Byrets dom af 16. november 2018 i sag Retten på Frederiksberg, BS J-1895-2017

Parter

H1 ApS

(v/adv. Tobias Stenkær Albrechtsen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Mia Ravn Christensen)

Afsagt af byretsdommer

Christian Wenzel

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, som er anlagt den 6. november 2017, vedrører, om SKAT har været berettiget til at forhøje sagsøgerens momstilsvar for 2011 ved at nægte virksomheden fradragsret for købsmoms for en række fakturaer udstedt af G1 ApS. Sagen vedrører endvidere, om sagsøgeren hæfter for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011.

Sagsøgeren, H1 ApS, har nedlagt følgende påstande:

Principalt at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af H1 ApS’s indeholdelsespligtige A-skatter og AM-bidrag på kr. for indkomståret 2011 nedsættes til 0 kr., og at forhøjelsen af H1 ApS’s momstilsvar på 373.441 kr. for 2011 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært at sagen hjemvises til SKATs fornyede behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, dog således at Skatteministeriet anerkender, at H1 ApS’s momstilsvar for 2011 alene skal forhøjes med 373.441 kr. og at sagsøgeren alene hæfter for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 875.346 kr. for indkomståret 2011.

Sagens faktiske omstændigheder

Landsskatteretten har den 17. august 2017 truffet følgende afgørelse:

” Faktiske oplysninger

Klageren er oprettet med en startdato den 24. januar 2011 som et anpartsselskab med branchekoden 812100 almindelig rengøring i bygninger.

Klageren har i indkomståret 2011 betalt ni fakturaer på sammenlagt 1.901.818,75 kr. inkl. moms til G1 ApS (CVR-nummer …11). Syv af fakturaerne har teksten ”Arbejde udført”, en faktura har teksten ”Mandskabsudlejning” og en har ingen tekst.

Klageren har oplyst, at klageren i indkomståret 2011 har købt arbejdskraft ved G1 ApS. Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke forligger kontrakter, underbilag eller timesedler på skrift, idet forhandling og aftaleindgåelse skete mundtligt.

G1 ApS blev oprettet den 10. januar 2011 og ophørte ved afsluttet konkursbehandling den 11. juli 2013. Selskabet står oprettet under branchekode 469000 Ikke-specialiseret engroshandel.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at G1 ApS’ stifter og direktør LB ikke har fået løn af selskabet. Han var på offentlige ydelser i 2011 og er afgået ved døden i marts 2012. G1 ApS har haft mindst 11 andre kunder, hvortil de har sendt fakturaer.

Da SKAT har været i kontakt med LB har han oplyst:

”…at han modtog 5.000 kr. for at underskrive nogen papirer vedrørende selskabet. LB ville ikke oplyse, hvem han havde fået pengene af. LB sagde, at han intet vidste om selskabets drift. Der kom en person, som han ikke kender 1-2 gange om ugen, for at hente selskabets post. Han åbner ikke altid selskabets post.”

SKAT har oplyst, at umiddelbart efter klageren havde overført pengene til G1 ApS, blev de videreført til selskabet G2 ApS (CVRnummer …12), som er registreret under branchekoden 661900 Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling.

Der er afsagt konkursdekret over G2 ApS den 18. maj 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar med 380.363 kr. og hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag på 891.572 kr. for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse anført:

”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT kan ikke godkende fradrag for købsmomsen på fakturaerne fra G1 ApS.

For det første lever fakturaerne fra G1 ApS ikke om til fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1:

1) Udstedelsesdato (fakturadato). OK

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Der er en nummerserie for hver dag, hvilket er for mange selvstændige nummerserier.

Faktura 41012001-1 falder udenfor datonummerserien, da den er udstedt den 20/6-2011. Den burde have nr. 20062011-1, hvis den skulle følge de andre fakturaer.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. OK

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. OK

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede

Dette er udelukkende beskrevet med ”Arbejde  udført”  eller ”Mandskabsudlejning”. Der er ingen angivese af antal timer eller henvisning til en kontrakt, hvoraf disse oplysninger fremgår. Arbejde udført, er ikke en tilstrækkelig beskrivelse af, hvad der er leveret. Mandskabsudlejning er en mere præcis beskrivelse af, at der udelukkende er leveret arbejdstimer. Der er ikke henvist til nogen kontrakt, hvoraf disse oplysninger fremgår.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstelsesdato.

Det fremgår ikke, hvornår ydelsen er leveret. Der er ikke henvist til nogen kontrakt, hvoraf disse oplysninger fremgår. Der er ikke nogen fast dag på måneden, hvor der faktureres, og for f.eks. maj måned er der 2 fakturaer. Så perioden er ikke indeværende måned eller forrige måned.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. OK

8) Gældende afgiftssats. OK

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. OK

For det andet, mener SKAT ikke, at der er realitet bag fakturaerne fra G1 ApS.

SKAT har undersøgt forholdene ved G1 ApS. Direktør og stifter af G1 ApS er LB. Han har forklaret til SKAT den 10. oktober 2011, at han modtog 5.000 kr. for at underskrive nogen papirer vedrørende selskabet. LB ville ikke oplyse, hvem han havde fået pengene af. LB sagde, at han intet vidste om selskabets drift. Der kom en person, som han ikke kender 1-2 gange om ugen, for at hente selskabets post. Han åbner ikke altid selskabets post.

LB var på offentlige ydelser i 2011, og fik ikke løn fra G1 ApS. LB er afgået ved døden marts 2012.

G1 ApS har haft mindst 11 andre kunder, hvortil de har sendt fakturaer.

Som begrundelse for at der ikke er realitet bag fakturaerne fra G1 ApS, negative beviser:

- Kontaktperson

Selvom der har været en større omsætning i G1 ApS, har der ikke været nogen A-indkomst til den formelle direktør LB. Dette er en kraftig indikation på, at den formelle ikke er den reelle direktør.

Revisor har selv oplyst, at kontaktperson ved G1 ApS er LB. Det må antages at mene direktør LB. LB har oplyst, at han intet ved om selskabets drift.

LB anses ikke af SKAT for at have været den reelle direktør.

- Manglende specifikation af hvad der er leveret

På alle fakturaerne gælder, at det ikke er specificeret, hvad der leveres. Der er ikke tale om et fast månedligt beløb, det svinger mellem 105.720 kr. og 286.200 kr. på fakturaerne. Der er ikke henvist til nogen kontrakt, og revisor har oplyst, at det ham bekendt er oplyst mundtligt. Kontaktpersonen LB har oplyst, at han ikke ved noget om selskabets drift. Der er ikke fremsendt nogen timersedler eller lign.

På det foreliggende grundlag har man i H1 ApS ikke mulighed for at lave en kontrol af, at der også er leveret, det der betales for.

- Proportioner

For 2011 er der omkostninger til G1 ApS for 1,4 mio kr. excl moms. Det skal sættes i forhold til omsætningen i 2011 er 3,7 mio kr. Det er ikke realistisk, at man ved almindelig virksomhedsdrift vil have en underleverandør, der udgør så stor en post i regnskabet, og så ikke have bedre dokumentation for leverancen/aftalen.

- G3 ApS

SKAT har indkaldt oplysninger ved 11 andre kunder til G1 ApS. Ved 6 af disse er der til samme CVR nummer anvendt navnet G3 ApS. Bankkontoen hvortil kunden har betalt er den samme, som fremgår af de fakturaer, som H1 ApS har fra G1 ApS. Navnet G3 ApS er ikke registreret som binavn på selskabet.

Der er også her blevet spurgt til kontaktpersonen. Ved 3 er det LB. Heraf oplyste en, at det altid LB, der ringende op, da han skulle have haft problemer med sin mobil. Endelig er kontaktpersonen oplyst til en IM eller IM.

Der har ikke været nogen registrerede ansatte ved G1 ApS. Hverken direktøren LB eller ”IM”, der også er oplyst som kontakt person af to andre kunder, har dermed fået løn fra G1 APS. G1 ApS har ikke været i stand til at levere nogen arbejdskraft, hvis der skal være tale om ansatte. At G1 ApS skulle have anvendt underleverandør, stemmer ikke overens med oplysninger om, at kontaktpersonen er ved G1 ApS. Bankkonto udtog for G1 ApS tyder ikke på brug af underleverandør, da der ikke er bankoverførsler til andre virksomheder.

Samlet er det SKATs konklusion, at G1 ApS er et selskab, der sælger fiktive fakturaer. Der er dermed ikke realitet bag fakturaerne fra G1 ApS.

Der er dermed ikke momsfradrag i 2011 for underleverandørfakturaer fra G1 ApS for 380.363 kr., da:

• Fakturakravene ikke er opfyldt
• Der anses ikke for at være realitet bag fakturaerne fra G1 APS

1.5 SKATs bemærkninger til indsigelsen og SKATs endelige afgørelse

 Der er alene kommet indsigelser på, om fakturakravene er opfyldt. SKAT fastholder at fakturakravene ikke er opfyldt.

• Fortløbende nummer. Med en nummerserie for hver dag, er det ikke muligt at kontrollere ved G1 ApS, om der skulle være huller i fakturarækken. Det bemærkes her, at 7 ud af 8 faktura har dato-1, og den sidste har dato-2. Derfor kan det ikke godkendes, at der er så mange fakturanummerserier. Det anses ikke at være tale om en fortløbende nummerserie.
• Mængden og arten af det leverede. Arten af det leverede er angivet ved betegnelsen arbejde udført eller mandskabsudlejning. Mængden er ikke anført. Og der er ikke henvist til nogen kontrakt. Ud fra disse fakturaers specifikation er det ikke muligt at lave kontrol ved H1 ApS om, at det af G1 ApS fakturerede arbejde også er viderefaktureret af H1 ApS. Derfor er fakturaerne ikke tilstrækkeligt specificeret. 
• Dato for levering af ydelsen. Revisor anfører, at arbejdet er faktureret den dag, hvor det pågældende arbejde er udført og færdiggjort. Hvis ordlyden tages bogstaveligt, så må det pågældende arbejde vedrøre arbejde for en enkelt kunde. Så ville det give mening. Men der er ikke på fakturaen anført hvilken kunde, og sammenholder man H1 ApS’s salgsfaktura med købsfaktura fra G1 ApS, så er der ingen sammenhæng. Både salgsfaktura fra H1 ApS og købsfaktura fra G1 ApS er bogført efter betalingsdato. Der er slet ikke nogen salgsfaktura der overstiger eller kommer i nærheden af de 357.750 kr. incl moms på den første faktura fra G1 ApS. Den sidste faktura fra G1 ApS på 173.062,50 kr. incl moms, der er betalt den 24/ 10-2014, overstiger alle salgsfaktura indbetalt efter den 5/10-2014.

Revisor anfører, at det ikke kan forventes, at H1 ApS sikrer sig yderligere over for G1 ApS. SKAT har rejst tvivl om fakturaernes realitet, og det påhviler derfor H1 ApS en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at den på fakturaen anførte ydelse er leveret. Revisor har ikke anført anden begrundelse end at fakturaerne er betalt.

H1 ApS har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at der rent faktisk er leveret en ydelse fra G1 ApS.

Som yderligere negativt bevis for, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra G1 ApS er:

- Straks efter pengene er overført til G1 ApS, bliver de ved G1 ApS hævet via G2 ApS, der er et vekselbureau. Dette tyder ikke på almindelig virksomhedsdrift.

SKAT fastholder derfor ændringen af momsen for 2011.

”

[…]

”2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Bevisbyrden for, at G1 ApS rent faktisk har leveret arbejdskraft, er ikke løftet. Selskabet anses derfor for selv at have haft sorte ansatte.

Der er i H1 ApS udvist forsømmelighed med indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag, når:

• Der er betalt 38 % af omsætningen til en underleverandør af fremmed arbejde, uden at der foreligger den fornødne dokumentation for, at underleverandøren også rent faktisk har leveret
• Selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er realitet bag fakturaerne fra G1 ApS. Der henvises til begrundelsen for nægtelse af momsfradrag.

Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011

2.4. SKATs bemærkninger til indsigelsen og SKATs endelige afgørelse

Revisor anfører, at H1 ApS har betalt de af G1 ApS udstedte faktura, hvorfor der ikke har været udbetaling af A-indkomst.

Der er ikke anført noget argument for ud over betalingen at G1 ApS også rent faktisk har leveret arbejdskraft. Det er ikke realistisk, at en omsætning på 3,7 mio kr. 27 i H1 ApS ved rengøring er skabt med lønudgifter på 1,4 mio kr. Det er der imod sandsynligt, at der i alt mindst har været lønudgifter på 1,4 mio (alm A-indkomst) og 1,5 mio (til sorte lønninger) knap 3 mio kr.

SKAT fastholder derfor sit forslag af 11. marts 2014. H1 ApS hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag:

”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal have forhøjet sit momstilsvar for 2011 samt at klageren ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Til støtte herfor er anført:

”Indledningsvis skal det gøres gældende, at vi ikke er enige i SKATs afgørelse af den 21. maj 2014, hvorfor afgørelsen ved nærværende klage påklages. Vi er ikke enige i, at H1 ApS skal have forhøjet sit afgiftstilsvar for 2011 ligesom vi ikke er enige i, at H1 ApS skal hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og AM bidrag. Vi vil i det følgende fremkomme med en nærmere redegørelse for vores påstand.

Særligt vedrørende fakturaer fra G1 ApS

SKAT anfører i afgørelsen, at fakturaer fra G1 ApS ikke kan godkendes og på den baggrund nægtes momsfradrag på disse fakturaer. H1 ApS har i 2011 modtaget og betalt i alt 9 fakturaer fra G1 ApS. Tilsammen udgør beløbet 1.901.818,75 kr. inkl. moms, hvoraf 380.363,75 kr. udgør moms. SKAT anfører bl.a. i afgørelsen, at fakturaerne anses for at være fiktive fakturaer og at der dermed ikke er realitet bag fakturaerne fra G1 ApS.

Ifølge H1 ApS og G1 ApS vedrører fakturaerne køb af arbejdskraft fra

G1 ApS, som H1 ApS har anvendt i forbindelse med driften i sin rengøringsvirksomhed. H1 ApS har benyttet arbejdskraft fra G1 ApS, for at kunne varetage rengøringsopgaverne, idet selskabets medarbejderstab ikke har været tilstrækkeligt til at kunne varetage alle selskabets rengøringskunder.

Vi vil i det følgende nærmere redegøre for, hvorfor H1 ApS har ret til fradrag for momsen vedrørende fakturaer fra selskabet G1 ApS. I henhold til Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1 skal en faktura indeholde følgende:

• Udstedelsesdato: Fakturaerne opfylder dette krav. 
• Fortløbende nummer: Fakturaerne indeholder et fakturanummer, som er fortløbende. SKAT mener dog ikke at nummerserien anvendes korrekt. Hertil skal bemærkes, at fakturaerne indeholder et fakturanummer, som er en del af en nummerserie, hvorfor vi anser denne betingelse for opfyldt. 
• CVR-nr.: Fakturaerne i nærværende sag opfylder dette. 
• Sælger og købers navn og adresse: Er opfyldt i nærværende sag
• Mængden og arten af det leverede: Fakturaerne indeholder en beskrivelse af det leverede. Det fremgår f.eks. af faktura, at der er leveret arbejde udført eller Mandskabsudlejning. Fakturaerne indeholder således en kort og præcis beskrivelse af, hvad det fakturerede beløb vedrører.
• Dato for levering af ydelsen: Der fremgår en fakturadato, som er identisk med den dato, hvor arbejdet afsluttes. Arbejdet er faktureret den dag, hvor det pågældende arbejde er udført og færdiggjort. Dette kan f.eks. være efter en afsluttet periode, hvor man har anvendt mandskab fra G1 ApS. På den baggrund mener vi, at denne betingelse er opfyldt. 
• Afgiftsgrundlag: Dette er opfyldt
• Gældende afgiftssats: Dette er opfyldt
• Det afgiftsbeløb, der skal betales: Dette er opfyldt

Det fremgår således af ovenstående, at fakturaerne opfylder de forskellige betingelser i henhold til Momsbekendtgørelsen. Det forhold, at SKAT ikke anser 3 ud af 9 forhold for opfyldt tilstrækkeligt beror på en konkret vurdering. Det er fortsat vores vurdering er, at fakturaerne opfylder de betingelser, som momsbekendtgørelsen opstiller. Det skal endvidere bemærkes, at SKATs vurdering af fakturaerne som værende fiktive og uden realitet er en for vidtgående antagelse. Som nævnt opfylder fakturaerne de betingelser, som fremgår af momsbekendtgørelsen og det er alene SKATs konkrete vurdering, at fakturaerne blandt andet ikke indeholder tilstrækkelig beskrivelse af mængde og art. Ligesom fakturaerne indeholder fakturanummer, hvor SKAT anfører at nummerserien ikke er tilstrækkelig.

Vi mener ikke at SKATs meget vidtgående vurdering af fakturaerne alene kan danne baggrund for SKATs afgørelsen, idet vi ikke mener der er grundlag for SKATs påstand om, at der er tale om fiktive fakturaer.

Endvidere mener vi, at hvorvidt der er ansatte i G1 ApS er nærværende sag uvedkommende, idet H1 ApS har modtaget arbejdskraft, som selskabet har betalt for i form af de fremsendte fakturaer. Det kan ikke forventes, at H1 ApS sikrer sig yderligere over for G1 ApS.

Særligt vedrørende hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM bidrag

Det fremgår af SKATs afgørelse, at H1 ApS skal hæfte for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag på i alt 891.572 kr. H1 ApS har haft ansatte i henhold til årsregnskab samt letløn, hvorefter H1 ApS har indeholdt A-skat samt AM-bidrag for de lønudbetalinger, som selskabet har foretaget. Det er derfor ikke rimeligt, at SKAT ved afgørelsen fastslår, at H1 ApS skal hæfte for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. SKAT har efter de fremsendte bemærkninger ikke fremlagt yderligere oplysninger om, at H1 ApS har haft yderligere ansatte, som er blevet aflønnet uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Som vi ligeledes har anført i bemærkningerne til SKAT, fremgår det af Kildeskatteloven § 46 samt Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, at indeholdelse af A-skat og AM-bidrag skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst. Idet H1 ApS har indeholdt A-skat og AM-bidrag for foretagne lønudbetalingerne til selskabets medarbejdere, er det ikke korrekt, at H1 ApS skal hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Endvidere har H1 ApS betalt de af selskabet G1 ApS udstedte fakturaer, hvorfor der ikke har været tale om udbetaling af A-indkomst i forbindelse hermed. Der er således ikke tale om en udbetaling, der er pålagt indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. På grundlag heraf mener vi ikke, at H1 ApS skal betale 891.572 kr. i hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM bidrag.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden til virksomhedens købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret.

Klageren har bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag for købsmoms for købene hos G1 ApS er opfyldt. Bevisbyrden kan skærpes, når der foreligger usædvanlige omstændigheder ved såvel de fremlagte fakturaer som de hævdede underleverandører, jf. SKM2017.40.BR.

Som anført af SKAT er der vedrørende de fremlagte fakturaer problemer med nummereringen af en af fakturaerne, idet der er fejl ved et af de fortløbende numre, og endvidere indeholder fakturaerne ikke en nærmere angivelse af de ydelser, som fakturaerne dækker over herunder, hvor arbejdet er udført og hvor mange timer, som er brugt på opgaven.

Desuden foreligger der som anført af SKAT en række usædvanlige forhold i relation til underleverandøren herunder særligt udtalelsen fra den afdøde direktør i G1 ApS, samt at selskabet har udlejet arbejdskraft til flere selskaber uden at have nogen ansatte eller gjort brug af underleverandører.

Under hensyn til de anførte forhold finder retten, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for, at han har købt og betalt for de ydelser, som fakturaerne vedrører.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har løftet denne bevisbyrde.

Nægtelsen af fradragsretten for den angivne moms, der relaterer sig til de fremlagte fakturaer, er derfor sket med rette.

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Kildeskatteloven § 69, stk. 1, forudsætter at kravet kan opgøres konkret. Hvis det ikke er muligt på grund af arbejdsgiverens forhold, skal beløbet skønsmæssigt fastsættes af SKAT, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at beløbene kan opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. kildeskattelovens § 68, eller hos den indeholdelsespligtige, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.

Hvis den indeholdelsespligtige ikke har modtaget noget skattekort fra indkomstmodtageren, skal den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 48, stk. 7 indeholde A-skat med 55 pct. af det udbetalte samt 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Den indeholdelsespligtige kan undtages for at betale beløbet, såfremt denne kan påvise, at der ikke foreligger forsømmelighed i forbindelse med den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk.1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at G1 ApS ikke kan have udført det påståede rengøringsarbejde, og det må vurderes, at arbejdet ikke kan være udført af klageren eller dennes ansatte taget omfanget af arbejdet i betragtning.

Forklaringen fra klageren ses ikke at kunne løfte bevisbyrden for at ikke have udvist forsømmelighed. Klageren skal således efterbetale A-skat og AM-bidrag jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.”

Forklaringer

JR har forklaret, at han er direktør for og eneejer af H1 ApS. Han har beskæftiget sig med rengøringsarbejde siden 2007 i egne virksomheder. Han har altid haft ansatte i virksomhederne, men har også brugt underleverandører. I 2011 stiftede han H1 ApS. Han er direktør for selskabet, men gør også selv rent. Han blev kontaktet af af NS fra G1 ApS, som havde set JR’s telefonnummer på en bilreklame. NS spurgte, om de skulle samarbejde. JR har været meget stresset og så det som en god mulighed for at få hjælp. Han mener, at de lavede en kontrakt, men den er fra 2011, og JR kan ikke finde den. De havde løbende telefonkontakt om de opgaver, som G1 ApS skulle udføre. Det var navnlig de akutte opgaver, som de benyttede G1 ApS til, f.eks. hvis de skulle bruge 15 eller 20 folk næste dag. JR har også løbende talt med sin revisor om, at han har brugt G1 ApS som underleverandør, men det havde revisoren ingen bemærkninger til. G1 ApS sendte løbende en opgørelse over deres timeforbrug. Timeforbruget stemte med fakturaerne, så derfor betalte de bare fakturaerne. De har ikke gemt sedlerne med timeforbruget.

Til sidst fik de rigtig mange klager over det arbejde, som G1 ApS udførte, så derfor stoppede de samarbejdet. De har også brugt andre underleverandøren, men har ikke nogen for tiden. Han kan ikke give yderligere oplysninger om, hvem personerne fra G1 ApS var.

Parternes bemærkninger:

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår:

” Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at:

SKAT afgørelse bygger på den konklusion, at G1 ApS skulle være et selskab, der sælger falske / fiktive fakturaer, og dermed være et selskab, der ikke har leveret nogen ydelser til H1 ApS.

Idet SKAT gør gældende, at G1 ApS er en tom skal og på baggrund heraf nægter H1 ApS momsfradrag for modtagne fakturaer, og i øvrigt gør gældende at H1 ApS i stedet har haft sorte ansatte, gør SKAT reelt set gældende, at G1 ApS er stråmand for H1 ApS, derved at det alene er formelt, at G1 ApS fremstår som leverandør til H1 ApS.

Det faktuelle i den henseende er dog, at H1 ApS har modtaget fakturaer, der eksakt modsvarer de beløb H1 ApS har betalt til G1 ApS.

Dette er vel at mærke fakturaer, der dækker over levering af ydelser, der har været helt nødvendige for, at H1 ApS har kunnet levere de ydelser, som H1 ApS har faktureret sine kunder for.

Det er således et faktum i denne sag, at der, uanset hvordan man end vender og drejer sagen, har været afholdt nødvendige omkostninger, og spørgsmålet er således alene om det er til egne – sorte – ansatte, eller der er betalt for underleverandørydelser til G1 ApS.

I relation hertil bemærkes det, at SKAT ikke har påvist, at der skulle være udbetalt så meget som 1 kr. til sorte ansatte i H1 ApS, hvilket der i sagens natur ej heller ville være mulighed for, eftersom hele betalingen for det udførte arbejde er overført til G1 ApS.

Der foreligger ej heller i øvrigt oplysninger om, hvem disse sorte ansatte i givet fald skulle være, idet det bemærkes, at der ikke er skyggen af dokumentation for, at H1 ApS skulle have haft sorte ansatte.

Den eneste i denne sag, der således har haft midler til udbetaling af lønninger, er således G1 ApS, et selskab, der ifølge SKAT er baseret på svindel.

Det virker i den forbindelse særdeles bemærkelsesværdigt, at det gøres gældende, at det er H1 ApS, der skulle have udbetalt sorte lønninger, da dette selskab, som allerede anført, ikke har nogen penge at udbetale lønninger med – ud over til selskabets egne ansatte, eftersom der allerede én gang er betalt til G1 ApS, for de ydelser dette selskab har leveret til H1 ApS.

Uanset hvad SKAT måtte mene om sagen, gør det ikke H1 ApS til arbejdsgiver, at G1 ApS måske har aflønnet sine ansatte sort, hvilket der i øvrigt ikke foreligger dokumentation for, og hvilket SKAT ikke ses at ville ulejlige sig selv med at undersøge.

Det faktuelle er således, at H1 ApS har indeholdt skat og angivet skat for alle sine ansatte, og ingen sorte ansatte har haft ansat på noget som helst tidspunkt. Der vil følgelig derfor ej heller kunne blive tale om nogen form for hæftelse for ikke indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

For så vidt angår Sagsøgtes bemærkninger omkring indholdet af fakturaerne, kan der henvises til, at specifikationsgraden i fakturaerne fra G1 ApS ikke afviger fra H1 ApS egne fakturaer f.eks. til G4, jf. sagens bilag 9, der er udformet på tilsvarende vis.

Det erindres om, at faktureringerne i nærværende sag vedrører banal rengøring, der ikke fordrer lange og udførlige arbejdsbeskrivelser og specifikationer, som det f.eks. gør sig gældende inden for entreprise, og advokatafregninger for den sags skyld.

I nærværende sag opfylder fakturaerne de grundlæggende betingelser i momsloven, hvorfor det fastholdes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte realiteten i fakturaerne.

Sagsøgte anfører i svarskriftets side 9, 3 sidste afsnit, at alle sager på området er tabt, da det ikke har kunnet dokumenteres, at ydelserne var leveret eller betalt.

Dette er meget muligt, men i nærværende sag er der betalt – elektronisk for alle leverede ydelser fra G1 ApS på helt sædvanlig vis.

SKAT har således ikke blot fået kopi af bogføring, og fakturaer og i øvrigt en udokumenterbar forklaring om, at fakturaerne er betalt. I nærværende sag er der ingen tvivl om, at fakturaerne er betalt.

Der er ej heller tvivl om, at H1 ApS har udfaktureret de ydelser H1 ApS har fået fra G1 ApS til sine kunder, der har betalt i henhold hertil – idet der såfremt dette ikke var tilfældet ikke ville være penge at betale G1 ApS med.

Ydelserne er således købt og betalt af G1 ApS og videresolgt til H1 ApS’s kunder, der har modtaget ydelserne og betalt herfor.

Alle transaktioner er sket elektronisk, således at der foreligger et fuldstændigt transaktionsspor.

For så vidt angår de anførte forhold om G1 ApS i svarskriftets side 10 er det muligt at det forholder sig som anført, altså at G1 ApS ikke formelt set har haft ansatte, ikke har indleveret regnskab og ikke har haft en relevant branchekode, men er dette netop ikke forhold, der underbygger, at G1 ApS har været et selskab designet til egen skatte- og momsunddragelse i forhold til den aktivitet, der har været i selskabet ?

Faktum i sagen er,

H1 ApS har modtaget fakturaer fra G1 ApS fakturaerne er bogførte hos H1 ApS

H1 ApS har fratrukket momsen i henhold til de modtagne fakturaer fakturaerne er betalt elektronisk til G1 ApS konto arbejdet er udført

H1 ApS kunder har honoreret H1 ApS for det udførte arbejde H1 ApS egne ansatte umuligt har kunnet levere det antal timer H1 ApS har leveret til kunderne

H1 ApS har ikke rod i sin bogføring eller regnskab

SKAT har ikke tilsidesat H1 ApS regnskab eller bogføring, eller i øvrigt gjort gældende, at der skulle foreligge uregelmæssigheder, hvilket der da heller ikke vil være grund til

Sagen opstår således ene og alene fordi H1 ApS ulykkeligvis, i god tro, har kontraheret med et selskab, der ifølge SKAT, har vist sig at være baseret på systematisk økonomisk kriminalitet overfor det offentlige – hvilket bagmændene og G1 ApS, dog naturligvis ikke har ”annonceret” overfor sine kunder.

Hele ideen med virksomheder som G1 ApS, således som virksomheden er beskrevet af SKAT, er jo netop at få godtroende kunder til at indgå aftale med selskabet, med henblik på at skabe så stor en omsætning som muligt, og dermed snyde SKAT for så mange penge som muligt.

Det er omvendt klart, at kunderne naturligvis intet kendskab kan, eller må få hertil, idet det jo netop risikerer at medføre anmeldelse til SKAT / politi.

Det beror omvendt alene på Sagsøgtes og SKATs vurdering af G1 ApS forhold, at H1 ApS skulle have indgået kontrakter uden realitet, og ifølge SKAT og Sagsøgte skulle have haft sorte ansatte, og dermed have unddraget skat, og uberettiget fratrukket moms.

Realiteten af denne påstand er, at H1 ApS har gjort sig skyldig i skatteunddragelse, hvilket altså baseres på, at myndighederne har kunnet konstatere, at den virksomhed, som H1 ApS har indgået aftale med tilsyneladende er baseret på svindel.

Det er paradoksalt, at det nu er myndighedernes opfattelse, at virksomheder der kommer i ”klørene” på kriminelle nu skal ende med at bære skattebyrden som følge af kriminelles adfærd, uanset virksomhederne i god tro indgår aftaler om levering af fremmed arbejde.

Og, det er vel at mærke, alene baseret på myndighedernes påstande om samarbejdspartneren, idet det bemærkes, at Sagsøgte gør gældende på svarskriftets side 7, pkt. 3.3. at H1 ApS opfodringer ikke kan opfyldes grundet tavshedspligten.

Hele konceptet med at oprette selskaber som G1 ApS er jo netop at sælge så meget arbejde som overhovedet muligt, og dermed få så stor en omsætning og salgsmoms som muligt, som bagmændene efterfølgende tilegner sig, uden at afregne salgsmoms, A-skatter og AM-bidrag.

Det ved virksomhedens kunder i sagens natur dog intet om, hvilket i øvrigt er hele baggrunden for, at denne type virksomheder kan opnå at indgå aftaler med velrenommerede selskaber.

Der kan dårligt være den store tvivl om, at det ret præcist er det, der tilsyneladende er sket i G1 ApS, hvis det er korrekt, at der ikke har været angivet og betalt moms m.v., i og med, at de betalinger G1 ApS har modtaget er overført til udlandet.

Det er blot en helt anden ”forretning”, end den som Sagsøgte gør gældende at G1 ApS skulle have drevet, hvilket er at G1 ApS skulle være uden reel aktivitet og alene sælge fakturaer til virksomheder i ond tro – med henblik på, at disse virksomheder kan unddrage skat og moms.

Den form for aktivitet som SKAT gør gældende er foregået, forudsætter, at de betalinger G1 ApS har modtaget tilbageføres til de virksomheder der er involveret, i og med, at der alene leveres fiktive fakturaer – dog med fradrag for den betaling G1 ApS i givet fald ville opkræve for sin ”ydelse”.

Pointen er blot, at H1 ApS ikke har fået én eneste krone tilbageført, hvilket taler afgørende imod Sagsøgtes opfattelse af sagen, idet H1 ApS i sagens natur ikke både kan betale fakturaerne til G1 ApS og de sorte ansatte SKAT gør gældende H1 ApS selv skulle have ansat.

Til trods herfor skriver SKAT videre i sin sagsfremstilling, sagens bilag 7, side 1, at

”i det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders (underleverandørerne) skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis ville være underlagt SKATs tavshedspligt jf. skatteforvaltningslovens § 17. Efter forvaltningslovens § 24 kan SKAT give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet”

Det er således SKAT selv der inddrager oplysninger om andre skatteydere i sagen, og det fremstår herefter temmelig barokt, at det er Sagsøgtes opfattelse, at H1 ApS opfordringer vedrørende uddybning af disse oplysninger af relevans for sagen, ikke skulle kunne opfyldes grundet tavshedspligt !

Det er uanstændigt, at myndighederne på den ene side fraviger tavshedspligten efter skatteforvaltningsloven og forvaltningsloven, når dette sker med henblik på at oplyse en sag til myndighedernes fordel, og på den anden side påberåber sig tavshedspligten, når skatteyderen anmoder om supplerende oplysning af sagen.

Dette gælder særligt, da myndighederne åbenlyst er i besiddelse af materialet, som H1 ApS i sagens natur ikke har mulighed for at få tilvejebragt.

Dette forhold er særdeles væsentligt idet en forudsætning for, at H1 ApS har kunnet aflønne sorte ansatte som påstået af Sagsøgte alt andet lige kræver, at H1 ApS har haft penge at betale med, og i og med, at fakturabeløbene fra G1 ApS er overført til G1 ApS bankkonto vil det kun være muligt, hvis pengene er vandret tilbage til H1 ApS.

Dette er ikke sket, hvilket hele tiden har været H1 ApS påstand, idet H1 ApS ikke har haft sorte ansatte, problemstillingen er blot, jf. i øvrigt Opfordring 1, at det alene er Sagsøgte, der har adgang til oplysningerne om, hvad der er blevet af de penge, som H1 ApS har betalt.

Hvilket sagsøgte altså ikke vil oplyse om, men alligevel gør gældende, at H1 ApS har haft sorte ansatte og aflønnet disse, uden dog at forholde sig til, hvad de skulle være aflønnet med, eftersom der allerede er betalt til G1 ApS for de leverede ydelser.

Der kan videre henvises til, at retspraksis, ej heller understøtter Sagsøgte i denne sag

SKM2009.325.ØLR
Det fremgår af sagen, at Skatteyderen ikke kunne identificere~den virksomhed, der ifølge de udstedte fakturaer skulle have udført arbejdet, og at der var betalt kontant. Fakturaerne var angiveligt udstedt af en virksomhed, der ca. 12 år tidligere var afmeldt fra momsregistrering. Dertil kommer, at virksomhedens tidligere indehaver nægtede ethvert kendskab til fakturaerne

I nærværende sag er der ikke betalt kontant, G1 ApS var momsregistreret, og virksomheden har naturligvis kunnet identificeres.

Landsretten anførte direkte i sine præmisser, med mine understregninger, at ”Det tiltrædes under disse omstændigheder, at S ikke ved de afgivne forklaringer har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i indkomsten eller fradrag i virksomhedens momsgrundlag. Det er derfor også uden betydning, at skattemyndighederne ikke har foretaget en privatforbrugsopgørelse”

SKM2016.27.ØLR

Denne sag vedrørte alene spørgsmålet om fradrag for moms, grundet manglende opfyldelse af momslovens § 37 momsbekendtgørelsens daværende § 40, stk. 5 og 6. I sagen var der således end ikke rejst krav om betaling af A-skatter og AM-bidrag, ligesom der, som i SKM2009.325.BR, red.SKTST (SKM2009.325.ØLR) var betalt kontant / var hævet store kontante beløb, der ifølge sagsøgerens oplysninger var anvendt til betaling af fakturaerne.

Denne afgørelse viser således, ikke overraskende, at en påstand om kontantbetaling af en underleverandør kontant, ikke tillægges betydning.

Det erindres om, at i nærværende sag, er der ikke betalt kontant.

 SKM2017.117.ØLR

Denne sag vedrørte, som de to foregående, et tilfælde, hvor den påståede underleverandør var betalt kontant. Dermed adskiller sagen sig helt afgørende for nærværende sag.

SKM2017.461.ØLR

I denne sag var der betalt til andre konti, end de konti, der var tilhørende de selskaber aftalerne var indgået med.

Derudover vedrørte sagen alene moms og fradragsret for momsen i henhold til momslovens specifikationskrav. Så vidt ses, var der ikke i sagen rejst krav om betaling af A-skatter og AM-bidrag.

SKM2016.9.BR

I sagen stemte kontonumrene ikke, og sagsøgeren havde ikke sikret sig, at underleverandøren var momsregistreret.

SKM2017.210.BR

I denne sag var regnskabsgrundlaget i virksomheden ikke i orden, hvilket blandt andet begrunde en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Det fremgår i øvrigt af sag, at:

”Der er heller ikke vedrørende fremmed arbejde indsendt kontospecifikationer, bogføringsmateriale eller øvrige specifikationer af de fratrukne udgifter. Derfor kan fradrag for fremmed arbejde ansættes efter et skøn.”

Det fremgår videre af sagen, at

”Der fremgår ikke betalingsoplysninger af alle fakturaerne fra D, ligesom der kun på en enkelt af fakturaerne fra D er påført “betalt”, og denne faktura (nr. 1225) er ikke dateret.”

…

”Beløbene på overførslerne stemmer kun i et enkelt tilfælde overens med de fremlagte fakturaer, og det fremgår ikke af bankkontoudskrifter eller fakturaer, at der skulle være tale om aconto betalinger. Der er ikke indsendt aftaler eller dokumentation for mellemregninger mellem parterne.

Der er herefter ikke grundlag for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem fakturaerne og bankoverførslerne.”

Derudover fremgår det af sagen, at en række fakturaer var betalt kontant. Denne dom understøtter således ej heller sagsøgtes påstand.

Faktum i nærværende sag er således fundamentalt anderledes end de øvrige sager på området, og uanset om Retten måtte finde, at H1 ApS ikke måtte være berettiget til momsfradrag, grundet manglende tilstrækkelig præcist beskrivelse af de leverede ydelser fra G1 ApS, gør det ikke H1 ApS til arbejdsgiver.

Det bemærkes, at det ganske vist er korrekt, at der i praksis anerkendes skærpede krav til at betingelserne for fradrag er opfyldt, når der konstateres uregelmæssigheder hos leverandøren, men dette forudsætter, at det kan konstateres, at det er uregelmæssigheder, som den der ønsker fradraget har haft kendskab til, eller været involveret i.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor G1 ApS, ifølge de foreliggende oplysninger fra SKAT, har været en virksomhed baseret på systematisk svindel, i og med, at der ikke, ifølge det oplyste, er afregnet nogen former for moms eller A-skatter.

Dette gør dog ikke, at der ikke er realiteter i samhandlen med andre virksomheder, idet der er utallige eksempler på virksomheder, der begår økonomisk kriminalitet, f.eks. ved ikke at angive moms eller skat i henhold til de ydelser, der leveres.

Det gør dog ikke modtageren af disse ydelser til kriminel, og SKAT overser fuldstændigt, at der ikke er skyggen for dokumentation m.v. for, at H1 ApS har været vidende om disse forhold, eller deltaget heri.

I nærværende sag er der sket elektronisk betaling af fakturaerne, således at der præcist er overført de beløb, fakturaerne har lydt på.

Yderligere kan henvises til, at der ikke har været ”rod” i H1 ApS bogføring eller regnskaber i øvrigt, således at det er et faktum, at der ikke er forhold i driften af H1 ApS virksomhed, der kan danne baggrund for mistanke om, at H1 ApS har været involveret i økonomisk kriminalitet.

Alle H1 ApS egne ansatte er ansat på helt sædvanlige vilkår, der er indeholdt og angivet skatter, H1 ApS har opgjort, angivet og betalt sin skat og moms løbende, ligesom bogføring og regnskaber er i orden.

H1 ApS eneste brøde er at H1 ApS har indgået aftale med et selskab, der ifølge SKAT, og alene ifølge SKAT, har baseret sin forretning på systematisk svindel overfor myndighederne.

Det forekommer ret oplagt, at har SKAT ret i, at G1 ApS har været et svindelforetagende, ja så er det naturligvis ikke et forhold som samarbejdspartnerne involveres i.

Endelig er der det helt afgørende forhold, som allerede nævnt flere gange, at H1 ApS har betalt krone for krone for de ydelser H1 ApS har modtaget fra G1 ApS og selvfølgelig herefter ikke heroveni kan betale igen for sorte ansatte.

Det er et ubestrideligt faktum, at H1 ApS har betalt G1 ApS krone for krone, og det beror alene på SKATs forhold, at der ikke i sagen er viden om, hvad G1 ApS måtte have anvendt pengene til.

Dette skal under ingen omstændigheder kunne komme H1 ApS til skade i denne sag, da SKAT og Sagsøgte ikke vil oplyse nærmere herom. Det må herefter kunne lægges til grund som faktum, at pengene ikke er tilgået H1 ApS igen, hvilket da ej heller ses gjort gældende af SKAT.

Sagsøgte har videre i sin Duplik side 2, afsnit 5, at de fremlagte fakturaer mellem H1 ApS og G4 ikke skulle dokumentere, at der skulle have bestået et underleverandørforhold mellem H1 ApS og G4.

Dette synes ikke at harmonere med det anførte i svarskriftets side 11 -13, samt det anførte i Duplikkens side 4, 3. afsnit.

Det virker påfaldende, at Sagsøgte overhovedet berører dette spørgsmål i og med, at SKAT på intet tidspunkt har stillet spørgsmålstegn ved realiteten i H1 ApS virksomhed, ud over samarbejdet med G1 ApS.

Dertil kommer, at måtte der ikke være realitet i H1 ApS samarbejde med G4, vil der naturligvis heller ikke være nogen sort løn til beskatning, hvorfor Sagen herefter alene vil kunne vedrøre et spørgsmål om momsfradrag for købsfakturaerne udstedt af G1 ApS.

Sagsøgte kan således ikke ”blæse og have mel i munden” – enten er synspunktet, at der har været sorte ansatte til at udføre det arbejde, som H1 ApS har fået betaling for, i sin virksomhed, ellers må synspunktet være, at der ej heller er realitet i de fakturaer H1 ApS har udstedt, og dermed, at der intet arbejde er udført.

Det bemærkes i øvrigt, at Sagsøgtes argumentation jf. Duplikkens side 4, 2. afsnit er båret af, at G1 ApS ikke kan have udført arbejde for H1 ApS idet G1 ApS ikke har haft ansatte, ikke har indleveret årsregnskab, eller været registreret under en branchekode, der relaterede sig til rengøring. SKAT anfører synspunktet endnu tydeligere i sagsfremstillingen, sagens bilag 7 side 8 fjerde afsnit:

”Samlet er det SKATs konklusion, at G1 ApS er et selskab, der sælger fiktive fakturaer.”

Hvis G1 ApS således ikke har kunnet udføre noget arbejde for H1 ApS grundet G1 ApS ikke har haft nogen ansatte i perioden, vil G1 ApS i sagens natur ej heller kunne have udført arbejde for nogen andre.

Dette er interessant, når det sammenholdes med de fremlagte kontoudtog fra G1 ApS bankkonto, sagens bilag I.

Det fremgår ret klart heraf, at der har været temmelig omfattende indbetalinger fra andre virksomheder end H1 ApS, hvoraf en del har reference til betaling af fakturaer.

Det fremgår af indbetalingerne, at de kommer fra velrenommerede selskaber f.eks. G5 A/S, G6 A/S, G7, G8 A/S, G9 ApS, G10 A/S m.fl.

Ifald Sagsøgtes argumentation om, at G1 ApS ingen ansatte skulle have haft – og altså blot sælger falske fakturaer, skulle selskabet i sagens natur ej heller kunne have leveret nogen ydelser til ovennævnte selskaber – desuagtet de altså har overført ikke ubetydelige betalinger til G1 ApS.

Det forekommer i enhver sammenhæng fuldstændig usandsynligt at så mange velrenommerede virksomheder skulle foretage så betydelige betalinger til G1 ApS uden at skulle have modtaget nogen ydelse herfor, hvilket selvfølgelig ej heller er tilfældet.

Kontoudtoget beviser netop, at faktum er, som H1 ApS hele tiden har gjort gældende, at der har været realitet i samarbejdet med G1 ApS – og at G1 ApS har leveret de ydelser G1 ApS har fået betaling for, og at enhver evt. unddragelse af skat og moms er sket af G1 ApS uden, at selskabets samarbejdspartnere har været vidende herom.

Det burde sige sig selv, at virksomheder som G5 A/S, G6 A/S og G10 A/S, på samme vis som H1 ApS, ikke har deltaget i, eller været vidende om nogen former for økonomisk kriminalitet, og alene har foretaget betalinger i henhold til de ydelser, der er modtaget.

Det er således fuldstændig urealistisk at forestille sig, at der ikke skulle have været leveret ydelser fra G1 ApS, og at selskabet således ikke ”blot” har solgt fakturaer men haft reel drift, tilsyneladende med henblik på at unddrage skatter og moms.

Endelig er det særdeles bemærkelsesværdigt, at Sagsøgte gør gældende, at indbetalinger fra andre selskaber til G1 ApS ikke skulle have betydning, alt den stund, at det er Sagsøgtes påstand, at G1 ApS ingen erhvervsmæssig aktivitet skulle have haft – overhovedet – ud over at sælge fiktive fakturaer.

Det er åbenlyst, at dette udsagn nødvendigvis er forkert, i og med, at dette i realiteten ville medføre, at samtlige de selskaber, der har overført penge til G1 ApS skulle have erhvervet falske fakturaer – hvad skulle grundlaget ellers være for at overføre penge til G1 ApS?

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfældes skyld, at Retten måtte finde, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på, at sagen kan oplyses ordentligt i første instans.

Dette ses ikke sket, idet SKAT alene har inddraget de oplysninger vedrørende G1 ApS forhold, som SKAT har fundet relevante i forhold til SKATs opfattelse af sagen, således at det er uklart præcist hvilke faktuelle forhold, der i øvrigt foreligger vedrørende G1 ApS af relevans for H1 ApS sag.

Det er grundlæggende dybt problematisk, at SKAT træffer en afgørelse med en (in)direkte påstand om, at H1 ApS har gjort sig skyldig i økonomisk kriminalitet i større omfang, idet SKAT direkte skriver, at G1 ApS er et selskab, der sælger fiktive fakturaer, uden at der foreligger fuldstændige oplysninger på sagen, der gør det muligt for Retten – og H1 ApS at vurdere baggrunden for denne påstand –som i øvrigt er decideret usand i forhold til H1 ApS.

Set i lyset af grovheden af den forbrydelse SKAT beskylder H1 ApS for at have begået og konsekvenserne af SKATs afgørelse / påstand, bør det som det mindste sikres, at der foreligger fuldstændig dokumentation for SKATs påstand, og at alle parter har haft adgang til materialet.

Såfremt Retten således ikke finder, at H1 ApS kan få medhold i den principale påstand, bør sagen hjemvises således at den kan behandles på et ordentligt og oplyst grundlag.”

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår:

” Forhøjelsen af momstilsvaret

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at sagsøgeren er berettiget til fradrag for købsmoms, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR).

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Således har denne ikke bevist, at der har bestået et reelt underleverandørforhold med G1 ApS, og at de pågældende fakturaer (bilag 4) således kan danne grundlag for fradrag af købsmoms, jf. eksempelvis den lignende sag SKM2016.27.ØLR.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Der skal altså være sket levering af og betaling for reelle leverede ydelser.

For at kunne udøve fradragsretten skal virksomheden blandt andet kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af den indgående afgift, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 58, jf. § 40 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006). Uden fornøden dokumentation for realiteten bag fakturaerne er virksomheden ikke berettiget til momsmæssigt fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Såfremt den fremlagte dokumentation (fakturaerne) tyder på unormale forhold, eksempelvis fordi dokumentationen ikke er forskriftsmæssig, jf. momsbekendtgørelses § 58, jf. § 40, og betalingen af fakturaerne ikke kan dokumenteres ved objektive konstaterbare kendsgerninger som eksempelvis en kontrakt, medfører det skærpede krav til skatteyderens bevisbyrde for, at der er realitet bag fakturaerne og dermed underleverandørforholdet, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR.

Der foreligger en omfangsrig retspraksis, hvor domstolene har tiltrådt SKATs vurdering af, at der har foreligget unormale forhold, som medfører skærpede krav til skatteyderens bevisbyrde for, at der er tale om et underleverandørforhold, jf. eksempelvis SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2017.210.BR.

Den anførte retspraksis vedrører lignende faktiske forhold som i denne sag. Skattemyndighederne har i alle dommene fået medhold i, at myndighedernes skønsmæssige fastsættelser af skatte- og momstilsvaret har været berettiget, da skatteyderen ikke har kunnet løfte den skærpede bevisbyrde ved fornøden dokumentation for, at der var realitet bag de angivne underleverandørers ydelser.

I nærværende sag har skattemyndighederne fået fremlagt fakturaer for den angivne købs-moms samt bogføringsmateriale og udskrift af kontoudtog.

De fremlagte fakturaer lever ikke indholdsmæssigt op til de krav, der fremgår af momsbekendtgørelses § 58, jf. § 40, blandt andet fordi omfanget og arten af de leverede ydelser ikke fremgår, ligesom timetaksten heller ikke fremgår.

Hertil bemærkes desuden, at fakturaerne heller ikke stemmer i antal med de bogførte betalinger under kontoen for ”fremmed arbejder” (bilag A, side 1).

Af yderligere usædvanlige forhold, der skærper sagsøgerens bevisbyrde, kan nævnes, at der ikke er indgået nogen underleverandørkontrakt eller aftalt noget i øvrigt med G1 ApS på trods af, at der er tale om betaling af væsentlige beløb mellem 164.000-360.000 kr. pr. faktura.

Beløbene, som er overført til G1 ApS konto (bilag I), er desuden straks efter overførslen blevet hævet igennem vekselbureauet G2 ApS, jf. bilag J.

Det bemærkes hertil, at det ikke har nogen betydning, at disse beløb ikke fremgår af bogføringsbilagene (bilag 4) eller kontoudtogene (bilag C) som tilbageført til sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke bevist, hvor pengene i givet fald er endt, ligesom sagsøgeren heller ikke har bevist, at denne ikke kendte til eller burde kende til de usædvanlige forhold omkring overførslerne.

Det har heller ingen betydning, at indbetalinger på G1 ApS konto (bilag I) ligeledes er sket fra andre ”velrenommerede selskaber”, jf. replikken, side 4, 2. afsnit. Indbetalingerne er ikke omfattet af nærværende sag og er således uden relevans herfor. Hertil bemærkes, at det heller ikke er muligt at se, hvad indbetalingerne vedrører, eller hvordan den momsmæssige behandling af disse indbetalinger har været.

G1 ApS har desuden i perioden, hvor denne angiveligt skulle have udført arbejde for sagsøgeren, ikke haft en reel direktion, men derimod er LB blevet betalt for at agere som sådan, ikke haft ansatte, ikke indleveret årsregnskab og er desuden ikke registreret under en branchekode relaterende sig til rengøring, men derimod til ”ikke-specialiseret engroshandel”.

Hertil kommer, at der sideløbende med nærværende sag verserer en straffesag mod direktøren i selskabet H1 (sagsøgeren), som er stillet i bero på baggrund af nærværende sag, jf. SKATs skrivelse af 14. august 2014 (Bilag K). Sagsøgeren har heller ikke i denne sammenhæng dokumenteret, at denne har reageret over for mistænkelige forhold vedrørende G1 ApS som eksempelvis manglende ansatte.

De fremlagte fakturaer (bilag 4) beviser ikke, at G1 ApS som underleverandør har udført arbejde for sagsøgeren. Sagsøgeren har hverken fremlagt samarbejdsaftaler med G1 ApS, korrespondance eller anden dokumentation for kontakt til virksomhederne, timesedler eller nærmere oplysninger om arten og omfanget af det udførte arbejde, ejerne af virksomhederne eller de medarbejdere, der udførte rengøringsopgaverne.

De fremlagte fakturaer vedrørende sagsøgerens rengøringsforpligtelser (bilag 9) dokumenterer heller ikke, at der har bestået et reelt underleverandørforhold mellem sagsøgeren og G1 APS, som nærværende sag vedrører.

Kontrakten mellem sagsøgeren og G4 (bilag 2) dokumenterer heller ikke, at der er udført arbejde af G1 ApS, og at sagsøgeren har betalt for dette. Tværtimod er det slet ikke nævnt i kontrakten, at sagsøgeren har mulighed for at benytte underleverandører til udførelsen af rengøringsopgaverne. Kontrakten dokumenterer heller ikke, at arbejdet for G4 har været så omfangsrigt, at sagsøgeren har været nødsaget til at ansætte underleverandører i stedet for at lade arbejdet udføre af egne ansatte.

At sagsøgeren har modtaget fakturaer (bilag 4), der modsvarer de beløb, som sagsøgeren efter bogføringsbilaget ”bank” (bilag A, side 2-6) har overført til G1 ApS, dokumenterer heller ikke i sig selv, at der er realitet bag fakturaerne, og dermed, at der skulle være betalt for arbejde udført af G1 ApS.

Skatteministeriet kender ikke til omstændighederne bag de betalinger til G1 ApS, som angiveligt skulle være sket, jf. bogføringsbilagene (bilag A) og G1 ApS kontoudtog (bilag I). At der fremgår elektroniske overførsler beviser ikke i sig selv, at der er tale om betalinger for rengøringsydelser udført af G1 ApS, som har berettiget sagsøgeren til fradrag for købsmoms.

De forhold, at G1 ApS i perioden, hvor denne angiveligt skulle have udført arbejde for sagsøgeren, ikke har haft ansatte, ikke har indleveret årsregnskab, ikke har haft en reel direktion, ikke har været registreret under en branchekode relaterende sig til rengøring, samt det forhold, at bankkontoudtog fra dennes konto (bilag I) ikke tyder på brug af egen underleverandør til udførelse af arbejdet, viser tværtimod, at der ikke har været udført arbejde af G1 ApS.

Sagsøgeren har på baggrund heraf ikke godtgjort, at fakturaerne fra G1 ApS dækker over reelle leverancer af rengøringsydelser til sagsøgeren og at der således er foretaget momsbelagte indkøb af underleverandørydelser. Der er følgeligt heraf heller ikke sket betaling for rengøringsarbejde til G1 ApS.

SKAT har derfor været berettiget til at nægte fradrag for angivet købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Sagsøgerens hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Idet sagsøgeren – som anført ovenfor – ikke har bevist, at denne har haft en underleverandør til at udføre det arbejde, som sagsøgeren har forpligtet sig til at udføre, må det på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren i stedet har haft yderligere ansatte til at udføre arbejdet.

Sagsøgeren har på den baggrund foretaget ikke-angivne lønudbetalinger, som virksomheden er forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Da det blandt andet ikke er bevist, at der er sket betaling til den påståede underleverandør G1 ApS, bestrides det, at sagsøgerens samlede overskud i 2011 ikke har gjort det muligt for sagsøgeren også at betale egne ansatte, jf. ellers stævningen, side 5, 4. og 5. afsnit.

Sagsøgeren har ikke angivet A-indkomst for sine ansatte til skattemyndighederne, og det fremlagte regnskabs- og bogføringsmateriale kan ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af A-indkomsten.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-indkomsten med henblik på at opgøre den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som sagsøgeren skulle have indeholdt efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

SKAT har som anført skønsmæssigt opgjort sagsøgerens indeholdelsespligtige lønudgifter på baggrund af beløbene i de 8 fakturaer (bilag 4) og det yderligere beløb bogført som betalt til G1 ApS (bilag A, bogføringsbilag 149).

SKATs skønsmæssige ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. eksempelvis U2009.476/2.H og U2011.1458.H (SKM2011.209.HR).

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. stk. 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, hæfter sagsøgeren umiddelbart for de af SKAT skønsmæssigt fastsatte beløb, medmindre sagsøgeren kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Tværtimod har sagsøgeren netop udvist forsømmelighed ved konsekvent at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i ikke-angivne lønudbetalinger.

Det afgørende for vurderingen af forsømmelighed efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 er, om den indeholdelsespligtige havde kendskab til de faktiske omstændigheder, der begrundede, at indeholdelsespligten blev aktualiseret, jf. eksempelvis U2008.2243 H (SKM2008.613.HR) og U2012.2337 H (SKM2012.462.HR). Dette finder tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ud fra de ovennævnte forhold må sagsøgeren have haft kendskab til, at der blev udført arbejde for virksomheden ved egne ansatte, og at der blev udbetalt indeholdelsespligtig løn for dette arbejde.

Sagsøgeren har dermed haft kendskab til de faktiske omstændigheder, der begrundede indeholdelsespligten og er derfor ansvarlig for betaling af den ikke-indeholdte A-skat og det ikke-indeholdte arbejdsmarkedsbidrag.”

Rettens begrundelse og afgørelse

H1 ApS har efter momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, bevisbyrden for, at betingelserne for at få fradrag for købsmoms for købene hos G1 APS er opfyldt. Det fremgår af momsbekendtgørelsen § 58, jf. § 40, at der som dokumentation skal fremlægges fakturaer, som blandt andet skulle indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, den dato, hvor levering af ydelserne blev foretaget eller afsluttet og afgiftsgrundlag og pris pr. enhed uden afgift.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at G1 ApS ikke har nogen ansatte. LB, som var registreret som selskabets direktør, var på offentlige ydelser og har ikke fået løn fra selskabet. Han har til SKAT forklaret, at han modtog 5.000 kr. for at underskrive nogle papirer vedr. selskabet, og at han intet vidste om selskabets drift. Det fremgår af kontooplysningerne vedr. dette selskab, at alle indbetalinger straks blev tømt og overført til en anden konto. Der er ingen omstændigheder, som kan antagelig gøre, at der er udført nogen form for arbejde i dette selskab, og der er ingen dokumentation for udbetaling af løn i dette selskab.

Fakturaerne fra G1 APS er på i alt 1,4 mio kr. og udgør en væsentlig del af H1 ApS’s samlede omsætning. Fakturaerne indeholder ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der findes ingen opgørelse som kan dokumentere, at fakturaerne dækker over et reelt timearbejde. Der er ingen kontrakt mellem H1 ApS og G1 ApS, som kan dokumentere en aftale om arbejdsydelse, og H1 ApS har ikke nogen dokumentation for et løbende samhandelsforhold, herunder i form af kommunikation om arbejdsopgaver med nogen fra G1 ApS.

Under disse omstændigheder har retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter H1 ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan opnås fradrag for fakturaerne.

Af de nævnte omstændigheder har retten heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at det udførte rengøringsarbejde er udført af ansatte ved H1 ApS, uden at der samtidig er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. H1 ApS hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for det udførte rengøringsarbejde. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag, eller at den er åbenbart urimelig.

Af disse grunde tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagens omkostninger er fastsat på baggrund af sagens værdi og arbejdets omfang. De fastsatte omkostninger vedrører i det hele udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Skatteministeriet frifindes, dog således at Skatteministeriet anerkender, at H1 ApS’s momstilsvar for 2011 alene skal forhøjes med 373.441 kr., og at H1 ApS alene hæfter for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 875.346 kr. for indkomståret 2011.

H1 ApS skal inden 14 dage betale 80.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.