Parter
A
(Advokat Anders Lindqvist)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Peter-Michael Marskot Engstrøm)
Afsagt af byretsdommer
Ivan Larsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålene, om der foreligger tre eller fire betalinger til sagsøgeren, og om disse betalinger var løn fra et selskab eller skete til udligning af en mellemregning med selskabet.
Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om at sagsøgerens skatteansættelser vedrørende indkomståret 2007 nedsættes for så vidt angår yderligere løn med 65.000 kr.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagen vedrører tre eller fire beløb, som er udbetalt fra H1 ApS til A.
A var direktør i selskabet H1 ApS som eneste ansatte. Selskabet havde i 2005/2006 lønudgifter på 90.000 kr., men ingen lønudgifter i 2006/2007. Selskabet ophørte pr. 29. november 2007 og blev tvangsopløst den 18. december 2007.
Efter selskabets bogføring blev der på en driftskonto under "Honorar" med teksterne "Honorar A" bogført 40.000 kr. den 25. juli 2007, 20.000 kr. den 6. september 2007 med bilagsnummer ...36, 10.000 kr. den 3. oktober 2007 med bilagsnummer ...37 og 25.000 kr. den 30. oktober 2007. Den 23. november 2007 blev beløbene, i alt 95.000 kr., omposteret til en mellemregningskonto mellem selskabet og A.
Nævnte bilagsnummer ...36 er et udgiftsbilag af 6. september 2007 med teksten "Konto: Løn A", "Udbetalt d.d. 20.000 -".
Bilagsnummer ...50 er et udgiftsbilag af 3. oktober 2007 med teksten "Konto: Løn A, "Udbetalt d.d. 10.000 -"
Af en statuskonto fremgår bogføring af bl.a. 10.000 kr. under nævnte bilagsnummer ...50 med teksten "Udbetaling A".
Af omtalte mellemregningskonto fremgår bogføring af bl.a. debitering af 10.000 kr. den 3. oktober 2007 med teksten "Udbetalt A" under bilagsnummeret ...37 og kreditering af 10.000 kr. med teksten "Honorar A" under bilagsnummer .... På mellemregningskontoen er endvidere den 30. september 2007 krediteret 201.358,42 kr. under teksten "Fkt QL USD 38."
Af kontoudskrift fra selskabets konto i Nordea fremgår under 3. oktober 2007 kun en udbetaling af 10.000 kr. med teksten "Udbetaling kasse". Endvidere fremgår under 30. oktober 2007 udbetaling af 25.000 kr. med teksten "Bgs A mellemregn".
A´s revisor, LE, overbragte den 3. januar 2008 til SKAT bl.a. bilagsmappe for året 2007/2008.
Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår bl.a.:
"...
Ved møde med Skatteankenævnets sekretariat har klager forevist en gældsaftale mellem klager som debitor og F1-Finans på 1.000.000 kr. som er dateret den 1. november 2005.
Desuden blev der forevist en gældsaftale mellem H1 ApS som debitor og G1 A/S på 1.400.000 kr. dateret den 23. marts 2005. Ifølge aftale af den 21. marts 2006 er klager nu indtrådt som debitor i stedet for H1 ApS. Ifølge senere allonge er kreditor rettet til G2. Ifølge klager hæfter han personligt for 900.000 kr. af dette beløb.
..."
Landsskatteretten traf den 25. januar 2012 afgørelse om at stadfæste Skatteankenævnets forhøjelse af A´s løn med bl.a. de omtvistede 65.000 kr. I Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2012 anføres bl.a.:
"...
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anset klageren for at være skattepligtig som yderligere løn af 21.321 kr. i 2006 og af 82.355 kr. i 2007, jf. statsskattelovens § 4.
Skatteankenævnet bemærker, at vurderingen af bilagene i H1 ApS skal ske ud fra en vurdering af bilagenes erhvervsmæssige relevans i selskabet. I modsat fald formodes udgifterne i selskabet, som følge af interessefællesskabet med klageren, som er selskabets direktør, at være afholdt i klagerens interesse. Beløbet vil herefter være løn til klageren fra selskabet i stedet for en driftsomkostning for selskabet.
Skatteankenævnet bemærker endvidere, at klageren ikke har haft en bankkonto og har foretaget køb af forskellige varer og ydelser, som er bogført i H1 ApS. Der må derfor stilles ikke ubetydelige krav til beviserne for, at de faktiske omstændigheder er anderledes, end dokumenterne umiddelbart angiver.
...
Vedrørende honorarer
På konto for honorar er der i 2007 bogført 4 honorarudbetalinger til klageren på henholdsvis 40.000 kr. den 25. juli 2007, 20.000 kr. den 6. september 2007, 10.000 kr. den 3. oktober 2007 og 25.000 kr. den 30. oktober 2007. Klageren har faet udbetalt disse 4 beløb, som han har fået bogført som honorarer til ham selv med i alt 95.000 kr.. Disse honorarer omposteres ved afslutningen af årsregnskabet for selskabet den 23. november 2007 til at være tilbagebetaling af lån i stedet for skattepligtig løn.
Skatteankenævnet godkender ikke, hvad der tidligere var anset som skattepligtige honorarer til at være skattefri tilbagebetaling af lån. Skatteankenævnet finder, at hvis der virkelig var tale om tilbagebetaling af lån, ville beløbene ikke have været bogført som honorar til klageren.
Hertil kommer bilag ...50 på 10.000 kr., der ikke er bogført på konto for honorar. Der er tale om et udbetalingsbilag fra Nordea, og teksten på dette er "Løn A".
Det er skatteankenævnets opfattelse, at 4 af honorarudbetalingerne som er udbetalt i løbet af året er skattepligtige som løn/honorar i 2007, idet de har passeret klagers økonomi.
Vedrørende ... Honorar A af 25. juli 2007 på 40.000 kr. fremgår det ifølge den modtagne udbetalingskopi fra Nordea en reference benævnt "A mellemregning". Skatteankenævnet finder på den baggrund ikke denne udbetaling skal henregnes til en honorarindtægt for klageren. Det er herefter Skatteankenævnets opfattelse, at klageren skal beskattes af en honorarindtægt med i alt 65.000 kr. (opgjort som 105.000 kr. - 40.000 kr.)
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det må lægges til grund, at klageren som direktør i selskabet har bestemmende indflydelse i selskabet.
Til den skattepligtige indkomst henregnes, med visse undtagelser, den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.
Bevisbyrden for at der foreligger en erhvervsmæssig omkostning, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde H1 ApS´ indkomst i de indeværende indkomstår, påhviler som udgangspunkt klageren.
...
Honorarer
Det af repræsentanten anførte om, at der er tale om en bogføringsfejl, da klageren er ansat i selskabet og derfor ikke er berettiget til at modtage honorarer, medfører ikke, at klageren kan anses for at have løftet bevisbyrden over for retten. Ved afgørelsen er der bl.a. henset til, at klageren ikke har modtaget løn for sit arbejde i selskabet i 2007, men at der i månederne op til virksomhedens ophør er bogført flere større beløb, som efterfølgende omposteres som afdrag på gæld. Det ses derfor ikke tilstrækkelig godtgjort, at der er tale om en bogføringsfejl, som bevirker, at klageren ikke er skattepligtig af beløbene som løn i henhold til statsskattelovens § 4.
..."
Forklaringer
A har forklaret bl.a., at han var direktør i H1 ApS. Han blev først ejer af selskabet den sidste måned inden opløsningen af selskabet, hvor han købte selskabet for 1 dollar. Det var en amerikansk/panamansk advokat, der ejede selskabet. Skattevæsnet har fået ejerbog og dokumentation for ejerforholdet i selskabet 30 gange.
Han var som direktør eneste ansatte i selskabet.
En registrering for 90.000 kr. i løn i 2005/2006 var i anledning af hans betaling af børnepenge. Han var da i plus på mellemregningen og fik registreret betalingen hos skattevæsnet som en lønudbetaling.
Det er korrekt, at han i 2007 ikke havde en privat bankkonto. Han kørte det hele over H1 ApS´ konto, som han havde kreditkort til. Det var en måde at forenkle på.
Det var OJ som foretog bogføringen i H1 ApS. Det var en tjeneste, hun gjorde, fordi hendes mand var død, og hun kunne ikke holde ud at sidde derhjemme. Han ved ikke, hvorfor hun har bogført på honorarkontoen i stedet for på mellemregningskontoen.
En betaling af 201.358,42 kr. er en udgift vedrørende en regning, som han hæftede for, fordi han skulle betale honorar for et projekt på en tilbudsgivning til en delvis udvidelse af ...kanalen.
Han mener ikke, at et beløb på 10.000 kr. kan være udbetalt to gange samme dag.
Det er ham, der har underskrevet på udgiftsbilag ...36 og ...50. Han underskrev de bilag, som OJ lagde foran ham. Han ville ikke udbetale sig selv løn, når han havde 300.000 kr. til gode i selskabet.
Hans aflønning i 2007 skulle være det overskud, der eventuelt kom ud af selskabet.
Selskabets bilagsmateriale blev afleveret til skattevæsnet den 3. januar 2008, og han har efter den dato intet materiale haft vedrørende selskabet.
LE har forklaret bl.a., at han er statsautoriseret revisor.
Han var revisor for H1 ApS indtil selskabets lukning. Han har repræsenteret A under den administrative skattesag.
A havde ikke selv har forstand på bogholderi og havde en kvindelig freelance bogholder. Vidnet har ikke selv lavet A´s bogføring.
Vidnet foretog ompostering den 23. november 2007 fra honorarkonto til mellemregningskonto, da A sagde, at det var en fejlbogføring. Det så også mærkeligt ud, for A havde lånt til selskabet og skulle derfor have beløbene bogført på mellemregningskontoen. Hvis man konstaterer, at noget er bogført forkert, så retter man det.
Han ved ikke, hvorfor der er bogført på honorarkontoen. Det må være bogholderen, der har gjort det. Det giver skattemæssigt ingen mening at udbetalte som løn. Det ville give en ekstraskat.
Det er hans opfattelse, at der kun er udbetalt 10.000 kr. en gang den 3. oktober 2007. Også selv om der er angivet to bilagsnumre, "...37" og "...50". På mellemregningskontoen bliver der debiteret og krediteret med de 10.000 kr., så de går ud med hinanden. Bankkontoen stemmer, da den er gået i nul, hvorfor der ikke kan være sket udbetaling af 10.000 kr. yderligere over bankkontoen. De 10.000 kr. kunne ikke komme udefra, for der skulle så være en faktura eller en debitor, som har betalt 10.000 kr. uden at blive krediteret beløbet.
Der blev ikke under sagens behandling i Skatteankenævnet og Landsskatteretten bestridt, at der var en mellemregning mellem H1 ApS og A.
For Skatteankenævnet foreviste A dokumentation i form af et gældsbrev fra A til F1-Finans for at dokumentere, at A havde lånt penge til at skyde i H1 ApS. Gældsbrevet blev ikke udleveret til skattevæsnet, som ikke havde krav herpå.
Efter han oversendte materiale til skattevæsnet som det fremgår af brev af 3. januar 2008, har han ikke haft noget materiale vedrørende selskabet.
Selskabet ville overtræde skattelovgivningen ved at udbetale løn, for det var selskabet ikke registreret til.
Parternes synspunkter
A´s advokat har anført, at de 10.000 kr. kun er udbetalt en gang. Det fremgår af revisorens forklaring og af, at banken kun har udbetalt beløbet en gang. Det må afvises som spekulativt, at der skulle have været en lige så stor indtægt, som ikke er indtægtsført i selskabet.
Det må lægges til grund, at der var en mellemregning i A´s favør. Primosaldoen for mellemregningen pr. 1. juli 2007 er dokumenteret over for SKAT ved gældsbreve, ligesom A har påtaget sig personligt at betale en udgift på 201.358,42 kr.
Skattevæsnet bestred først mellemregningen, men skattevæsnet modtog dokumentation og skattevæsnet accepterede mellemregningen. Skattevæsnet har også accepteret, at en udgift på 201.358,42 kr., er medtaget, og alene den post kan dække det, der nu menes udbetalt som løn. Skattevæsnet har endvidere accepteret, at 40.000 kr. ikke var løn, idet det underliggende bilag henviste til mellemregningen. Dermed er mellemregningen accepteret. De 40.000 kr. er heller ikke omtvistet under denne sag. Skatteankenævnet har således ikke bestridt mellemregningskontoen. Og mellemregningen er også ubestridt i Landsskatterettens afgørelse.
Det er påfaldende, at man nu bestrider en mellemregning, som blev accepteret under skattemyndighedernes behandling, og som parterne var enige om. Sagsøgeren afviser ikke, at der under retssagen er mulighed for at inddrage nova, men når mellemregningen er anerkendt som sket, kan man ikke uden begrundelse bestride mellemregningen under sagen.
Den midlertidige bogføring på honorarkontoen er en åbenbar fejl, som ikke skal komme A til skade. Det giver ingen mening med så stor en mellemregning at udbetale som skattepligtig løn frem for som skattefri mellemregning. Bogføringen blev rettet af selskabet selv forinden tvangsopløsning.
Det vil være konsekvent i forhold til skattevæsnets afgørelse vedrørende en post på 40.000 kr. også at antage, at 25.000 kr., som er udbetalt med teksten "Bgs A mellemregn" vedrører mellemregningskontoen.
Også for så vidt angår de sidste 20.000 og 10.000 kr. er der tale om relativt åbenbare fejl, lavet af bogholderen, som revisoren skal kunne rette op på.
Provokationer fra Skatteministeriet skal ikke tillægges processuel skadevirkning. Skattevæsnet har fået alle sagens bilag den 3. januar 2008, og provokationerne er ikke relevante for sagens afgørelse. A er ikke tidligere blevet bedt om de bilag, som Skatteministeriet nu spørger efter. Dokumentationen har A ikke længere pligt til at opbevare, og er ikke i besiddelse heraf. Det følger af bogføringsloven, at pr. 30. juni 2012 havde A ikke pligt til at gemme bilag vedrørende saldoen for mellemregningen pr. 1. juli 2007. Der var heller ikke grund til at gemme bilag, da mellemregningen ikke var bestridt.
Skatteministeriets advokat har anført, at udbetalingerne udgør løn og derfor skal beskattes. Vedrørende 55.000 kr. er udbetalingerne uomtvistet sket, mens det er omtvistet, om der er udbetalt yderligere 10.000 kr.
A har bevisbyrden for, at der er tale om afdrag på lån. A var direktør i selskabet og må have haft bestemmende indflydelse. Opfordring til at oplyse ejerforhold er ikke imødekommet under processen. A var eneste ansatte og havde ansvaret for bogholderiet.
Betalingerne var oprindelige bogført til A som honorar, og det fremgår af de to underliggende bilag, at der var tale om løn. Det var A selv, der underskrev bilagene.
Vedrørende to andre betalinger på 10.000 kr. og 25.000 kr. mangler de underliggende bilag. De bilag har ikke været i det materiale, der er afleveret til skattevæsnet, og opfordring til at fremlægge bilagene er ikke imødekommet. A har ikke tidligere gjort gældende, at skattevæsnet skulle være i besiddelse af disse bilag.
Hvis der er rod i bogføringen, skærper det bevisbyrden.
Der er ikke ført bevis for, at der eksisterer en gæld, der kan afdrages på. Et tilgodehavende bevises ikke ved bogføringen. Det er et spørgsmål, hvordan A overførte penge til selskabet, når han ikke havde en egen konto. Når der er en sådan betydelig sammenblanding, er der et behov for at dokumentere, hvordan gælden opstod.
De gældsbreve, der er forevist Skatteankenævnet, er ikke fremlagt i sagen. Gældsbrevene er ellers bevis, omfattet af Skatteministeriets opfordringer til fremlæggelse af bevis.
Det kan godt være, at Skatteankenævnet eller Landsskatteretten tog fejl i en vurdering af, at der forelå en mellemregningskonto. Men dette påvirker ikke den foreliggende sag.
Vedrørende beløbet på 20.000 kr. foreligger der et bilag på, at der er tale om løn, og det er også først bogført som løn i selskabet. Selv hvis retten måtte vurdere, at der var en mellemregning, er der ikke ført det sikre bevis for, at de 20.000 kr. ikke udgjorde løn.
Der er udbetalt to beløb af 10.000 kr. den 3. oktober 2007, for beløbene er bogført med to forskellige bogføringsbilag. Udgiftsbilag ...37 er ikke fremlagt trods opfordring hertil, og var ikke blandt det materiale, skattevæsnet fik udleveret.
Vedrørende udbetalingen på 25.000 kr. er der fremlagt kontoudtog. Men opfordringen til at fremlægge det underliggende materiale er ikke opfyldt.
At selskabet ikke kunne udbetalte løn efter sin registrering er ikke afgørende for, om der er et skattekrav. Samtidig blev der i 2005/2006 udbetalt løn, så det viser, at der tidligere er hævet løn i selskabet. A har lavet et ret betydeligt arbejde for selskabet og har ikke modtaget løn, hvorfor det har formodningen for sig, at der var tale om betaling af løn.
At Skatteankenævnet har godkendt en udbetaling på 40.000 kr. som vedrørende mellemregningskontoen, fordi dette fremgik af det underliggende bilag, binder ikke under sagen her.
Sagen er opstartet inden udløbet af den periode, det er pligtigt at beholde bogføringsmateriale. Den manglende imødekommelse af opfordringerne må tillægges processuel skadevirkning.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten finder efter statsautoriseret revisor LE´s forklaring og ud fra den fremlagte kontoudskrift fra Nordea af 21. november 2007, samt ud fra at den foretagne bogføring stemmer hermed, at det må lægges til grund, at der den 3. oktober 2013 alene blev udbetalt en gang 10.000 kr. til A, og ikke to gange 10.000 kr. Det forhold, at de 10.000 kr. fremtræder med to forskellige bilagsnumre i bogføringen kan forklares med en ompostering, som fremgår af mellemregningskontoen.
I denne udstrækning tages sagsøgerens påstand herefter til følge.
Vedrørende de tre betalinger, som sagen herefter omfatter bemærkes indledningsvist, at Skatteministeriet ikke under nærværende sag er afskåret fra at gøre gældende, at der ikke foreligger nogen mellemregning mellem det nu opløste selskab H1 ApS og A. Der er ikke herved tale om at inddrage nye spørgsmål i sagen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder også, selv om Skatteankenævnet og Landsskatteretten forudsætningsvist har lagt et sådan mellemværende til grund, idet der ikke foreligger en sådan særlig erklæring fra skattevæsnet, at skattevæsnet ud fra andre betragtninger kan anses for bundet under retssagen til ikke at gøre anbringender gældende.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor A har været direktør i selskabet og ikke har haft selvstændig bankkonto, men har benyttet mellemregningskontoen med selskabet, som han ville benytte en egen bankkonto, er bevis for mellemregninger i selskabets favør, afgørende i skattemæssig henseende for at undgå skjulte lønudbetalinger. Udgangspunktet er derfor, at der må føres et sikkert bevis for, at en udbetaling ikke er skattepligtig.
I svarskrift af 17. september 2012 er fremsat opfordringer til at "dokumentere, hvordan selskabets påståede gæld til sagsøgeren opstod", hvilket ligger forud for ophør af pligten efter bogføringslovens § 10 til at beholde regnskabsmateriale vedrørende regnskabsåret, der løb fra 1. juli 2007. hvorefter selskabet blev opløst den 18. december 2007. Opfordringen er ikke blevet besvaret. Det fremgår af Skatteankenævnets sagsfremstilling, at der på møde med Skatteankenævnets sekretariat er forevist gældsaftaler, men disse gældsaftaler er - trods de forblev i A´s besiddelse - ikke fremlagt under denne sag.
Under disse omstændigheder, og da retten ikke antager, at dokumentation er blevet borte efter at være afleveret til SKAT den 3. januar 2008, finder retten ikke grundlag for på baggrund af sagens forløb at lette A´s bevisbyrde.
Da det således ikke bevismæssigt kan lægges til grund, at A havde et mellemværende med H1 ApS, kan der ikke ske skattefri udbetalinger til A.
Vedrørende de tre betalinger på henholdsvis 20.000 kr. af 6. september 2007, af 10.000 kr. af 3. oktober 2007 og af 25.000 kr. af 30. oktober 2007 må det herefter lægges til grund, at dette var udbetalinger til A, som ikke skulle dække udlæg for virksomheden, og som der herefter skal betales skat af, jf. statsskattelovens § 4.
Skatteministeriet frifindes derfor for denne del af A´s påstand.
Skatteministeriet har i alt væsentlighed fået medhold i sagen, og A har accepteret andre forhøjelser af sin indkomst under sagen. Der tilkendes herefter Skatteministeriet sagsomkostninger med 16.000 kr. efter sagens værdi og forløb til dækning af udgifter til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgerens, A´s, skatteansættelser vedrørende indkomståret 2007 nedsættes for så vidt angår yderligere løn med 10.000 kr.
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes i øvrigt for sagsøgerens påstand.
Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 16.000 kr.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.