Byrets dom af 19. januar 2017 i sag BS 37A-618/2016

Parter

A

(Advokat Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten ved/advokatfuldmægtig Tony Sabbah)

Afsagt af Byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 2. februar 2016, vedrører spørgsmålet om sagsøgers benyttelse af sin bil bevirker, at motorkøretøjet er omfattet af registreringspligten i Danmark.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke på kontroltidspunktet den 25. marts 2013 havde pligt til at indregistrere og afgiftsberigtige den omhandlede BMW X6 med svensk registreringsnummer ...Q og stel nr. ...1 i Danmark.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det hedder i Skatteankestyrelsens kendelse af 4. november 2015:

"...

SKAT har afkrævet klageren 466.845 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter, idet SKAT har konstateret, at klagerens motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3. Klagerens motorkøretøj skulle derfor forinden benyttelsen have været afgiftsberigtiget, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 1, stk. 1 og § 20, stk. 2.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af politirapport af 25. marts 2013, at Politiet og SKAT på baggrund af en anonym anmeldelse foretog kontrol af et motorkøretøj af mærket BMW X6 med det svenske registreringsnummer ...Q kl. 16.50 på adressen Y1. Føreren af køretøjet var klageren. Klageren oplyste ifølge politirapporten, at hun boede på ovennævnte adresse sammen med NT. NT var hendes træner og de havde haft et forhold igennem de seneste 5 måneder. Klageren oplyste, at hun havde tøj samt toiletartikler på adressen. NT bekræftede, at klageren boede på førnævnte adresse, men ikke var tilmeldt adressen i Det Centrale Personregister, idet hun stadig havde sin egen gård i Sverige og havde adresse der.

SKATs afgørelse

SKAT har konstateret, at klagerens motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3, og at klagerens motorkøretøj derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1 stk. 1 og § 20, stk. 2.

SKAT har derfor opkrævet 466.845 kr. i registreringsafgift hos klageren. Beløbet er fastsat af SKATs Motorcenter.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

"[...]

Sagens faktiske forhold

Politiet har 25. marts standset køretøjet. Føreren af køretøjet var A. Køretøjet blev standset ud for adressen Y1 kl. 17.15.

Omkring brugen af køretøjet og sine forhold, forklarede A følgende.

At hun havde været i Danmark i 2 år, men at hun månedligt eller oftere var i Sverige.

At hun ikke var i et lønmodtager forhold men drev "jordbruk" med heste, en del af disse heste havde hun flyttet til Danmark og de var i træning hos NT der har en træningsstald.

Hun oplyste at hun boede sammen med NT og de havde haft en relation gennem de sidste 5 måneder. Hun kendte intet til at ingen af dem stod som tilmeldte på adressen.

Adspurgt om bilen svarede hun, at når hun var tilmeldt med bopæl i Sverige og ikke havde flyttet adresse til Danmark måtte hun gerne køre i bilen bare hun var i Sverige 1 gang om måneden.

Det var ikke hendes opfattelse at det forhold at hun boede langt størstedelen af tiden i Danmark førte til at hun fik bopæl i Danmark, når hun havde valgt at være tilmeldt i Sverige

Det var både A og NTs opfattelse at det var uden betydning af de boede sammen og at hun ligeså godt kunne have sovet ved venner eller i sin autocamper. Direkte adspurgt om hvor hun opholdt sig når hun var i Danmark var svaret samstemmende at så opholdt hun sig på Y1 og det var der hun havde sine ting.

A loggede ind på sin færge konto for at dokumentere sin månedlige rejser til Sverige oversigten bekræftede et mønster af at hun var i Sverige lidt oftere end en gang om måneden og var der et par dage af gangen.

Se politirapport (bilag 3) for nærmere om bopælsforhold.

Hun har ikke været i kontakt med SKAT omkring bilen, men har hørt reglerne, som hun beskriver dem, af andre.

Der er ikke udstedt køretilladelse af SKAT til kørsel i bilen.

På et efterfølgende møde giver A og NT bistået af deres advokat følgende supplerende forklaring.

A ejer en bopæl i Sverige, der blev fremvist billeder af stedet, og omkring brugen blev det forklaret, at det står tomt, når A ikke er i Sverige, og hendes mormor der bor i nærheden kommer og kigger til stedet.

A har været i et længerevarende forhold til en svensk håndboldspiller, de har boet sammen i Barcelona indtil 2005, hvor A flyttede hjem til Sverige. Forholdet blev først endeligt afsluttet i 2012. Hun forklarede, at forholdet ikke var afsluttet, da hun kom til Danmark i 2011.

Hun kommer til Danmark i 2011 for at få trænet nogle af sine heste af NT, der er tale om et rent professionelt forhold. De blev først kærester i slutningen af 2012, og det først er der, hun begynder at overnatte i huset i Y1. 2. Hun forklarer at hun indtil da overnattede i sin hestelastbil der også er i Danmark og som har en afdeling der er indrettet til beboelse.

A forklarer at hun i forbindelse med træning, og stævner rejser meget til mange forskellige lande, men betragter Sverige som sin base det er der hun tager hjem til.

Advokaten understregede at A ikke har et arbejde i Danmark og at hendes situation derfor adskiller sig fra de sager SKAT normalt ser på området

NT forklarer omkring boligforhold at han bor i huset i Y1 men at han også ejer et andet hus på 265 kvadratmeter som står tomt når det ikke benyttes af folk han gør forretninger med, han forklarer at når man handler heste i høje prisklasser er det vigtigt at man får en relation til hinanden og kan spise en middag eller drikke et glas rødvin sammen, i den sammenhæng har han brugt det andet hus.

SKATs observationer på bilen og øvrige oplysninger på sagen SKAT/ Politi har observeret bilen på følgende tidspunkter:

I forbindelse med kontrollen har A indsendt sine kontoudtog for 2010 - 2013

SKAT har lavet en sammentælling af hævningerne i Danmark og Sverige fra 11 juli 2011 og frem, samt lavet en opgørelse over de perioder hvor der kun er hævet i Danmark

Opgørelse over dage i Danmark fra 1. januar 2012 til og med den 25. marts 2013

Opgørelsen er foretaget ud fra de indsendte kontoudtog.

Perioderne er lavet på baggrund af hævninger i Danmark uden mellemliggende hævninger i udlandet.

I de tilfælde hvor der er et hul imellem hævninger i Danmark og hævninger i udlandet er dagene ikke talt med til antallet af dage i Danmark. Opgørelsen viser at de danske perioder udgør 252 dage i 2012.

Med udgangspunkt i standsningstidspunktet d. 25. marts 2013 udgør perioderne 231 dage inden for de sidste 12 måneder

Dage hvor der er hævet i Danmark eller Sverige.

En sammentælling af dage med hævninger i henholdsvis Danmark og Sverige viser at der siden 11. juli 2011 er 99 dage med hævninger i Sverige (heri tæller fx bestilling af færgebilletter også med fordi købet er i Svenske Kr.) og 296 dage med hævninger i Danmark.

Andre kontroloplysninger

I forbindelse med SKATs sagsbehandling, er følgende fremkommet ved navne søgning på nettet.

Blog fra en svensk ridepige (LT) der fortæller hvordan hun arbejdede for A og fulgte med hende til Danmark og begyndte at arbejde for NT Da A flyttede ned til NT. (Bilag 1)

NTs Facebook profil, Den er oprettet 18. januar 2013 og han står 24. januar som værende i forhold til A (bilag 2)

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen og som indgår i den samlede vurdering

-        A har opholdt sig i Danmark i perioder siden 11. juli 2011.

-        A er ikke tilmeldt CPR.

-        Hun bor på. Y1 når hun opholder sig i Danmark.

-        A er i et forhold til NT og bor sammen med ham.

-        Hverken A eller NT er tilmeldt på adressen Y1.

-        NT har også et andet hus hvor han er tilmeldt CPR, men det er ifølge NTs forklaring ikke der han bor

-        A har ikke lønarbejde, men opdrætter heste, de bliver trænet i forskellige lande pt. nogle i Danmark, Sverige og Norge. A kan på den baggrund ikke siges at have en fast erhvervsmæssig tilknytning til hverken Danmark eller Sverige.

-        Siden 11. juli 2011 er der 99 dage hvor der er foretaget hævninger i Sverige/ i svenske kr.

-        Siden 11. juli 2011 er der 296 dage der er foretaget hævninger i Danmark.

-        A forklarer, at hun ca. er i Sverige en gang om måneden og er der et par dage af gangen, dette mønster er underbygget af kontooplysningerne.

-        A ejer et hus i Sverige og huset står tomt når hun ikke er i Sverige.

-        A har både på kontroltidspunktet og pr 1. januar 2013 opholdt sig mere end 185 dage i Danmark i løbet af de sidste 12 måneder.

-        A er ugift og har ingen børn.

-        A har forklaret at hun først i slutningen af 2012 har indledt et personligt forhold til NT

-        A har forklaret at hun i perioden juli 2011 til slutningen af 2012 har boet i beboelsesområdet af sin hestetransporter de dage hun har opholdt sig i Danmark

-        Politiet har den 25. november 2011 modtaget oplysninger om at ...Q holder parkeret ved Y2-by Rideskole og at bilen hører hjemme i Y1 samt at det er NTs kone/kæreste der kører den.

[...]"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er registreringspligtig af sit køretøj i Danmark, hvorfor hun ikke er pligtig til at betale 466.845 kr. i registreringsafgift.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

" [...]

SAGSFREMSTILLING:

A driver selvstændigt erhvervsmæssigt hestehold med springheste fra sin ejendom i Sverige på adressen Y4. Springning er en af de mest udbredte hestesportsgrene i verden. As beskæftigelse inden for hestesportens verden indebærer, at hun rejser meget rundt til mange forskellige lande i forbindelse med træning og stævner. A har således erhvervsmæssige aktiviteter mange forskellige steder, men aktiviteterne i Sverige har dog langt det betydeligste omfang.

As hesterelaterede virksomhed består pt. af i alt 12 heste med henholdsvis 4 heste opstaldet i Sverige, 6 heste opstaldet i Danmark og 2 heste opstaldet i Tyskland.

A bor i sin ejendom i Sverige, hvor hun også er tilmeldt med bopæl. Da hun grundet sin forretning med heste er nødt til at tage ophold i andre lande, opholder hun sig i perioder ikke på sin bopæl i Sverige, men vender dog regelmæssigt tilbage hertil flere gange om måneden.

As familie og venner bor ligeledes i Sverige. Det er også As mormor, der ser efter ejendommen, når A er i udlandet. Sverige er således der, hvor A har sit varige midtpunkt for sine interesser. A betragter derfor også sin bopæl i Sverige som hendes hjem og som det sted, hvor hun har sin private tilknytning.

A har siden 2011 haft heste opstaldet hos NT, som ejer et berømt trænings- og uddannelsescenter for heste i Danmark på Y2-by Ridecenter. Stedet er særdeles kendt inden for hestesportens verden og har således besøgende fra mange forskellige lande. NT er professionel berider og har blandt andet As heste i træning hos sig, ligesom A modtager undervisning af NT. Det er almindeligt, at konkurrenceheste inden for hestesport er i træning hos en professionel berider, der kan være med til at udvikle og uddanne hesten til stævner. A betaler i den forbindelse i gennemsnit 20.000 - 30.000 kr. om måneden til NT for træning og opstaldning. Dette fremgår af regninger udstedt af Y2-by Ridecenter, hvor NT er engageret som berider, jf. bilag 2.

Der er tale om meget dyre springheste og blandt andet en avlshingst, som er i træning hos NT, hvorfor A i den anledning er meget i Danmark. Hestene er As forretning og udgør dermed hele hendes indtægtsgrundlag, hvorfor det er naturligt, at hun har vedvarende rejser til Danmark.

Nogle af As mange springstævner foregår blandt andet i Danmark, hvorfor hun i den anledning ofte opholder sig her i landet, A deltager ligeledes i mange springstævner i blandt andet Tyskland, Sverige og Norge, ligesom hun deltager i stævner i mange andre lande. A har siden 2011 haft 6 ud af sine i alt 12 heste opstaldet i Danmark. Mange af de springstævner A har deltaget i, har derfor foregået her i landet.

I slutningen af 2012 indleder A et personligt forhold til NT. Forholdet, der tidligere alene havde været rent professionelt, bliver offentliggjort af parret i 2013, som man også kan se på SKATs “screen shot" af NTs Facebook profil, hvor parret fra den 24. januar 2013 står anført som værende i et forhold.

Tidligere havde A været i et længerevarende forhold til en svensk håndboldspiller. Parret havde boet sammen i indtil 2005, hvor A flyttede hjem til Sverige. Parret var fortsat i et forhold, da A kom til Danmark i 2011 for at få trænet sine heste. Forholdet blev først endelig afsluttet i 2012.

Frem til slutningen af 2012, havde A under sine ophold i Danmark, overnattet i sin hestetransporter, der fast står i Danmark. Hestetransporteren har en afdeling, der er specielt indrettet til beboelse. Det er først da hun bliver kærester med NT, hun begynder at overnatte hos ham i hans hus på adressen Y1, når hun befinder sig i Danmark. A bor dog fortsat i sin ejendom i Sverige og det er her, hun vender hjem til. Dette fremgår ligeledes af udskrift fra As færgekort som bekræfter, at hun regelmæssigt vender hjem i Sverige, jf. bilag 3.

Ejendommen i Sverige er beliggende i naturskønne omgivelser, og den består af en privatbolig med tilhørende landbrug på Ca. 80 hektar, som er forpagtet ud. Billeder af ejendommen fremlægges i sagen som bilag 4.

Det bemærkes, at ejendommen hverken er sat til salg eller udlejet. Heller ikke det tilhørende jord til ejendommen er solgt eller sat til salg. Stedet drives derimod som sædvanligt. Det må derfor anses som utvivlsomt, at A fortsat har til hensigt at have bopæl i Sverige. A har endvidere ikke flyttet nogle af sine møbler til Danmark, hvilket man typisk vil gøre, hvis man flytter sin bopæl. A har derimod alene de væsentligste hverdagsrelevante fornødenheder i Danmark, såsom lidt tøj, hvilket absolut ikke kan statuere bopæl, ligesom hendes formueinteresser befinder sig i Sverige.

Sammen med politiet retter SKAT for første gang henvendelse til A den 25. marts 2013. A blev i den forbindelse gjort bekendt med anledningen til deres henvendelse, hvorefter SKAT foretager en afhøring af A i en patruljebil.

Det er SKATs opfattelse, at As motorkøretøj er registreringspligtig i Danmark, hvorfor SKAT afkræver A 466.845 kr. i registreringsafgift.

ANBRINGENDER:

Det er tilsyneladende SKATs opfattelse, at A har bopæl og er hjemmehørende i Danmark med henvisning til registreringsafgiftslovens § 8 og § 10, hvorfor SKAT mener, at hun er registreringspligtig her i landet af sit køretøj.

Det bestrides for det første, at A har bopæl her i landet. Det gøres i den forbindelse gældende, at A har bopæl i Sverige, hvor hun også er tilmeldt. A ejer blandt andet en stor ejendom i Sverige, hvor hun bor, når hun er hjemme i Sverige.

Det bestrides for det andet, at A må anses for hjemmehørende i Danmark, da As største erhvervsmæssige og private tilknytning er til Sverige.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den blotte anvendelse af et udenlandsk indregistreret køretøj i Danmark ikke kan medføre registreringspligt i Danmark. Da A hverken har bopæl eller må anses for hjemmehørende i Danmark, er SKATs afgørelse om registreringspligt uhjemlet og dermed ugyldig.

Motorkøretøjets registreringsafgift skal betales i det øjeblik, hvor køretøjets ejer har sit sædvanlige opholdssted i Danmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de danske afgiftsregler er underlagt EU-retten, hvilket indebærer, at de danske afgiftsregler skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Ved afgørelsen af hvordan det sædvanlige opholdssted skal bestemmes, når en person midlertidig eller permanent opholder sig og anvender et motorkøretøj i en anden medlemsstat end sit hjemland, skal der i den forbindelse henvises til EU-domstolens faste praksis inden for området.

EF-domstolen har taget stilling til problematikken i sag C-297/89, Ryborg (Præmis 19-20), jf. bilag 5. Domstolen har fastslået, at det sædvanlige opholdssted er der, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser, og at dette sted skal bestemmes ved hjælp af samtlige relevante faktiske omstændigheder.

I denne sag var der rejst tiltale mod Nicolai Christian Ryborg, der var tiltalt for at have indført et køretøj i Danmark, der var indregistreret i Tyskland, samt for at have anvendt køretøjet i Danmark uden afgiftsberigtigelse og uden at lade bilen registrere i Danmark. Det centrale i sagen var, hvor Ryborg måtte anses for at have sædvanligt opholdssted.

Det fremgår af sagens faktiske omstændigheder, at Ryborg havde meldt flytning til Tyskland, hvor han ligeledes arbejdede og havde sin bolig. Senere overnattede Ryborg, uden samtidig at have meldt flytning til Danmark og under bibeholdelse af både bolig og arbejde i Tyskland, hos en veninde i Danmark. Her overnattede Ryborg alle hverdage gennem mere end 1 år, før de danske myndigheder beslaglagde bilen.

Sagen blev forelagt EU-domstolen med henblik på at få fastlagt det sædvanlige opholdssted for en person, der befinder sig i samme faktiske situation som den tiltalte i hovedsagen. Under sine præmisser udtaler Domstolen bl.a. følgende:

“22 Det fremgår af oplysningerne til det første præjudicielle spørgsmål, at hovedsagen drejer sig om, en statsborger i medlemsstat B, der i en årrække har haft sit arbejde og sædvanligt opholdssted i medlemsstat A, og at der alene er rejst spørgsmål om hans sædvanlige opholdssted som følge af at han fra et bestemt tidspunkt og gennem mere end et år har tilbragt næsten alle nætter og weekends hos en veninde i medlemsstat B.

23      Det fremgår endvidere af det præjudicielle spørgsmål som, at den pågældende fortsat har erhvervsmæssig tilknytning til medlemsstat A og har bibeholdt sin bolig dér.

24      Herefter er det forhold, at en person gennem mere end et år overnatter hos og tilbringer weekenderne hos en veninde i medlemsstat B, ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at den pågældende har flyttet det varige midtpunkt for sine interesser til denne stat.

25      Forholdet måtte bedømmes anderledes, såfremt den pågældende bosatte sig i medlemsstat B sammen med sin veninde og dermed gav udtryk for, at han ikke ønskede at vende tilbage til medlemsstat A (jf. den førnævnte dom af 2.10.1985, Profant, præmis 27).

26      Det fremgår i øvrigt af forelæggelsesbeslutningen og af de i retsmødet afgivne indlæg, at de danske myndigheder er af den opfattelse, at Ryborg overflyttede sit sædvanlige opholdssted til Danmark den dag, da myndighederne første gang fastslog, at han overskred grænsen med en ny bil.

27      Det skal i den forbindelse bemærkes, at begrebet opholdssted efter direktiv 83/182 tjener at fastslå, om der foreligger en midlertidig indførsel af et transportmiddel. Det er at vende tingene på hovedet at lade det sædvanlige opholdssted bestemme af indførslen. Den omstændighed, at en person under sin kørsel til en anden medlemsstat fra et bestemt tidspunkt har benyttet en ny bil, er følgelig irrelevant for fastlæggelsen af den pågældendes sædvanlige opholdssted.

28      Det første præjudicielle spørgsmål skal herefter besvares med, at det sædvanlige opholdssted, jf. artikel 7, stk. 1, i direktiv 83/182, er det varige midtpunkt for en persons interesser, og at dette sted skal bestemmes ved hjælp af alle de kriterier, der er indeholdt i denne bestemmelse og under hensyn til samtlige relevante faktiske omstændigheder.

29      En statsborger i medlemsstat B, der er flyttet til medlemsstat A, hvor han har fundet arbejde og bolig, men som fra et bestemt tidspunkt og gennem mere end et år har tilbragt næsten alle nætter og weekends hos en veninde i medlemsstat B, dog under bibeholdelse af sit arbejde og sin bolig i medlemsstat A kan således ikke alene på dette grundlag anses for at have overflyttet sit sædvanlige opholdssted til medlemsstat B.

Sag C-297/89, Ryborg, præmis 22-29 regulerer præcist den problemstilling, nærværende sag drejer sig om. I sine præmisser anvender Domstolen begreberne “sædvanligt opholdssted" og “midtpunkt for interesser". Disse begreber må dog forstås i overensstemmelse med bopælsbegrebet i de danske afgiftsregler, eftersom begreberne alle er udtryk for, hvornår en person overgår fra at have taget midlertidig ophold i et andet EU-land til at være fastboende i et andet medlemsland og føre sit liv der.

Det fremgår af præmis 24, at det forhold, at en person næsten alle nætter og weekends gennem en periode på mere end 1 år overnatter hos en relation i en anden stat, ikke er tilstrækkeligt til at fastslå, at den pågældende har flyttet det varige midtpunkt for sine interesser til denne stat.

Den omstændighed, at A i året 2012 har overnattet de fleste nætter hos sin kæreste NT, er således ikke ens betydende med, at hun nu må anses for varigt at have opgivet sin bopæl i Sverige og dermed have flyttet sit sædvanlige opholdssted til Danmark.

For så vidt angår A erhvervsmæssige tilknytning til Sverige, så er det herfra, hun driver hendes faste erhvervsmæssige virksomhed med hestehold. At hendes heste lejlighedsvis i perioder står opstaldet i andre lande i forbindelse med træning ændrer ikke ved, at det faste driftssted er fra ejendommen i Sverige.

At A i slutningen af 2012 indleder et forhold til NT gør ikke, at hun pludselig må anses for hjemmehørende i Danmark. Det er imidlertid klart på baggrund af deres relation til hinanden, at A har overnattet hos NT, når hun har opholdt sig i Danmark. Dette bevirker dog på ingen måde, at hun nu må anses for at være hjemmehørende her i landet eller for at have opgivet sin bopæl i Sverige, jf. EU-domstolens præmisser i Ryborg-sagen. Hertil skal det bemærkes, at hun regelmæssigt vender hjem til bopælen i Sverige, ligesom det er her, hun tager hjem til, når hun har været til stævner i udlandet.

As største private tilknytning er ligeledes til sit hjemland Sverige. Det er i Sverige hendes mormor og øvrige familiemedlemmer befinder sig. Det er ligeledes i Sverige As nærmeste venner befinder sig. Herudover har A endvidere sin ejendom i Sverige.

As ejendom samt hendes familiemæssige og sociale relationer betyder, at As varige midtpunkt for sine interesser er i Sverige. Det er således her hun har sin base — det er her hun tager hjem til.

I Danmark har A imidlertid kun sin kæreste NT, som hun i øvrigt først indledte et forhold til i slutningen af 2012 og først offentliggjorde i 2013. A har altså sin største private tilknytning til hjemlandet Sverige, ligesom det er her, hendes formueinteresser befinder sig.

De foreliggende tilknytningspunkter til hjemlandet Sverige overstiger derfor klart de foreliggende tilknytningspunkter til Danmark, ligesom A heller ikke har nogen hensigter om at flytte til Danmark.

På den baggrund må det klart konstateres, at As bopæl er i Sverige og således i Danmark.

På side 4-5 i SKATs afgørelse, jf. bilag 1, henviser SKAT til de antal dage, A har foretaget hævninger i Danmark. Det er SKATs opfattelse, at A har foretaget i alt 252 hævninger i Danmark i år 2012, hvorfor det er SKATs vurdering, at A må anses for at have taget bopæl i Danmark. SKAT henviser i den forbindelse til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, der indeholder den såkaldte 185-dages regel.

Registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. er en implementering af direktiv 83/1 82/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler. Direktivet må således forstås i overensstemmelse med EU-domstolens og EU-kommissionens fortolkning af artiklerne i praksis. Der kan i den forbindelse henvises til fortolkende meddelelse fra kommissionen SEK (2007)169 endelig, jf. bilag 6.

I punkt 3.1. i meddelelsen fra kommissionen uddybes kravene til hvordan bopælsmedlemsstaten bestemmes. Hovedreglen i artikel 7 i direktiv 83/182 er, at det “sædvanlige opholdssted" er det sted, hvor den pågældende opholder sig i mindst 185 dage om året. Det fremgår imidlertid af kommissionens meddelelse, at denne hovedregel ikke kan stå alene, såfremt der er andre afgørende faktorer.

Ved personer med tilhørsforhold til to medlemsstater, således at der er et privat og et erhvervsmæssigt tilknytningssted, skal deres sædvanlige opholdssted fastlægges ud fra en samlet vurdering af alle relevante faktiske omstændigheder. 185-dages reglen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 må således fortolkes i overensstemmelse med kommissionens supplerende meddelelse, da meddelelsen er udtryk for gældende ret. SKAT kan således ikke udelukkende afgøre bopælsstaten ud fra 185-dages reglen, idet kommissionens meddelelse fastlægger, at der skal tages hensyn til alle relevante faktorer i sagen.

As stærkeste personlige og økonomiske forbindelse er som tidligere anført til hendes hjemland Sverige, hvorfor hun er hjemmehørende i Sverige og dermed ikke i Danmark.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at A hverken har bopæl eller er hjemmehørende i Danmark, hvorfor hun ikke er registreringspligtig af sit køretøj her i landet. SKATs afgørelse om afkrævning af registreringsafgift på i alt kr. 466.845 er således ugyldig [...]"

SKATs udtalelse

SKAT har i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt:

"[...]

SKAT bestrider ikke, at A har bevaret bopæl i Sverige.

Med en hesteforretning på 12 heste, 4 i Sverige, 6 i Danmark og 2 i Tyskland samt en ejer, der opholder sig langt størstedelen af tiden i Danmark, finder SKAT ikke, at der er belæg for at konstatere, at forretningerne i Sverige har langt det væsentlige omfang.

Det er SKAT's overbevisning, at EU-retten både direktiver og praksis er indarbejdet i registreringsbekendtgørelsen.

Sag C297/89, som der henvises til, udtaler sig ganske rigtigt om de generelle præmisser for tilknytning, disse er indarbejdet i registreringsbekendtgørelsens § 10.

Situationen i 297/89 omhandler en person som dagligt arbejder i det ene land og sover om natten hos sin kæreste i det andet. For at situationerne skulle være sammenlignelige, skulle AM dagligt arbejde i Sverige.

[...]

SKAT er ikke enig i systematikken, der beskrives ovenfor. Vurderingen omkring, hvor en person er hjemmehørende, er efter SKAT's opfattelse toleddet, og der er derfor ikke noget modsætningsforhold mellem § 8 i registreringsbekendtgørelsen, der kun udgør første led, og EU-rettens praksis.

Systematikken er efter SKAT's opfattelse som følger.

I § 8 stk. 1 og 2 tages der stilling til, om personen kan siges at have bopæl i Danmark. Her spiller tilknytningen til udlandet ingen rolle.

Har personen efter § 8 bopæl i Danmark, tages der stilling til, om personen også har bevaret bopæl i et andet land.

Hvis der både er bopæl i Danmark og et andet land, foretages der en vurdering efter § 10, der omhandler dobbeltdomicil.

§ 10 indeholder den helhedsvurdering, som klager efterspørger. [...]"

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klageren har følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"[...]

Det fastholdes, at A ikke har bopæl i Danmark efter registreringsafgiftslovens § 8. Hertil konstateres, at A bopæl er i Sverige og således ikke i Danmark.

Såfremt Landsskatteretten desuagtet måtte nå frem til, at A bopæl i Danmark, gøres det gældende, at A er hjemmehørende i Sverige efter registreringsafgiftslovens § 10.

SKAT anfører i sin udtalelse, at sagen fra EF-domstolen C-297/89 ikke kan sammenlignes med nærværende sag. Hertil anfører SKAT, at C-297/89 omhandler en person som dagligt arbejder i det ene land og sover om natten hos sin kæreste i det andet, For at situationerne skulle være sammenlignelige, skulle A efter SKATs opfattelse arbejde dagligt i Sverige.

Det er imidlertid ikke korrekt, når SKAT fastslår, at den omtalte sag ikke finder anvendelse i nærværende sag. Hertil skal henvises til Domstolens præmis 23-25, jf. bilag 5:

“23 Det fremgår endvidere af det præjudicielle spørgsmål som, at den pågældende fortsat har erhvervsmæssig tilknytning til medlemsstat A og har bibeholdt sin bolig dér.

24      Herefter er det forhold, at en person gennem mere end et år overnatter hos og tilbringer weekenderne hos en veninde i medlemsstat B, ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at den pågældende har flyttet det varige midtpunkt for sine interesser til denne stat.

25      Forholdet måtte bedømmes anderledes, såfremt den pågældende bosatte sig i medlemsstat B sammen med sin veninde og dermed gav udtryk for, at han ikke ønskede at vende tilbage til medlemsstat A (jf. den førnævnte dom af 2.10.1985, Profant, præmis 27). "

Det kan af ovennævnte præmisser fra Domstolen udledes, at afgørende for vurderingen af, hvorvidt den pågældende har overflyttet sit sædvanlige opholdssted, er, hvad den pågældende har givet udtryk for.

I den pågældende sag nåede Domstolen frem til, at Nicolai Christian Ryborg ikke havde flyttet sit sædvanlige opholdssted til Danmark, på trods af han tilbragte alle nætter hos sin kæreste i Danmark. Domstolen lagde i sin afgørelse bl.a. vægt på, at Nicolai Christian Ryborg ved at bibeholde sin bolig og arbejde i Tyskland ikke havde givet udtryk for, at han ønskede at overflytte sit sædvanlige opholdssted til Danmark.

I forhold til nærværende sag er det således afgørende, hvorvidt A må anses for hjemmehørende i Danmark, om hun har givet udtryk for, at hun ønsker at overflytte sit sædvanlige opholdssted her til landet.

Der skal i den forbindelse henvises til, at A ikke har foretaget nogen ændringer efter hun begyndte at danne par med NT. For så vidt angår arbejde, boligforhold, familie og omgangskreds, er intet ændret for A. Antallet af heste opstaldet i Danmark er ligeledes ikke blevet forøget, efter A indledte et forhold til NT. Ingenting er således forandret ud over As forhold til NT.

I forlængelse heraf gøres opmærksom på, at As ejendom med hestehold drives fuldstændigt som hidtil. Ejendommen er hverken udlejet eller blevet solgt. Endvidere har A ikke flyttet nogen af sine møbler hjem til NT i Danmark, hvilket man typisk vil gøre, hvis man flytter sammen med en partner. Møblerne befinder sig således fortsat hos A i hjemmet i Sverige.

Det eneste A har haft med til Danmark under sine besøg hos kæresten er tøj og andre diverse dagligdags fornødenheder, som man typisk vil medtage i forbindelse med ophold uden for hjemmet, hvilket i forhold til nærværende situation ikke er tilstrækkeligt til at fastslå, at A har flyttet sit varige midtpunkt for sine interesser til Danmark.

Det er tilsyneladende SKATs opfattelse, at man for at kunne anses for hjemmehørende i et land, dagligt skal vende hjem til dette for at arbejde. Det er imidlertid ikke korrekt, når SKAT anfører det som et afgørende kriterium for, hvorvidt man anses for hjemmehørende i en medlemsstat eller ej.

I den forbindelse skal der henvises til fortolkende meddelelse fra kommissionen, jf. bilag 6. Kommissionens meddelelse fastlægger, at der ved vurderingen af sædvanlige opholdssted må tages hensyn til alle relevante faktorer i sagen.

I den konkrete sag skal der henvises til, at A har bibeholdt sit hidtidige arbejde, som har sit udgangspunkt fra bopælslandet Sverige.

Dette uagtet As forhold til NT. At der på nuværende tidspunkt opholder sig i alt 8 heste i andre lande ændrer ikke ved, at det erhvervsmæssige udgangspunkt er fra ejendommen i Sverige, idet en del af det integrerende arbejde med opdræt af springheste er, at hestene i perioder uddannes i udlandet.

Fordi der i nærværende sag er tale om en speciel situation, hvor As indtægtsgrundlag — de pågældende springheste — befinder sig i forskellige lande, herunder bl.a. i Danmark, er det klart, at A ikke dagligt arbejder i Sverige. Det vil i den forbindelse imidlertid anses for urimeligt, såfremt A skal stilles ringere, fordi hun ikke dagligt arbejder det samme sted, i én medlemsstat, men derimod har erhvervsmæssige aktiviteter i mange forskellige lande, som dog drives fast fra det faste driftssted fra ejendommen i Sverige.

Det er SKATs opfattelse, at As stærkeste personlige relationer er til Danmark, idet hun hverken har kæreste, ægtefælle eller børn i Sverige. Hertil skal det bemærkes, at A heller ikke har ægtefælle eller børn i Danmark, men kun en kæreste, som hun i øvrigt først indledte et forhold til i slutningen af 2012 og først offentliggjorde i 2013.

Forud for dette tidspunkt havde A således ingen personlige interesser i Danmark. Endvidere var A på daværende tidspunkt i et forhold med en svensk professionel håndboldspiller og forholdet blev først afsluttet i 2012. På dette tidspunkt havde A således ingen personlige relationer til Danmark.

At A i dag har en vis personlig tilknytning til Danmark i form af hendes forhold til NT bestrides ikke. As personlige tilknytning er imidlertid størst til hjemlandet Sverige. Det er i Sverige A bor, har sin familie og omgangskreds, ligesom det er Sverige, hun tager hjem til, når hun vender tilbage fra diverse springstævner i udlandet.

I Danmark har A — som ovenfor anført — kun kæresten NT, hvilket i forhold til de mange stærkere relationer til Sverige medfører, at As varige midtpunkt for sine interesser er i Sverige.

De foreliggende tilknytningspunkter til Sverige overstiger klart As tilknytning til Danmark, ligesom A heller ikke har givet udtryk for, at hun ønsker at flytte fra Sverige. Det må på den baggrund klart konstateres, at A er hjemmehørende i Sverige efter registreringsafgiftslovens § 10.

[...]"

Skatteankestyrelsens afgørelse

Der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven. Det fremgår af den dagældende registreringsafgiftslovs (lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013) § 1, stk. 1.

Det følger af § 2 i lov om registrering af køretøjer, at motorkøretøjer, traktorer og knallerter skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område.

Det følger af § 7 i den dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013, at et køretøj skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer eller en bruger med bopæl eller, hjemsted her i landet.

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses i henhold til den dagældende bekendtgørelses § 8, stk. 1, for at have bopæl her i landet. Såfremt en person ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses personen i henhold til § 8, stk. 2, for at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Af SKATs opgørelse over klagerens ophold i Danmark fremgår det, at disse overstiger 185 dage inden for en periode på 12 måneder. Klageren anses på denne baggrund for at have bopæl i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Klageren har tillige bopæl i Sverige.

Det følger af den dagældende bekendtgørelses § 10, stk. 1 og 2, at i tilfælde hvor en ejer eller bruger af et køretøj, samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende at have bopæl på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

På baggrund af en samlet vurdering af klagerens tilknytning til de to lande, anses klageren herefter for at være hjemmehørende i Danmark. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at klageren har hovedparten af sit erhverv og sin hverdag her i landet, og dermed har klageren både privat og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Det oplyste om klagerens tilknytning til Sverige anses herefter ikke for at være tilstrækkeligt til at anse klageren for hjemmehørende i Sverige, jf. § 10, stk. 1.

Idet klageren anses for at have bopæl i Danmark og er bruger af køretøjet, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelse § 7, jf. § 10, stk. 1 og 2, og idet køretøjet utvivlsomt har været taget i brug på færdselslovens område, er registreringspligten, samt afgiftspligten indtrådt. Der skulle således have været svaret afgift til statskassen, jf. den dagældende registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, ligesom køretøjet skulle have været registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af NT.

Hun er født og opvokset i Sverige og er uddannet tandtekniker. Hun ejer stadig ejendommen i Sverige, som hun har ejet og købt af to omgange og senest i 2009. Det var hendes mormor og morfars gård, og hun købte den af sin moster. Bilag 5 viser foto fra og af huset, og et af fotografierne viser, at der er plads til heste.

Hun optog billederne, da hun fik at vide, at der var en sag om, hvor hun boede, og det må have været i marts 2013. Der er billeder af mad og redskaber, og ejendommen er indrettet på samme måde i dag. Hun har staldbygninger m.v. liggende lidt længere væk, og der også et gammelt hus, som hun bruger som sommerhus, men det er primitivt indrettet. Det er hendes mormor, der passer huset. Hun har altid interesseret sig for heste og fik sin første pony, da hun var 10 eller 11 år. På kontroltidspunktet havde hun 9 heste i alt, det er dyre heste, den dyreste koster 240.000 euro. Hun dyrker ridebanespringning. Hun fik mulighed for at dyrke det for arven efter sin far, hvor hun kunne købe bedsteforældrenes gård og hestene. Hun arvede pengene i 2008, hun har ikke reddet på landsholdet, men det kan være, at hun får en chance. Hun mødte NT, da hun købte en hest i 2010 hos KR. Hun begyndte at få undervisning. Det kan godt passe, at hun fik en faktura i april 2011, men det fungerede ikke godt Sverige, så derfor ville hun prøve i Danmark. Hun kørte hesten til Danmark i en stor lastbil, det er en slags autocamper. Der er en camping facilitet, hvor der kan sove indtil 8 personer, og som kostede 2.4 mio. kr. Hun var ikke kæreste med NT i den periode. Hun overnattede i bilen, hun havde fem heste med. Hestene red hos KR. De er blevet bedre ved at træne hos NT, der træner både hest og rytter. Hun blev faktureret hver måned, og det er hun fortsat med. NT har også trænet lidt i Sverige. Da hun blev standset af politiet og SKAT den 25. marts 2013 var det ubehageligt, og hun følte sig som en kriminel. Betjenten havde svært ved at forstå hende, og det hun forklarede om, at hun overnattede hos NT, men hun sagde også, at hun boede i Sverige. Hun havde tøj og toiletartikler hos NT, men hun havde ikke flyttet møbler derover. SKAT har oplyst, at hun blev observeret i længere tid, og de har ikke tidligere taget fat i hende, således vidste hun ikke, at de fulgte efter hende. I marts 2013 havde hun et forhold til NT, de var kærester. De havde kendt hinanden siden slutningen af 2012. Før hun begyndte at komme sammen med NT, sov hun i lastbilen, hun har aldrig flyttet adresse til Danmark. Hun har heller ikke dag flyttet noget bohave til Danmark. Hun har ingen børn og er ikke forlovet med NT. Hendes familie bor i Sverige, og hendes mormor bor 500 meter væk, og hendes mor bor i samme kommune. Da hun blev standset i marts, havde hun ingen fast vennekreds i Danmark. Hun havde venner i Sverige. Hendes kalender bilag 7 er udarbejdet på baggrund af hendes kontoudtog, og hun har markeret, når hun har anvendt det i Danmark og Sverige. Da hun blev stoppet, vidste hun ikke, at hun var under observation, og hun vidste ikke, at hun skulle gemme kvitteringer for at kunne dokumentere, hvor hun var henne på det pågældende tidspunkt. De dage, der ikke er udfyldt, er i april, og her har hun ikke anvendt sit kort, men det betyder ikke, at hun har været i Danmark. Hvis hun har hævet en dag i Danmark og igen nogle dage senere, kan hun godt have været i udlandet i mellemtiden, så hendes kontoudtog er ikke en logbog for, hvor hun har været perioden efter, at der er hævet et beløb. Nogle konkurrencer betaler de med kontanter. Hun har således handlet kontant, når hun har været i udlandet. Det er rigtigt, at hun har været i Sverige mindst en gang om måneden. I april 2012 var hun til konkurrence i Belgien. I april 2013 var deres forhold nødlidende, og hun tog hjem til Sverige, og det var der, hun tog sine heste med til Sverige. LT, der er nævnt i Skatteankenævnets afgørelse, var blot en pige, som gik i gymnasiet i Sverige, og som hjalp hende i fritiden. Hun fulgte også med til konkurrencer i Y5-by. Da NT spurgte, om hun kendte en, der var god til at træne, opgav hun LTs navn, men LT fulgte ikke med hende til Danmark, men hun kom selv med sin mor og en hestetrailer. Bloggen er skrevet meget senere. Hun føler, at hun har sit hjem i Sverige, hvor hun også holder højtiderne.

Hun tjener penge på at sælge heste. Hestene var i Danmark og Tyskland og faktura af 1. september 2012 fra Y2-by Ridecenter, bilag 87, og de otte heste, der er nævnt, udgjorde alle hendes heste i Danmark. Hun havde kun NT i Danmark, som hun blev kæreste med, hun var ikke venner med de, der kom i rideklubben, fordi de var jaloux, fordi hun havde muligheder for at leve, som hun gjorde. Hestene, som fremgår af fakturaen, var vel ca. 3½ mio. svenske kroner værd. Det er en risikofyldt investering. Hun havde hørt, at MD var dygtig og var blevet ham anbefalet af en på det danske hold, som NT kendte. MD var specialist på skader. Fakturaen af 31. januar 2012 vedrørte telefonisk rådgivning, og da befandt hun sig i sin bil, hun var nok i Tyskland. Hun blev behandlet den 16. Hun tog hjem til Danmark den dag. Hun er fortsat kæreste med NT

Vidnet NT har forklaret, at han har taget en rideuddannelse og er nu berider, og i 2002 har han startet sin egen virksomhed, hvor han træner heste og ryttere. Han har 37 mand ansat i virksomheden, de er fuldtidsansat. Der er nu 70 heste, som han rider hver dag. Det er både dressur og ridebanespringning. Nogle af hans forretninger vedrører køb af heste, som efterfølgende trænes hos ham. De sælger heste til USA og Norge, og han rejser selv til Norge en gang om måneden og træner. De fleste af dem, der skal træne hos ham, ankommer i bil med hesten, og de ankommer i deres udenlandske registrerede bil. De har lastbiler, hvor der er en beboelse forrest. A har også sådan en bil. Han mødte hende første gang gennem en kollega, de var 5-6 handlere og trænere. De mødtes hos KR i Y8-by. Han var ikke single på det tidspunkt, han boede med en anden i Y1 i et fælles hus. I 2011 fik han den første af As heste i træning. Han fakturerede A ligesom andre kunder. De har ikke fælles økonomi.

Den 25. marts 2013 gennemførte SKAT en kontrol en anmeldelsesrapport, og han var til stede i sin virksomhed, da han blev ringet op, at han skulle komme til sin bopæl i Y1. Han mødte en politimand, som ikke kunne forstå, at han ejede huset, men ikke boede der. Han var tilmeldt Y2-by.

Tolderne var også med. De var meget forudindtagede. De ville have ½ mio. kr., ellers beslaglagde de As bil. De ville ransage huset. De spurgte meget, og de forklarede, at A boede i Sverige, og når hun var i Danmark, sov hun i sin bil, og når hun ikke gjorde det, overnattede de der. Det er således rigtigt, at hun havde sine toiletsager der. Han har nu lejet huset ud til brug for sine kunder, og har købt et hus i nærheden af centeret. Det er ikke rigtigt, at A bor på ejendommen, hun overnatter der. Det kan godt passe, at A har holdt parkeret på det i observationsrapporten angivne sted på det angivne tidspunkt. Han vidste ikke, at A blev observeret, der er tit udlændinge, der holder på hans bopæl. Han har ikke hørt, at SKAT har taget fat i nogen af hans kunder. A har sit tøj og nødvendige ting, som man har med på ferie, hun har ikke flyttet møbler. De har ikke indrettet et fælles hjem. Han har faktureret A 20.-30.000 kr. om måneden og solgte for 4-5 mio. kr. til hende i løbet af de år, han har kendt hende. Den uddannelse, de har lavet i Danmark, er helt unik, idet hans uddannelse indeholder begge discipliner. Han uddanner hestene så, alle kan ride på dem. En stadfæstelse af afgørelsen vil have impakt på hans virksomhed. Det får således betydning for, at han kan have udenlandske kunder.

Han har lige nu ingen udenlandske kunder, der står i træning. De har flere ansatte, fordi de har udvidet deres skole. Han har ikke afskediget de ansatte, som sørgede for de udenlandske kunder. Den længste periode, de træner i, er 1½ år, og A er den kunde, han har haft længst tid i træning.

Det var paa. SJ, han talte med, da han kom til huset. Han har ikke forklaret politiet, som ellers anført i anmeldelsesrapporten, at de boede på stedet.

Han var med til nogle af stævnerne, der er anført i den fremlagte kalender. De deltager begge i de større stævner, og han underviser sine medbragte kunder. Det sker vel to gange om måneden i Skandinavien og resten af Europa

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 5. september 2016 anført følgende:

"...

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at A ikke har haft bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8, idet hun ikke har opholdt sig i Danmark i en sammenhængende periode på 185 dage, ligesom hun ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage indenfor en rullende periode på 12 måneder.

Såfremt retten - mod forventning - måtte nå frem til, at A har haft bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række overordnet gældende, at A ikke har haft hjemsted i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 10, idet det varige midtpunkt for As livsinteresser er beliggende i Sverige.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at A ikke har haft bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8.

Det kan lægges til grund i sagen, at A ikke er registreret i CPR-registeret med bopæl i Danmark, hvorfor retten kan lægge til grund, at A ikke har bopæl i Danmark efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Det gøres gældende, at A heller ikke efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 kan anses for at have haft bopæl i Danmark.

A har således hverken opholdt sig i Danmark i en sammenhængende periode på mindst 185 dage eller i mindst 185 dage indenfor en rullende periode på 12 måneder.

Til støtte herfor henvises til den som bilag 7 fremlagte opgørelse over ophold i Danmark i perioden 2011-2013. Opgørelsen understøttes af hendes løbsliste, jf. bilag 8, og hendes kontoudtog, jf. bilag 4 og bilag 9. Opgørelsen understøttes endvidere de som bilag 11-12 fremlagte fakturaer og den som bilag 13 fremlagte erklæring.

Idet A således ikke har haft bopæl i Danmark efter bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8, har der således ikke været grundlag for at pålægge A at indregistrere hendes svensk indregistrerede bil i Danmark.

A havde ikke hjemsted i Danmark

Såfremt retten - mod forventning - måtte nå frem til, at A har haft bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række gældende, at A ikke har haft hjemsted i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 10, idet det varige midtpunkt for As livsinteresser er beliggende i Sverige.

Som anført i sagsfremstillingen er A svensk statsborger og født i Sverige, hvor hun ejer en større ejendom. Hun var i hele den omhandlede periode tilmeldt med adresse på hendes bopæl, hvor hendes private ejendele, bortset fra de væsentligste hverdagsrelevante fornødenheder, også befandt sig. Hendes familie og omgangskreds befinder sig også i Sverige, og A betragter helt naturligt bopælen i Sverige som sit hjem. Det var også derfor, at hun i hele den omhandlede periode vendte regelmæssigt tilbage til bopælen i Sverige, jf. bilag 7. Tilsvarende er også hendes væsentligste formueinteresser, herunder hendes virksomhed, beliggende i Sverige.

Det gøres gældende, at det forhold, at A fandt en kæreste i Danmark, ikke medfører, at hun straks skulle indregistrere sin bil i Danmark med den afledte konsekvens, at hun kunne opkræves en registreringsafgift på ca. en halv million danske kroner.

A kunne således ikke alene som følge af overnatningerne hos NT anses for varigt at have opgivet sin bopæl i Sverige og dermed have flyttet sit midtpunkt for livsinteresser til Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at det jo kan ske, at en person finder en kæreste i et andet land, som personen har lyst til at overnatte hos, og det forekommer ganske vidtgående og uhensigtsmæssigt, om man allerede derfor skulle indregistrere og afgiftsberigtige sin bil efter de meget høje afgiftssatser i Danmark.

Kæresteforholdet må således have en vis varighed og fasthed, førend det kan medføre, at personen skal indregistrere sin bil i Danmark.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at A først blev kærester med NT i slutningen af 2012. Videre bemærkes det, at A og NT i starten af april 2013 gik fra hinanden.

Til støtte for, at As midtpunkt for livsinteresser ikke overflyttes til Danmark som følge af et kæresteforhold, henvises fra praksis til sag C-297/89, Ryborg, hvor en dansk statsborger ikke fandtes at skulle indregistrere sin bil i Danmark uanset, at han opholdt sig hos kæresten i Danmark næsten alle nætter og weekends gennem en periode på mere end et år.

Fra det beslægtede område vedrørende fastlæggelsen af den sædvanlige bopæl efter ligningslovens § 9 B henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelse af den 22. december 2014 (Landsskatterettens jr.nr. 13-6764950), hvor skatteyder ikke fandtes at have flyttet sin private bopæl, uanset at han havde overnattet hos en kæreste i København 224 gange i indkomståret 2009 og 239 gange i indkomståret 2010.

Endvidere henvises til SKM2015.412.BR vedrørende det beslægtede spørgsmål om fastlæggelsen af den sædvanlige bopæl efter ligningslovens § 9 C. I denne sag fandt retten, at skatteyder ikke havde flyttet sin sædvanlige bopæl til kærestens adresse, uanset at skatteyder i indkomståret 2008 opholdt sig mellem 2 og 5 dage om ugen hos kæresten.

I relation til ovenstående domme bemærkes det, at skatteyders midtpunkt for livsinteresser også er afgørende ved fastlæggelsen af den sædvanlige bopæl efter bestemmelserne i ligningslovens §§ 9B og 9C, jf. SKATs egen Den Juridiske Vejledning, 2016-2, afsnit C,A.4.3.3.1.1.

Det er uden betydning for den retlige vurdering af As midtpunkt for livsinteresser, at hun efterfølgende fandt sammen med NT igen, og i dag er kærester med ham. Hun kunne jo ikke på daværende tidspunkt vide, at forholdet ville udvikle sig til det, det er i dag. Der henvises i den forbindelse til tidligere omtalte SKM2015.412.BR, hvor skatteyder i 2008 ikke havde overflyttet sit midtpunkt for livsinteresser til Jylland, uanset at hun senere fik børn med kæresten i Jylland og flyttede permanent ind hos ham.

Sammenfattende gøres det således gældende, at As centrum for livsinteresser som følge af hendes meget stærke tilknytning til Sverige - måtte anses for beliggende i Sverige, hvorfor As hjemsted efter registreringsbekendtgørelsens § 10 også måtte anses for beliggende i Sverige. Der var derfor ikke grundlag for at pålægge hende at indregistrere og afgiftsberigtige hendes svensk indregistrerede bil i Danmark.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 5. september 2016 anført følgende:

"...

1. Anbringender

Køretøjet er registrerings- og registreringsafgiftspligtigt i Danmark

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at køretøjet er registrerings-og registreringsafgiftspligtigt her i landet som følge af ibrugtagningen af køretøjet i Danmark, da A i medfør af registreringsbekendtgørelsen har bopæl og er hjemmehørende i Danmark i registreringsmæssig henseende.

Registreringsafgiftspligten følger af registreringsafgiftslovens § 1. Afgiftspligten indtræder, når et køretøj tages i brug på færdselslovens område med henblik på en i det væsentlige varig anvendelse her i landet, jf. herved Højesterets dom af 16. august 2016 (sag 117/2015) - (SKM2016.608.HR)

Det følger af § 3 i den dagældende bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 (registreringsbekendtgørelsen), at et køretøj skal indregistreres og påføres nummerplader før ibrugtagning på færdselslovens område.

Ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 1, skal et køretøj alene registreres i Køretøjsregistret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet. Det følger heraf, at der skal svares registreringsafgift af køretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, beregnet af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4.

A har ikke bestridt, at hun er ejer af køretøjet, eller at det er taget i brug på færdselslovens område i perioden fra den 5. december 2011 til den 25. marts 2013.

At A har anvendt køretøjet her i landet dokumenteres desuden af politiets og SKATs observationer i perioden 5. december 2011 - 24. februar 2013.

1.2 Asbopæl

Efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, anses en person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, for at have bopæl her i landet. A var imidlertid ikke registreret i CPR-registreret med bopæl her i landet. Herefter er det afgørende efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, om A har opholdt sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

SKATs opgørelse, der fremgår af SKATs afgørelse af 4. september 2013 (bilag A, side 8) og af Skatteankestyrelsens afgørelse af 4. november 2015 (bilag 1, side 4), er udarbejdet på baggrund af hævninger i Danmark uden mellemliggende hævninger i udlandet. SKAT har derfor medtalt dage uden mellemliggende hævninger i udlandet som dage, hvor A har befundet sig i Danmark.

SKATs opgørelse viser, at A i perioden fra 9. januar 2012 til 25. marts 2013 har opholdt sig i Danmark i 252 dage, jf. bilag 1, side 4, 3. afsnit. Heraf er der 231 dage, som ligger i perioden fra den 25. marts 2012 og frem til standsningstidspunktet den 25. marts 2013.

Det må i overensstemmelse med SKATs opgørelse, som Skatteankestyrelsen har tiltrådt, lægges til grund, at A opholdt sig i Danmark de dage, hvor der ikke er foretaget mellemliggende hævninger i udlandet.

Det påhviler A at godtgøre, at hun ikke befandt sig i Danmark de pågældende dage, jf. TfS 2013, 324 (SKM2013.280.ØLR) og TfS 2015, 701 (SKM2015.452.VLR).

Denne bevisbyrde er skærpet i det foreliggende tilfælde, hvor A igennem en længere periode ikke har foretaget hævninger i andre lande end Danmark.

A har ikke fremlagt objektive kendsgerninger, der understøtter, at hun ikke opholdt sig i Danmark i de pågældende dage. A har dermed ikke løftet sin bevisbyrde.

Skatteministeriet bestrider, at kalenderen for 2012 (bilag 7) kan lægges til grund for opgørelsen over dage, hvor A har opholdt sig i Danmark. Årsagen hertil er for det første, at A ikke har talt mellemliggende perioder mellem hævningerne foretaget i Danmark med i opgørelsen over dage, hvor hun har opholdt sig i Danmark. Eksempelvis ses det af kalenderen (bilag 7, side 3), at A ikke har foretaget hævninger i andre lande end Danmark i perioden fra og med den 9. januar 2012 til og med den 10. februar 2012. A har på trods heraf ikke talt følgende dage med i opgørelsen i perioden fra den 9. januar 2012 til og med den 10. februar 2012:

15-16. januar 2012, 21-22. januar 2012, 29-30. januar 2012, 3-4. februar 2012 og 8. februar 2012.

For det andet stemmer markeringerne på kalenderen ikke overens med As kontoudtog for 2012 (bilag 9). Som eksempel herpå kan nævnes den 26. februar 2012 (bilag 7, side 3), hvor der ikke i kalenderen er foretaget nogen markering af, hvor A befandt sig denne dag. Af kontoudtoget (bilag 9, side 34) fremgår det, at der den 26. februar 2012 blev købt varer i Daglig brugsen Y6-by for kr. 425,57 (SEK 515,75). Herudover fremgår det af kalenderen (bilag 7, side 4), at A alene opholdt sig i Sverige den 24. juli 2012, mens det samtidig af kontoudtoget (bilag 9, side 44) fremgår, at der blev købt varer den 24. juli 2012 hos Spar Y6-by for henholdsvis kr. 127,31 (SEK 145,84) og kr. 181,30 (SEK 207,74). Det samme er tilfældet for så vidt angår den 30. juli 2012, hvor det af kalenderen (bilag 7, side 4) fremgår, at A alene var i Sverige denne dag, mens det af kontoudtoget (bilag 9, side 44) fremgår, at hun købte varer hos Spar Y6-by for kr. 133,13 (SEK 151,71). Af kalenderen (bilag 7, side 4) fremgår det, at A ikke for den 5. december 2012 har foretaget nogen markering af opholdsstedet. Hertil bemærkes, at det af kontoudtoget (bilag 9, side 59) fremgår, at A den 5. december 2012 købte rideudstyr for kr. 2.059, (SEK 2419,01) hos G1 i Y7-by.

Det bestrides, at bilag 11-13 godtgør, at A ikke opholdt sig i Danmark.

Bilag 11 er en faktura af 1. februar 2012 på EUR 1.000, fra KL. Af teksten på fakturaen fremgår teksten "training with 2 horses 2022 januar". Det fremgår således ikke af fakturaen, om A selv trænede med hestene i hos KL, eller om KL selv trænede hestene. Det bemærkes i øvrigt, at det af As kontoudtog fremgår, at hun den 20. januar 2012 hævede kr. 4.000, (SEK 4.815,36) i F1-bank i Y6-by, ligesom det fremgår, at hun samme dag købte varer for kr. 250,86 (SEK 302,02) hos Spar i Y6-by.

Bilag 12 er en faktura af 31. januar 2012 fra den tyske dyrlæge MD vedrørende undersøgelser/behandlinger den 15-16. januar 2012. Det bemærkes hertil, at fakturaen alene godtgør, at As hest blev behandlet den 15-16. januar 2012 og dermed ikke, at hun opholdt sig i Tyskland de pågældende dage.

Bilag 13 er en erklæring af 16. august 2016. Af erklæringen fremgår det, at A - med 4 heste - trænede hos PS i Tyskland den 16-17. november 2012. Bekræftelsen er ikke understøttet af fakturaer eller lignede og kan efter ministeriets opfattelse ikke lægges til grund.

Måtte retten finde, at bilag 13 godtgør, at A opholdt sig i Tyskland den 16-17. november 2012, er det alene 2 dage, der skal fratrækkes i SKATs opgørelse. Dermed kan det fortsat lægges til grund, at hun i perioden fra 9. januar 2012 til 25. marts 2013 har opholdt sig i Danmark i mindst 249 dage, hvoraf 229 dage ligger i perioden fra den 25. marts 2012 og frem til standsningstidspunktet den 25. marts 2013.

Hertil kommer, at SKAT i de tilfælde, hvor der er et tidsinterval imellem hævningerne i Danmark og i udlandet, ikke har talt dagene med til antallet af opholdsdage i Danmark. SKAT har således foretaget en for A lempelig opgørelse over antal opholdsdage i Danmark, da det ikke kan udelukkes, at A har opholdt sig i Danmark i mellemperioderne.

Ved vurderingen af, hvorvidt A har bopæl i Danmark efter registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, er hendes tilhørsforhold til udlandet uden betydning.

Skatteministeriet gør derfor gældende, at A på standsningstidspunktet den 25. marts 2013 havde bopæl i Danmark i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, idet hun har opholdt sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder, hvilket er det eneste kriterium i vurderingen af, hvorvidt A havde bopæl i Danmark.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor A har opholdt sig i Danmark i 251 dage sammenholdt med oplysningerne om hendes kæresteforhold med NT og opstaldningen af 6 heste i Danmark, påhviler det A at godtgøre, at hun ikke havde bopæl i Danmark på standsningstidspunktet, jf. TfS 2013, 324 (SKM2013.280.ØLR) og TfS 2015,701 (SKM2015.452.VLR).

A har ikke godtgjort, at hun ikke havde bopæl i Danmark på standsningstidspunktet.

Køretøjet skulle således have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, da det var registreringspligtigt her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 og § 7. Køretøjet er dermed også registreringsafgiftspligtigt, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

1.3  Hjemmehørende i Danmark

Skatteministeriet bestrider, at A har dobbeltdomicil efter registreringsbekendtgørelsens § 10, idet A ikke har bopæl i Sverige. Det påhviler under de foreliggende omstændigheder A at godtgøre, at hun havde dobbeltdomicil på standsningstidspunktet, jf. TfS 2013, 324 (SKM2013.280.ØLR) samt TfS 2015, 701 (SKM2015.452.VLR), og det gøres gældende, at det ikke er godtgjort.

A kan ikke anses for også at have bopæl i Sverige alene af den grund, at hun ejer og har rådighed over en privat bolig i Sverige. Der skal foretages en sædvanlig bevisbedømmelse af de foreliggende oplysninger i vurderingen af, hvorvidt A har opretholdt bopæl i Sverige. A oplyste til SKAT, da hun blev standset af politiet den 25. marts 2013, at hun månedligt eller oftere var i Sverige. Det fremgik af As færgekonto, at hun var i Sverige lidt oftere end én gang om måneden, og at hun der opholdt sig et par dage ad gangen. Henset hertil gøres det gældende, at A har opgivet sin bopæl i Sverige for at flytte til sin kæreste i Danmark, og at hun dermed alene har haft bopæl i Danmark.

Måtte retten finde det godtgjort, at A også har haft bopæl i Sverige (dobbeltdomicil), gøres det gældende, at A skal anses for at have bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, idet A må anses for hjemmehørende i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

I henhold til registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, anses en person for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Det gøres gældende, at A har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

At A har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår støttes på, at hun i kalenderåret 2012 i perioden fra 9. januar 2012 til 21. december 2012 har opholdt sig i Danmark i 247 dage, jf. opgørelsen i bilag 1, side 4, øverst.

At A har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning støttes på følgende:

Det fremgår af stævningen, side 2, 5. afsnit, at A driver selvstændig virksomhed med hestehold. Det fremgår yderligere af stævningen, side 3, 2. afsnit, at As erhvervsmæssige virksomhed udøves med 12 heste, hvoraf 6 af dem befinder sig i Danmark, 4 i Sverige og 2 i Tyskland. A har således 50 pct. af sine erhvervsaktiviteter i Danmark, mens hun alene har 33 pct. i Sverige. Hertil kommer, at det ifølge stævningen, side 3, sidste afsnit, er nogle meget dyre springheste og blandt andet en avlshingst, som er i Danmark. Dette taler for, at andelen, hvis den opgøres i økonomisk henseende, overstiger 50 pct. Derudover har A bortforpagtet det landbrug, som hører til ejendommen i Sverige, hvilket yderligere taler for, at A har flyttet sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark.

Hertil kommer, at A ifølge stævningen, side 3, sidste afsnit, tilbringer meget tid i Danmark, hvilket for det første er begrundet med, at hestene er As fulde og eneste indtægtsgrundlag, og at de er i træning hos As kæreste og samlever NT, hvilket gør det naturligt, at hun har vedvarende rejser til og ophold i Danmark. Det i stævningen, side 14, første afsnit anførte om, at hestene i Danmark kun er på "uddannelse" i en periode bestrides, idet hestene siden 2011 har været opstaldet i Danmark. Hestene var således opstaldet i Danmark på permanent basis, hvilket bekræfter, at As væsentligste erhvervsmæssige tilknytning var til Danmark. Dette understøttes også af, at A opholdt sig størstedelen af tiden med hestene i Danmark og kun opholdt sig i Sverige et par dage om måneden og endnu sjældnere i Tyskland, jf. sagsfremstillingen til SKATs afgørelse, side 5, 4. afsnit. Det forhold, at hestene angiveligt fra april 2013 blev flyttet til opstaldning i Sverige fremfor Danmark, har ikke nogen betydning, da disse heste forud for standsningen den 25. marts 2013 netop var opstaldet i Danmark. Det er således perioden før april 2013, der er relevant i denne sag i forhold til vurderingen af As erhvervsmæssige tilknytning til Danmark.

Det fremgår videre af stævningen, side 4, 5. afsnit, at A siden 2012 har været i et fast kæresteforhold med NT, og at hun reelt bor i hans hus på adressen Y1. De må således anses for samlevende. Oplysningerne om kæresteforholdet til NT understøttes endvidere af sagens øvrige oplysninger, herunder af As og NTs forklaring til politiet og SKAT i forbindelse med standsningen den 25. marts 2013. Tilsvarende faste private tilknytningsmomenter til Danmark er blevet tillagt afgørende betydning i fast dansk retspraksis om registreringspligt af udenlandsk indregistrerede køretøjer, jf. f.eks. UfR 1995.288/2H og TfS 2012, 396 (SKM2012.282.ØLR).

A anfører i replikken, side 3, 6. afsnit og side 4, 7. afsnit, at hendes forhold til NT ikke gik godt i foråret 2013, og at de blev enige om at stoppe med at være kærester i starten af april 2013.

Det fremgår dog af stævningen af 2. februar 2016, side 12, 2. afsnit, at det ikke bestrides, at A "i dag" har en vis personlig tilknytning til Danmark i form af kæresten, NT.

Videre fremgår det i stævningen, side 12, 3. afsnit, at A siden ultimo 2012 indimellem har overnattet hos NT.

Hertil kommer, at det af mødereferat af 11. august 2015 fra et møde i Skatteankestyrelsen fremgår, at As kæreste, NT, også deltog i mødet, ligesom han i øvrigt omtales som As kæreste i mødereferatet. Mødereferatet er sendt til As advokat. Hverken A eller hendes advokat har fundet anledning til at fremkomme med indsigelser vedrørende dette forhold.

Det af A anførte om, at hun og NT afsluttede forholdet i april 2013, er således ikke i overensstemmelse de foreliggende oplysninger/materiale i sagen.

Det fastholdes på den baggrund, at A har haft en privat tilknytning til Danmark som følge af kæreste og samlivsforholdet med NT, uanset om A og NT reelt afsluttede forholdet i april 2013. Længden af et forhold er ikke afgørende for, om A havde en privat tilknytning til Danmark. Afgørende er, om A var kærester med en herboende person, som hun igennem en længere periode kontinuerligt overnattede hos og som var én af årsagerne til hendes ophold i Danmark.

Det i stævningen, side 12, 6. afsnit anførte om, at As personlige og erhvervsmæssige tilknytning til Sverige er langt stærkere end hendes tilknytning til Danmark, bestrides. Det forhold, at A fortsat var tilmeldt adressen i Sverige, og at hendes familie og omgangskreds befandt sig i Sverige, kan ikke føre til, at hendes private og erhvervsmæssige tilknytning er større til Sverige end til Danmark. Det skal i den forbindelse desuden fremhæves, at A ikke var samboende med familie i Sverige.

Selv hvis det lægges til grund, at A har flere familiemedlemmer og venner i Sverige end i Danmark, kan det heller ikke føre til, at hendes private tilknytning er større til Sverige end til Danmark. Afgørende for den private tilknytning er karakteren af relationen og ikke antallet af personer i de pågældende lande. Det forhold, at hun har opholdt sig i Danmark i 247 dage inden for et kalenderår taler i sig selv for, at karakteren af forholdet til NT medførte, at A havde størst privat tilknytning til Danmark.

Det har i øvrigt ingen betydning for vurderingen af, hvor A måtte have registreret sig i CPR-registret, idet der skal lægges vægt på de faktiske forhold, jf. herved UfR 1995.288/2 H.

Med andre ord er årsagen til, at A har opholdt sig i Danmark i 247 dage inden for et kalenderår, at størstedelen af hendes heste og dermed væsentligste formueinteresser befandt sig i Danmark (erhvervsmæssig tilknytning), og at hun var i et kæresteforhold med NT, som hun boede ved (privat tilknytning).

Skatteministeriet forstår As henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014 (j.nr. 13-6764950) og SKM2015.412.BR i replikken, side 4, sidste afsnit - side 5, 2. afsnit, som en henvisning til støtte for, at et kæresteforhold ikke er tilstrækkelig til at statuere en personlig tilknytning i registreringsafgiftsmæssig henseende.

As udlægning af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2014 (j.nr. 13-6764950) bestrides. Landsskatteretten lagde i afgørelsen vægt på, at klageren i mange år havde boet i sin lejlighed i (by1), hvor klageren fortsat boede. Landsskatteretten fandt endvidere, at skatteyderens ophold hos kæresten var begrundet i arbejde på Sjælland, og at opholdene hos kæresten ikke kunne føre til, at skatteyderen havde bopæl hos kæresten.

Landsskatteretten lagde således afgørende vægt på, at årsagen til overnatningerne/opholdene var, at klageren skulle arbejde på Sjælland, og dermed var årsagen ikke, at klageren havde opgivet sin hidtidige bopæl i (by1) for at flytte ind hos kæresten på Sjælland. Afgørelsen har derfor ikke relevans for vurderingen af den private tilknytning i denne sag.

Det bestrides ligeledes, at SKM2015.412.BR (TfS 2015, 650) har relevans for vurderingen af, hvorvidt et kæresteforhold kan medføre, at en person har en privat tilknytning til et bestemt land. Dommen vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen i den pågældende sag havde dokumenteret befordringen til og fra arbejdet. Skatteministeriet gjorde blandt andet gældende, at skatteyderen ikke havde bopæl i Kolding, bl.a. på grund af et lavt elforbrug i skatteyderens lejlighed. Om baggrunden for det lave elforbrug forklarede skatteyderen, at hun i den pågældende periode arbejdede meget, og at hun i øvrigt opholdt sig 2 til 5 dage om ugen hos sin kæreste i Jylland. Under henvisning hertil fandt retten, at der ikke kunne lægges afgørende vægt på oplysningerne om det lave elforbrug. Skatteministeriet gjorde i øvrigt ikke gældende, at skatteyderen havde bopæl hos kæresten i Jylland.

Det bestrides, at registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 4, finder anvendelse i sagen, idet A havde privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted (Danmark).

Måtte retten finde, at bestemmelsen finder anvendelse, gøres det gældende, at A havde den private tilknytning til Danmark som følge af kæresteforholdet med NT, hvilket også understøttes af, at hun opholdt sig 247 dage inden for kalenderåret 2012. A er i øvrigt heller ikke regelmæssigt vendt tilbage til Sverige, hvilket ifølge ordlyden vejledende er mindst to gange om måneden, da A selv har oplyst, at hun tog til Sverige ca. én gang om måneden, hvilket også understøttes af hendes kontooplysninger.

1.4  Forholdet til EU-retten

Til det i stævningen, side 12, 4. afsnit, anførte vedrørende Kommissionens meddelelse SEK (2007) 169 (bilag 6), gøres det gældende, at det ikke udelukkende er 185-dageskriteriet, der tages i betragtning, men også om opholdet på mere end 185 dage er begrundet i privat og erhvervsmæssig tilknytning til det pågældende land.

EU-Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne frit kan udøve beføjelsen til at pålægge afgifter på køretøjer under overholdelse af EU-retten, ligesom EU-Domstolen har fastslået, at det står medlemsstaterne frit for at fordele denne beføjelse mellem sig på grundlag af kriterier som eksempelvis det område, hvorpå køretøjet anvendes eller førerens bopæl, jf. herved EU-Domstolens dom i sag C-451/99, Cura Anlagen, præmis 40, sag C-302/12, X, præmis 23. Højesterets dom af 16. august 2016 (sag 117/2015) er i fuld overensstemmelse med førnævnte domme fra EU-Domstolen.

Vedrørende EU-Domstolens dom i sag C-297/89, Ryborg, gøres det gældende, at sagens faktum er forskelligt fra denne sags, og det bestrides, at sagen har betydning for afgørelsen af denne sag.

I Ryborg-sagen var der tale om, at Ryborg havde bevaret sin erhvervsmæssige tilknytning og bolig i Tyskland, men havde overnattet regelmæssigt hos sin veninde i Danmark. Domstolen lagde afgørende vægt på, at Ryborg havde bibeholdt sin erhvervsmæssige tilknytning til Tyskland derved, at han dagligt gik på arbejde i Tyskland.

I denne sag har A netop sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, ligesom hendes reelle bolig er hos NT i hans hus på adressen Y1, uanset at hun ikke er registreret med folkeregisteradresse på denne adresse.

Domstolen tog i Ryborg-sagen, præmis 17-20, stilling til fortolkningen af bopælsbegrebet i artikel 7 i Rådets direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler. Bopælsbegrebet, som anvendes i denne sag, er i overensstemmelse med denne fortolkning.

Det gøres hertil gældende, at fortolkningsprincipperne ifølge Ryborg-dommen er indarbejdet i registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, hvorfor Skatteankestyrelsen i sin afgørelse, i overensstemmelse med fortolkningsprincipperne i Ryborg-dommen, har foretaget en samlet vurdering af, hvor A havde sit varige midtpunkt for sine interesser.

Skatteankestyrelsen har således foretaget en konkret og begrundet afvejning af As forhold, og Skatteankestyrelsen fandt, at hun havde sit varige midtpunkt i Danmark. Det af As anførte kan ikke føre til, at der er grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste finder retten det godtgjort, at sagsøger har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for en periode på 12 måneder. Retten har herved lagt den af SKAT foretagne opgørelse til grund, idet retten ikke finder, at sagsøger har godtgjort, at hun ikke har opholdt sig i Danmark i de pågældende tidsrum. Sagsøger findes således at have bopæl i Danmark på tidspunktet for SKATs kontrol den 25. marts 2013, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Retten finder tillige, at sagsøger har bopæl i Sverige. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøger, der er svensk statsborger og er registeret som havende sin bopæl på Y4 i Sverige, fortsat opholder sig på sin bopæl nogle dage om måneden, ligesom hun har sin familie og venner der.

Efter det oplyste herunder de afgivne forklaringer og den fremlagte dokumentation findes A at have opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår. Det findes endvidere godtgjort, at det er på grund af sit forhold til vidnet NT og på grund af, at hun driver erhvervsmæssigt hestehold med springheste hos Y2-by Ridecenter, at hun opholder sig her. Retten finder derfor, at sagsøger har en sådan privat og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, at hun må antages at være hjemmehørende i her, jf. registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2. Det forhold, at hun i mindre omfang også har hestehold uden for Danmark kan ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tillagt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 46.875 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med kr. 46.875.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a