Byrets dom af 17. maj 2017 i sag BS 47-657/2016

Parter

A

(v/Adv. Pia Sys Michaelsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Fm. Julie Line Bøttern)

Afsagt af byretsdommer

Bjarne Bjørnskov Jensen 

Sagens baggrund og parternes påstande

Den 14. marts 2016 traf Landsskatteretten afgørelse om, at sagsøger, A, for indkomstårene 2010-2012 efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf., § 16, stk. 5, skal beskattes af værdien af rådighed over et sommerhus, som via et moderselskab var og er ejet af et af ham 100 % ejet anpartsselskab.

Under denne sag, der er anlagt den 14. juni 2016, har A nedlagt påstand om, principalt at sagsøgte, Skatteministeriet, skal nedsætte værdien af rådighed over sommerbolig for ham for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 til 0 kr. Han har subsidiært påstået Skatteministeriet tilpligtet af nedsætte værdien af rådighed over sommerbolig til 21.428,57 kr. for indkomståret 2010, til 12.857,14 kr. for indkomståret 2011 og til 20.771,43 kr. for indkomståret 2012. Mere subsidiært har han påstået værdien af rådighed over sommerbolig nedsat til et af retten fastsat mindre beløb end ansat af Landsskatteretten.

Skatteministeriet har påstået frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens afgørelse af 14. marts 2016 hedder det blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klageren er via G1, som han er eneejer af, hovedanpartshaver i selskabet G2 (selskabet).

Selskabet anskaffede sommerhuset, Y1-adresse den 1. maj 2010.

Sommerhuset blev overtaget fra G3, som havde overtaget ejendommen på en tvangsauktion i 2009 for at forsvare sit pant. Det fremgår af aftalen af 28.4.2010, at:

"Ejendommen vil blive udlejet via udlejningsbureau og ejendommen kan ikke benyttes af anpartshaverne elles disses familiemedlemmer i G3 eller G3".

Sommerhuset er ifølge BBR på 98 m2 og opført i 1969 og ombygget i 1981. Sommerhuset blev overtaget for 2,9 mio. kr. Selskabets formål er køb og salg samt, udlejning af fast ejendom.

Sommerhuset er vurderet til 1,2 mio. kr. pr. 1.10.2009 og 1.10.2010 og til 1,35 mio. kr. pr. 1.10.2011.

Selskabet har i ejerperioden anvendt sommerhuset til udlejning gennem G4. Alt materiale fra G4 er stilet til klageren personligt. Sommerhuset har været til rådighed for udlejningsperioden på helårsbasis, dog er der nogle perioder, hvor sommerhuset har været reserveret af ejeren. Der er ingen ansatte i selskabet.

Sommerhuset har været ejerreserveret følgende dage:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri sommerbolig. For 2010 er forhøjelsen 43.714 kr., for 2011 84.429 kr. og for 2012 113.432 kr.

Som begrundelse har SKAT anført:

"Din repræsentant, advokat. KH, anfører i brev af 10. december 2013, at du ikke kan være omfattet af formodningsreglen, idet du er ansat direktør uden løn i G2.

Som nævnt under faktiske oplysninger er du direktør og indirekte hovedanpartshaver i G2 via G1. Du har modtaget løn fra G1 fra 2010-2012, men ikke fra G2.

Af juridisk vejledning, afsnit, C,A.5.16.2.2. fremgår det at en hovedaktionær, der ikke er ansat i eget selskab, og som får stillet sommerbolig til rådighed af selskabet, skal beskattes af rådigheden som udbytte på samme måde som ansatte hovedaktionærer. Ansatte såvel som ikke ansatte hovedaktionærer beskattes af rådigheden som personlig indkomst, personskattelovens § 3, stk. 1. Der er samtidig bidragspligt efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 2.

Det fremgå af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af rådigheden over boligen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Værdi af fri sommerbolig skal beregnes efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 5, når der er tale om en bolig, der er stillet til rådighed for en hovedaktionær samt andre personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Da du som direktør og hovedaktionær har bestemmende indflydelse på din egen aflønningsform, anses du som udgangspunkt for at have sommerboligen til rådighed hele året. Den skattepligtige værdi nedsættes dog i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.

Din repræsentant, advokat, KH, anfører, at sommerhuset ikke har været udlejet i perioder, idet der for de pågældende perioder ikke var interesse for at leje sommerhuset eller at sommerhuset har været "ejerreserveret" for at spærre for udlejning i forbindelse med - vedligeholdelse og reparation af sommerhuset.

Det bemærkes, at du som hovedanpartshaver i G2 er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16 A, stk. 5 og § 16, stk. 5, hvilket betyder, at du som udgangspunkt anses for at have sommerboligen til rådighed hele året, medmindre det kan bevises eller sandsynliggøres, at du ikke har haft rådighed over sommerboligen.

Efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 5 og § 16, stk. 5, findes det ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af hovedaktionæren. Det er således formålet med bestemmelsernes udformning, at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af hovedaktionæren. Bevisbyrden for at du eller dine nærtstående ikke har haft rådighed over sommerboligen påhviler dig som hovedanpartshaver. Denne bevisbyrde anses ikke for løftet.

Der henvises til SKM2011.262.VLR, vedrørende hovedaktionærs rådighed over sommerbolig udlejet gennem bureau. Der skulle ikke ske nedsættelse af værdien af rådighed over selskabets sommerbolig, for de perioder, hvor sommerhuset skulle have været lukket pga. reparationer.

SKAT fastholder herefter forslaget vedrørende ændring af skatteansættelsen af 21. november 2013. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af G3 og senere G2, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.

Ejendomsværdien på sommerhuset udgør den 1. oktober 2009 og 2010, 1.200.000 kr., hvilket giver en rådighedsbeskatning på 6000 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 3000 kr. før øvrige uger i indkomståret 2010 og 2011.

Ejendomsværdien på sommerhuset udgør den 1. oktober 2011, 1.350.000 kr., hvilket giver en rådighedsbeskatning på 6.750 kr. pr. uge i ugerne 22- 34 og 3.775 kr. før øvrige uger i indkomståret 2012. Der henvises til de efterfølgende opgørelser af værdi af rådighed over selskabets sommerbolig på side 5,6 og 7, i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 5 og § 16 A, stk. 5." 

Landsskatterettens afgørelse 

Ifølge ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 6 er der en formodning for, at en hovedaktionær, som får stillet sommerbolig til rådighed af sit eget selskab har den til rådighed hele året. Beskatninger er efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.HR

I Vestre Landsretsdorn SKM2011.262.VLR blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.417.BR og Landsskatteretsafgørelsen SKM2009.459.LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift.

Klageren er hovedanpartshaver i G2 (selskabet), som ejer sommerhuset. Selskabets formål er køb og salg samt udlejning af ejendomme. Selskabet, som ingen ansatte har, har i forbindelse med overtagelsen af ejendommen aftalt, at sommerhuset ikke må anvendes privat af anpartshaverne i det købende og sælgende selskab. Sommerhuset udlejes gennem G4. Sommerhuset har i løbet af de tre år været reserveret af ejeren i henholdsvis 40, 30 og 33 dage. Klageren har forklaret, at reservationerne har været driftsmæssigt begrundet og, at han personligt udførte diverse vedligeholdelsesarbejde i disse perioder.

Sommerhuset har hvert år har været reserveret til ejerbrug et anseeligt antal dage, og det går efter rettens opfattelse udover, hvad der kan anses for driftsmæssigt begrundet. Det er derfor rettens opfattelse, at sommerhuset, som i øvrigt kan reserveres af ejeren, når blot det ikke er forhåndsudlejet af selskabet, må anses at have stået til rådighed for klager til privat brug i ikke udlejede perioder.

Retten stadfæster således ansættelsen." 

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han oprindelig stiftede G3 sammen med 4 andre anpartshavere i forbindelse med finanskrisen fik selskabet en række nødlidende pantebreve, herunder et med pant i sommerhusejendommen Y1-adresse, som selskabet herefter overtog på tvangsauktion. Selskabets bankforbindelse krævende imidlertid, at selskabet afhændede ejendommen, og han lod herefter et af ham 100 ejet tomt selskab, ..., som var erhvervet til et andet formål, overtage ejendommen, og dette selskab blev herefter ændret til G2. Han havde et andet 100 % ejet, G1, som i den følgende periode løbende overtog de øvrige anparter i G3, således at G1 formentlig i 2013 var eneejer af G3. Formålet med købet af Y1-adresse var at sætte sommerhuset, der var temmelig misligholdt, i stand og derefter udleje det. Når der ikke i forbindelse med overtagelsen straks blev sat til salg, skyldtes det, at det var overbehæftet, og at et salg derfor var helt urealistisk. Han mener, at det blev sat til salg på et tidspunkt i 2011 eller 2012.

Han kontaktede med henblik på udlejning G4, der kom med et forslag til en udlejningsaftale. G4 gav i den forbindelse udtryk for, at man alene indgik udlejningsaftaler med private. Det var baggrunden for, at han indgik aftalen i sit eget navn. Han var ikke klar over, at et selskab ikke uden tilladelse kan foretage udlejning af et sommerhus. Han lagde ikke mærke til, at han ifølge aftalen var forpligtet til også selv at benytte sommerhuset. Han måtte selv sørge for vedligeholdelse i udlejningsperioden, da G4 intet foretog sig i den forbindelse.

A har om de reparationer, der er foretaget på sommerhuset, blandt andet forklaret, at han selv løbende har foretaget alle de mindre vedligeholdelsesarbejder, ligesom han selv har stået for alt havearbejdet. G1 stod for nogle af materialeindkøbene i situationer, hvor G2 ikke havde ledige midler hertil. Han har bekræftet de oplysninger om de enkelte arbejder og ejerspærringer, som er gengivet i processkrift af 21. februar 2017. Både han og G4 kunne foretage ejerspærringer, når det var nødvendigt at foretage reparationer af forhold ved huset, som indebar, at det ikke kunne udlejes. Det var på anbefaling fra G4, at han for at undgå ødelæggelser mv. spærrede for udlejning i forbindelse med nytåret. Han tør ikke, sige, hvorfor der ikke blevet lavet ejerspærring omkring nytåret i 2010. Han har aldrig selv benyttet sommerhuset.

IK har blandt andet forklaret, at han driver selskabet G5, som har lavet de vedligeholdelsesarbejder på sommerhuset, der fremgår af fakturaer af 3. juni og 23. november 2010. Da man skulle lave det arbejde, som er omfattet af fakturaen af 3. juni 2010, fremstod sommerhuset nærmest som raseret. Der var således mange skader, der skulle udbedres. Der gik to mand fra firmaet og arbejdede på huset i op mod 14 dage. Arbejdet omfattet af fakturaen af 23. november 2010 angik reparationer, der er typiske ved udlejningssommerhuse. Det kan meget vel have været i slutningen af september 2010, at dette arbejdet blev udført. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 8. marts 2017 anført følgende synspunkter:

"Til støtte for den nedlagte principale, subsidiære og mere subsidiære påstand gøres det gældende:

at sagsøger ikke er ansat som direktør i G2,

at sagsøger på intet tidspunkt har modtaget løn fra G2,

at formålet med G2 er at købe, sælge .samt foretage udlejning af fast ejendom,

at G2 alene erhvervede den omhandlede ejendom for at forsvare pant i samme,

at sagsøgers selskab har erhvervet endnu et sommerhus på tvangsauktion, som udlejes til tredjemand, ligeledes for at forsvare pant i samme,

at sagsøger ikke i sin egenskab af hovedaktionær i G1 har fået stillet ejendommen til rådighed,

at sagsøger ved overdragelsesaftalen udtrykkeligt har fraskrevet sig råderetten over den i sagen omhandlede ejendom,

at sagsøger ved indgåelse af formidlingsaftale/udlejningsaftale med G4 på selskabets vegne har overdraget råderetten til G4 og dermed frataget sig selv nogen mulighed for at råde over ejendommen,

at sagsøger har fraskrevet sig retten til at benytte ejendommen for sig selv og sine familiemedlemmer, jf. bilag 2,

at sagsøger ikke har haft og ej heller har ønsket at have råderet over ejendommen,

at ejendommen, bortset fra de enkelte ejerreservationer, har stået til rådighed for udlejning hos G4 for årene 2010, 2011 og 2012,

at de enkelte ejerreserverede dage har været driftsmæssigt begrundet i indvendig og udvendig vedligeholdelse af ejendommen,

at sagsøgte uden hjemmel har foretaget beskatning for de perioder, hvor ejendommen ubestridt har været til rådighed for G4, men ikke været udlejet,

at sagsøger maksimalt kan beskattes for de perioder, hvor ejendommen har været ejerreserveret til vedligeholdelse,

at Vestre Landsret udtrykkeligt begrunder afgørelsen i SKM2011.262.VLR med, at ejendomsselskabet ikke drev virksomhed med udlejning af sommerhuse, og at ejeren havde ret til at benytte sommerhuset i et nærmere beskrevet omfang,

at de faktiske forhold i nærværende sag adskiller sig væsentligt fra de faktiske forhold i afgørelsen refereret i SKM2011.262.VLR, idet sagsøgers virksomhed driver virksomhed med udlejning af sommerhuse og sagsøger har afskrevet sig retten til at benytte sommerhuset,

at afgørelsen refereret i SKM2011.262.VLR dermed ikke giver SKAT grundlag for at beskatte sagsøger som sket,

at afgørelse af, om sagsøger har haft rådighed over ejendommen beror på en konkret skønsmæssig vurdering, jf. SKM2001.331.LR,

at SKAT har undladt at foretage en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder og blot foretaget beskatning efter formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 og § 16 A, stk. 5,

at sagsøger ikke skal beskattes i henhold til formodningsreglen,

at sagsøger på det foreliggende har sandsynliggjort, at sagsøger ikke har haft råderet over ejendommen, hvorfor SKAT ikke har grundlag for at beskatte sagsøger for rådighed over ejendommen,

at SKAT's beskatning er i strid med afgørelserne refereret i SKM2013.417.BR og SKM2009.459.LSR,

at sagsøger udtrykkeligt har fraskrevet sig rådigheden over ejendommen, at sagsøger faktisk ikke har gjort brug af ejendommen og

at sagsøger således ikke efter en konkret skønsmæssig vurdering har haft rådighed over ejendommen."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 28. januar 2017 anført følgende synspunkter:

"Det gøres overordnet gældende, at A skal beskattes af ejendommen beliggende Y1-adresse, som fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2012 i det omfang, ejendommen ikke var udlejet til tredjemand jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (nugældende ligningslovs § 16 A, stk. 5), jf. § 16, stk. 5

Dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, havde følgende ordlyd:

"En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens§ 4 der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles (. . .) en sommerbolig (. . .) til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet" (min understregning).

Det følger af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, sidste punktum, at værdien af sommerboligen ansættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, hvor 1. punktum havde følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi (...) for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger."

Ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., indeholder - dengang som nu - en formodningsregel om omfanget af rådigheden:

"Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året."

Ovennævnte formodningsregel blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 og har været gældende siden 2001. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året."

Beskatning af værdien af fri sommerbolig er således gjort uafhængig af hovedanpartshaverens faktiske anvendelse af sommerboligen. Rådighed udløser beskatning, jf. herved også f.eks. U 2009.2883 H (SKM2009.558.HR) og SKM2006.553.HR. Det er klart, at den, der faktisk anvender et sommerhus, også råder over det.

Af ovennævnte lovforslags almindelige bemærkninger fremgår det endvidere om "udbyttebeskatning" i den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9:

"Det foreslås, at værdiansættelsen af udbytte i form af at der stilles en sommerbolig, (...) til rådighed for en hovedaktionær, skal følge de foreslåede værdiansættelsesregler for personalegoderne efter henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 5, (...). Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på hvilken værdi en ansat direktør mv. eller en ikke ansat hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de modtager en bolig mv. som hhv. løn eller udbytte.

Det foreslås endvidere, at sommerhuse (...) som stilles til rådighed for hovedaktionæren som udbytte, beskattes som personlig indkomst (B­ indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Herved sikres det, at hovedaktionæren beskattes på samme måde, uanset om godet modtages som udbytte eller som løn (...).

(...)

Med de foreslåede ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen aflønning og en ikke ansat hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed for beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, samt det sikres, at et selskab og dets hovedaktionærer ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde" (min understregning).

Hvis en sommerbolig er stillet til rådighed for en hovedanpartshaver, anses han således for at have rådighed over sommerboligen hele året, og det gælder uanset, at hovedanpartshaveren ikke aflønnes af selskabet som ansat, jf. U 2009.2883 H (SKM2009.558.HR).

Højesteret har i U 2009.2883 H (SKM2009.558.HR), taget stilling til spørgsmålet om rådighedsbeskatning af fri sommerbolig efter ligningsloven og den heri hjemlede formodningsregel i forhold til en hovedaktionær, som ikke blev aflønnet direkte af selskabet. Højesteret stadfæstede landsrettens flertals begrundelse i henhold til grundene:

"Efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 9, og § 16, stk. 5, findes det ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af en hovedaktionær. Det må således anses for at være formålet med bestemmelsernes udformning bl.a., at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af en hovedaktionær.

Beskatning vil derfor også kunne ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet.

Efter forarbejderne forudsætter beskatning efter formodningsreglen, at skatteyderen »i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset«. Denne forudsætning findes imidlertid efter sin formulering ikke at indebære andet, end hvad der følger af kravet om, at sommerboligen er stillet til skatteyderens rådighed.

Afgørende er herefter, om sommerboligen efter en konkret vurdering (...) kan anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed til privat brug, idet selskabets ejerskab ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt" (mine understregninger).

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, som sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønning i selskabet, eller som på anden måde er nærtstående.

A var (og er) eneanpartshaver og direktør i G2. A var således bemyndiget til at træffe beslutninger på selskabets vegne og havde både som eneanpartshaver og som direktør i selskabet væsentlig indflydelse på benyttelse af selskabets aktiver og egen aflønning.

A har den 17. november 2015 oplyst til Skatteankestyrelsen, at formålet med G2 erhvervelse af sommerhuset alene var at forsvare et pantebrev (bilag F).

Vilkårene for udlejningsaftalen med G4 var udformet således, at de sikrede A adgang til privat brug af sommerhuset. Af aftalen med G4 fremgår det endda som et kriterium for udlejningen, at A også benyttede sommerhuset. Af G4s aftale om feriehusformidling (bilag G), fremgår således:

"For lovligt at kunne udleje dit feriehus forudsættes det, at du også selv benytter dit feriehus."

I den forbindelse bemærkes det, at A var eneanpartshaver og eneste medarbejder i G2. Der var således ikke andre i selskabet end A, der kunne udnytte retten (forpligtelsen) til egen brug.

Aftalen vedrørende handlen og den videre drift af sommerhuset, der er fremlagt som bilag 2, er underskrevet af A for begge parter - dvs. både for G2 og G3. Aftalen angiver, at ejendommen ikke kan benyttes af anpartshaverne eller disses familiemedlemmer i G3 eller G2. A kan imidle1tid ikke fraskrive sig rådigheden over sommerhuset via en aftale med sig selv. At en af stifterne af G3 også har underskrevet aftalen ændrer ikke herved.

A har ubestridt ejerreserveret sommerhuset i perioden 2010-2012 i henholdsvis 40, 30 og 33 dage årligt. A har endvidere både i 2010 og 2012 ejerreserveret sommerhuset nytårsaften samt i sommerhøjsæsonen. Såfremt selskabets formål var udlejning med sommerhuse, er det bemærkelsesværdig, at A har ejerreserveret sommerhuset i dele af sommerperioden, hvor udlejningsindtægten er højest samt ved højtider (bilag 5 og bilag 6).

A har oplyst, at sommerhuset bl.a. har været spærret for udlejning i forbindelse med renovering og forårsklargøring.

Til dokumentation for diverse renoveringer m.v. i år 2010 har A fremlagt regninger for køb i løbet af året (bilag 15).

A har bl.a. fremlagt en faktura fra G6 (bilag 15, side 2). Det er ikke muligt at se på fakturaen, hvilke(n) dato(er), arbejdet er udført. Det fremgår alene, at der er brugt 11 timer til arbejdets udførelse.

A har videre fremlagt to fakturaer fra G5. Der fremgår hverken antal arbejdstimer eller dato for arbejdets udførelse af de to fakturaer.

Endelig har A bl.a. fremlagt kvitteringer for ukrudtsmiddel, myrelokkedåser, et underskab med vask til badeværelset samt en kvittering fra G7, hvor det ikke er muligt at tyde, hvilke varer der er indkøbt (bilag 15, side 6).

A har intet fremlagt, der dokumenterer, at A har benyttet samtlige 40 ejerreserverede dage i 2010 til at udføre driftsmæssigt arbejde i sommerhuset.

Det bemærkes i øvrigt, at hverken de to fakturaer fra G5 eller fakturaen fra G6 er udstedt i den pågældende periode.

Til dokumentation for diverse renoveringer m.v. i år 2011 har A fremlagt en faktura på køkkenarmatur, en kvittering for køb af sofa samt en faktura fra G6 (bilag 16).

Fakturaen på køkkenarmatur er både faktureret og leveret til G1, og altså ikke til G2, der er ejer af sommerhuset. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at det pågældende armatur er blevet installeret i sommerhuset.

Det er ikke umuligt at se på fakturaen fra G6, hvilke(n) dato(er) arbejdet er udført. Det fremgår alene, at der er brugt en time til arbejdets udførelse.

A har dermed heller intet fremlagt, der dokumenterer, at A har benyttet samtlige 30 ejerreserverede dage i 2011 til at udføre driftsmæssigt arbejde i sommerhuset.

Til dokumentation for diverse renoveringer m.v. i år 2012 har A bl.a. fremlagt en faktura for behandling af gulv, en kvittering for indkøb i G8 og en seddel for vareudlevering, en kvittering fra G9 samt en faktura fra G10 (bilag 17).

Af den fremlagte faktura for behandling af gulv fremgår hverken antal arbejdstimer eller dato for arbejdets udførelse.

Det fremgår af kvitteringen fra G8, at A bl.a. har indkøbt plaider, gardiner og et billede. Beløbet, der fremgår af kvitteringen, stemmer ikke overens med den bagvedliggende seddel på vareudlevering. Det er endvidere ikke muligt at se, hvilke varer, der er blevet udleveret, idet kvitteringen dækker for beskrivelsen.

Af kvitteringen fra G9 fremgår, at A har købt pileflethegn samt to paraplyer.

Endelig har A fremlagt en faktura fra G10. Af fakturaen fremgår det, at der er skiftet en ventilator på badeværelset samt udskiftet en defekt gulvarmetermostat. Der er benyttet 2,5 arbejdstimer til udførelsen af arbejdet.

A har dermed heller intet fremlagt, der dokumenterer hverken behov for eller faktisk brug af 33 arbejdsdage i 2012 til udførelsen af driftsmæssigt arbejde.

Det er ikke en betingelse for at beskatte værdien af fri sommerbolig efter ligningsloven, at A faktisk har anvendt sommerhuset, men det er åbenbart, at det har stået til rådighed for A i 2010 2012, når A faktisk har benyttet huset i perioden.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at A har haft sommerhuset til rådighed. Der er herefter en formodning for, at A har haft sommerhuset til rådighed hele året. Det er op til A at godtgøre, at sommerhuset ikke har stået til rådighed for ham i de perioder, hvor sommerhuset rent faktisk ikke har været udlejet. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har således ikke godtgjort, at han har givet afkald på eller fraskrevet sig retten til at benytte eller råde over sommerhuset privat i de perioder hvor sommerhuset ikke var lejet ud til tredjemand.

For så vidt angår opgørelsen af beløbet til beskatning gøres det gældende, at A skal beskattes af værdien af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk.; 5, jf. U 2009 .2883 H (SKM2009.558.HR) og TfS 2011, 47 i V.

Skattemyndighederne var på baggrund af ovenstående berettiget til at forhøje As personlige indkomst for værdi af fri sommerbolig med henholdsvis kr. 43.714,- fra indkomståret 2010, kr. 84.429,- for indkomståret 2011 og kr. 113.432,- for indkomståret 2012, jf. SKATs opgørelse i bilag 1, side 5-7, idet sommerhuset har stået til rådighed for A i de perioder; hvor sommerhuset har været ejerreserveret eller ikke udlejet til tredjemand.

Det bestrides således, at beløbet kan opgøres til de dage, hvor A har ejerreserveret sommerhuset, jf. sagsøgerens subsidiære påstand.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med de synspunkter, de har anført i påstandsdokumenterne. 

Rettens begrundelse og afgørelse

Spørgsmålet i sagen er, om A for indkomstårene 2010-2012 i medfør af reglerne - som de da var udformet - i ligningslovens § 16A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5, skal beskattes af værdien af rådighed over et sommerhus, beliggende Y1-adresse, som tilhørte det af ham via selskabet G1 100 % ejede selskab G2. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om sommerhuset efter en konkret vurdering faktisk må anses for at have været stillet til rådighed for A i de nævnte år. Det er derimod ikke afgørende, om A faktisk har benyttet sommerhuset til privat brug.

Det lægges til grund, at G2, som gennem G1 ejes 100 % af A, der er direktør og eneste ansatte i selskabet, overtog ejendommen fra G3 pr. 1. maj 2010, og at det i overdragelsesaftalen, der var underskrevet for sælger af A - som også var direktør i dette selskab - og en af de andre stiftere af selskabet og af A for køber, var anført, at ejendommen ville blive udlejet, og at den ikke kunne benyttes af anpartshaverne i de to selskaber el­ler deres familier. Det lægges videre til grund, at sommerhuset ved udlejningsaftaler indgået i henholdsvis august 2009 og juni 2010 og 2011 mellem udlejningsbureauet G4 og A personligt blev stillet til dis­position for G4 med henblik på udlejning i de omhandlede år. Af aftalernes standardvilkår fremgår det blandt andet, at det var forudsat, at A også personligt benyttede sommerhuset. Det lægges endelig til grund, at sommerhuset var "ejerreserveret" 40 dage i 2010, 30 dage i 2011 og 33 dage i 2012.

Det må efter de oplysninger, der foreligger herom, herunder de afgivne for­ klaringer, lægges til grund, at A enten personligt eller ved firmaet G5 har foretaget en række reparationer og vedligeholdelsesarbejder på sommerhuset i de perioder, hvor sommerhuset har været ejerreserveret. Der er imidlertid efter oplysningerne i sagen ikke grundlag for fastslå, at A, der selv personligt har indgået kontrakterne med G4 og heri har forpligtet sig til også selv at benytte sommerhuset, ikke har kunnet anvende sommerhuset til privat brug. Det bemærkes herved, at sommerhuset i hvert fald to af de tre år, som sagen angår, har været ejerreserveret i forbindelse med nytåret, uden at det har været påkrævet af hensyn til reparationer m.v.,

Sommerhuset har som anført har været reserveret til A i mere end en måned hvert af årene 2010 - 2012, og det er som nævnt ikke er afgørende for spørgsmålet om beskatning i medfør af de omhandlede regler i ligningsloven, om - eller i givet fald i hvilken udstrækning - sommerhuset rent faktisk har været benyttet privat. Retten finder på den anførte baggrund efter en konkret vurdering af de oplysninger, der er tilvejebragt i sagen, at sommerhuset har været stillet til rådighed for A, sådan som dette begreb skal forstås efter ligningslovens § 16A, stk. 9.

Der er herefter en formodning for, at sommerhuset har været stillet til rådig­ hed for A hele året, alene begrænset af de perioder, hvor sommerhuset har været anvendt af andre, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. og 4. pkt. Da A ikke har afkræftet denne formodning, er det herefter med rette, at han - der er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. - er anses for skattepligtig af værdien opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., af rådigheden over sommerhuset både for de perioder, hvor det har været ejerreserveret, og for de øvrige perioder de pågældende år, hvor sommerhuset ikke har været udlejet, sådan som det er sket ved Landsskatterettens afgørelse. Det bemærkes herved, at bestemmelsen i overdragelsesaftalen mellem de to G1-selskaber om, at huset ikke måtte benyttes privat, ikke heroverfor kan tillægges betydning.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Efter oplysningerne om sagens omfang og karakter skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 18.000 kr. som godtgørelse af ministeriets udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale 18.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.