Byrets dom af 17. juli 2014 i sag Retten i Roskilde, BS 11A-1557/2011

Parter

A
(advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Schultz-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår om sagsøgeren, A, hæfter for ekstraopkrævning af registreringsafgift på en Audi1.

A har nedlagt følgende påstande:

Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande:

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

I Landsskatterettens kendelse af 30. marts 2011 hedder det blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

Klageren står registreret som første ejer af en bil af mærket Audi 1, stelnummer ... og registreringsnummer ... . Bilen er registreret 1. gang den 29. august 2007 i forbindelse med klagerens køb af bilen.

Bilen er importeret fra Tyskland til Danmark og anmeldt til afgiftsberigtigelse samme dag som 1. indregistrering af G1 ApS, CVR-nr. ..., ...1. Ved anmeldelsen er kilometerstanden oplyst til 900 km.

G1 ApS har ved afgiftsberigtigelsen angivet indkøbsprisen til 24.900 Euro, svarende til 185.505 kr. (kurs på 745), og den afgiftspligtige værdi til 254.254 kr., hvorefter afgiften er beregnet til 410.429 kr. Indkøbsprisen er dokumenteret ved en falsk faktura, udstedt af G2.

Bilens faktiske indkøbspris er 77.195 Euro eksklusive tysk moms ifølge faktura af 11. august 2007 fra G3 GmbH. Ifølge fakturaen har bilen kørt 0 km.

Ifølge den danske importør er den anmeldte listepris 848.944 kr. (indkøbspris + importør- og forhandleravance + moms) og den vejledende udsalgspris for bilen 2.078.882 kr.

Der er ikke nogen slutseddel på købet, men ifølge bankkontoudskrift fra G1 ApS har klageren i alt overført 1.291.000 kr. den 7. august 2007, svarende til 38 % under den vejledende udsalgspris. Beløbet er i overensstemmelse med mailkorrespondance mellem klageren og OF, hvoraf fremgår, at prisen i første omgang er sat til 1.310.000 kr., men reduceres med 20.000 kr., som udgør provision for klagerens henvisning af andre købere til OF. Ved korrespondancen er anvendt mailadressen ... og sælger har underskrevet sig "OF".

Ifølge synsrapport af 17. august 2007 har bilen kørt 0 km.

Selskabet G1 ApS er registreret i det Centrale Virksomhedsregister den 2. oktober 2006 under detailhandel med personbiler. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14. Selskabet har ikke egen udstilling af biler, hjemmeside e.l.

Klageren er indehaver af en ejendomsmæglerforretning og er kommet i kontakt med OF via sin svoger, som også har købt en bil af ham.

Klageren har solgt bilen fire måneder senere til G4 for 1.650.000 kr. Bilen er ifølge købekontrakten afhentet den 22. december 2007. På daværende tidspunkt har bilen kørt 12.000 km.

SKAT har udsendt 1. varsel om opkrævning af afgift 16. november 2007. Den 10. november 2009 fremsendte SKAT et nyt forslag til afgørelse med en udvidet begrundelse samt en reduceret indkøbspris på knap 1.000 Euro.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Efter administrativ praksis opkræves der imidlertid ikke efterbetaling af afgift hos en køber, som i god tro har købt et køretøj, som ikke er korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler.

Det er en forudsætning for at kunne anses som forhandler i den forstand som omfattes af praksis, at sælger af bilen i et eller andet omfang udadtil har fremstået som forhandler af biler, idet det afgørende for SKATs praksis har været hensynet til omsætningssikkerheden. G1 ApS har ikke haft egen udstilling af biler, hjemmeside, eller lignede, som overfor omverdenen har tilkendegivet, at virksomheden handlede med parallelimporterede biler. Ifølge det oplyste, har klageren fået selskabets kontaktoplysninger af sin svoger.

Heller ikke internt mellem køber og sælger har sælger fremstået som en forhandler af biler, idet sælgers navn ikke fremgår af korrespondancen, hvor der blandt andet er anvendt en privat mailadresse, ligesom er ikke er udarbejdet en faktura på købet.

En registrering i Det Centrale Virksomhedsregister er efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkelig til, at G1 ApS kan anses for en forhandler i den forstand, som er omfattet af praksis, hvorfor der ikke skal foretages en vurdering af, hvorvidt klageren har været i god tro vedrørende den manglende registreringsafgift.

Klageren hæfter således på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.

Bilen har ifølge den originale faktura kørt 0 km., hvilket er i overensstemmelse med synsrapporten. Klageren har ikke godtgjort, at bilen har været udsat for beskadigelser eller lignende som gør, at den ikke kan anses som ny, hvorfor fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi sker efter registreringsafgiftslovens § 9, jf. § 8.

Værdiansættelsen følger altid den opnåede salgspris, dog således at den afgiftspligtige værdi ikke kan udgøre et lavere grundlag end den anmeldte pris efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, medmindre det kan godtgøres at den lavere pris kan indeholde de elementer, som efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og 3 indgår i den afgiftspligtige værdi. Dette følger af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.

Bilen er solgt for 1.310.000 kr. Der kan ikke i denne pris indeholdes minimum 9 % i samlet avance ved en indkøbspris på 575.101 kr. Salgsprisen kan dermed ikke lægges til grund for afgiftsberigtigelsen.

Landsskatteretten ansætter herefter den afgiftspligtige værdi til indkøbsprisen + minimumsavancen på 9 % + moms, svarende til 783.575 kr. i overensstemmelse med klagerens tertiære påstand. Registreringsafgiften kan herefter beregnes til 1.334.209 kr. og den manglende betaling til 923.780 kr.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han oprindeligt er bankuddannet, men i dag er indehaver af to ejendomsmæglerforretninger. Han har aldrig tidligere haft en skattesag, hverken privat eller i virksomhedsregi.

Han lærte OF at kende gennem sin svoger, der havde købt en bil af G1 ApS. Han mødtes med OF ved to lejligheder på sit eget kontor og fandt ham meget tillidsvækkende. Han var bekendt med, at hans svoger havde ladet sin revisor og advokat undersøge, om OF måtte udøve forhandlervirksomhed. Han var endvidere bekendt med, at der hos advokatfirmaet R1 var folk, der havde købt bil gennem G1 ApS, og han tænkte derfor, at alt måtte være i orden.

Han troede, at det var en bilforhandler, han købte bilen af, og der var ingen alarmklokker, der ringede under forhandlingerne med OF. Han er bekendt med, at OF drev virksomheden fra en privat villa på ...2, og han undrede sig ikke over, at der ikke var en udstilling eller mulighed for at prøvekøre biler. Han undrede sig heller ikke over, at OF's e-mailadresse så ud som en privat e-mailadresse uden selskabsangivelse.

OF fortalte, at han havde mulighed for billigt at købe biler, der havde været brugt ved VIP-arrangementer i Tyskland. Han havde gode kontakter i Tyskland, herunder en velhavende onkel, der købte mange dyre biler.

Han valgte den pågældende bil, fordi han gerne ville have en bil, der var omsættelig. Hans svoger havde købt en tilsvarende bil. Han betalte ca. 1,3 mio. kr. og mener, at han sparede ca. 200.000 kr. i forhold til bilens markedspris, som han af forhandleren G8 havde fået oplyst var 1,4 mio. kr. Bilen var ikke fabriksny, og han havde ikke selv valgt udstyret, hvilket havde betydning for prisen. Det var hans opfattelse, at jo dyrere en bil man køber, jo større rabat kan man opnå. Det var almindeligt kendt, at den vejledende pris ikke er i nærheden af markedsprisen. Han kendte til begrebet flåderabat.

Han lagde vægt på, at prisen var god, så han kunne komme af med bilen igen uden for stort et tab. En bil som den foreliggende taber typisk ca. 0,5 mio. kr. det første år. Han tænkte, at han kunne køre i bilen i et halvt år og så sælge den uden tab, fordi bilen allerede havde taget det store tab.

Han har aldrig haft så dyr en bil før og lånte penge til at finansiere den. Han ville aldrig have købt bilen, hvis han skulle have givet 2 mio. kr. Bilen var i hans øjne ikke ny, men en demobil. Da han modtog OF's e-mail af 1. august 2007, hæftede han sig ikke ved listeprisen på 105.000 euro, eller at prisen lå tæt på den første rate, han skulle betale. Det afgørende for ham var, hvad han kunne købe bilen for. Han tror, at det er den bil, han endte med at købe, der omtales i e-mailen.

Der gik næsten 8 måneder fra hans første kontakt til OF, og til han købte en bil af G1 ApS. I den periode købte 10-15 personer i hans omgangskreds biler af OF uden problemer. Han fik et nedslag på 20.000 kr. på bilen, som var hans provision for at have formidlet andre aftaler. Han henviste i alt 10 købere til OF.

Han befandt sig i Frankrig på ferie, da handlen blev indgået. Han sikrede sig, at betalingen blev overført til G1 ApS. Han betalte bilen i to rater. OF havde oplyst, at man kunne spare 50.000 kr., hvis man betalte ét beløb ved bestilling og ét ved levering. Han stolede blindt på OF, og da alle hans venner og familie, der havde handlet med OF havde fået leveret deres biler uden problemer, overførte han pengene uden samtidig at modtage en slutseddel.

Da han modtog bilen med nummerplader og registreringsattesten, gik han ud fra, at alt var i orden. Han undrede sig ikke over, at det var OF's bror, som han aldrig havde mødt før, der stod for leveringen af bilen.

OF fortalte ikke, hvordan han ville foretage afgiftsberigtigelsen, kun at han ville stå for det. Han har aldrig selv importeret en bil fra Tyskland. Han er bekendt med, at registreringsafgiften er på 180 % af bilens værdi.

Han blev chokeret, da han modtog den første agterskrivelse af 16. november 2007 fra SKAT. Han ville aldrig have købt bilen, hvis ikke prisen havde været "rigtig". Han solgte bilen 5-6 uger, efter at han havde modtaget SKATs skrivelse, og han kunne kun sælge den ved at tage en anden bil i bytte. Prisen blev sat kunstigt højt, fordi ejeren af den bil, han tog i bytte, havde et lån i sin bil.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i sit påstandsdokument af 4. juni 2014 anført:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det gældende, at sagsøger var i god tro ved købet af bilen og således er omfattet at SKATs administrative praksis.

Det gøres således gældende, at sagsøgers køb er foregået på sædvanlige vilkår, og at det er ganske sædvanligt, at bilkøb eller andre aftaler vedrørende brug at biler foregår via internettet - udenom en traditionel forhandler med et showroom.

Der henvises til bilag 12 udskrift vedrørende G5 A/S, hvori det netop beskrives, at biler hjemtages efter bestilling og at der ikke er et showroom eller lager, hvilket gør, at omkostninger nedbringes.

G1 ApS kan på tilsvarende vis anses som en forhandler.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at Byretten netop i dommen at 16. januar 2014, jf. SKM2014.197.BR, klart har tilkendegivet, at retten ikke er bundet at SKATs opfattelse at forhandlerbegrebet.

I forlængelse heraf bemærkes, at netop præmisserne i "Prøvesagen" (SKM2013.447.HR, som en stadfæstelse at SKM2012.655.ØLR), ikke kan tages til indtægt for, at samtlige bilkøbere, der har købt hos G1 ApS ikke er i god tro, blot fordi SKAT har den opfattelse, at G1 ApS ikke er en forhandler.

Det kan lægges til grund, at for sagsøger har G1 ApS fremstået som en sædvanlig forhandler.

Sagsøger har på intet tidspunkt haft kontakt til SKAT, og hans handlinger i forhold til bilkøbet har således alene bestået i at have betalt det af G1 v/OF krævede beløb.

Det gøres også gældende, at alle øvrige omstændigheder i forbindelse med købet at bilen var sædvanlige, herunder også, at den pris, som sagsøger betalte, ikke var usædvanlig.

Til støtte for anbringendet om, at sagsøger var i god tro, bl.a. på grund af, at hans pris fra G1 ApS ikke var usædvanlig, er fremlagt bilag 20, der er en kopi at telefax fra 19. februar 2008 fra VR som repræsentant for G6 til jurist SP fra FDM's juridiske afdeling. Det bekræftes i telefaxen, at købere, der regelmæssigt køber et vist antal af nye biler fra den samme producent, sædvanligvis opnår en særlig rabat - en såkaldt flåderabat, der kan være op til 20 % at den normale listepris. Det fremgår tillige, at en privatperson på tilsvarende vis også kan opnå en rabat.

Oversættelse at bilaget er fremlagt som bilag 20a.

I forlængelse heraf skal det anføres, at SKAT ved notat af 24. november 2006 - det vil altså sige inden sagsøgers køb af bilen og G1 ApS v/OF's indregistrering af bilen - har udarbejdet en instruks vedrørende parallelimport at motorkøretøjer (bilag 22).

Instruksen omhandler SKATs sagsbehandling i forbindelse med indregistrering af motorkøretøjer, og SKATs pligt til at holde øje med eventuelt lave priser, som bilen bliver afgiftsberigtiget på baggrund af.

Det følger af denne instruks, at hvis der er en forskel på ca. 20 % mellem den fakturerede pris og mindstepriser i standardpriser på køretøjet, så skal der ske en indberetning til "Økokrim".

Til trods for denne meget klare instruks, har SKAT ikke fundet anledning til at stoppe nogle af de indregistreringer, som G1 ApS v/OF har foretaget på baggrund af falske fakturaer.

Dette må selvsagt betyde, at medarbejderen hos SKAT - der er professionel og hver dag beskæftiger sig med mange afgiftsberigtigelser - ikke har fundet, at der har været noget mistænkeligt ved afgiftsberigtigelserne eller de på fakturaerne falske priser, der kunne føre til, at afgiftsberigtigelsen skulle afvises - eller der blot skulle kræves sikkerhed fra anmelder. SKAT og dermed sagsøgte må bære en del af skylden ved, at OF har fået gennemført registreringen af sagsøgers bil, idet SKAT netop ikke har levet op til egne retningslinjer i forbindelse med indregistreringen, jf. bilag 22.

...

Den vejledende udsalgspris for en bil svarende til den omhandlede - og dermed den "korrekte pris" efter SKATs opfattelse - er ifølge SKATs kendelse af 22. juni 2010 angivet til 2.078.882 kr., fordelt med 1.669.410 kr. på bilen, og med 409.472 kr. på ekstraudstyret.

Afgiftsberigtigelsen hos SKAT er foretaget af OF, der i den forbindelse har anvendt en forfalsket faktura fra "G2" med en angivet værdi på bilen til 24.900 Euro, jf. SKATs bilag 6. (bilag 2, underbilag 6).

Ifølge SKATs kendelse af 22. juni 2010, jf. SKATs bilag 14 (bilag 2, underbilag 14), er den korrekte værdi af bilen angivet til 77.194,76 Euro eksklusiv tysk moms, idet der er lagt vægt på en faktura fra G3 Gmbh.

Ved afgiftsberigtigelsen lader sagsbehandleren hos SKAT således bilen afgiftsberigtige på baggrund af en faktura med en angivet pris, der udgør ca. 32 % af den egentlige købspris.

Eller formuleret med andre ord, så udgør differencen - såfremt der tages udgangspunkt i den værdi, der fremgår af den forfalskede faktura i forhold til den egentlige pris - over 68 %.

SKAT har til trods for denne difference og selvom medarbejderen er en professionel ansat, der udfører netop disse type arbejdsopgaver dagen lang og har adgang til et meget stort sammenligningsmateriale, bare ladet afgiftsberigtigelsen gå igennem.

Dette understøtter således i sagens natur, at sagsøger - uden tilsvarende særlige forudsætninger - heller ikke bør undre sig over bilens pris ved købet.

Hertil kommer, at det fortsat anføres, at listeprisen på ingen måde kan anvendes som udtryk for bilens reelle markedspris.

Sagsøgers besparelse er således også relativt set ikke usædvanlig stor.

Det er helt afgørende, at SKAT dagligt foretager adskillige afgiftsberigtigelser, sådan at medarbejderen hos SKAT kan siges at have en helt særlig ekspertise i vurdering af bilers værdi og beregning af afgiftsgrundlag.

Når sagsøger får leveret en bil, der er afgiftsberigtiget og korrekt indregistreret i hans navn - og således med nummerplader - har sagsøger en helt naturlig forventning om, at SKAT har foretaget en kontrol af bilen og registreringsafgiften, så disse forhold er bragt i orden inden afgiftsberigtigelse og indregistrering foretages.

Netop SKATs kontrol er sagsøgers sikkerhed - som en helt almindelig forbruger - for, at en offentlig myndighed objektivt har vurderet, at samtlige omstændigheder er i orden, sådan at forbrugeren kan købe bilen.

Det er helt afgørende, at sagsøgeren på ingen måde har været involveret i at hjemtage bilen eller få denne afgiftsberigtiget eller indregistreret. Han har simpelthen blot købt og betalt bilen - og har derfor også en klar og retsbeskyttet forventning om, at SKAT er opgaven moden og har foretaget den fornødne kontrol.

...

Der er som bilag 19 fremlagt en artikel fra Berlingske Tidende, Dine Penge, fra 3. maj 2008, netop redegør for, at skatteværdien netop er et udtryk for, hvad en leasingforhandler har betalt for bilen.

Sagsøger var blevet fortalt, at G1 ApS kunne opnå rabatter i udlandet, og artiklen understøtter den gængse opfattelse blandt almindelige forbrugere om, at der er gode rabatter at opnå.

Det fremgår også af artiklen, en Preben Kjær fra DAF (Dansk Automobilhandler Forening) netop udtaler, at "man skal være detektiv for at finde frem til den rigtige pris på en ny bil i dag". Hvilket ifølge Preben Kjær netop skyldes, at "bilimportørerne har fået lov til at operere med den såkaldte mindstebeskatningspris, der er et udtryk for nye bilers fabrikspris, i al hemmelighed".

I sagen er også fremlagt udskrifter fra dr.dk (Rabatten) samt magasinet Penge (bilag 9 og 10), hvor der er redegjort for, hvordan forhandlere har mulighed for at opkøbe biler, der står oplagret til en reduceret pris, og på den måde tilbyde slutbrugerne bilen til en tilsvarende reduceret pris. Her dokumenteres det, at store procentmæssige besparelser ikke kun er forbeholdt biler i den dyrere ende, men også små biler med meget små marginaler.

Samtidig henvises til det som bilag 11 fremlagte udskrift fra Ekstra Bladets hjemmeside fra en artikel af den 23. marts 2011, hvori det netop gøres meget tydeligt, at der er store besparelser at hente, blot ved telefoniske henvendelser til en forhandler.

...

Herudover er i sagen fremlagt bilag 24, 24 og 25, der alle dokumenteret, at der er endog meget store besparelser at opnå på stort set tilsvarende biler.

Med disse bilag er det således dokumenteret, at det på tidspunktet for sagsøgers køb af bilen fra G1 ApS var muligt at opnå store rabatter ved en stort set tilsvarende bil igennem et formidlet køb over www. Det var således også under disse forudsætninger, at sagsøger købte bilen hos G1 ApS.

I forlængelse heraf er det også meget væsentligt, at sagsøger købte bilen fra G1 ApS, idet der var en meget kortere leveringstid end ved køb fra andre forhandlere.

Det var således ikke prisen, der var afgørende for, at sagsøger købte hos G1 ApS.

...

Endelig er fremlagt bilag 26, der er en kopi af brev af 31. oktober 2012 fra Politiet, hvoraf det klart og tydeligt fremgår, at der ikke rejses en straffesag mod sagsøger i anledning af det passerede.

Det er helt afgørende at henvise til, at Politiet direkte fremhæver, at det ikke kunne afvises, at der kunne opnås besparelser ved indkøb af biler på det tyske marked.

...

Samlet set fastholdes det, at sagsøger til stadighed har været i god tro omkring samtlige omstændigheder i forbindelse med købet af bilen.

Der er desuden ikke andre forhold ved bilkøbet, der fremstår usædvanlige eller på nogen måde skulle have fået sagsøger til at være mistroisk overfor forhandleren eller købet generelt.

Efter den konkrete vurdering af sagsøgers gode tro, gøres det gældende, at sagsøger er omfattet af SKATs begunstigende forvaltningsakt, som denne er fastslået i "Prøvesagen", SKM2013.447.HR, idet han under hele forløbet har været i god tro.

Dette medfører sammenfattende, at sagsøger ikke kan komme til at hæfte for et afgiftskrav, og at der således ikke kan efteropkræves registreringsafgift hos sagsøger.

...

Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det gældende, at den foretagne beregning af registreringsafgiften er sket på grundlag af forkerte forudsætninger og med en ukorrekt retsanvendelse.

Landsskatteretten har ved kendelsen af 30. marts 2011 (bilag 1) foretaget en beløbsmæssig fastsættelse af afgiften ud fra en beregning baseret på registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.

Det fremgår imidlertid direkte af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, at i det omfang, at der er anmeldt en pris for et køretøj, så er det denne pris, der er udgangspunktet for afgiftsberigtigelsen.

Ud fra en direkte ordlydsfortolkning af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2 kan det således ses, at SKAT skal foretage afgiftsberegningen ud fra den anmeldte pris. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris, medmindre der efter en vurdering foreligger særlige omstændigheder. Såfremt der ikke er anmeldt en pris for et nyt køretøj eller at betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi af køretøjet skønsmæssigt jf. dog stk. 5. Dvs. der skal foretages en skønsmæssig værdiansættelse af køreføjet forinden der kan ske afgiftsberigtigelse.

Heraf kan det således også lægges til grund, at der ikke kan foretages en afgiftsberigtigelse efter § 9, stk. 2, idet denne jf. ovenfor tager udgangspunkt i, at der rent faktisk er anmeldt en pris. Det kan lægges til grund, at der ikke var anmeldt en standardpris.

Den korrekte fremgangsmåde havde således været at foretage en værdiansættelse ved vurdering efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4 - hvilket imidlertid ikke er sket.

Det gøres således gældende, at den foretagne beregning af registreringsafgiften er forkert, hvorfor dette spørgsmål skal hjemvises til behandling ved de stedlige skattemyndigheder, således at der kan ske en korrekt fastsættelse af afgiften.

Sagsøgte har i Processkrift A taget bekræftende til genmæle for så vidt angår spørgsmål om hjemvisning og beregning af afgiften.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 4. juni 2014 anført:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren hæfter på objektivt grundlag for den for lidt betalte registreringsafgift i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, og at sagsøgeren ikke er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at han er omfattet af SKATs særlige administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift og dermed ikke hæfter efter den objektive hæftelsesregel i lovens § 19, stk. 2.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har ikke købt bilen af en forhandler.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke kan anses for at have købt køretøjet af en forhandler, og at sagsøgeren allerede af den grund ikke er omfattet SKATs administrative praksis.

Det er en selvstændig og nødvendig betingelse for at være omfattet af SKATs særligt gunstige administrative praksis, at køretøjet er købt hos en forhandler, hvilket indebærer et krav om, at sælgeren fremstod som en forhandler. Dette støttes på følgende:

De beskrivelser, der foreligger vedrørende SKATs administrative praksis, opstiller det som en klar forudsætning, at køretøjet er købt af en forhandler.

SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal af omsætningshensyn med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler.

Ved vurderingen af, om der er tale om en forhandler efter SKATs administrative praksis, skal der således bl.a. lægges vægt på, om der findes et fast udstillingssted, om der findes nogle udstillingsmodeller, om der annonceres eller på anden måde reklameres, og om virksomheden udadtil præsenteres som forhandler.

Dommene i prøvesagen (SKM2013.447.HR og SKM2012.656.ØLR) kan ikke tages til indtægt for, at Højesteret og Østre Landsret har taget afstand fra en udlægning af praksis, hvorefter det er en særskilt og nødvendig betingelse, at køretøjet er købt hos en forhandler, og/eller at Højesteret og Østre Landsret fandt, at sælgeren i den konkrete sag - OF / G1 ApS - kunne anses for en forhandler i administrativ praksis' forstand.

Landsrettens dom - som på dette punkt blev stadfæstet af Højesteret i henhold til grundene - er udtryk for, at landsretten ikke har fundet det nødvendigt at tage stilling til, om sælgeren kunne anses for en forhandler i administrativ praksis' forstand, idet køberen i prøvesagen klart var i ond tro omkring afgiftens betaling og derfor allerede af denne grund ikke var omfattet af praksis. Landsretten anfører da også, at "hovedbetingelsen" for, om bilkøberen er omfattet af SKATs praksis, er god tro, hvilket bekræfter, at der er knyttet yderligere betingelser til anvendelsen af administrativ praksis, herunder at køretøjet er erhvervet af en forhandler.

Det bemærkes, at SKATs praksis er udtryk for en fravigelse en lovbestemt regel om, at køberen af en bil hæfter på objektivt grundlag - uanset god eller ond tro og uanset hvem køretøjet købes af - for betalingen af den lovpligtige registreringsafgift. Der kan under disse omstændigheder ikke stilles betingelser til, i hvilket omfang SKAT har valgt at lade denne undtagelse til en klar lovbestemt hæftelsesregel række, for så vidt SKATs begunstigende praksis i øvrigt hviler på saglige hensyn, jf. princippet i eksempelvis SKM2011.669.HR. Det bemærkes i den forbindelse, at Højesteret i medfør af dommen i prøvesagen har tiltrådt SKATs praksis.

Det gøres gældende, at sagsøgerens sælger, G1 ApS, ikke fremstod som en forhandler af biler i administrativ praksis' forstand - hverken udadtil eller over for sagsøgeren. Dette støttes på følgende:

G1 ApS manglede således en lang række af de karakteristika, som bilforhandlere normalt har, og som må kræves for, at G1 ApS med nogen rimelighed kan betragtes som forhandler i relation til SKATs administrative praksis.

Hertil kommer, at køretøjet blev solgt til sagsøgeren efter samme fremgangsmåde som i prøvesagen. Østre Landsrets bemærkning i prøvesagen - som blev tiltrådt af Højesteret - om, "at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet [G1 ApS] blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde", er derfor også dækkende for nærværende sag.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at han købte bilen af en forhandler.

Det kan heroverfor ikke føre til andet resultat, at G1 ApS har været momsregistreret og registreret med en branchekode i CVR-registret for detailhandel med personbiler, da denne form for registrering ikke medfører, at G1 ApS har fremstået som forhandler overfor køberne.

Vedrørende det af sagsøgeren fremlagte bilag 17 bemærkes, at firmaet G7 ikke er en forhandler, men derimod en konsulentvirksomhed, der hjælper sine kunder med at importere biler. Det fremgår således af bilagets side 1, 3. afsnit, at: "G7 står altså på sidelinjen som konsulent, og du importerer i princippet bilen selv."

Det kan altså ikke som af sagsøgeren anført med det fremlagte bilag lægges til grund, at også andre forhandlere sælger biler uden et egentligt showroom.

Endvidere bemærkes det, at G7 markedsfører sig via en hjemmeside, hvilket G1 ApS heller ikke gjorde, hvorfor de to selskaber af denne grund heller ikke er sammenlignelige.

Sagsøgerens henvisning til bilag 12, som er markedsføringsmateriale vedrørende virksomheden G5 A/S, vedrører ligeledes ikke en virksomhed, der er sammenlignelig med sælgeren i nærværende sag, bl.a. fordi virksomheden har en hjemmeside og professionelt markedsføringsmateriale. Hertil kommer, at G5 A/S ikke er en egentlig autoforhandler, men en leasingvirksomhed, og at der ikke er grundlag for nødvendigvis at konkludere, at den pågældende virksomhed er omfattet af forhandlerbegrebet, som det skal forstås i medfør af SKATs administrative praksis.

Sagsøgeren var ikke i god tro om afgiftens betaling.

Endvidere gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han i øvrigt var i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift af køretøjet, og at han også af denne grund ikke er omfattet af SKATs administrative praksis.

Samlet set har omstændighederne omkring sagsøgerens køb af bilen været således, at sagsøgeren ikke kan siges at have været i god tro i forhold til bilens afgiftsberigtigelse.

Et væsentligt element i vurderingen af sagsøgerens gode tro er prisen.

Sagsøgeren opnåede ved at købe bilen af G1 ApS for kr. 1.291.000,- en besparelse på kr. 656.403,- i forhold til den listepris på kr. 1.947.403,-, som sagsøgeren inden købet selv havde fundet frem til på Audis hjemmeside, jf. bilag A, side 3, 3. afsnit. Dette svarer til en besparelse på 34 pct. Hvis man lægger den listepris på kr. 2.078.882,-, som Politiet har fået oplyst af den danske importør til grund, jf. bilag 2, underbilag 12 og 13 udgør sagsøgerens besparelse endda 38 pct.

Sagsøgerens gode tro må vurderes på grundlag af, at sagsøgeren troede, at han købte et fabriksnyt køretøj. Det er udokumenteret, at der skulle være tale om en lettere brugt demobil, som sagsøgeren gør gældende. Tværtimod er bilens kilometerstand angivet til 0 kilometer i både synsrapport af 17. august 2007, jf. bilag 2, underbilag 5 og i den originale faktura af 11. august 2007, jf. bilag 2, underbilag 14.

Sagsøgerens besparelse ved køb af en bil, som han troede var ny, var påfaldende stor og var i sig selv tilstrækkelig til at bringe sagsøgeren i ond tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Sagsøgeren havde endda undersøgt det danske marked og var bekendt med den danske listepris for den samme bil med tilsvarende udstyr, jf. bilag A, side 3, 3. afsnit, og vidste dermed præcis, hvor stor en besparelse han opnåede.

Som det fremgår af bilag 4, videresolgte sagsøgeren den af sagen omfattede bil efter 4 måneders ejertid for kr. 1.650.000,-. Bilen havde på daværende tidspunkt kørt 12.000 kilometer. Det forhold, at sagsøgeren således videresolgte bilen til en pris, der var kr. 359.000,- højere end sagsøgerens købspris, understøtter, at sagsøgeren har købt bilen til en urealistisk lav pris.

Det bestrides som udokumenteret, at den eneste måde, hvorpå sagsøgeren kunne opnå denne pris for sin bil, var ved at købe en Audi 2 til en opskruet værdi. Det kan således ikke blot med henvisning til den som bilag 16 fremlagte artikel anses for dokumenteret, at prisen for den Audi 2, som sagsøgeren fik i bytte, har været opskruet.

Endvidere bemærkes det, at nævnte artikel vedrører den situation, hvor en bilforhandler nedskriver prisen på biler, der tages i bytte, hvorimod det tilsvarende beløb gives i rabat på den bil, der købes. Det kan altså ikke af artiklen udledes, at det i bilbranchen er sædvanligt at opskrue værdien af en bil.

Oveni det ovenfor anførte vedrørende bilens lave pris kommer, at OF ved e-mail af 1. august 2007 oplyste sagsøgeren om, at en bil tilsvarende sagsøgerens i Tyskland kostede Euro 105.000,- (svarende til kr. 782.250,-), jf. bilag 2, underbilag 15.

Sagsøgeren havde på baggrund af sit kendskab til det tyske (rigtige) prisniveau intet grundlag for at tro, at G1 ApS kunne opnå en sådan rabat i forhold til prisniveauet i Tyskland, at det inden for den købesum på kr. 1.291.000,-, som sagsøgeren betalte for bilen, var muligt at afholde dansk registreringsafgift, moms samt avance til G1 ApS eller OF.

Dette understøttes yderligere af, at OF i e-mail af 6. august 2007, bilag 2, underbilag 16, anmodede sagsøgeren om at overføre kr. 720.000,- til afhentning af Audi1. Det må herefter have stået sagsøgeren klart, at den resterende betaling på kr. 571.000,- skulle dække både registreringsafgift, moms og avance til G1 ApS.

Eftersom det er almindelig kendt, at de danske bilafgifter komparativt set er høje og tilsvarende er almindelig kendt, at registreringsafgiften udgør 180 pct. af (hovedparten af) bilens pris, må det have stået sagsøgeren klart, at handlen ikke hang sammen og måtte være baseret på, at der ikke blev betalt fuld registreringsafgift. Det er også derfor udelukket, at sagsøgeren kunne være i god tro om registreringsafgiftens betaling.

Om ikke andet må alle disse omstændigheder have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom alle omstændighederne i sagen gav anledning hertil.

Det af sagsøgeren anførte, hvorefter det ikke var prisen, der var afgørende for, at sagsøgeren købte bil hos G1 ApS, men derimod den korte leveringstid, bestrides som udokumenteret. Det fremgår af den som bilag B-I fremlagte e-mailkorrespondance mellem sagsøgeren og OF, at sagsøgeren gentagne gange spurgte OF, hvilke priser denne kunne opnå på forskellige bilmodeller. På denne baggrund må den lave pris anses for at have været helt afgørende for, at sagsøgeren valgte at købe en bil af G1 ApS.

Ingen af de af sagsøgeren fremlagte bilag kan overfor det ovenfor anførte føre til, at sagsøgeren må anses for at have været i god tro vedrørende den manglende afgiftsberigtigelse ligesom ingen af bilagene viser, at det er sædvanligt, at opnå en så stor rabat på en ny bil, som sagsøgeren fik i nærværende sag.

Specifikt vedrørende de som bilag 18 og 19 fremlagte artikler bemærkes det, at det er sagsøgerens gode/onde tro på købstidspunktet, der er i henhold til SKATs administrative praksis er afgørende. Sagsøgeren købte bilen i august 2007.

Begge artikler er trykt efter sagsøgerens køb af den af sagen omfattede bil, hvorfor artiklerne allerede af denne grund ikke kan have medført, at sagsøgeren var i god tro vedrørende den manglende afgiftsberigtigelse. Endvidere kan det ikke udledes af artiklerne, at det er sædvanligt at opnå en så stor besparelse på en ny bil, som sagsøgeren opnåede i nærværende sag.

Bilag 20 dokumenterer ikke, at det var sædvanligt for en køber at opnå op til 20 pct. rabat i forhold til den vejledende udsalgspris. For det første fremgår det ikke, hvilke forudsætninger og spørgsmål, der ligger til grund for udarbejdelsen af bilag 11, hvorfor bevisværdien af bilaget er begrænset. Hertil kommer, at selv hvis det lægges til grund, at det var muligt for nogle forhandlere at opnå "flåderabatter" på op til 20 pct., indebærer det ikke også, at sådanne rabatter var sædvanlige, og at OF havde mulighed for at opnå sådanne rabatter, endsige at sagsøgeren havde konkret grundlag for at tro, at OF kunne opnå sådanne rabatter. Sådanne store rabatter fremkommer naturligvis kun ved større forhandleres/importørers regelmæssige køb af store partier biler, jf. betegnelsen "flåderabat". OF foretog ikke sådanne store "flådeindkøb", men købte derimod én luksusbil af gangen efter bestilling fra sine købere.

Den omstændighed, at SKAT selv afgiftsberigtigede bilen på grundlag af den lave tyske pris, som fremgik af den falske faktura, der blev fremvist til SKAT, er uden betydning for vurderingen af sagsøgerens gode tro. SKAT blev således besveget ved fremvisningen af den falske faktura, som man havde krav på at få afgiftsberigtiget køretøjet på baggrund af. Der er tale om et masseadministrationsområde, hvor SKAT har indrettet sig på, at der bliver afgivet korrekte oplysninger ved afgiftsberigtigelsen, og der foregik udover enkelte stikprøvekontroller ikke en mere intensiv prøvelse ved afgiftsberettigelsen end, at det blev kontrolleret, at fakturaen fremstod korrekt. Det bemærkes, at forholdet også blev påberåbt under prøvesagerne for såvel landsretten og Højesteret, uden at dette førte til et andet resultat.

For så vidt angår de af sagsøgeren som bilag 23-25 fremlagte udskrifter fra hjemmesiden www bemærkes det indledningsvist, at udskrifterne er dateret den 25. marts 2009, hvorfor sagsøgeren altså ikke har haft kendskab til disse, da han købte sin bil af G1 ApS.

Udskrifterne vedrører endvidere brugte biler og der er ikke fremlagt dokumentation for, at bilerne sælges til en pris, der er mere end 30 pct. under listeprisen.

Selv hvis bilerne skulle være solgt til mere end 30 pct. under listeprisen, har sagsøgeren endvidere ikke ved at fremlægge nogle subjektivt udvalgte tilbud fra en hjemmeside dokumenteret, at det er sædvanligt at opnå rabatter i den størrelsesorden.

Det forhold, at Politiet besluttede ikke at rejse tiltale mod sagsøgeren, ændrer ikke på, at sagsøgeren i civilretlig forstand må anses for at have været i ond tro vedrørende den manglende afgiftsberigtigelse. Der kræves således grov uagtsomhed fra køberens side, for at denne strafferetligt anses for at have medvirket til afgiftsunddragelse, mens der kun kræves simpel uagtsomhed, for at køberen civilretligt ikke har været i god tro og dermed ikke er omfattet af SKATs administrative praksis.

Det kan oplyses, at ingen af G1's købere er blevet idømt straf i forbindelse med deres køb af bil. Samtlige domme i det efterhånden omfangsrige sagskompleks er endvidere afsagt efter den frifindende straffedom fra Byretten af 24. august 2012, der omtales i bilag 26, side 1. Til trods herfor er det ikke blevet tillagt betydning i nogen af disse civile domme, at køberen er blevet frikendt rent strafferetligt, eller at Byretten i nævnte straffedom lagde vægt på, at det ikke kunne afvises, at der kunne opnås besparelser ved indkøb af biler på det tyske marked. Tværtimod er domstolene i alle de sager, der har verseret i sagskomplekset, bortset fra en, nået frem til, at køberen hæftede for den manglende betaling af registreringsafgift, jf. eksempelvis SKM2013.447.HR, SKM2012.655.ØLR, SKM2013.138.BR, SKM2013.139.BR, SKM2013.140.BR og SKM2013.890.BR. Det eneste eksempel på, at en domstol er nået frem til, at køberen ikke hæftede for den manglende betaling af registreringsafgift, er Byrettens dom i SKM2014.197.BR. I denne sag ses der heller ikke at være lagt vægt på Byrettens frifindende straffedom eller at køberen var blevet frikendt rent strafferetligt. Dommen fra Byretten er i øvrigt anket til Østre Landsret af Skatteministeriet.

For så vidt angår den nedlagte påstand 2 bemærkes, at da der ikke var anmeldt en standardpris for det af sagen omhandlede køretøj efter registreringsafgiftslovens § 9, og da man ikke af fakturaen kan se, hvad der er betalt for køretøjet og hvad der er betalt i afgift, skal der foretages et skøn over den afgiftspligtige værdi af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4. Spørgsmålet vedrørende opgørelsen af den afgiftspligtige værdi af det af sagen omfattede køretøj skal derfor hjemvises til SKAT, således at der kan blive foretaget et sådant skøn.

I den forbindelse bemærkes det, at den tvivl, som har været i sagen, vedrørende beregningen af den korrekte registreringsafgift, er uden relevans for spørgsmålet om sagsøgerens gode tro. Tvivlen skyldes således alene en forkert anvendelse af de særlige beregningstekniske regler for afgiftsberegningen, idet sagsøgeren har krav på at få fastsat afgiften på baggrund af en skønsmæssig fastsættelse af køretøjets afgiftspligtige værdi, hvis dette giver en lavere afgift end den faktiske tyske indkøbspris.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter indholdet af afhøringsrapporten af 30. januar 2009 lægger retten til grund, at A var bekendt med, at den vejledende udsalgspris for en tilsvarende ny bil på købstidspunktet i Danmark var i hvert fald 1.947.403 kr., og at han ved sit køb af bilen gennem G1 ApS for 1.291.000 kr. således opnåede en besparelse på mindst 34 %.

A har ikke ved sin forklaring eller i øvrigt godtgjort, at markedsprisen for en tilsvarende bil i Danmark var ca. 1,4 mio. kr., ligesom han heller ikke har godtgjort, at han købte en lettere brugt demonstrationsbil. Det fremgår derimod af synsrapporten af 17. august 2007, at bilens kilometerstand var 0.

Det fremgår videre, at A i en e-mail af 1. august 2007 fra OF havde fået oplyst, at listeprisen for en tilsvarende bil i Tyskland var 105.000 euro svarende til 782.250 kr., og at det af en e-mail af 6. august 2007 fremgår, at A købte bilen for 1.291.000 kr., at denne købesum skulle betales i to rater af henholdsvis 720.000 kr. og 571.000 kr., og at beløbet på 720.000 kr. var til "afhentning" af bilen i Tyskland.

På baggrund af disse oplysninger lægger retten til grund, at A må være gået ud fra, at bilen kostede 720.000 kr. i Tyskland, og at den resterende del af købesummen på 571.000 kr. herefter var til betaling af registreringsafgift, moms og avance til G1 ApS.

A havde herefter intet grundlag for at tro, at det ville være muligt at afholde dansk registreringsafgift, moms og avance til G1 ApS inden for en købspris på 1.291.000 kr.

Hertil kommer, at omstændighederne ved G1 ApS og parternes aftaleindgåelse ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, jf. herved Højesterets dom af 26. juni 2013 (SKM2013.447.HR), da G1 ApS blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Herefter kan A ikke anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift, og han er derfor ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Skatteministeriets påstand om frifindelse overfor A's principale påstand tages derfor til følge.

I overensstemmelse med parternes samstemmende påstande herom hjemvises sagen til fornyet behandling hos SKAT for så vidt angår fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og beregning af registreringsafgift af køretøjet.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 62.500 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Inden 14 dage betaler A i sagsomkostninger til Skatteministeriet 62.500 kr.