Parter
A
(Advokat Jon Lauritzen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Michael de Thurah)
Afsagt af byretsdommer
Niels Foldberg
Sagen er anlagt den 27. juni 2007.
Påstande
A i det følgende betegnet sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
Principalt
Sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001, 2002 og 2003 fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne.
Subsidiært
Hjemvisning til fornyet behandling.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Oplysninger i sagen
Ved landsskatterettens kendelse af 26. marts 2007 stadfæstedes skatteankenævnets skatteansættelse af sagsøgerens overskud af virksomhed for skatteårene 2001, 2002 og 2003.
Afgørelsen går ud på følgende
"...
2001
Personlig indkomst
Selvangivet overskud af virksomhed
319.313 kr.
Ansat overskud af virksomhed
1.244.931 kr.
Forhøjelse
925.618 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets skatteansættelse.
2002
Personlig indkomst
Selvangivet overskud af virksomhed
446.060 kr.
Ansat overskud af virksomhed
871.697 kr.
Forhøjelse
425.637 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets skatteansættelse.
2003
Personlig indkomst
Selvangivet overskud af virksomhed
487.017 kr.
Ansat overskud af virksomhed
991.882 kr.
Forhøjelse
504.865 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets skatteansættelse.
..."
I kendelsen hedder det herefter bl.a
"...
Sagens oplysninger
Klageren driver forretningen H1 v/A, som består af to slagter- og viktualieforretninger på ...1 nr. ... og nr. ... Varesortimentet består hovedsageligt af halal-slagtede lam, lidt får, samt kyllinger. Den 1. januar 2001 åbnede klageren tillige en forretning på ...2. Der var herefter 8 ansatte i virksomheden.
Skatteforvaltningen har for indkomstårene 1999 og 2000 foretaget forhøjelser af klagerens skatteansættelser. Ved kendelse af den 19. december 2002 stadfæstede Landsskatteretten klagerens skatteansættelse for indkomståret 1999.
Den 14. december 2004 foretog politiet en ransagning på klagerens privatadresse, samt i de to forretninger på ...1. Ransagningen omfattede ikke forretningen på ...2, eftersom klageren den 15. oktober 2004 havde solgt denne.
I forbindelse med ransagningen er der blevet fundet en kuvert fra R1, hvorpå der er anført:
- hvordan kommer vi ud af det ? Spørg din ven skattevæs
- skal vi bogføre salg af butikken ...2 ?
- Skal der betales skat ved salg af butik ?
- Hvordan skal vi lave varekøb nogen mindre ? Varekøb ?Skatteforvaltningen har herefter anmodet om oplysninger fra samtlige klagerens leverandører om deres samhandel med klageren.
Forvaltningen har for alle tre år ved en krydsrevision sammenholdt klagerens regnskabsbilag med leverandørernes bilag. Forvaltningen har derved konstateret følgende varekøb, som klageren ikke har medtaget i sit regnskab.
2001
Leverandør NK,
1.212.989,00 kr. ekskl. moms
G1 Slagterforretning
12.764,50 kr. ekskl. moms
SS
26.164,00 kr. ekskl. moms
I alt
1.251.917,50 kr. ekskl. moms
2002
Det er i dette år ikke fundet beløbsmæssige uoverensstemmelser mellem leverandørernes og klagerens regnskabsbilag.
2003
Leverandør SS
118.160 kr. ekskl. moms
Skatteforvaltningen har herefter ikke anset klagerens virksomhedsregnskaber for egnede for en nøjagtig indkomstopgørelse. Der er således blevet konstateret forskel mellem dateringen på de regninger, der indgår i klagerens regnskab, sammenholdt med leverandørernes regnskab. Der anses endvidere ikke at være blevet foretaget daglige fysiske kasseafstemninger. Kassebøgerne fremstår alle som nye. Der ses ikke registreret nogen form for kassedifferencer. Det er heller ikke muligt at følge pengestrømmen, idet klageren ikke indsætter dagens omsætning, samt betaler varekøbet over en erhvervskonto.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har henvist til, at for at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er blevet udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven samt mindstekravsbekendtgørelsen.
På baggrund af det oplyste om klagerens daglige regnskabsføring, herunder at det må lægges til grund, at der ikke er sket daglige kasseoptællinger og -afstemninger, er nævnet enig med forvaltningen i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, jf. bogføringslovens § 7 samt mindstekravsbekendtgørelsens § 5.
Det er derfor med rette, at skatteforvaltningen har ansat indkomsterne skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og § 3, stk. 4.
Nævnet er enig i de af forvaltningen foretagne forhøjelser på baggrund af dokumenterede udeholdte varekøb og deraf følgende udeholdt omsætning. Nævnet lægger således til grund, at klageren er modtager af de omhandlede leverancer fra leverandørerne.
Nævnet er ligeledes enig med forvaltningen i de foretagne forhøjelser på baggrund af en forhøjelse af bruttoavancen til 30%, jf. Landsskatterettens kendelse af den 19. december 2002 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 1999.
Nævnet anser endelig sagen for tilstrækkeligt oplyst ved skatteforvaltningens henvisning til dels to Landsskatteretskendelser, hvoraf den ene vedrører klageren selv, dels to sammenlignelige virksomheder. Klageren anses ikke at have fremlagt materiale, der kan dokumentere eller sandsynliggøre den af klageren selvangivne bruttoavanceprocent.
Skatteansættelserne er herefter forhøjet med henholdsvis 925.618 kr., 425.637 kr. og 504.865 kr.
..."
Afgørelsens begrundelse lyder således
"Landsskatteretten anser ikke, at der er hjemmel til at hjemvise sagen til fornyet behandling ved skatteankenævnet.
For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.
Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget daglig kasseafstemning, og at det fremgår af kassekladderne, at opgørelsen af kassen ikke har været foretaget fysisk, men alene har karakter af sammenregning, må retten være enig med skatteankenævnet i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at skatteankenævnet har ansat indkomsterne skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Det forhold, at der ikke for indkomståret 2002 er blevet konstateret uoverensstemmelser mellem klagerens regnskabsbilag og leverandørernes regnskabsbilag, er efter rettens opfattelse ikke til hinder for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skatteansættelse, efter regnskabsgrundlaget også for dette år har været tilsidesætteligt.
Det anses for sandsynliggjort, at klageren er modtager af de pågældende kødleverancer.
På baggrund heraf anses det for berettiget, at skatteankenævnet har forhøjet klagerens omsætning.
Retten har ikke i det fremførte fundet grundlag for at tilsidesætte det skøn over bruttoavancen, som skatteankenævnet har foretaget. Skatteansættelserne stadfæstes derfor.
..."
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A, DM, TL, KS og NK.
A forklarede behørigt formanet, at han har boet i Danmark i mere end 30 år.
Han er ejer af flere slagterforretninger. I årene 2001-2003 havde han tre forretninger. To lå på ...1, en på ...2. I forretningerne er der frysekapacitet til 50-60 dyr (lam). I ...3 har han lejet frysekapacitet til et tilsvarende antal dyr. Han har ikke plads til at opbevare 712 lam/får.
Han har købt lam af NK, ikke får. NK leverede lammene til TL, der har G1. Efter slagtning blev dyrene leveret til hans forretninger. Handlerne er altid sket kontant. Det var NK, der forlangte, at handlerne skulle være kontant. Han afgav bestilling på leverancerne. Bestillingerne var normalt en gang ugentlig og i størrelsesordenen 50-60 dyr.
Han har ikke bestilt og købt i alt 817 lam/får, som det fremgår af regninger af 8. og 10. marts 2001, nr. 15199 og 15120, jf. underbilag til bilag A. Han har ikke kapacitet til at opbevare så mange dyr. Han har heller ikke betalt NK kontant 679.200 kr.
Bruttoavancen i hans forretninger har i alle årene ligget på omkring 25%. Han har en stor omsætning, men sælger til billige priser. Han har også en del engroskunder. Prisen for engrosvarer er lavere end for detailvarer.
Omsætningen i årene 2001 til 2003 var hvert år på omkring 9 mio. kr.
Det er sagsøgeren selv, der har ført kassekladderne. De skæve ørebeløb i nogle af kassekladderne er fremkommet for at få kassen til at stemme. Det er også sket, at der har været differencer, hvor han har udlignet differencen ved at tage eller lægge penge i kassen. Han har bogført alt det, han har købt.
Han har ikke købt de partier kødvarer, der fremgår af to regninger fra SS, henholdsvis af 16. juli 2001, regning nr. 14923, og 27. oktober 2003, regning nr. 15936, underbilag til bilag A og bilag C. I det omfang, han har handlet med SS, er betaling sket via bank.
Udspurgt af sagsøgtes advokat forklarede sagsøgeren, at omsætningen i forretningerne kunne variere måned for måned. - Det er rigtigt, at muslimerne har en årlig offerfest, der falder lidt over et par måneder efter ramadanen. Hans salg er ikke særlig stort forud for offerfesten. Han har ikke erindring om, at salget forud for offerfesten i marts 2001 var særlig omfattende.
DM forklarede behørigt formanet som vidne, at han fra 1986 til 2006 var indehaver af en slagterforretning, der lå på ...4. Han kender sagsøgeren, og de har hjulpet hinanden under ferier og ved sygdom. Sagsøgeren har ikke været medejer af forretningen på ...4.
Vidnet kender NK af navn. Han har aldrig set ham. Han har heller ikke overværet, at NK har modtaget et kontantbeløb på over 600.000 kr.
Bruttoavancen i vidnets forretning svingede mellem 29 og 31 %.
A forklarede på ny udspurgt af advokat Jon Lauritzen, at DM ikke har arbejdet i hans forretninger.
TL forklarede behørigt formanet, at han har et G1. Tidligere havde han også en slagterforretning, der handlede detailvarer, men den lukkede han for to år siden.
Vidnet har slagtet lam for sagsøgeren. Leverandør af lammene var NK. Der var tale om et løbende forretningsmellemværende, hvor slagtningerne normalt fandt sted en gang om ugen, sædvanligvis om mandagen. Antallet af slagtede dyr varierede, men han har aldrig slagtet mere end 100 lam ugentlig til sagsøgeren. Han har ikke kapacitet til at slagte mere end 100 dyr.
Udspurgt af sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at han har solgt et parti lam til sagsøgeren, som det fremgår af regning af 23. januar 2001, nr. 06039, fremlagt som underbilag til bilag A.
KS forklarede behørigt formanet, at sagsøgeren har lejet to stænger i vidnets kølerum i ...3. En stang kan rumme 40-45 dyrekroppe.
NK forklarede behørigt formanet som vidne, at han er fåreavler. Han producerer og sælger lam/får. Han har været fåreavler siden 1965 og har handlet med dyr i ca. 25 år. Han har solgt fortrinsvis lam til sagsøgeren. Deres samarbejde sluttede i september 2001, og de havde da handlet de sidste 3½ års tid.
Samhandlen foregik normalt på den måde, at sagsøgeren afgav bestilling på en leverance lørdag. Lammene blev herefter leveret til TL til slagtning. Slagtningen skete om mandagen. Det er også hændt, at han har leveret en onsdag, hvor slagtningen er sket om torsdagen. Betalingen for de solgte dyr var kontant og foregik ved, at sagsøgeren gav pengene til TL, der videregav dem til vidnet.
Det salg af fortrinsvis lam, der fremgår af de regninger, der er underbilag til bilag A, er salg til sagsøgeren. Kvitteringerne for indbetalingerne i banken foreligger også. Han har afleveret indbetalingsbilagene til SKAT. De to regninger, nr. 15199 og nr. 15200 af henholdsvis 8. og 10. marts 2001, er skrevet af hans ægtefælle. Nogle af lammene er slagtet hos TL, andre er slagtet på et slagteri i ...5. Den tekst, der er skrevet på regningerne, er skrevet efter samråd med sagsøgeren. Den meget store leverance var en leverance forud for en slagtefest - muslimernes nytårsfest. Der var tale om en leverance, der fandt sted over flere gange/dage. Vidnets lastbil kan alene have et parti på 100 lam. Han aftalte med sagsøgeren, at han skulle hente pengene i .... Vidnet er ikke stedkendt i .... og kunne ikke finde ...1. Han kontaktede sagsøgeren telefonisk, og en af sagsøgerens folk hentede ham ved .... Sagsøgeren betalte 679.200 kr. i kontanter. Beløbet blev indbetalt i banken, som det fremgår af indbetalingsbilagene. Kontantbeløbet blev opsplittet i to indbetalinger efter ønske fra hans revisor.
Udspurgt af sagsøgerens advokat forklarede vidnet, at sagsøgeren og sagsøgerens førstemand, DM, var til stede, da han fik de 679.200 kr.
Sagsøgeren havde instrueret ham om, at han ikke måtte påføre regningerne dagen for, hvornår leveringen fandt sted. Samhandelen med sagsøgeren var kontant. Det var i begyndelsen vidnets ønske, at der blev handlet kontant.
Procedure
Sagsøgerens advokat har procederet i overensstemmelse med de synspunkter, der er indeholdt i et påstandsdokument af 12. februar 2008. Heri hedder det:
Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende
|
at |
skattemyndighedens skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens bruttoavanceprocent for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 fører til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren, idet skattemyndighedens skøn betyder, at sagsøgeren skal betale skat af fortjeneste, som sagsøgeren ikke har realiseret. |
|
at |
sagsøgeren har godtgjort, at sagsøgerens bruttoavanceprocent for ovennævnte indkomstår ikke er unormal lav i forhold til lignende virksomheder eller unormal lav i forhold til kalkulerede avancer, hvorfor skattemyndigheden ikke på den baggrund er berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af bruttoavanceprocenten for disse indkomstår, jfr. endvidere kriterierne, der fremgår at Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.B.1.5.1, og |
|
at |
sagsøgerens forretninger er kendetegnet ved en hurtig omsætning af varelager og lav avance, hvorfor en skønsmæssig bruttoavanceprocent på 30 procent ikke er retvisende og skønnet for højt af skattemyndigheden, og |
|
at |
skattemyndigheden ikke har hjemmel til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens bruttoavance for et givent indkomstår på baggrund af tidligere indkomstårs- og senere indkomstårs skønsmæssige forhøjelser, uden at der i det konkrete indkomstår er påvist konkrete fejl eller mangler, der beviser eller sandsynliggør, at det aflagte regnskab ikke kan anses som betryggende grundlag for skatteansættelsen, hvorfor skatteansættelserne for 1999 og 2000 er uden betydning for nærværende sag. |
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det overordnet gældende,
|
at |
skattemyndigheden har sat pligtige skøn under regel ved at anvende en formodningsregel om en bruttoavanceprocent på minimum 30 procent. |
Indkomståret 2001
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, for så vidt angår indkomståret 2001,
|
at |
sagsøgeren ikke har foretaget et varekøb for kr. 1.251.917,00. |
|
at |
det forhold, at sagsøgeren ikke har frysekapacitet til at opbevare 712 får og lam i dennes forretninger, understøtter, at sagsøgeren ikke har foretaget et varekøb af et sådant betydeligt omfang, og |
|
at |
leverandør NKs oplysninger til skattemyndighederne er urigtige og derfor ikke bør tillægges nogen vægt i sagen, |
|
at |
sagsøgte ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøgeren har foretaget ovennævnte varekøb, og |
|
at |
sagsøgeren derfor ikke har haft en merindtjening ved udeholdt omsætning. |
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, for så vidt angår indkomståret 2001,
|
at |
der skal ske hjemvisning til fornyet behandling hos den skatteansættende myndighed, hvor rigtigheden af NKs oplysninger til skattemyndighederne skal efterprøves. |
Indkomståret 2002
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, for så vidt angår indkomståret 2002,
|
at |
skattemyndighedens påvisning af rent formelle fejl og uvæsentlige mangler ved sagsøgerens føring og afstemning af sit kasseregnskab ikke er tilstrækkelig begrundelse for at tilsidesætte årsregnskabet som ansættelsesgrundlaget, jf. endvidere Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.B.1.5.1, og |
|
at |
skattemyndigheden ikke med hensyn til indkomståret 2002 har påvist konkrete fejl eller mangler, der beviser eller sandsynliggør, at sagsøgerens aflagte regnskab ikke kan anses som betryggende grundlag for skatteansættelsen. |
Indkomståret 2003
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, for så vidt angår indkomståret 2003, at sagsøgeren ikke har foretaget varekøb for kr. 118.160, -
|
at |
sagsøgte ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøgeren har foretaget ovennævnte varekøb, og |
|
at |
sagsøgeren derfor ikke har haft en merindtjening ved udeholdt omsætning. |
Kammeradvokaten har procederet i overensstemmelse med de synspunkter, der er indeholdt i et påstandsdokument af 31. januar 2008. Det hedder heri:
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens regnskabsgrundlag er tilsidesætteligt, og at skattemyndigheden har været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 skønsmæssigt. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet.
Det gøres gældende, at sagsøgerens regnskabsgrundlag for alle tre indkomstår er tilsidesætteligt, idet det foreliggende kasseregnskab ikke er ført i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 1006 af 23. december 1998 (bogføringsloven) og bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 om skattemæssige krav til regnskab. Regnskabsgrundlaget har derfor ikke været egnet til at danne grundlag for en opgørelse af virksomhedens omsætning.
Særligt fremhæves det, at der for ingen af indkomstårene er foretaget daglige, fysiske kasseoptællinger eller -afstemninger, idet det kan konstateres, at kassebeholdningen flere steder er angivet med ørebeløb, som ikke kan lade sig gøre, at kassebeholdningen flere steder er usandsynlig stor, at kassekladderne ikke bærer præg af daglig brug, men derimod fremstår som nye, samt at der ikke i nogen af de tre år forekommer kassedifferencer, hvilket er helt usandsynligt i ekspeditionsforretninger som sagsøgerens, jf. nærmere side 2 i bilag A, B, og C samt bilag G.
Hertil kommer, at sagsøgeren i regnskabsmaterialet for indkomstårene 2001 og 2003 har undladt at bogføre varekøb for henholdsvis kr. 1.251.917,- og kr. 118.160,- eksklusive moms, ligesom den til varekøbet hørende omsætning er udeholdt, jf. nærmere nedenfor.
Endvidere kan der for alle tre år konstateres forskel på dateringen på de regninger, som sagsøgeren har medtaget i sit regnskab, sammenlignet med dateringen på leverandørernes regningsbilag, jf. side 2 i bilag A, B og C.
Skattemyndigheden har derfor været berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsgrundlag og ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
De af skattemyndigheden udøvede skøn kan alene tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at skønnene er udøvet på et klart urigtigt eller ufuldstændig grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater for sagsøgeren. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.
Skattemyndigheden har ved den skønsmæssige forhøjelse af bruttoavancen fra den i 2001, 2002 og 2003 selvangivne på henholdsvis 25,72 %, 25,39 % og 25,31 % til 30 % taget udgangspunkt i tilsvarende virksomheders (halal-slagterforretninger) bruttoavance, ligesom der er taget højde for mindre bruttoavance ved eventuelt salg af hele dyr og almindeligt svind, jf. side 2 i bilag A, B, og bilag C.
Det er anerkendt i retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages på baggrund af gennemsnitlige bruttoavancer for virksomheder af samme type, jf. bl.a. TfS 1996.333 Ø, SKM2002.618.ØLR og SKM2006.152.VLR.
Den skønsmæssige forhøjelse understøttes af SKATs opgørelse (bilag 1) med underliggende dokumentation (bilag J) over bruttoavancen i virksomheder, som sagsøgeren selv har fremhævet som sammenlignelige, jf. stævningen, side 9. Opgørelsen dokumenterer således, at SKATS forhøjelse af sagsøgerens bruttoavance til 30 % har været fuldt ud rimelig, og at 30 % endda er i underkanten af, hvad bruttoavancen er hos lignende slagterforretninger.
Den ansatte bruttoavance på 30 % er i øvrigt væsentligt lavere end de gennemsnitlige bruttoavancer for slagter- og viktualieforretninger, som for 2003 var på 41,1 % (bilag D). Det gøres derfor gældende, at skattemyndigheden ved udøvelsen af skønnet har taget højde for, at slagterforretninger, som handler med halal-slagtet kød, måtte have en lavere bruttoavance end andre typer slagterforrretninger.
Det bestrides, at de af sagsøgeren fremlagte statistiske oplysninger om supermarkeder (bilag 3) har betydning for sagens afgørelse, ligesom det bestrides, at skønnet skulle være sat under regel, eller at skønnet i øvrigt skulle lide af fejl eller mangler.
I øvrigt bemærkes, at sagsøgeren i de forudgående indkomstår (1999 og 2000) - ubestrideligt - har udeholdt omsætning og har fået sin bruttoomsætning forhøjet til 30 %.
Det gøres endvidere gældende, at der i sagsøgerens regnskaber for indkomståret 2001 og indkomståret 2003 er udeholdt varekøb for henholdsvis kr. 1.251.917,- og kr. 118.160,- eksklusive moms, jf. herved de i bilag A og C medtagne fakturaer vedrører leverancer til sagsøgerens virksomhed.
Skattemyndigheden har derfor været berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst med en avance af varekøbene, idet det må lægges til grund, at vareindkøbene har medført en omsætning for sagsøgeren, og at denne omsætning ikke er medregnet i den af sagsøgeren selvangivne omsætning for indkomstårene 2001 og 2003.
Avancen er - ligesom ovenfor - fastsat til 30 % (svarende til 42,86 % af varekøbet), og sagsøgeren har heller ikke for så vidt angår det udeholdte varekøb godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedens skøn.
Dommens begrundelse og resultat
Byrettens bemærkninger
A skal som ejer af slagterforretningerne ved bogføringen sørge for, at alle transaktioner registreres nøjagtigt. Transaktionerne skal registreres straks og fortløbende, og kassebeholdningen skal afstemmes dagligt. Det følger af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen.
Det lægges til grund efter kassekladderne ført af sagsøgeren, at der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger. Der er herved lagt vægt på, at kassekladderne fremtræder nye og uden brugsspor. Videre er der lagt vægt på, at der i årene 2001 til 2003 ikke er bogført en eneste kassedifference. Det forekommer usandsynligt i betragtning af, at sagsøgerens virksomhed består i detailsalg af slagtevarer fra tre forskellige forretninger, hvor antallet af daglige transaktioner må være betydeligt. Kassebeholdningen er i flere tilfælde bogført med skæve ørebeløb. Skæve ørebeløb kan ikke forekommer i en kassebeholdning. Det er herefter nærliggende at antage, at kassekladderne er ført efter kassestrimler, og at kassebeholdningerne er konstueret på grundlag af kassestrimlerne og ikke efter en daglig opgørelse af kassebeholdningen.
Retten lægger videre til grund, at A i 2001 har undladt at bogføre køb hos NK af hovedsagelig lam for godt 1,2 mio. kr. Der er herved lagt vægt på NKs sikre og troværdige forklaring, der i det hele er understøttet ved bilagene fra NKs bogholderi. Videre er bevist, at sagsøgeren i 2001 har undladt at bogføre køb af slagtede lam for 12.764,50 kr. hos TL (G1 slagterforretning). Der er herved lagt vægt på TLs forklaring, der er understøttet ved fakturaen fra TLs bogholderi om salget. Endelig er det bevist, at A har undladt at bogføre køb af lam for knap 145.000 kr. hos SS i 2001 og 2003. Der er herved lagt vægt på indholdet af salgsfakturaer af 16. juli 2001 og 27. oktober 2003 fra SS.
Efter resultatet af rettens bevisvurdering har sagsøgeren åbenbart tilsidesat forskrifterne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Det er derfor beføjet, at skattemyndigheden har tilsidesat sagsøgerens indkomstopgørelse for årene 2001 til 2003 og foretaget en skønsmæssig ansættelse.
Skattemyndigheden har ved den skønsmæssige ansættelse af overskuddet ved driften af slagterforretningerne lagt en bruttoavance på 30 pct. til grund. Bruttoavancen er fastsat på grundlag af bruttoavancen hos tilsvarende slagterforetninger. Retten finder ikke grundag for at tilsidesætte den anvendte bruttoavance. Videre har skattemyndigheden ved ansættelsen af overskuddet af sagsøgerens virksomhed taget hensyn til, at sagsøgeren har udeholdt fortjenesten ved videresalget af de varekøb, der er foretaget hos NK, SS og TL. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedens skøn over merindtjeningen ved den udeholdte omsætning.
Herefter og da der ikke er grundlag for at fastslå, at skattemyndighedens skøn er udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt, tages Skatteministeriets påstand til følge.
Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt til grund, at sagsværdien er på omkring 950.000 kr. Honoraret til sagsøgtes advokat er herefter fastsat til 80.000 kr., hvortil skal lægges sagsøgtes udgifter til materialesamling 813 kr. og vidnegodtgørelse 3.821 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale 84.634 kr. i sagsomkostninger.