Byrets dom af 23. oktober 2014 i sag BS-1198/2013-KBH

Print

Relaterede love

Renteloven

Resumé

Sag om, hvorvidt Taxinævnet i Region Hovedstadens afgørelse om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikørsel er lovlig og gyldig

Senere instans

BS-3024/2014-OLR
~DBW0F29.TMP

DOM

Afsagt den 23. oktober 2014 i sag nr. BS 32C-1198/2013:

Taxinævnet i Region Hovedstaden

Frederiksberg Rådhus

Smallegade 1

2000 Frederiksberg

mod

Sagsøgte

Adresse 1

21455 Malmö

Sverige

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 13. marts 2013, vedrører tilbagekaldelse af sagsøgtes fører-kort.

Sagsøger, Taxinævnet i Region Hovedstaden, har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligt-es at anerkende, at den ved sagsøgers brev af 17. oktober 2012 meddelte afgørelse om til-bagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikørsel er lovlig og gyldig.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 22. juni 1999 fik sagsøgte udleveret et førerkort. Dette blev tilbagekaldt den 19. juni 2000 pga. flere tilfælde af ulovlig hyresøgning. Førerkortet blev genudleveret den 9. okto-ber 2001.

Den 17. december 2002 blev sagsøgtes førerkort tilbagekaldt på ny pga. flere tilfælde af ulovlig hyresøgning. I marts 2007 blev førerkortet genudleveret til sagsøgte.

16

På et nævnsmøde den 25. september 2012 b esluttede Taxinævnet i Region Hovedstaden

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

på ny at tilbagekalde sagsøgtes førerkort indtil videre. Det er denne afgørelse sagsøgte har indbragt for retten. Denne beslutning blev meddelt sagsøgte ved brev af 17. oktober 2012 hvoraf bl.a. fremgår, at "tilbagekaldelsen af førerkortet er sket efter § 6 stk. 4, 1 og 6 i lovbekendtgørelse af 8. oktober 2009 om taxikørsel mv." Det fremgår endvidere, at tilba-gekaldelsen er sket på baggrund af klage af 23. maj 2012, klage af 17. juni 2009 samt rap-port 0152-11, 0536-09 og 0167-09 fra Taxiservice i Københavns Lufthavn.

De klager, Taxinævnet har lagt til grund for afgørelsen, er følgende:

Klage af 17. juni 2009 fra Vidne 1 og Vidne 2, hvoraf fremgår, at de klager over at sagsøgte som fører af den taxi, de havde hyret, har krænket deres blufærdighed, bl.a. at sagsøgte spurgte de 2 kvinder om de var kærester og om de ikke bare engang imellem trængte til en stor pik osv. og at han tilbød sex til den ene af kvinderne.

Taxinævnet sendte klagen til sagsøgte med anmodning om eventuelle bemærkninger, men modtog intet fra sagsøgte. Taxinævnet indskærpede sagsøgte ved skrivelse af 14. juli 2009 at han skal udvise høflig optræden når han er på arbejde som taxichauffør.

Rapport af 27. juni 2009 0167-09 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn, Vidne 3 hvoraf fremgår at den vedrører ulovlig hyresøgning den 23. juni 2009 kl. 18.45 i Københavns Lufthavn, Terminal 3, Øst, Afsætningen, og hændelsesforløbet er beskrevet således:"På ovennævnte tidspunkt på ovennævnte sted har føreren af ovennævnte køretøj søgt hyre. Føreren kørte fra afsætningen med 5 passagerer."

Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne.

Rapport af 10. december 2009 0536-09 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn, Vidne 4 hvoraf fremgår, at den vedrører forsøg på kørselsvægring den 10. december 2009 kl. 21.35 i Københavns Lufthavn, Terminal 3, Kaperrækken. "På ovennævnte dato og klokkeslæt holder ovennævnte vogn som første vogn i Kaperrækken. to passagerer hen-vender sig til chaufføren, kort tid efter ser jeg dem gå fra vognen. min kollega Tjenestenr. tager kontakt til passageren han spørger om de ikke skulle bruge en taxi, de ville gerne have en vogn til Park Inn. Undertegnede spørger chaufføren hvorfor han ikke køre med kunderne, han siger at han gav dem mulighed for at bestemme selv om de ville med taxa eller metro. Kunderne havde bedt om at blive kørt til Park Inn og ikke spurgt om der var andre muligheder. Chaufføren køre med kunderne til Park Inn."

Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne.

Rapport af 14. april 2011 0152-11 udarbejdet af Taxaservice i Københavns Lufthavn Vidne 5 hvoraf fremgår, at den vedrører Ulovlig hyresøgning den 12. april 2011 kl. 21.50 i Københavns Lufthavn, Terminalgaden ved Arkaden(ved tværvej A. "på ovennævn-te dato og klokkeslæt blev ovennævnte køretøj observeret holdende ved Terminalgaden/ Arkaden og udkørslen til Kastrup Tværvej A og søgte ulovlig hyre. Frilygten tændt."Taxinævnet sendte en kopi af rapporten til sagsøgte og indskærpede reglerne.

Klageskema fra Vidne 6 vedr. en kørsel den 15. april 2012 kl. 02.00 - 02.30 fra Nordre toldbod til Adresse 2 i By 1 hvoraf fremgår bl.a., at hun som kunde i sagsøgtes taxa havde en yderst ubehagelig oplevelse, idet chaufføren ville have betaling med det samme på 350 kr., skruer højt op for musikken gentagne gange, kører omkring 150-160

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

km/t på motorvejen, undlader at holde hænderne på rattet, kører henover to spor.

Sagsøgte har ved email af 29. juni 2012 til Taxinævnet kommenteret denne klage således: "Min indsigelse mod den beskyldning er hvis den pågældende borger har sagt til mig at hun følte sig usikrede, så er det med min lange erfaring som taxachauffør at tilkalde politi-et til at undersøge forholdene straks, bl.a. vi kører med mange påvirkede og kan være Ra-cister."

Ved skrivelse af 31. august 2012 meddelte Taxinævnet sagsøgte, at på denne baggrund ville spørgsmålet om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort blive behandlet på et møde den 25. september 2014.

Ved skrivelse af 23. oktober 2012 protesterede sagsøgte mod Taxinævnets afgørelse af 25. september 2012 om tilbagekaldelse af førerkortet og anmodede om, at sagen blev indbragt for retten.

Stævning er modtaget i retten den 13. marts 2013.

Hovedforhandling var berammet til den 3. februar 2014, hvor sagsøgte pga. sygdom ikke mødte op. Da den fremsendte lægeerklæring ikke var fyldestgørende dokumentation for lovligt forfald, blev der afsagt udeblivelsesdom den 18. februar 2014. Sagsøgte fik herefter sagen genoptaget mod sikkerhedsstillelse.

Det fremgår endvidere af sagen, at Taxiservice i Københavns lufthavn har udarbejdet rap-port vedr. sagsøgte om ulovlig hyresøgning den 6. februar 2013, samt rapport vedr. optag-ning af passagerer på taxiafsætningen den 6. juni 2013, rapport vedr. optagning af passa-gerer på taxi afsætningen den 18. juni 2013, rapport vedr. optagning af passagerer på taxi-afsætningen den 29. maj 2014, rapport vedr. forsøg på kørselsvægring den 3. juni 2014, rapport vedr. Optagning af passagerer på taxiafsætningen den 21. juni 2014.

Taxinævnet har sendt en kopi af disse rapporter til sagsøgte.

Det fremgår endvidere af sagen, at Københavns Lufthavns Taxaservice i 2012 har sendt 563 rapporter til Taxinævnet, og i 2013 427 rapporter.

Af mail af 28. august 2014 fra duty manager Person 1 i Københavns Lufthavn til sagsøgtes advokat fremgår, at "Københavns Lufthavn har indgået en aftale med taxibran-chen om, at oprette et taxiservicekorps til styring og regulering af taxitrafikken i lufthav-nen. Tilsynet ved lufthavnens taxiholdeplads udføres med det primære formål at sikre, at taxierne tildeles/tager ture i henhold til gældende taxireglement. Taxiservicemedarbejder-ne kan iht. aftalen påtale overtrædelser af gældende taxireglement, der finder sted på Luft-havnens område, og sådanne påtaler indberettes iht. aftalen til Taxinævnet med kopi til det pågældende bestillingskontor..... Der er ikke fastsat interne retningslinier omkring selve optagelse af og udfærdigelse af rapport. Rapport optages i tilfælde af overtrædelse af taxi-reglementet, som taxi-service medarbejderne er bekendt med. Selve rapportformularen er udarbejdet i samarbejde med Dansk taxinævn, Politiet."

Ved svarmail af 29. august 2014 anmodede sagsøgtes advokat om "en kopi af nævnets ma-il til jer", "kopi af den aftale, som er indgået mellem Taxiservice og nævnet", og "Jeg hører gerne, om Taxiservice foretager nogen form for registrering af de enkelte forseelser og de involverede chauffører - og da hvilken ?", samt "Jeg beder om at modtage den formular,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

som er "autoriseret" - med dokumentation for godkendelsen af nævnet og politiet, ligesom jeg atter må udbede mig underretning om, hvorvidt ikke på nogen måde skulle foreligge nogen form for vejledning omkring udførelsen af de enkelte tilsynsopgaver og udfyldelse af formular i tilslutning hertil."

Ved mail af 16. september 2014 blev advokatens mail besvaret således:"..kan jeg oplyse, at CPH ikke ha nogen dokumentation for den aftale, der er indgået med Taxinævnet, Dansk Taxi Råd og Københavns Politi i lufthavnen om rapportering af overtrædelser af ta-xi-reglementet til Taxinævnet og ikke nogen dokumentation for parternes godkendelse af selve rapporten. Vi henviser til Taxinævnet og Dansk Taxi råd. Aftalen er indgået over flere af de sædvanlige koordineringsmøder mellem de nævnte parter. ....

CPH har ikke en formel instruktion til taxiservice-medarbejderne om optagelse af rapport. Instruktion i udfyldelse af rapporten er en del af den fortrykte tekst, medarbejderne har gjort sig bekendt med taxi-reglementet, og har som en del af deres arbejdsopgaver at opta-ge rapport iht. rapportens fortrykte tekst, når der sker overtrædelser af reglementet eller CPHs datoregel. Af reglementets § 10 fremgår endvidere, at anvisninger fra CPH's taxi-service-medarbejdere skal følges. Jeg henviser i øvrigt til mail af 28. august fra Person 1.

CPH opbevarer en kopi af rapporter som er sendt til Taxinævnet i et år, hvorefter de maku-leres. Herudover sker der ingen registrering af overtrædelsen, vogn, eller chauffør."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøgte samt af vidnerne Vidne 2, Vidne 1, Vidne 6, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 10.

Sagsøgte har bl.a. forklaret, at han har været hyrevognschauffør i næsten 14 år hos forskel-lige vognmænd, de seneste 7 år hos den samme vognmand. Han har boet i Sverige i 10 år og han er gift og har 4 børn.

Ad klagen fra juni 2009 har sagsøgte forklaret, at han godt kan huske noget af episoden Han samlede de 2 kvinder op i By 2 ved 2-3-tiden. Den ene begyndte at snakke med sagsøgte, og man er så nødt til at svare kunderne pænt. Hun snakkede om alt muligt, og hun spurgte sagsøgte om hvad han sagde til, at 2 kvinder var sammen. Sagsøgte har over-hovedet ikke spurgt dem om de var kærester, og han kunne aldrig finde på at sige det, de påstår han har sagt. Man kan blive beskyldt for meget som taxachauffør. Han har overho-vedet ikke selv spurgt om hvordan 2 kvinder har sex sammen osv. han har blot svaret løst tilbage på kvindens spørgsmål. Hun blev ved med at spørge om noget privat. Den anden kvinde sagde overhovedet ikke noget. Hun blev sat af på et tidspunkt, og så kørte han vi-dere med hende der blev ved med at stille spørgsmål. Sagsøgte har overhovedet ikke sagt, at han ville have sex med hende, og han har ikke snakket om sex med hende. Det snakker han aldrig med kunderne om. Det vil han overhovedet ikke kunne finde på.

Ad rapporten vedr. den 23. juni 2009 forklarede sagsøgte, at det husker han tydeligt. De var 2 taxaer, der satte kunder af, men så var der 2 af kunderne der steg ind igen, fordi de ville til terminal 2, og så kørte sagsøgte dem videre til terminal 2. Der var ikke nogen, der sagde til sagsøgte, at det måtte han ikke.

Ad rapporten vedr. den 10. december 2009 forklarede sagsøgte, at han ikke kan huske det

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

konkret, men sagsøgte har aldrig afvist folk fra kaperrækken og har aldrig henvist kunder til metroen, for det er dårligt for forretningen, men det hænder at kunderne beder om infor-mation om hotelbusserne. Sagsøgte har aldrig afvist en tur. Der er videoovervågning på stedet, så det må kunne ses der.

Der er generelt et problem med de korte ture, fordi mange chauffører har svært ved at for-stå - de vil meget gerne have lange ture. 90% vil ikke have korte ture. Man kan risikere at holde og vente på en tur i 2 timer, og så får man en tur til 70 kr. Sagsøgte har aldrig afvist en kort tur, for der er også gode dage med lange ture.

Ad rapporten vedr. den 12. april 2011 forklarede sagsøgte, at han kan godt huske det. Det er det sted, hvor kunderne sættes af. Nogle gange kommer taxaerne til at køre derind, fordi der er turistbusser og eller mange turister/fodgængere, der spærrer vejen eller de andre ba-ner., og det er svært at vende om. Sagsøgte har ikke holdt der for at søge hyre. Frilygten kan godt slukkes manuelt. Den tænder automatisk, når en tur er afregnet med kunden. I dagtimerne kan det ikke ses, at frilygten er tændt.

Ad klagen vedr. turen den 15. april 2012 forklarede sagsøgte, at han kan tydeligt huske denne tur. Kunden sagde, at hun kun havde 350 kr. på sit dankort. Hvis det blev mere, så havde hun ikke råd til det.Hun havde det ikke så godt og ville hjem, og de aftalte, at hun skulle betale på forhånd, og det er lovligt. Sagsøgte har tit oplevet, at folk ikke har penge, når de så kommer frem. Sagsøgte slukkede taxametret de sidste 3-4 km, dvs. fra da de kom til Lyngby, for da stod taxametret allerede på 330 kr. Sagsøgte spiller kun musik, når kun-derne beder om det. Hvis han havde kørt for stærkt, hvorfor ringede hun så ikke til politiet om det ?

Ad rapporten vedr. den 6. februar 2013 forklarede sagsøgte, at han var færdig med en tur og han sad og ordnede papirerne og kvitteringen og så kom taxaservice, men sagsøgte hav-de allerede drejet vognen for at køre ud. Bon'en i bilag 22 er fra den tur, han lige havde af-sluttet kl. 17.16

Ad rapporten vedr. den 6. juni 2013 har sagsøgte forkalret, at han godt kan huske det. Sag-søgte havde en kunde i vognen og sad og lavede afregning, og da sagsøgte steg ud med kunden, stod der en kvinde, som allerede havde lagt sin kuffert ind i bagagerummet, og sagsøgte sagde til hende, at hun skulle gå hen til kaperrækken. Vidne 8, (som har skrevet rapporten) sagde til sagsøgte, at han ikke måtte smide kunden ud, fordi sagsøgte har kørep-ligt.

Det er det samme med rapporten vedr. den 18. juni 2013. Kunderne havde selv sat sig ind og så mente sagsøgte ikke, at han kunne smide kunderne ud.

Ad rapporten vedr. den 29. maj 2014 har sagsøgte forklaret, at han samlede en svensk mand op og han skulle til Kastrup. Han steg ud ved Kastrup Lufthavn og havde taget sin kuffert ud, og så spurgte han, om det var metroen, og det var det ikke, så derfor kørte sag-søgte kunden til metroen. Sagsøgte kørte herefter tilbage til rapportoptageren Vidne 9 og forklarede ham situationen, men han sagde, at det var for sent for han havde skre-vet rapporten.

Ad rapporten vedr. den 3. juni 2014 har sagsøgte forklaret, at der er nogle rækker, som kunderne skal overholde, og damen kom fra den anden side, og sagsøgte sagde så til hen-de, at hun skulle gå hen til taxaservice for at blive henvist korrekt til den rigtige taxa. Ad rapporten vedr. den 21. juni 2014 har sagsøgte forklaret, at dette kan han overhovedet

ikke huske. Nogle gange får sagsøgte først rapporten at vide 20 - 30 dage efter. Det sker tit, at kunderne kommer hen til afsætningen og sætter sig ind i taxaen. Det er et stort pro-blem om man skal smide dem ud eller ej.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

Vidne 2 har bl.a. forklaret, at hun er speditør og lægesekretær. Vedrørende sin klage fra juni 2009 bl.a. forklaret, at de havde været til en 30 års fødselsdag og de ringede efter taxaen. Det var vidnet, hendes veninde Vidne 1 og en mandlig gæst fra festen. Han satte sig på forsædet og vidnet og Vidne 1 satte sig på bagsædet. Han blev sat af i By 2 og vidnet og Vidne 1 fortsatte først til By 3 og derefter til Østerbro. På denne tur sad vidnet og Vidne 1 og snakkede, men blev hele tiden afbrudt af chaufføren, som kom med upassende bemærk-ninger, idet han spurgte om de havde kærester, hvilket de ikke svarede på, hvorefter han spurgte om de to var kærester, og hvad de foretog sig seksuelt, og om de havde prøvet en stor varm pik. Han drejede også så kraftigt, at vidnet og hendes veninde røg ind i hinanden og så spurgte chaufføren, og de kunne lide det. Det gjorde han et par gange. Da Vidne 1 blev sat af spurgte chaufføren om vidnet og Vidne 1 ikke skulle kysse hinanden farvel. Vidnet fortsatte herefter turen og så blev det værre. Da han sagde, at han havde været sin kone u-tro med en kunde, trykkede vidnet 112 på sin telefon, så den var klar til at ringe op. Da tu-ren var slut og hun skulle betale spurgte han, om han måtte slikke hende. Vidnet kan be-kræfte sin beskrivelse i sin klage af turen. De prøvede hele tiden at ignorere det for at stop-pe det, og de svarede nej til mange af tingene. Der blev ikke talt generelt om deres hold-ninger. Vidnet husker ikke, om de sagde direkte til chaufføren, at de ikke ville høre på ham. Der var ingen gensidig kommunikation; det var chaufføren der talte hele tiden. De har nok været beruset, for de havde været til 30 års fødselsdag.

Forespurgt af retsformanden bekræftede vidnet, at hun stadig i dag er påvirket ved tanken om den taxatur.

Vidne 1 har vedr. sin klage fra juni 2009 bl.a. forklaret, at hun er uddannet speditør og er nu produktchef. Det var efter en fødselsdag, at de tog en taxa; de var ikke synderlig berusede. Vidnet og Vidne 2 og fødselsdagsbarnets bror tog en taxa sammen. Broren, som sad foran på passagersædet, steg af i By 2, og turen fortsatte med vidnet og Vidne 2. He-refter begyndte chaufføren at spørge om forskellige ting, og han begyndte at tale meget u-passende og grænseoverskridende, - og vidnet er ellers ikke sart. Han spurgte om de var lesbiske, og om de var kærester, og om de brugte dildoer, og om de ikke trængte til en stor varm pik. De prøvede at ignorere det og tale videre indbyrdes, og på et tidspunkt sagde de bare ja-ja til hans spørgsmål om de var lesbiske, for ligesom at få ham til at holde op, men han fortsatte. Vidnet skrev klagen og kan vedstå indholdet. Vidnet blev sat af først, og hun var ret rystet, så hun ringede til Vidne 2 samme nat, fordi vidnet var nervøs for, om hun var kommet godt hjem. Vidnet havde spurgt Vidne 2, da vidnet steg af, om hun ikke ville med ud af taxaen. Vidnet følte sig ikke tryg. Hun er sikker på, at de sagde, at han skulle stoppe.

Vidne 6 har bl.a. forklaret, at hun læser dansk som deltidsstuderende. Natten til den 15. april 2012 havde hun været på arbejde på et diskotek på Toldboden og der holdt som sædvanlig nogle taxaer udenfor. Hun sted ind i en taxa og bad om at blive kørt til By 1, og sagde til chaufføren, at hun ville betale med dankort. Taxachaufføren bad hende om at betale på forhånd, og det indvilligede hun i, og han sagde at det kostede 350 kr. og at det var billigere, end hvis han brugte taxameter.

Vidnet sad på bagsædet til højre, og hun kunne se speedometeret og at han kørte 150-160 km/t. Hun husker ikke, om hun påpegede dette over for chaufføren. Han kørte også med den stiplede linie i midten, og han sad og trommede på rattet, så han holdt ikke med hæn-derne på rattet og mens han spillede meget høj musik. Taxmeteret stod på 320 kr. da de

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

ankom. Han har ikke nulstillet taxametret på noget tidspunkt. Vidnet kan godt genkende føreren i retten i dag.

Forespurgt om vidnet var utryg ved turen har vidnet forklaret, at hun var i hvert fald ikke begejstret og hun synes, at det var en dårlig behandling, og hun var utryg ved den høje ha-stighed og uden han holdt hænderne på rattet.

Vidne 3 har vedr. den 23. juni 2009 bl.a. forklaret, at han på det tidspunkt var sommer-hjælper hos taxaservice i lufthavnen. Rapportformularen udfyldes på skærmen. De har den ikke liggende i forvejen. Vidnet kan godt huske sin rapport og episoden. Chaufføren tog 5 passagerer med, og det var det, der fangede vidnet og hans kollegas opmærksomhed, samt det, at det skete det pågældende sted som er en afsætningsplads. Vidnet kan godt genkende sagsøgte i dag. Reglerne vedr. terminal 3 - øst er, at man kun må sætte folk af -det står på et skilt ved indkørslen. De har interne regler om, hvor man må søge hyre, og hvor man må sætte passagerer af. Vidnet husker ikke, om han har givet sagsøgte advarsler. Der gives først advarsler, og så skrives der rapport. Det at friskiltet er tændt er ensbetydende med, at så søger man hyre. Det sted, hvor man må tage kunder op, ligger lige ved siden af afsæt-ningspladsen. Der var meget travlt på det pågældende tidspunkt. Sagsøgtes frilygte har væ-ret tændt, selv om vidnet ikke har skrevet dette. Vidnet kom gående og så, at friskiltet var tændt, og at sagsøgte tog 5 passagerer ind, og det gik så hurtigt. Vidnet var der fra maj 2009 til september 2009 på fuld tid, så vidnet har ikke skrevet så mange rapporter. Vidnet har læst sin rapport inden retsmødet.

Der er nogle faste retningslinier; de ligger på Taxinævnets hjemmeside og CPH's hjemme-side. Vidnet kender den aftale, der er indgået med Taxinævnet. "Ulovlig hyresøgning" be-tyder, at man søger hyre et sted, hvor man ikke må søge hyre; der er en aftale om, at man kun må søge hyre i kaperrækken, og at det hveranden dag er de lige numre og hveranden dag de ulige numre. Det er ikke ulovlig hyresøgning hvis man sætter nogle passagerer af, og så tager nogle passagerer op fra en anden taxa. Vidnet husker, at sagsøgte holdt der som den eneste vogn. Vidnet havde set sagsøgte både før og efter. Vidnet har ikke konfronteret chaufføren med sin rapport. De bruger fotooptagelse ved nogle af episoderne. Vidnet hus-ker ikke, hvor lang tid, han observerede sagsøgte.

Vidne 4 har om den 10. december 2009 bl.a. forklaret, at han har været beskæftiget i 7 år hos Taxaservice i CPH. Ved den pågældende episode konstaterede vidnet, at passagerer satte sig ind i taxaen, den kørte og så steg passagererne ud igen. Vidnet talte med chauffø-ren som sagde, at han havde forklaret dem, at de havde mulighed for at tage en bus eller metro, og det ville de så. Passagerne oplyste imidlertid til vidnets kollega, at de ikke havde fået nogle oplysninger om, at de skulle tage bus eller metro.

Kørselsvægring er en betegnelse for, at passagerer sætter sig ind i en taxa og efterfølgende forlader taxaen igen uden kørsel. Ulovligheden består i, at chaufføren har pligt til at køre dem hen hvor de vil. Kørselsvægring sker tit. Chaufføren har måske holdt og ventet flere timer på at få en tur, og så får han måske kun en kort tur.

Vidnet kan ikke huske episoden konkret, men må henholde sig til sin rapport.

Vidne 5 har om den 12. april 2011 bl.a. forklaret, at han siden oktober har arbejdet i taxaservice i lufthavnen. Forevist sin rapport forklarede vidnet, at Arkaden/ved tværvej A er når man kører ud og frem fra terminal 2 og mod terminal 3; der er et lille hjørne hvor man ikke må standse og parkere, og taxaer må hverken holde der eller søge hyre der. Vid-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

net kan idag ikke huske episoden konkret, men hvis vidnet har skrevet det, så er det sådan. Normalt står man 2-5 minutter og kigger, inden man skriver rapport.

I de hyrevogne, vidnet har kørt, kunne friskiltet tændes og slukkes manuelt.

Arbejdet i taxaservice udføres efter reglerne i hyrevognsloven. Vidnet kender ikke noget til nogle aftaler mellem Hyrevognsnævnet - Dansk taxiråd - Dansk politi.

Vidnet husker ikke, hvor længe han observerede køretøjet ved den pågældende lejlighed. De skriver kun rapport om det, de selv har set, eller også bliver rapporten skrevet på vegne den, der har set episoden, men så er det den pågældendes tjenestenummer, der står på rap-porten.

Foreholdt sagsøgtes forklaring om episoden forklarede vidnet, at han kan ikke udelukke, at hyrevogne kommer til at køre hen et sted de ikke må. Sagsøgte holdt imidlertid hvor han ikke måtte, og han havde frilygten tændt. Det er et stort problem at taxaerne bevidst kører derhen og holder og søger hyre.

Nogle gange bruger vidnet fotoapparat; der er ingen interne regler herom. Vidnet ved ikke hvorfor han ikke har taget foto i nærværende situation, men vidnet har jo skrevet episoden ned i sin notesbog, og så går han ind og skriver det i rapporten.

Vidne 7 har om den 6. februar 2013 bl.a. forklaret, at han siden maj 2010 har arbej-det i taxaservice i CPH, hvor han holder opsyn med taxaerne og sørger for at servicere ta-xakunderne og at taxaerne overholder de regler, der gælder i lufthavnen.

Vidnet husker episoden, og da han prøvede at kontakte chaufføren, kørte denne, så vidnet skyndte sig at tage et foto at bilen så vidnet kunne se bevillingsnummeret. Chaufføren steg så ud og begyndte at råbe og skrige ukvemsord mod vidnet. Chaufføren klagede så til kun-deservice over, at vidnet havde taget et foto af bilen. Vidnet foreviste det pågældende foto. Når man holder med frilygten tændt, så søger man hyre, og det må man ikke det sted; der står også et skilt ved indkørslen om, at man kun må afsætte passagerer; man må ikke holde det sted. Der er tendens til, at chaufførerne kører derind og søger hyre, eller bliver holden-de, når de har sat passagerer af, især når de ikke kan se en servicemedarbejder i nærheden. Vidnet observerede, at sagsøgte holdt der et stykke tid, ca 5 minutter og med frilygten tændt. Da det var en lige dato, så må dem med de ulige bevillingsnumre ikke køre ind i ter-minal 3 og tage kunder, for så snyder man dem, der følger reglerne.

Det er ikke nødvendigt at skrive tidsperiode på rapporterne, for det er i det øjeblik man holder med frilygten tændt, at der er tale om ulovlig hyresøgning. Man må vel godt lige holde der og lave noget regnskab.

Chaufføren var utilfreds med, at vidnet havde taget et foto. Vidnet tror ikke, at han sagde at han ville indberette chaufføren for ulovlig hyresøgning; det fandt vidnet ikke anledning til efter sagsøgtes opførsel.

Vidne 8 har vedrørende den 6. juni 2013 bl.a. forklaret, at han har været ansat i taxaservice siden 2007. Umiddelbart kan vidnet ikke huske sine rapporter.

Forevist sin rapport vedr. den 6. juni 2013 forklarede vidnet, at kapergangen og afsæt-ningspladsen ligger lige ved siden af hinanden. Vidnet husker ikke episoden konkret. De skriver så mange rapporter.

Det sker tit, at når chaufføren har sat en kunde af, så står der allerede en ny kunde klar og venter, men den kunde må man ikke tage op. Hvis man ikke kan nå at skrive bevillings-nummer eller nummerplade ned, så tager man et foto af taxaen. Det er således ikke den en-kelte situation man fotograferer. De plejer ikke at skrive chaufførens mening om episoden

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

ned; kun hvis han har været ubehagelig.

Foreholdt sagsøgtes forklaring om episoden har vidnet forklaret, at de plejer aldrig at smi-de kunder ud af bilen. Det er vidnets erfaring, at kunderne sætter sig aldrig ind i bilen uden at de har fået tegn hertil fra chaufføren.

Forevist sin rapport vedr. den 18. juni 2013 har vidnet forklaret, at han kan ikke huske episoden. Hvis vidnet havde kontaktet chaufføren, så havde han skrevet det i sin rapport. Det fremgår ikke af vidnets rapport, at kunderne selv har sat sig ind.

Forevist sin rapport vedr. den 21. juni 2014 har vidnet forklaret, at han kan ikke huske episoden. De går ikke hen og stopper chaufføren og konfronterer ham, hvis han har en kunde i bilen. Vidnet og hans kolleger står som regel på kaperrækken, og derfra kan de se alt på afsætningspladsen. De skriver ikke, hvor længe de observerer. De skriver bare, at fø-reren har taget en kunde op. Vidnet ville aldrig smide en kunde ud, som sidder i bilen. Det sker i mange situationer, at der tages kunder op på afsætningspladsen. Det er et stort pro-blem.

Vidne 9 har om den 29. maj 2014 bl.a. forklaret, at at han er ansat i taxaservice som ferieafløser.

Vidnet så, at der på afsætningspladsen steg en passager ind i sagsøgtes taxa. Vidnet husker episoden, for sagsøgte kom hen til vidnet samme dag. Vidnet så, at der blev smidt en kuf-fert/taske ind i bagagerummet. Vidnet så ikke hvem, der åbnede bagagerummet. Vidnet stod ved kapergangen og holdt øje med afsætningspladsen. Kunden steg ind i taxaen, og den kørte, og så gik der 1½ time, og så kom sagsøgte og spurgte vidnet, om vidnet havde skrevet ham; andet sagde sagsøgte ikke. Vidnet stod 5 - 10 meter derfra; han kunne se ta-xaens nummerplade. Vidnet husker ikke, at sagsøgte skulle have sagt til ham, at kunden alligevel ikke skulle sættes af, men skulle videre, men den historie har vidnet hørt mange gange.

Vidnet har fået at vide, at man ikke må køre med kunder, der sætter sig ind på afsætnings-pladsen. Man beder så pænt kunden om at stige ud igen.

Vidnet kender taxaloven men ingen separate regler eller aftaler.

Vidne 10 har om den 3. juni 2014 bl.a. forklaret, at hun har været ansat hos taxaservice i 10 år. Vidnet kan huske episoden sådan lidt groft. Vidnet var alene på vagt, og der var en god kø af kunder til taxa. Der var flere af chaufførerne der sagde, at sagsøgte sprang dem alle sammen over, og vidnet bad dem kontakte taxanævnet. Vidnet holdt derfor lidt øje med sagsøgte, som da holdt som 1. bil. Vidnet henviste en kvindelig kunde, som sagde, at hun ikke skulle så langt, til sagsøgte, fordi han var 1. bil og hun var 1. kunde, og kvinden og sagsøgte stod og snakkede lidt, og så gik kvinden væk fra sagsøgtes vogn og længere ned ad rækken af taxaer.

Vidnet havde ingen kommunikation med sagsøgte andet end hun sagde "Hov, du glemte vist den kunde," og så tog vidnet kunde med tilbage til sagsøgte, som holdt lige ved siden af vidnet, og så kørte sagsøgte med kunden.

Dette er en almindelig forekommende begivenhed, når chaufføren synes, at turen er for kort. Der er indkørsel forbudt til afsætningspladsen, hvis man ikke har kunder med. Det er et indkørsel forbudt skilt med en undertavle hvor der står:"Kun taxi med passagerer til ter-minal 3".

Parternes synspunkter

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

Sagsøger har i påstandsdokument af 9. september 2014 anført følgende:

A.

Det gøres gældende, at der foreligger det fornødne faktiske og retlige grundlag for den om-stridte afgørelse, der derfor er lovlig og gyldig.

B.

Med hensyn til det faktiske må det lægges til grund, at sagsøgte har handlet, som det frem-går af de fremlagte skriftlige henvendelser, og at sagsøgte således har gjort sig skyldig i

a)uhøflige og upassende henvendelser med seksuelt indhold overfor ta-xi-kunder,

b)ulovlig hyresøgning,

c)kørsel med flere passagerer end godkendt for den pågældende vogn,

d)forsøg på ulovlig kørselsvægring,n

e)opkrævning af højere pris end anført på taxameteret,

f)hasarderet og ulovlig kørsel, og

g)afspilning af høj musik.

Til det faktiske grundlag for tilbagekaldelsen må endvidere henregnes de talrige tilfælde af ulovlig hyresøgning, der dannede grundlag for de to tidligere tilbagekaldelser af sagsøgtes førerkort.

C.

Med hensyn til det retlige må det lægges til grund, at disse forhold indebærer overtrædelse af en række regler indenfor taxilovgivningen, nemlig

- Reglement for taxikørsel i Storkøbenhavn § 2, 2. afsnit, om høflig

optræden (ovf. under a og g)

- dagældende bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 om taxikørsel

mv. § 26, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxi-kørsel m.v. § 26, stk. 1. (ovf. under b)

- bekendtgørelse 220/2000 § 34, stk. 1, samt bekendtgørelse 405/2012

§ 35, stk. 1 (ovf. under d)

- bekendtgørelse 405/ 2012 om taxikørsel mv. § 29, stk. 1 (ovf. under e)

- ovennævnte taxireglement § 3, 5. afsnit (ovf. under g).

Hertil kommer, at sagsøgte ikke længere må anses som kvalificeret til at udøve virksom-hed som fører af en taxi, og at han ikke længere gør det antageligt, at han kan udøve sin virksomhed som fører på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik indenfor branchen, jf. hermed taxilovens § 3, stk. 1, nr. 7.

D.

Der foreligger herefter det fornødne grundlag for at tilbagekalde sagsøgtes førerkort. Der er således tale om en række overtrædelser af regler indenfor taxilovgivningen, der op-fylder betingelserne om tilbagekaldelse i medfør af taxilovens § 6, stk. 4, jf. stk. 1. Der er sideordnet hermed tale om, at sagsøgte ikke længere opfylder de standarder, der i medfør af lovens § 3, stk. 1, nr. 7 kræves overholdt for opnåelse og udøvelse af ret til at føre taxi. Tilbagekaldelse kan derfor tillige ske med hjemmel i taxilovens § 6, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 7.

Det må indgå i bedømmelsen i skærpende retning, at sagsøgte i to tidligere tilfælde har få-et tilbagekaldt sit førerkort, og at der blandt de senere påberåbte episoder findes forhold,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

der er identiske med de, der begrundede disse tidligere tilbagekaldelser.

E.

Det bestrides, at nogen af de i materialet omhandlede episoder ligger så langt tilbage i ti-den, at de har mistet deres gyldighed som tilbagekaldelsesgrundlag. Det tilføjes, at hverken forældelseslovens bestemmelser eller straffelovens bestemmelser om gentagelsesvirkning er relevante for den bedømmelse, som skal finde sted i sagen, og som skal finde sted på grundlag af taxilovgivningens regler om tilbagekaldelse.

Sagsøger har meddelt sagsøgte en advarsel (bilag 23) som følge af episoden, bilag 20. Sag-søger ses ikke at have tilsidesat regler i den forbindelse. Således indeholder bilag 23 i for-nødent omfang en begrundelse, nemlig en henvisning til det relevante faktum og til de retsregler, der bringes i anvendelse. Der er ingen klagemuligheder efter taxiloven, men sagsøger oplyser, at episoden vil blive inddraget i nærværende sag, hvor det kan blive prø-vet, om sagsøger kan støtte ret på den. Bilag 24 – der har baggrund i en beslutning, der er foretaget af selve Nævnet – støtter dette.

Der er således ingen mangler knyttet til sagsbehandlingen vedrørende denne episode. Det har ingen betydning for sagen, om brevet er underskrevet.

Der foreligger i øvrigt ikke mangler af nogen art – herunder forvaltningsretlig – ved sagsø-gers sagsbehandling.

F.

Der foreligger ikke tilsagn af nogen art om at lade nogen af de påberåbte episoder og for-hold ude af betragtning.

Sagsøger er berettiget til at lade episoder og forhold, der indtræffer efter den trufne afgø-relse, indgå i grundlaget for tilbagekaldelsen.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 20. januar 2014 anført følgende:

Det gøres gældende, at sagsøger ikke i relation til de i stævningen og sagen i øvrigt omtal-te udsagn og påstande har dokumenteret, at de påståede indsigelser mod sagsøgtes adfærd er korrekte og af en sådan karakter, at de kan begrunde, at sagsøgtes taxikørekort skal ind-drages og med den alvorlige konsekvens, at sagsøgtes mulighed for at skaffe sig indtægt berøves ham.

Sagsøgte afviser rigtigheden af de pågældende beskyldninger mod hans embedsførelse og finder dem hverken dokumenterede eller subsidiært af en sådan karakter, at disse kan be-grunde en inddragelse af hans taxiførerkort.

Endvidere gøres det gældende, at flere af hændelserne er af ældre dato og må anses for for-ældede i relation til sagen, jfr. i øvrigt principperne i forældelsesloven og straffeloven.

For så vidt angår den af sagsøger fremlagte byretsdom, jfr. bilag 3 oplyser sagsøgte, at han var bortrejst på det tidspunkt, hvor sagen verserede og at han derfor ikke var bekendt med sagen og ikke kunne svare. Var han i 2003 blevet gjort bekendt med sagen og dennes kon-sekvenser, var han mødt op og havde gjort indsigelse. Der er tale om en udeblivelsesdom og under de givne omstændigheder burde den ikke få relevans for nærværende sag.

Sagsøgte har fremlagt nogle skrivelser fra Taxinævnet, som på den ene side fremstår som

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

breve med en udtalelse fra en sagsbehandler hos nævnet, men på den anden side og søger at foregive at være en afgørelse, truffet af nævnet. Senest har sagsøger fremlagt som bilag 23 et brev fra nævnet af 16. maj 2013, som i fremtoning blot kan opfattes som et brev med en betragtning fremsat af sagsbehandler, Person 2, der end ikke ses underskrevet.

Det fremgår endvidere af brevet, at "vi har besluttet at give dig en advarsel for din måde at udføre dit arbejde som taxachauffør". Dette må opfattes som en afgørelse i forvaltningsret-lig forstand. Afgørelsen indeholder imidlertid ingen egentlig begrundelse, der er ikke angi-vet klageadgang og det er ikke nærmere oplyst hvordan afgørelsen er truffet mv. Ifølge al-mindelige forvaltningsretlige regler kan en tilfældig sagsbehandler i Taxinævnet ikke træf-fe en sådan afgørelse. Der er reelt tale om en løs påstand og bilaget samt de øvrige lignen-de bilag må afvises som grundlag for, at kunne tilbagekalde et førerkort.

Taxinævnets beslutninger i øvrigt må i forvaltningsretlige henseende betragtes som afgø-relser. Det gøres gældende, at forvaltningslovens bestemmelser ikke er opfyldt og at afgø-relsen derfor ikke er lovlig.

Sagsøgte lever bl.a. af sit virke som taxichauffør, og man bør ikke kunne fratage en borger og hans familie deres indtægtsgrundlag på så løst et udokumenteret grundlag.

Min klient har overfor nævnet gjort opmærksom på, at han i forbindelse med den pågæl-dende episode omtalt i bilag 23 netop havde sat kunder af og havde hjulpet disse på vej i lufthavnen, da han blev opsøgt af en servicemedarbejder. Sagsøgte har fremlagt dokumen-tation for hans oplysninger i form af en taxikvittering/bon, der på klokkeslæt viser, at han netop havde afregnet med en kunde.

Sagsøgte afviser således, at nævnte ensidige og reelt udokumenterede rapporter og bilag kan danne grundlag for en inddragelse af sagsøgtes førerkort.

Sagsøgte har endvidere i påstandsdokument af 8. september 2014 anført følgende:

Det gøres nu yderligere gældende, at de forhold der beror på de nye bilag ikke skal kunne tillægges vægt, da de ikke er en del af sagen og da de videre ikke er blevet undersøgt.

Det gøres gældende, at taxiservices medvirken ikke udgør nogen former for dokumentati-on, herunder heller ikke noget bevis.

Sagsøgte fastholder i lyset af rettens accept af de nye bilag og anbringender – ufortalt hvordan de skal anvendes, som selvstændige eller supplerende grundlag for tilbagekaldelse af førerkortet – at sagen bør udsættes med henblik på yderligere undersøgelser, navnlig i relation til lufthavnens taxiservices behandling af sager der har at gøre med indberetninger vedrørende taxiers adfærd i lufthavnen.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det for behandlingen af denne sag, der i det væ-sentlige vedrører taxiservice accepterer, at sagen udsættes på, at der tilvejebringes yderli-gere undersøgelser om dette arbejde, dels i relation til de enkelte typer indberetninger med tilhørende registrering af, hvad der overhovedet er foregået med tilvejebringelse af doku-mentation for det passerede, udover den blotte udfyldelse af skemaer, hvor vejledningen i

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

denne udfyldelse, må udgøre et moment i sig selv, dels tilvejebringelse af detaljerede op-lysninger om omfanget af de enkelte indberetninger og disses konsekvenser i relation til tilbagekaldelse af førerkort, bl.a. ud fra synspunktet om, at sagsøgte i henhold til den al-mindelige forvaltningsret ikke skal stilles anderledes end andre chauffører.

I forbindelse med kravet om udsættelse af sagen, må det tillægges afgørende betydning, at de nye oplysninger i relation til taxiservice i lufthavnen er fremkommet efter, at sagen er berammet til hovedforhandling.

Ved bedømmelse af sagen, henvises til den fremgangsmåde der er fastlagt i lov om taxi-kørsel, hvor det for så vidt angår hver enkelt beslutning truffet af taxinævnet, er tilsikret chaufføren, at der kan kræves en domstolsprøvelse.

At såfremt retten tillader, at man bare kan træffe nye afgørelser i et allerede eksisterende prøvelsesforløb, er denne retsgaranti gjort illusorisk, selvom det selvfølgelig anerkendes,

at der kan være behov for en vis styring af taxiernes adfærd i lufthavnen, gøres det nu i re-lation til denne – ret afgørende – del af sagen gældende, at der er tale om rent ordensmæs-sige forhold, som ikke kan medfører en vurdering af sagsøgte, som uegnet til at optræde som taxichauffør.

Der er således ikke tale om krænkelser af publikum der kræver indgriben.

Ved bedømmelse af sagen, må det videre tillægges vægt, at der skal ske en afvejning mel-lem borgernes ret til frit at udøve næring og arbejde og det offentliges krav på regulering med heraf følgende begrænsning i mulighederne for at arbejde og tjene penge, hvilken fri-hed er udgangspunktet for et demokratisk retssamfund.

Sagsøgte har under hovedforhandlingen subsidiært nedlagt påstand om, at førerretten ind-drages for en kortere periode end besluttet af Taxinævnet.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

På grundlag af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 6's forklaringer finder retten det bevist, at sagsøgte har handlet som beskrevet i deres klager over kørslerne i juni 2009 og 15. april 2012, og retten finder, at sagsøgte herved groft har tilsidesat hensynet til kunderne og derved groft har overtrådt reglerne i taxilovgivningen og reglerne i øvrigt for god skik indenfor taxikørsel.

De enkelte rapportoptagere har afgivet forklaringer som vidner i retten om deres rapporter og de deri beskrevne episoder, og de har vedstået disse og beskrivelserne af de enkelte epi-soder.

Alle klager og rapporter har været forelagt sagsøgte og samtidig er sagsøgte blevet ind-skærpet reglerne, og sagsøgte har ikke imødegået eller forsøgt at imødegå disse rapporter førend i forbindelse med nærværende retssag.

Retten finder det herefter bevist, at sagsøgte har handlet som beskrevet i de enkelte rappor-ter, herunder rapporterne om de episoder, som Taxinævnet har lagt til grund for deres be-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

slutning.

Retten finder, at disse rapporter, som er udarbejdet af taxiservice i lufthavnen viser, at sag-søgte ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til sine kolleger, idet han ikke overholder de kollegiale regler, og at han ikke i tilstrækkeligt omfang varetager kundernes interesser, samt at sagsøgte kontinuerligt har overtrådt reglerne.

Retten finde herefter, at sagsøgte groft har tilsidesat taxilovgivningen og reglerne i øvrigt for god skik indenfor taxikørsel, og at han derfor ikke længere må anses for kvalificeret til at være indehaver af et førerkort, hvilket tillige støttes af, at der fortsat sker rapporteringer fra taxiservice om yderligere overtrædelser begået af sagsøgte til trods for nærværende sag. Betingelserne for tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort i § 6 stk. 4, 1 og 6 i lovbekendtgø-relse af 8. oktober 2009 om taxikørsel mv. er således opfyldt.

Retten finder det ikke godtgjort, at de i sagen omhandlede episoder ikke skulle kunne ind-gå i Taxinævnets tilbagekaldelsesgrundlag pga. forældelse, eller at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagsøgte har haft grund til at tro, at klagerne ikke ville blive tillagt betydning.

I øvrigt finder retten, at Taxinævnets beslutning om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort indeholder en fyldestgørende begrundelse herfor.

Da sagsøgte tidligere har fået inddraget sit førerkort 2 gange, finder retten ikke grundlag for at fastsætte en kortere periode end den af Taxinævnet fastsatte.

Sagsøger får herefter medhold i den nedlagte påstand.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift 4.000 kr., 640 kr. til dækning af vidnegodtgørelser, et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 60.000 kr. inkl. moms. Retten har ved fast-sættelsen taget hensyn til sagens omfang, forløb og udfald, samt at sagsøgte tidligere er u-deblevet under en berammet hovedforhandling.

Retten finder ikke, at der er foreligger sådanne særlige forhold, at sagsøgte skal betale ud-giften til indhentelse af notat om svensk procesret.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den ved sagsøgers brev af 17. oktober 2012 meddelte afgørelse om tilbagekaldelse af sagsøgtes førerkort til taxikør-sel er lovlig og gyldig.

Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøger betale sagens omkostninger med 64.640 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D86