Parter
A
(Advokat Lars Cort Hansen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)
Afsagt af byretsdommer
Ketilbjørn Hertz
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører, om sagsøger, A, har fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007. Sagen er anlagt den 28. januar 2010.
As endelige påstand er, at skattemyndighederne skal genoptage hans skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
A kontrollerede gennem et holdingselskab selskabet H1 ApS.
Ifølge H1s årsrapport for regnskabsåret 1. april 2005-30. september 2006 havde selskabet ingen personaleomkostninger i dette regnskabsår, og ifølge selskabets årsrapport for regnskabsåret 1. oktober 2006-30. september 2007 havde selskabet i dette regnskabsår personaleomkostninger på 962.611 kr. Begge årsrapporter er forsynet med en revisionspåtegning, der oplyser, at årsrapporten efter revisors opfattelse giver et retvisende billede, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.
Ifølge H1s årsrapport for regnskabsåret 1. oktober 2007-30. september 2008 havde selskabet ingen personaleomkostninger i dette regnskabsår. Årsrapporten er forsynet med en revisionspåtegning, der oplyser, at revisor ikke inden for den pålagte tidsfrist har kunnet gennemføre revision, idet selskabets ledelse ikke tids nok har forelagt tilstrækkelig dokumentation for de forhold, der er anført i årsrapporten.
H1 indberettede oprindelig til skattemyndighederne, at A havde modtaget løn fra selskabet på 850.000 kr. i indkomståret 2006 og på 1.112.611 kr. i indkomståret 2007. A indgav den 19. november 2007 selvangivelse for indkomståret 2006, hvoraf fremgik, at han havde haft en lønindkomst på 850.000 kr.
Omkring februar 2009 indleverede H1 til skattemyndighederne oplysningssedler vedrørende As lønindkomst fra selskabet i indkomstårene 2006 og 2007, hvoraf fremgik en negativ indkomst svarende til de tidligere indberettede positive beløb.
Ved brev af 4. marts 2009 til SKAT anmodede As advokat om genoptagelse af skatteansættelsen for A for indkomstårene 2006 og 2007. Anmodningen begrundedes med, at skatteansættelsen var fejlagtig, fordi de tidligere indberettede lønoplysninger for A ikke var korrekte.
Den 12. marts 2009 deltog A og hans advokat i et møde hos SKAT. Af SKATs mødereferat af 13. marts 2009 fremgår, at SKAT havde anmodet om, at selskabets bogføring og bilagsmateriale blev medbragt til mødet, men at materialet ikke var medbragt. Det fremgår endvidere, at SKAT gav udtryk for, at SKAT måtte have adgang til selskabets bogføring mv. for at vurdere spørgsmålet om genoptageise.
Ved e-mail af 18. marts 2009 til SKAT anmodede As advokat om, at SKAT tog stilling til sagen på det foreliggende grundlag.
Ved brev af 7. april 2009 meddelte SKAT A, at SKAT agtede at afslå hans anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007. Dette begrundedes med, at A og selskabet ikke havde ønsket at fremlægge relevant dokumentation for de ønskede ændringer, og at der således efter SKATs opfattelse ikke forelå oplysninger, der kunne føre til ændrede skatteansættelser. A fik frist til den 27. april 2009 til at fremsætte eventuelle bemærkninger.
Ved brev af 27. april 2009 til SKAT fastholdt As advokat anmodningen om genoptagelse.
Ved brev af 11. maj 2009 afslog SKAT As anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 med den begrundelse, som også fremgik af brevet af 7. april 2009.
A påklagede SKATs afgørelse af 11. maj 2009 til Landsskatteretten, der den 23. december 2009 stadfæstede afgørelsen. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a.:
"På baggrund af de foreliggende oplysninger og forklaringer kan det hverken anses for sandsynliggjort eller dokumenteret, at klageren ikke har erhvervet ret til de pågældende lønninger i de omhandlede indkomstår, eller at der skal ske tilbageførsel af de pågældende lønninger. Det er derfor med rette, at SKAT har nægtet genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007.
...
Hvorvidt de selvangivne lønudgifter er korrekt opgjort, må bero på en nærmere gennemgang af regnskabsmaterialet, der ikke på begæring er indsendt til skattemyndighederne.
Der er således hverken fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af klagerens skatteansættelser for de omhandlede indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2."
Forklaring i sagen
JK har som vidne forklaret, at han var udførende revisor på H1 ApS' regnskab for regnskabsåret 2006/07. Han har endvidere ydet selskabet bogføringsmæssig assistance vedrørende regnskabsåret 2007/08, men har ikke udarbejdet selskabets regnskab for dette regnskabsår. Der er i regnskabsåret 2006/07 udgiftsført løn til A med 962.611 kr., hvilket stemmer med bogføringen. Lønnen fremkom på den måde, at A løbende havde foretaget hævninger hen over året, således at han skyldte selskabet penge. På hans foranledning blev den opgjorte saldo på mellemregningskontoen udgiftsført som løn, således at mellemregningskontoen gik i nul. Indberetningen til skattemyndighederne af de 962.611 kr. som løn for A skete på hans foranledning i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet. På denne baggrund er de senere korrektioner på 850.000 kr. og 112.611 kr. efter hans opfattelse ikke korrekte. Der er ikke i selskabets bogføring for perioden 1. oktober-31. december 2007 oplysninger om løn til A, og efter hans opfattelse udgør lønnen til A for indkomstårene 2006 og 2007 i alt 962.611 kr. På denne baggrund er den senere korrektion på 1 mio. kr. efter hans opfattelse korrekt. Han har ikke haft noget at gøre med hverken den oprindelige indberetning af en løn på 1 mio. kr. eller den efterfølgende korrektion.
Parternes synspunkter
A har gjort gældende, at han har fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Ved de fremlagte årsrapporter og JKs forklaring er det sandsynliggjort, at de oprindelige skatteansættelser byggede på forkerte oplysninger, idet skatteansættelsen er minimum 1 mio. kr. for høj. Enhver tvivl om grundlaget for genoptagelse må komme skatteyderen til gode, således at alene åbenbart ugrundede anmodninger om genoptagelse afslås. Der gælder ikke særlige beviskrav, og de nye oplysninger skal blot være egnede til at føre til et andet resultat, hvilket åbenbart er tilfældet her.
Sagsøgte har gjort gældende, at A ikke har fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det påhviler A at bevise, at en genoptagelse vil kunne føre til en ændret skatteansættelse, og det har han ikke gjort. Skatteansættelserne bygger på As og hans selskabs egne indberetninger til skattemyndighederne, og As senere indberetning af en korrektion udgør ikke noget bevis. Skattemyndighederne har anmodet om dokumentation for korrektionen, men har ikke modtaget nogen. Selskabets regnskaber uden den underliggende bogføring er ikke tilstrækkelig dokumentation.
Rettens begrundelse eg afgørelse
Det lægges til grund som ubestridt, at A og det af ham kontrollerede anpartsselskab H1 oprindelig selvangav eller indberettede til skattemyndighederne, at As løn i selskabet i indkomståret 2006 udgjorde 850.000 kr. og i indkomståret 2007 1.112.611 kr.
Efter JKs forklaring sammenholdt med den reviderede årsrapport for regnskabsåret 2006/07 for H1 lægges det endvidere til grund, at A i dette regnskabsår modtog 962.611kr. i løn fra selskabet fordelt med 850.000 kr. i indkomståret 2006 og 112.611 kr. i indkomståret 2007.
Der er herefter intet grundlag for at genoptage As skatteansættelse for 2006.
Med hensyn til skatteansættelsen for 2007 lægger retten vægt på, at skatteansættelsen for så vidt angår løn til A fra H1 er foretaget på grundlag af en indberetning fra selskabet, som A kontrollerede. På denne baggrund er A ikke ved den ikke reviderede årsrapport for regnskabsåret 2007/08 for H1 og JKs forklaring fremkommet med sådanne oplysninger, at skattemyndighederne skal genoptage As skatteansættelse for indkomståret 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Herefter frifindes Skatteministeriet.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lægger retten til grund, at sagens værdi udgør skatteværdien af det beløb på 1.962.611 kr., som A indtil hovedforhandlingen gjorde gældende ikke at have modtaget, og at sagsværdien derfor ligger i intervallet 500.001-1.000.000 kr. Efter sagens omfang og forløb, herunder at parterne ud over stævning og svarskrift har udvekslet replik og duplik, og at hovedforhandlingen varede en halv dag, fastsættes sagsomkostningerne til 55.000 kr. inkl. moms. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand, herunder materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.