Retten i Glostrup
DOM
Afsagt den 23. marts 2009 i sag nr. BS 3-167/2007:
Tryg Forsikring A/S
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
mod
G4S Security Services A/S
(tidligere Falck Securitas A/S
Roskildevej 157
2620 Albertslund
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 18. januar 2007, angår et regreskrav mod sagsøgte i anledning af et indbrud hos sagsøgers forsikringstager, Virksomhed A/S den 12. februar 2004.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte skal betale sagsøger 3.287.087,50 kr. med tillæg af rente i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 fra den 21. november 2004.
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Ved indbrudet den 12. februar 2004 hos Virksomhed A/S brød tyvene ind gennem et vindue med elektronisk og mekanisk sikring i form af et rullegit-ter og stjal 3 malerier og et fajancebord til en samlet værdi af 3,1 mio. kr.
Virksomhed A/S og Falck Securitas A/S indgik den 23. november 1998 aftale om etablering af mekanisk sikring i form af levering og montering af 11 rullegitre til en samlet pris på 72.028,00 kr. ekskl. moms. Prisen var ikke specificeret i en pris for rullegitre og en pris for montering. I forbindelse med indbrudet blev det konstateret, at rullegitrene ikke var skruet fast i bæ-rende stolper omkring vinduerne, hvorfor tyvene var i stand til at skubbe rul-legitret ind uden brug af værktøj.
Sagsøgte har under hovedforhandlingen frafaldet de anbringender, der støt-tedes på, at parterne havde aftalt eller vedtaget sagsøgtes salgs- og leverings-betingelser, der indeholder en ansvarsfraskrivelsesklausul. Sagsøgte var vi-dere enig i, at det kan lægges til grund, at der er ansvarsgrundlag og årsags-sammenhæng for sagsøgtes krav, ligesom størrelsen af kravet heller ikke har været bestridt.
Spørgsmålet i sagen er herefter alene, om der er indtrådt forældelse, herun-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D33
Side 2/7
der om kravet forældes efter købelovens § 54 eller efter § 1 i lov nr. 274 af 22. december 2008.
Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at rullegitterne blev leveret og monteret af sagsøgte i januar 1999. Virksomhed A/S reklamerede over mangler ved monteringen lige efter indbrudet ved brev af 13. februar 2004 til sagsøgte. Sagsøgte svarede i brev af 4. marts 2004 bl.a., at der ikke var reklameret rettidigt og at Virksomhed A/S, hvis man ville have påbe-råbt sig en mangel ved det leverede, skulle have gjort det inden for et år.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Person 1, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Forklaringerne er gengivet for så vidt angår den del, der er relevant for tvisten, som den er skåret til under hovedforhandlin-gen.
Person 1 har bl.a. forklaret, at han er tømrer og fabrikant af bjælke-huse. Virksomheden blev startet af hans far i slutningen af 1950'erne og i 1993 omdannet til et aktieselskab med vidnet som direktør og eneaktionær. Det er et af virksomhedens egne bjælkehuse, der anvendes som kontor, m.v. Da aftalen om mekanisk sikring blev indgået i slutningen af 1998 med sag-søgtes sikkerhedskonsulent Person 2, var det slet ikke på tale, at man selv skulle stå for monteringen af rullegitre. Sagsøgtes folk var, som Person 2 sagde, eksperter i sikring, hvorfor monteringen også skulle udføres af dem, især fordi man havde store værdier i huset.
Vidnet blev først i forbindelse med indbrudet den 12. februar 2004 klar over, at rullegitrene ikke var monteret korrekt, idet skruerne ikke var skruet ind i ydervæg eller bærende konstruktioner. Ved monteringen burde montø-ren have kunne mærke, at skruerne ikke tog rigtig fat og at der ikke var den modstand, der er normalt. Vidnet havde indtil da stolet på, at gitrene var monteret korrekt. Ved brugene af rullegitrene havde der intet været, der ty-dede på, at de ikke sad ordentlig fast. Desuden kunne man ikke se, hvad der var bag sideflankserne til rullegitrene og vidnet stolede på, at det var profes-sionelt arbejde, som der ikke var nogen grund til at kontrollere.
Vidne 1 har bl.a. forklaret, at hun har været ansat i Virksomhed A/S siden 1993 og har ansvar for salg og marketing. Hun havde ikke før ef-ter indbrudet den 12. februar 2004 nogen mistanke om, at rullegitrene var u-korrekt monterede. De blev rullet op om morgen og rullet ned igen om aften. Da man kom efter indbrudet, var det tydeligt, at rullegitret havde været lige til at skubbe ind i rummet, fordi skruerne ikke sad ordentlig fast i stolper. Skruerne fra det rullegitter, der var skubbet ind, sad og strittede i skinnerne ude i siderne.
Vidne 2 har bl.a. forklaret, at han i 40 år har virket som
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D33
Side 3/7
løsøretaksator og i den egenskab var hos Virksomhed A/S efter indbru-det den 12. februar 2004. Tyvene var kommet ind gennem et vestvendt vin-due, der var brudt op. Vinduet burde ellers have været godt sikret såvel elektronisk som mekanisk. Vidnet har i forbindelse med sin besigtigelse ta-get de billeder, der er fremlagt i sagen som bilag 3 og 4. De viser, at monte-ringen af rullegitteret ikke var korrekt, idet der ikke var skruet ind i bærende stolper eller konstruktion, men i krydsfiner og lignende mere porøst materia-le, og at nogle skruer slet ikke havde ramt ind, men sad ganske yderligt i træet. Det var det samme ved alle vinduer, således at det hele blev lavet om, da man fandt ud af, at det var så dårligt lavet og ikke gav den fornødne sik-kerhed. De nye skinner til rullegitrene blev monteret længere ud i siderne, så man var sikker på, at de blev skruet fast i stolperne og der blev anvendt læn-gere skruer. Det var ikke muligt umiddelbart at se, at rullegitrene havde væ-ret ukorrekt monteret, idet skinnerne med liste dækkede, så man ikke kunne se hvad der var skruet ind i. Før den blev lagt på, havde montøren kunne se det, ligesom der ikke kan havde været sædvanlig modstand, da skruerne blev skruet i.
Vidne 3 har bl.a. forklaret, at han er ingeniør og ansat i Alux A/S, der har beskæftiget sig med tyverisikring i mere end 20 år. Han besigtigede gerningsstedet hos Virksomhed A/S en eller to dage efter indbrudet og havde til opgave at undersøge, om den mekaniske sikring havde været i or-den. Vidnet fremkom efterfølgende med sine anbefalinger til hvordan det kunne laves om. De eksisterende rullegitre var ikke monteret godt nok. Det hang også sammen med, at konstruktionen og bygningen af bjælkehuset var noget hø. Befæstigelserne og indramningen af vinduer indvendig var sjusket udført. Skinnerne til rullegitrene var ikke skruet ordentlig fast, men det har været vanskeligt for montøren at se eller vide hvad han skruede ind i, da rul-legitrene blev sat op. Montøren har måske nok kunne mærke, om han skrue-de ind i et hulrum, men det kan være svært at vurdere og afhænger også af hvilket værktøj og hvor lange skruer, der anvendes. Det er ikke sædvanligt, at der er så meget hulrum mellem vindue og bærende stolper. Det undrede også vidnet, at han ikke kunne få tegning af huset, da han bad Person 1 om det.
De montører, man anvender til opsætning af mekanisk sikring, har gennem-gået et særlig tredages kursus, hvor man bl.a. gennemgår bygningsmæssige forhold, der kan være meget forskellige. Efter opsætning skriver montøren under på en erklæring om, at det monterede opfylder sikkerhedskravene.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgte over for Virksomhed A/S i sin tid afgav tilbud på levering og montering af mekanisk sikring, og den indgåede aftale om etablering af mekanisk sikring omfattede levering, op-sætning og installation af rullegitrene. Virksomhed A/S reklamerede ved skrivelsen af 13. februar 2004 alene over monteringen af den mekaniske sik-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D33
Side 4/7
ring, og sagsøgte har ved skrivelsen af 4. marts 2004 anerkendt både modta-gelsen af reklamationen, og at gitrene ikke har været monteret korrekt.
Det er således åbenbart, at tvisten ikke handler om selve rullegitrene, herun-der eventuelle faktiske mangler ved disse, men om monteringen af rullegit-rene.
Om aftaler, der omfatter både levering og montering, kan der fra den juridis-ke litteratur henvises til Jacob Nørager-Nielsen og Søren Theilgaard, Købe-loven med kommentarer, 2. udg. (1993), hvori det af side 51, 6. afsnit og følgende fremgår:
"C. Ved salg af ting, hvor der ikke er tvivl om, at der ville foreligge rene køb eller bestillingskøb, såfremt salgsgenstanden blev leveret i den fore-liggende skikkelse, således at køberen selv skal foretage de videre foran-staltninger med hensyn til tingen, som måtte være nødvendige, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt der snarere eller i hvert fald i et vist om-fang må siges at foreligge værksleje, såfremt sælgeren har påtaget sig at montere genstanden hos køberen, således at aftalen angår den monterede genstand i afprøvet og funktionsdygtig stand.
...
Som nævnt kan det undertiden være naturligt at opdele aftalen i to dele, således at der antages at foreligge et køb, eventuelt bestillingskøb angå-ende selve salgsgenstanden, men værksleje i forbindelse med monterin-gen....I andre tilfælde må det afgøres, hvilken del af ydelsen der fremstår som den væsentligste, ..."
Virksomhed A/S havde netop mulighed for selv at montere rullegitrene, men valgte en samlet løsning fra sagsøgte inkl. montage, idet disse overbe-viste Virksomhed A/S om, at deres ekspertise på montagen var afgøren-de for sikkerheden, jf. Virksomhed A/S' skrivelse af 13. februar 2004 til sagsøgte.
Under disse omstændigheder er det helt naturligt at opdele aftalen mellem Virksomhed A/S og sagsøgte i to dele, således at der foreligger et køb i relation til selve rullegitrene, men værksleje i forbindelse med monteringen af disse.
Også hvis det skulle afgøres, hvilken del af aftalen, der fremstår som den væsentligste, er det aldeles åbenbart, at det for en aftale om etablering af me-kanisk sikring, ikke er leveringen af rullegitre, men monteringen af disse, der er det væsentligste.
Når tvisten ikke handler om selve rullegitrene, og efter det anførte dermed heller ikke om et køb, men om monteringen af disse, og efter det anførte dermed om værksleje, finder købelovens regler, herunder dennes § 54, slet ikke anvendelse. Sagsøgte har i sit svarskrift anført, at rullegitrene ikke er et
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D33
Side 5/7
standardprodukt, idet de altid vil være tilpasset den enkelte kundes behov, hvilket netop støtter, at tvisten ikke handler om selve rullegitrene, og der-med heller ikke om et køb, men om monteringen af disse, og dermed om værksleje.
Spørgsmålet om forældelse skal herefter bedømmes alene efter forældelses-loven:
Af bestemmelsen i (den daværende) § 3 fremgår, at når fordringshaveren på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav, har været ude af stand til at gø-re sin ret gældende, regnes forældelsesfristen først fra den tid, da fordrings-haveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt.
Virksomhed A/S blev først den 12. februar 2004 bekendt med de om-stændigheder, der danner grundlag for kravet, nemlig at gitrene ikke var monteret korrekt. Endvidere burde Virksomhed A/S ikke have kendt til omstændighederne tidligere, idet der - for at benytte sagsøgtes egne ord i skrivelsen af 26. oktober 2004 til sagsøger - var tale om "skjulte fejl og mangler ved installationen".
Virksomhed A/S var altså først den 12. februar 2004 i stand til at kræve sit krav betalt, og forældelsesfristen skal derfor også først regnes fra dette tidspunkt.
Sagsøger har på den baggrund fastholdt, at det rejste regreskrav ikke er for-ældet.
Sagsøgte har gjort gældende, at aftalen om levering og montering af den mekaniske sikring må anses som en helhed, og sagsøgtes ansvar skal be-dømmes som et ansvar om erstatning i kontrakt. Sagsøgers krav er derfor forældet efter købelovens §§ 54 og 83, idet der ikke er reklameret rettidigt. Det er i den forbindelse fremhævet, at den mekaniske sikring er solgt til Virksomhed A/S, og at ejendomsretten er overgået til denne. I følge Person 1's forklaring var det slet ikke på tale, at han selv skulle stå for monteringen. Det overlod han som en naturlig del af aftalen til fagmanden.
Sagsøger har fremdraget en række citater fra Jacob Nørager-Nielsen og Sø-ren Theilgaard, Købeloven med kommentarer, 2. udg. (1993). Her overfor er bemærket, at der i kommentaren tillige er henvist til betænkning nr. 1133/ 1988 side 163, hvoraf fremgår,
salg af løsøre med monterings- eller installationspligt må som udgangs-punkt antages i det hele at blive henført under køb ...
og til citatet om opdeling af aftalen i 2 dele fremgår det ligeledes af betænk-ning nr. 1133/1988 (side 163);
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D33
Side 6/7
en opdeling bør dog ikke ske, hvis det er naturligt at opfatte den er-hvervsdrivendes samlede ydelse som en helhed, idet ydelsen i så fald og-så juridisk bør behandles under ét.
Det er i denne forbindelse bemærket, at selvom rullegitre ARJ80 er en speci-fik type, er der ikke tale om et standardprodukt, idet gitrene altid vil være til-passet den konkrete kundes behov. Det er derfor bestridt, at det som anført af sagsøger skulle være aldeles åbenbart, at det ikke er leveringen af rullegit-re men monteringen af disse, der er den væsentligste del af den samlede ydelse, og sagsøgte har i den forbindelse noteret, at sagsøgers synspunkt hel-ler ikke er nærmere underbygget eller dokumenteret.
Såfremt retten måtte finde, at sagsøgerens krav ikke er afskåret efter købelo-vens reklamationsbestemmelser, har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgerens krav er forældet i henhold til lov nr. 274 af 22/12 1908 § 1.
Det er i den forbindelse bestridt, at sagsøger kan påberåbe sig utilregnelig u-videnhed hos Virksomhed A/S med henvisning til forældelsesloven (den daværende) § 3. I den forbindelse er særligt fremhævet, at Virksomhed A/S var som producent og forhandler af bjælkehuse fagkyndig og, at monterin-gen af den mekaniske sikring fandt sted på netop ét af de bjælkehuse, som Virksomhed A/S producerede. Montøren havde ikke bedre mulighed end Person 1 for at vide, hvor de bærende stolper ved vinduerne var. Tværtimod var Person 1 og hans medarbejdere nærmest til at advare og fortælle montøren om de særlige forhold ved konstruktionen omkring vinduerne. Sagsøgte har i den forbindelse henvist til forklaringen fra ingeni-ør Vidne 3.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten finder, at aftalen af 23. november 1998 mellem Virksomhed A/S og sagsøgte om etablering af mekanisk sikring må betragtes som en helhed. Hverken aftalen eller den efterfølgende faktura indeholdt ikke en opdeling af prisen for rullegitre og prisen for montering. Det har efter bevisførelsen hel-ler ikke været på tale, at andre end sagsøgtes montører skulle stå for opsæt-ningen af rullegitrene. Det har været en naturlig del af aftalen, at sagsøgte stod for begge dele, således at man sikrede, at den mekaniske sikring opfyld-te de stillede krav til sikkerhed om at kunne holde en mulig indbrudstyv ude et bestemt antal minutter. Den ene del af aftalen kan heller anses for mere væsentlig end den anden, men levering og montering har netop været en na-turlig helhed.
Aftalen mellem Virksomhed A/S og sagsøgte må herefter betragtes som et bestillingskøb, der omfattede levering af et antal rullegitre, der skulle til-passes efter de konkrete forhold hos Virksomhed A/S, og opsætningen af dem på stedet. Købelovens § 54 finder dermed anvendelse på forholdet. Da
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D33
Side 7/7
der er reklameret for sent efter købelovens § 54, er sagsøgers krav forældet.
Af denne grund vil sagsøgte være at frifinde.
Efter omstændighederne, herunder at sagsøgte under hovedforhandlingen har frafaldet væsentlige anbringender og anerkendt ansvarsgrundlag, finder retten, at hver part bør bære egne omkostninger.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte G4S Security Services A/S (tidligere Falck Securitas A/S) frifin-des.
Sagens omkostninger ophæves.
Dommer
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D33