blev lavet med politiets godkendelse. Det var en dels af hans arbejde at slå sagerne op, hvis der kom henvendelser om sagerne.

Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 577, hvorefter tiltalte skulle have for-klaret: "afhørte vidste godt, at hvis han skrev en bog, så var der en risiko for, at han ville blive forflyttet fra sin daværende stilling som drabschef. At udgi-ve en bog om drabsafdelingen og samtidig være leder for drabsafdeling har-monerede ligesom ikke. Afhørte havde kalkuleret med denne risiko. Afhørte tilføjede, at han ikke havde opfattet sin stilling som et sted, hvor han skulle pensioneres fra. Det var ikke nødvendigvis en slutstilling for ham."

Tiltalte bemærkede, at han har forklaret sådan. Han syntes, at det var natur-ligt, hvis han blev forflyttet. Det var en mulighed. Han gjorde derfor ikke ind-sigelse, da det skete.…"

Vidnet politiinspektør Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"... at han er ledende politiinspektør ved Københavns Politi. Det var han også i 2017-2018. Han var tiltaltes nærmeste leder fra 2015 til tiltalte blev pensio-neret. Tiltalte var ikke "drabschef" men leder af Afdeling 1. I starten af september 2018 blev vidnet første gang bekendt med, at tiltalte var ved at skrive en bog. Tiltalte var til samtale hos vidnet, der ville tilbyde tiltalte en stilling som centerchef, og tiltalte fortalte om bo-gen. Vidnet blev paf. Vidnet troede, at tiltalte ville skrive en bog efter, at han var blevet pensioneret. Vidnet havde ikke hørt rygter om bogen. Det var og er vidnets holdning, at man ikke bør deltage i tv-serier eller skrive bøger til underholdning, når man har en stor og betroet stilling i politiet, som tiltalte havde, men der fandtes ikke en egentlig instruks med forbud mod at skrive bøger. Vidnet skulle lige fordøje nyheden. Han ville tale med sin egen chef, Stilling Person 5. Vidnet mener, at tiltalte senere afleverede forordet og nogle ideer til tv-serien om ubådssagen til ham, som han læste og diskuterede med Person 5. Det er ikke kriminelt at skrive en bog, men vidnet følte, at der var et tillidsbrud mellem ham og tiltalte, fordi vidnet ikke var blevet orienteret. Det var især på grund af tv-serien. Som vidnet ser på

det, så er det politiets sager og ikke tiltaltes. Vidnet ved ikke, hvorfor han ik-ke tidligere havde fået noget at vide om bogen.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 2, afhøringsrapport af 12. december 2018, si-de 516 ff., side 518. Vidnet bekræftede at have forklaret således. Han var ik-ke i tvivl om, at tiltalte kendte vidnets holdning til den slags. Politiet vil ikke deltage i underholdning. De deltager kun, hvis det gavner politiets arbejde.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at når han siger, at især tv-se-rien var et tillidsbrud, er det fordi, sagen var aktuel. Desuden har vidnet ikke læst bogen.

Rigspolitiet foretog en ansættelsesretlig vurdering af tiltalte på baggrund af teaseren tv-serien, og vidnet skulle informere tiltalte om afgørelsen. Det var et juridisk spørgsmål og ikke vidnets afgørelse.

Der findes ingen retningslinjer om udgivelse af bøger m.v., men i anledning af tiltaltes bog er man nu i gang med at udarbejde retningslinjer. De artikler el-ler bøger, som andre politifolk har skrevet, har ikke givet anledning til pro-blemer. Man skal og skulle have tilladelse til at skrive som bibeskæftigelse.

Vidnet har ikke været involveret i selve anmeldelsen, og heller ikke i den juri-diske vurdering af sagen.

På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet, at han mener, at politiperso-nale skal søge om tilladelse til al beskæftigelse ved siden af jobbet, men om der er en bagatelgrænse, er han ikke klar over. Det afgørende er, at der ikke må kunne opstå konflikt mellem bibeskæftigelsen og stillingen som polititje-nestemand.…"

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at hun er forfatter og journalist. Hun har skrevet 10 bøger, heraf 8 om kriminalsager. Hun har arbejdet som kriminal- og retsreporter siden 2001. Vidnet har blandt andet skrevet bogen "Titel 2" om den tidligere krimi-nalinspektør Person 4 og bogen om den tidligere anklager Person 7. Bogen om Tiltalte var hendes 6. eller 7. bog. Hun har også skrevet kriminalromaner. Der var forskel på, hvordan de forskellige bøger blev til. To af bøgerne er samtale bøger, hvor man kan berøre mange forskel-lige emner, også generelle emner. Erindringsbøgerne beskriver personernes liv. Bogen "Titel 1", som denne sag handler om, blev skrevet lidt anderle-des, men det, der er ens for bøgerne, er, at hun bad de pågældende fortælle frit fra erindringen. Vidnet foretog desuden research og skrev noget ned på forhånd. Ideen til denne bog opstod, da tiltalte tiltrådte som chef for Afdeling 1 i 2011. Forlaget var også interesseret i at ud-give en sådan bog. Hun har løbende spurgt tiltalte, om han var interesseret i at skrive en bog, men det var han ikke i en årrække. På et tidspunkt, vist da

tiltalte havde besluttet sig for at gå på pension, blev han interesseret i projek-tet. Det var i slutningen af 2016 eller i starten af 2017. Det havde ikke noget med ubådssagen at gøre. Det skulle være en erindringsbog om et spændende liv. Vidnet og tiltalte havde ikke en fast aftale om, hvornår bogen skulle ud-komme. Det var mere løst. Der var også en løs aftale med forlaget, hvilket ikke var så almindeligt. Det var tiltaltes ønske, at det skulle være løst. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte ønskede, at bogen skulle udkomme i forbin-delse med, at tiltalte gik på pension. Hun blev ikke indviet i alle detaljer om tiltaltes planer, og det er et stykke tid siden, men hun opfattede det sådan, at han ville vente, til han gik på pension. Hun husker ikke datoen for udgivelsen præcist. Ubådssagen sluttede i 2017. Vidnet blev bedt om at skrive anklager Person 7's bog, og hun var med i retten under sagen. Hun og tiltal-te talte om, om tiltaltes bog skulle udgives i forbindelse med ubådssagen eller efter. Tiltaltes bog udkom før Person 7's bog. De udkom på hver sit forlag.

Efter vidnets erfaring er den bedste metode at lade personen, som hun skri-ver om, tale, og det gjorde hun også her. Vidnet skrev på forhånd spørgsmål ned og researchede på alle mulige måder. Hun har været journalist på Ekstra Bladet, og hun søgte blandt andet i Infomedia og i alle de arkiver, som de havde til rådighed. Hun delte typisk 5-6, måske op til 10 links med tiltalte, som "omfavnede" den sag, de skulle tale om. Hun udfærdigede ikke et ma-nuskript på det tidspunkt. Det var vidnets indtryk, at tiltalte ikke havde været involveret i dybden i de forskellige sager. Han havde nærmere "svævet over vandene". Vidnet har selv været ved nogle af gerningsstederne kort efter for-brydelsen var sket, og hun har måske været tættere på nogle af sagerne end tiltalte, der måske har siddet på sit kontor.

Hendes tanke med linksene var at klæde tiltalte på til deres samtaler. Hun sendte også links til artikler fra Nordisk Kriminalreportage. Bogen er skrevet i jeg-fortællerstil, da forlaget ønskede dette. Det var en måde, hvor hun som forfatter skrev sig selv ud, selvom det i mange tilfælde var hendes viden, der blev skrevet i bogen. En viden, som hun havde både fra sine egne oplevelser, fra sin research og fra kollegaers informationer.

Vidnet blev spurgt nærmere til forhold 1, og den anførte sætning fra sagen om Person 1. Vidnet forklarede hertil, at oplysningerne ikke kom fra til-talte. Det var oplysninger, som vidnet havde fra reportager eller måske fra dommen. Hun synes, at det er ærgerligt, at nogen tror, at det er tiltalte, der har sagt det. Vidnet er medforfatter, og hun har lagt et meget stort arbejde i bogen.

Tiltalte lagde navn, ansigt og hukommelse til bogen. Måske kendte tiltalte nogle fagudtryk eller lignende, som vidnet ikke selv ville kunne formulere, og som kom med i beskrivelsen. Hun fik ikke oplysninger fra tiltalte, som hun ikke selv kunne have indhentet. Hun fik ikke oplysninger fra tiltalte, der ikke var offentligt tilgængelige.

Når hun skriver bøger, lægger hun af etiske grunde et lag af anonymisering hen over oplysningerne i bøgerne. Hun synes, at man ikke behøver at nævne navne på de involverede. Læserne kan selv google for at få nærmere oplys-ninger. Hun er sikker på, at tiltalte var bevidst om sin tavshedspligt.

Tiltalte medbragte ikke noter til deres møder. Han var måske nærmere lidt u-forberedt til møderne. De holdt mellem 10-15 møder, primært hjemme hos vidnet. Hun husker, at de mødtes to gange på tiltaltes arbejdsplads på Område efter arbejdstid, hvor de sad ved et mødebord.

Vidnet blev spurgt til forhold 2 og de anførte citater fra "Sag".

Ad punkt 1:

Vidnet forklarede, at hun kender den pågældende sag indgående, da hun dækkede den for Ekstra Bladet. Hun har herunder talt med blandt andre ger-ningsmandens datter. Citatet har vidnet skrevet ind i bogen. Oplysningerne kommer ikke fra tiltalte.

Ad punkt 2:

Vidnet forklarede, at hun skrev sætningen ind i bogen. Hun har hørt oplys-ningerne fra flere kilder, da Ekstra Bladet talte med pårørende, politifolk med flere. Hun syntes, at det var en overraskende oplysning. Hun har talt med fle-re andre journalister på Ekstra Bladet, blandt andre Person 8. Hun fik oplysninger blandt andet fra livebloggen, hvor man kunne læse en transskri-bering af gerningsmandens diktafonoptagelse. Hun talte med kollegaer, der havde været til stede i retten, og hun har interviewet forsvareren i ankesagen, så hun har selv bidraget med rigtig mange oplysninger til dette kapitel. Tiltal-te har nok bemærket, at det var grotesk eller paradoksalt, og så flettede hun denne bemærkning ind i den sætning, der kom med i bogen. Hun kan i dag ikke sige præcist, hvor oplysningen stammer fra, men det er ikke fra tiltalte.

Ad punkt 3:

Vidnet forklarede, at oplysningerne stammer fra liveblogs og fra samtaler med gerningsmanden og med andre journalister. Alene ordet "hårrejsende"kom fra tiltalte. Det er hans personlige kommentar. Vidnet har skrevet hvert et ord i bogen.

Ad punkt 4:

Vidnet forklarede hertil, at oplysningen kommer fra obduktionserklæringen, som er gengivet i dommen.

Punkt 5 og 6

Vidnet forklarede, at hun mener, at oplysningerne vedrørende vævsresterne kommer fra livebloggen, men hun husker ikke præcist, hvor de kommer fra, men de kommer fra hende.

Ad punkt 7:

Vidnet forklarede, at oplysningerne stammer fra dommen, hvor mentalunder-søgelsen blev gengivet. Hun har fået aktindsigt i dommen. Hun dækkede ikke selv nogen af retsmøderne i sagen.

Hun har været kriminalreporter i 20 år, og hun har gennem tiden fået oplys-ninger under hånden fra forskellige kilder. Noget af det, der står i bogen, kan måske stamme fra sådanne kilder. Hun ønsker ikke at svare på, om hun har talt med Nordsjællands Politi om udtalelsen i punkt 2.

De samtaler, som hun havde med tiltalte, blev optaget på bånd. Vidnet skrev derefter teksten, hvor hun blandt andet støttede sig til samtalen. Båndene blev slettet, da den sidste korrektur var sendt af sted.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at oplysningerne stammer fra en ar-tikel. Detaljerne har vidnet bidraget med på baggrund af hendes research. Fakta om sagerne kom fra hende. Tiltalte bidrog med sin personlige historie, fx med oplysninger om, hvor han befandt sig, da han modtog det første op-kald om den pågældende forbrydelse, hans overvejelser som leder og gene-relle tanker. Hvert interview tog 20-30 minutter. Tiltalte har aldrig fortalt hende noget og sagt, at hun ikke måtte skrive, at det kom fra ham. Alle op-lysninger om sagerne stammer fra aktindsigt, fra andre journalisters erfarin-ger samt fra vidner og andre kilder, som hun ikke kan komme ind på. De stammer ikke fra tiltalte. Vidnet mener, at de to møder på Område, fandt sted i henholdsvis maj og december 2017. Det første af disse møder fandt sted i forbindelse med et mediekursus. Tiltalte slog ikke op i POLSAS eller andre steder under deres møder. De sad ikke på hans kontor.

Vidnet har blandt andet skrevet bøgerne "Titel 2", "Titel 3", og bogen om Person 4 og Person 9. Tiltalte var drabschef af en nyere tid, end de tidligere drabschefer. I gamle dage kunne man tage telefon-en og komme til at tale med lederen. Nu skal man igennem flere led, hvilket er mere bøvlet for journalister. Tiltalte var meget påpasselig med at give vid-net oplysninger, også mere påpasselig end de tidligere drabschefer. Der har ikke været beskyldninger om overtrædelse af tavshedspligt i forbindelse med de andre bøger, som hun har skrevet. Måske var den tidligere kriminalinspek-tør Person 4 mere involveret i de enkelte sager og kendte mere til detaljerne, end tiltalte gjorde.

På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet vedrørende forhold 2, punkt 2, at oplysningen kommer fra vidnets kolleger. Hun husker ikke, hvor ordet vævsrester kommer fra.

Vedrørende forhold 2, punkt 5, forklarede vidnet, at hun mener, at oplysnin-gerne stammer fra en liveblog, men hun kan ikke komme det nærmere. Hun har talt med rigtig mange mennesker, og kan derfor ikke huske det præcist.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndig-hed den 27. februar 2019, ekstrakt 2, side 555, hvorefter vidnet blandt andet har forklaret:

"... at de mødtes personligt, hvorefter de talte om en af sagerne. Hvis det fx var bombesagen fra Ejendom, så ville afhørte forinden have researchet på den sag. Afhørte tilføjede, at hun selv havde dækket netop den sag for Ekstra Bladet i sin tid. Afhørte tilføjede, at hun også havde overværet alle retsmøder i ubådssagen. Tiltalte fortalte herefter ud fra sin egen erindring om sagen. Hvis Tiltalte gik i stå, havde afhørte artikler om sagen, så hun kunne spørge ind til detaljer, der kunne hjælpe Tiltalte videre i sin erind-ring."

Vidnet bekræftede, at hun har forklaret sådan.

Vidnet blev foreholdt samme forklaring, samme side:

"Afhørte forespurgt om, hvor mange gange, at hun mødtes med Tiltalte. Afhørte forklarede, at det kunne hun ikke sige, men de talte kun om en en-kelt af sagerne ved hvert møde. Afhørte oplyste, at kapitlet om Tiltaltes private forhold havde taget længst tid."

Vidnet forklarede hertil, at de talte om en enkelt sag hver gang, eller måske 1-2 sager. Møderne tog måske en ½ dag.

Hun tænkte på, om læserne kunne identificere personerne. Det er ikke ulov-ligt at skrive navnet på personerne, men hun syntes ikke, at navnene skulle med. Det er ikke "meget meget nemt" at identificere alle de i bogen omtalte personer.

Vidnet blev foreholdt samme forklaring, side 556, hvorefter hun skulle have forklaret: "Når afhørte skrev sine bøger, så holdt hun også navne udenfor, også selv om alle reelt vidste, hvem der blev skrevet om".

Vidnet forklarede hertil, at man ikke ud fra bogen alene kan se, hvem de på-gældende personer er. Det er rart, syntes hun.

Tiltalte godkendte det, der stod i bogen, men han spurgte meget ind til, hvor hun havde oplysningerne fra. Alt, hvad der står i bogen, har tiltalte godkendt. Hun har bearbejdet oplysningerne, så bogen er blevet spændende at læse.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at forurettede i sædeligheds-sager ikke kan identificeres. Der er navneforbud vedrørende Person 1's navn. Man kan ikke google sig frem til hendes identitet.…"

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at han har været anklager, og han mødte som anklager under byrettens hovedforhandling af "Sag". Vidnet var ikke anklager i grundlovs-forhøret, og han mødte heller ikke i ankesagen. Det var en sag, der optog pressen meget. Pressen bad allerede tidligt om aktindsigt i anklageskriftet. Sagen blev hovedforhandlet ved Retten på Frederiksberg, og der var et stort presseopbud. Han gav interview flere gange til TV, også efter domsafsigel-sen. Den skrivende presse var til stede ved retsmøderne, og de lyttede med ved hans interviews. Han ved ikke, hvor mange artikler, der blev skrevet.

Vidnet hørte om skyderiet den tirsdag, hvor det skete, og dagen efter holdt de møde om sagen. Både efterforskere og anklagere var til stede. Vidnet fik at vide af sin chef, at han skulle være anklager på sagen, da han havde tid til det, og da det skulle være en erfaren anklager. Politikommissær Person 10 skulle være leder af efterforskningen. Sammen med Person 10 dannede vidnet sig et overblik over sagen. Vidnet fulgte løbende efterforskningen. Gerningsmanden erkendte sig skyldig i grundlovsforhøret, men der skulle al-ligevel foretages forskellige efterforskningsskridt. Der skulle også udarbejdes en mentalundersøgelse. Selvom gerningsmanden tilstod, udelod vidnet ikke nogen oplysninger under hovedforhandlingen. Han mener, at han havde alt materiale med i retten, og at alt var bilageret for en sikkerheds skyld i tilfælde af, at gerningsmanden alligevel ikke tilstod. Vidnet har læst tiltaltes bog "Titel 1".

Vidnet blev spurgt til forhold 2 og de anførte citater fra "Sag".

Vidnet forklarede vedrørende punkt 1, at han er ret sikker på, at gernings-manden gav udtryk for dette. Hele forløbet blev optaget på en diktafon, som gerningsmanden havde i sin lomme, men om oplysningerne fremgik af lydfi-len eller af en afhøringsrapport, husker han ikke. Lydfilen blev afspillet under hovedforhandlingen. Vidnet mener, at gerningsmanden sagde noget i den stil på lydfilen. Vidnet havde anmodet om lukkede døre under afspilningen i ret-ten, da man kunne høre, at advokaten udåndede og døde. Han fik ikke med-hold i anmodningen, så filen blev afspillet for åbne døre under retsmødet.

Vidnet afspillede hele optagelsen, hvor man blandt andet kunne høre, at ger-ningsmanden sagde til sig selv, at han skulle have taget flere patroner med. Kort tid efter drabet og drabsforsøget blev gerningsmanden stoppet af en be-tjent. Gerningsmanden sagde til betjenten noget i stil med, at han ville have skudt sig selv. Han forklarede det vist også i retten. Vidnet mener, at ger-ningsmanden sagde i retten, at han ville have brugt en patron på sig selv. På overvågningsvideoen kunne man se, at gerningsmanden tog sin taske med, da han forlod retslokalet. Man fandt efterfølgende et afskedsbrev, som gernings-manden havde skrevet. Brevet lå på et bord. Der stod "Politi" på brevet. Det kan også være, at det var i brevet, at det stod, at gerningsmanden ville gøre en ende på sig selv.

Vedrørende punkt 2 forklarede vidnet, at han ikke husker oplysningen. Han

mener, at han ville kunne huske oplysningen, hvis han havde set den i sagen. Hvis oplysningen var i sagen, burde det være i en rapport fra Nordsjællands Politi. Han husker, at der var lidt panik, da Nordsjællands Politi skulle under-rette den dræbtes hustru. Det er en type oplysning, som man som anklager ville dokumentere, hvis gerningsmanden havde sagt, at han ikke havde gjort det, men gerningsmanden i denne sag tilstod. Han ved ikke, om det er rigtigt, at den dræbtes hustru sagde dette.

Vidnet forklarede vedrørende punkt 3, at han afspillede hele lydfilen under hovedforhandlingen, og dialogen fremgik heraf.

Vidnet forklarede vedrørende punkt 4, at han husker oplysningen fra sagen. Det kom frem under hovedforhandlingen, at projektilet var gået igennem den forurettede ekssvigersøns hæl. Vidnet dokumenterede rapporterne fra 3D-skanningerne af både den dræbte og ekssvigersønnen blandt andet for at be-vise, hvor tæt sidstnævnte var på at dø. Herunder kom det frem, at projekti-let var gået gennem forurettedes hæl. Vidnet gjorde under hovedforhandlin-gen meget ud af disse oplysninger.

Vidnet forklarede vedrørende punkt 5, at han ikke husker, om oplysningen kom frem under hovedforhandlingen. Københavns Byret havde et erstat-ningskrav vedrørende en ødelagt rude, hvori der sad et projektil. Alle projek-tiler var gået gennem ofrene, så det var indlysende, at der sad vævsrester på projektilerne, som alle blev fundet i fogedrettens lokaler.

Vidnet forklarede vedrørende punkt 6, at han dokumenterede oplysningerne under hovedforhandlingen. Han gjorde meget ud af at få disse oplysninger frem.

Vidnet forklarede vedrørende punkt 7, at mentalundersøgelsen blev doku-menteret under hovedforhandlingen. Han mener, at oplysningerne blev gengi-vet af pressen.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han kender tiltalte fra politiet, hvor de har arbejdet sammen i mange år. De var kollegaer fra 2013 og frem. De ses ikke privat. Vidnet ringede til tiltalte, da han havde læst om sagen mod tiltalte i Berlingske Tidende, der havde fået aktindsigt i anklageskriftet.

Vidnet husker som sagt ikke oplysningen i forhold 2, punkt 2, om den dræb-tes hustrus udtalelse. Da han læste bogen, var det ikke en oplysning, han studsede over. Om han har set oplysningen i sagen, husker han som sagt ik-ke. Vidnet havde ikke brug for at dokumentere en sådan oplysning under ho-vedforhandlingen, da gerningsmanden erkendte sig skyldig.

Vedrørende oplysningen om vævsrester på projektilet i punkt 5 forklarede vidnet, at han ikke husker, om oplysningen kom frem under hovedforhandlin-gen. Der var som sagt et erstatningskrav, men oplysningen om vævsrester

fremgik ikke heraf.…"

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... at han har været ansat i Københavns Politi i 42 år. Han var ansat i samme afdeling, Afdeling 1, som tiltalte i 20 år. Han fra-trådte i august 2020.

Forsvareren dokumenterede fra sin tillægsekstrakt 3 et foto af forsiderne på en række bøger om "true crime".

Vidnet forklarede, at han har skrevet en af bøgerne, nemlig bogen "Titel 4", som udkom i 2017. Bogen beskriver forskellige straffesa-ger. Beskrivelsen er baseret på artikler, som vidnet tidligere havde skrevet til Nordisk Kriminalreportage. Nogle i Københavns Politis ledelse, som havde tilknytning til Nordisk Kriminalreportage, havde bedt efterforskerne om at skrive artikler om sager. De fleste af de artikler, som vidnet skrev, blev gen-brugt i vidnets bog i bearbejdet form. Han skrev artiklerne i en periode, hvor der var en del negativ presse om politiet, herunder at de ikke opklarede sa-gerne. Vidnet ville gerne fortælle, at sådan forholdt det sig ikke, og at de ar-bejdede næsten døgnet rundt med sygdom på grund af stress til følge. Det syntes han også, at de skyldte befolkningen, for politiet kan mærke lettelsen hos de forurettede, når politiet opklarer sagerne. Det skaber tryghed i befolk-ningen, når forbrydelser opklares.

Når efterforskerne skrev artikler overvejede de nøje, hvordan de skulle over-holde tavshedspligten. Artiklerne i Nordisk Kriminalreportage blev på for-hånd godkendt af ledelsen i Københavns Politi, f.eks. af Person 11 eller Person 12. Derefter blev de sendt til Nordisk Kriminalreportage, der også gennemgik og godkendte dem inden trykning. Nordisk Kriminalreportage stoppede i 2018. Det blev sagt, at det, der tidligere havde været tilladt at skrive, nu pludselig blev halvkriminaliseret, hvilket gjorde efterforskerne u-trygge ved at skrive. Vidnet ved ikke, om der var en juridisk begrundelse. Der blev ikke sendt en skriftlig besked eller vejledning ud om det.

Nordisk Kriminalreportage udgav vidnets bog. Bogen blev ikke forinden fo-relagt nogen i ledelsen. Han nævnte ikke på forhånd bogen for Vidne 1. Mange efterforskere har skrevet bøger, og det er helt uforståeligt, at skriv-ning pludselig blev forbudt. Vidnets bog udkom i efteråret 2017. Vidnet mente ikke, at han havde grund til på forhånd at gå til ledelsen og underrette dem om bogen. Det havde ingen gjort før.

Vidnet kender de fleste af de bøger, der ses på forsvarerens bilag. Han har al-drig hørt, at nogen har søgt om tilladelse til at udgive en bog. Det er i forfat-terens egen interesse, at man ikke går i detaljer med beskrivelsen af sagerne. Vidnet mener, det er underligt, at man kan vise alt i tv-udsendelser om krimi-nalsager, men at man ikke må skrive det samme i en bog.

Vidnet blev foreholdt tillægsekstrakten, side 5, hvor vidnet i forordet til sin bog takker for, at bogen kunne blive til. Vidnet forklarede, at dette var på grund af artiklerne i Nordisk Kriminalreportage. Artiklerne i Nordisk Krimi-nalreportage var meget detaljerede, og der var billeder af gerningssteder osv. Jo ældre sagerne var, jo mere detaljerede var beskrivelserne.

Der er regler i politiet med hensyn til bibeskæftigelse. Det er bibeskæftigelse, hvis man har et lønnet ansættelsesforhold eller egen virksomhed med cvr. nr. Han opfattede ikke sin forfattervirksomhed som bibeskæftigelse. Han gav Vidne 1 et eksemplar af sin bog, og Vidne 1 blev glad for den. Han sagde ikke, at vidnet skulle være kommet til ham før udgivelsen.…"

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret udskrift af dommene i de omhandlede sager samt en lang række artikler fra danske medier.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han modtager tjeneste-mandspension. Han har desuden indtægter fra foredragsvirksomhed og fra medvirken som ekspert ved tv-serier om "true crime."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Generelt ad forhold 1-3

Retten lægger til grund, at citaterne i anklageskriftet er gengivet rigtigt fra tiltaltes bog.

Forhold 1

Citatet indeholder oplysninger om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning, da hun blev fundet efter forbrydelsen. Retten lægger til grund, at tiltalte må have haft kendskab til oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, som efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Oplysningerne om den forurettede kvindes helbredstilstand og manglende påklædning, da hun blev fundet efter forbrydelsen, fremgår af byrettens dom i sagen. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne, og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at

oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Tiltalte og medforfatteren til bogen, Vidne 2, har forklaret, at retten har nedlagt navneforbud vedrørende den forurettede kvinde, og at man ved søgning på nettet ikke kan identificere kvinden. Anklagemyndigheden har ikke imødegået disse oplysninger, og retten lægger derfor til grund, at kvinden alene kan identificeres af en snæver kreds af personer.

Som følge af det ovenfor anførte finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Forhold 2

Ad punkt 1

Citatet indeholder oplysninger om gerningsmandens selvmordsplan. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at gerningsmanden i et interview med Ekstra Bladet - efter den endelige dom i Højesteret og forud for udgivelsen af tiltaltes bog – selv har omtalt sine selvmordsplaner, herunder at han stadig havde planer om at tage sit eget liv. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 2

Hverken tiltalte eller vidnet Vidne 2 har kunnet eller villet forklare, hvor oplysningen om den dræbtes hustrus udtalelse stammer fra. Vidne 3, der var anklager på sagen, da den blev hovedforhandlet i byretten, har forklaret blandt andet, at han var i besiddelse af alle sagens akter, at han ikke husker oplysningen fra sagen, og at han mener, at han ville have kunnet huske oplysningen, hvis han havde set den i sagen.

Anklagemyndigheden har bevisbyrden for, at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling i Københavns Politi. Retten må på det foreliggende grundlag lægge til grund, at oplysningen ikke indgik i den pågældende sag hos Københavns Politi. Som følge heraf har anklagemyndigheden ikke bevist, at tiltalte havde kendskab til oplysningen i kraft af sin stilling, og allerede af denne grund frifindes tiltalte for den principale tiltale.

Retten kan efter bevisførelsen, der alene har bestået af de ovennævnte forklaringer og dokumentation af dommen, ikke lægge til grund, at den dræbtes hustru har udtalt sig som anført. Som følge heraf frifindes tiltalte også for den subsidiære tiltale.

Ad punkt 3

Citatet indeholder oplysning om en dialog mellem gerningsmanden og den forurettede umiddelbart før, at gerningsmanden skød den forurettede. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Dialogen blev optaget på en diktafon, som gerningsmanden havde på sig. Det fremgår blandt andet af dialogen, at den forurettede beder for sit liv, hvilket findes at være en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at den omhandlede straffesag blev dækket massivt af medierne fra umiddelbart efter gerningstidspunktet og frem, herunder i forbindelse med alle retsmøder i sagen. Det lægges endvidere til grund, at optagelserne på gerningsmandens diktafon blev afspillet for åbne døre under hovedforhandlingen i byretten, og at indholdet heraf blev gengivet massivt i medierne og var offentligt tilgængelig forud for udgivelsen af tiltaltes bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningerne var fortrolige, og at tiltalte havde tavshedspligt med hensyn til oplysningerne på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 4

Citatet indeholder oplysning om, at et skud gik igennem den forurettedes højre hæl. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten lægger endvidere til grund, at der er tale om en

personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf.

forvaltningslovens § 27.

Oplysningen fremgår blandt andet af den supplerende sagsfremstilling i Højesterets dom i sagen. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været nævnt i mindst en artikel i medierne, og at oplysningen var offentligt tilgængelig, da tiltalte udgav sin bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 5

Citatet indeholder oplysning om, at politiets tekniske undersøgelser påviste vævsrester fra den ene af de forurettede på et projektil, der havde ramt og knust det ene lag glas i et vindue i lokalet. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at oplysningen om den forurettedes væv på projektilet er en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen om forurettedes væv på projektilet ikke har været offentligt fremme før udgivelsen af tiltaltes bog.

Den forurettede er ikke nævnt med navn i tiltaltes bog, men på baggrund af den massive medieomtale af gerningsmanden og hans familie, herunder med navns nævnelse fordi de pågældende selv er stået offentligt frem, lægger retten til grund, at den forurettede, som er gerningsmandens tidligere svigersøn, kan identificeres af en bredere kreds af personer.

Under disse omstændigheder findes det bevist, at tiltalte forsætligt har videregivet fortrolige oplysninger, som er omfattet af hans tavspligt.

Den omstændighed, at Vidne 2 muligvis også har kendt oplysningen, eventuelt fra en hemmelig kilde, findes ikke at kunne føre til et andet resultat, da tiltalte som forfatter til bogen og i kraft af sin stilling som leder i Københavns Politi har bekræftet, at oplysningen er rigtig.

Som følge heraf findes tiltalte skyldig efter den principale tiltale, jf.

straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Retten finder ikke grundlag for at

henføre forholdet under straffelovens § 152, stk. 2.

Ad punkt 6

Citatet indeholder oplysning om, hvor mange skud den dræbte advokat blev ramt af, og hvor det ene skud mere præcist havde ramt. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger til grund, at oplysningerne har været genstand for massiv medieomtale, og at de var offentligt tilgængelige forud for udgivelsen af tiltaltes bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Ad punkt 7

Citatet indeholder oplysninger, som stammer fra mentalundersøgelsen af gerningsmanden. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte må have kendt oplysningerne i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen. Retten finder, at der er tale om personfølsomme oplysninger, der er undergivet tavshedspligt, jf.

forvaltningslovens § 27.

Oplysningerne er gengivet i byrettens dom i sagen, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at oplysningerne har været omtalt i medierne, og at de var offentligt tilgængelige på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Under hensyn hertil og da gerningsmanden som ovenfor nævnt selv er trådt offentligt frem i et interview med Ekstra Bladet om sagen, finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte har videregivet fortrolige oplysninger, jf.

straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3. Tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Forhold 3

Det omhandlede citat indeholder oplysning om en straf for hæleri, som

Person 2's søn blev idømt i 2012. Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt dommen i kraft af sin ansættelse i Københavns Politi. Retten finder, at der er tale om en personfølsom oplysning, der er fortrolig og undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været omtalt i medierne, og at oplysningen var offentligt tilgængelig, før tiltalte udgav sin bog.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.

Som følge heraf findes tiltalte ikke at have videregivet fortrolige oplysninger, jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3, og tiltalte findes heller ikke uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold, jf. straffelovens § 264 d. Som følge heraf frifindes tiltalte.

Forhold 4

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte foretog de i tiltalen beskrevne opslag i politiets sagsbehandlingssystem kaldet polsas. På baggrund af tiltaltes forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed lægges det til grund, at tiltalte foretog opslagene for at lave faktatjek til sin bog, da han ville sikre sig, at oplysningerne i bogen blev rigtige. Denne forklaring understøttes af det faktum, at de to sager, som tiltalte slog op, er beskrevet i tiltaltes bog, og af den omstændighed at tiltalte og medforfatteren Vidne 2 nærmede sig den afsluttende fase med skrivningen af bogen på det tidspunkt, hvor tiltalte foretog opslagene.

På denne baggrund finder retten det godtgjort, at tiltaltes opslag ikke var tjenstligt begrundet, men derimod var begrundet i et ønske om at tjekke fakta til den bog, som tiltalte som privatperson var i gang med at skrive. Som følge heraf finder retten det bevist, at tiltalte har krænket privates eller det offentliges ret, og det findes derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til 15 dagbøder á 1.000 kr., jf. straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk. 3, og § 155, 1. punktum. Forvandlingsstraffen for dagbøderne er fængsel i 15 dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med 15 dagbøder á 1.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 15 dage.

Tiltalte og statskassen skal betale sagens omkostninger med halvdelen hver.

Dommer