Byrets dom af 12. december 2011 i sag BS-345/2011-NYK

Retten i Nykøbing F.

DOM

Afsagt den 12. december 2011 i sag nr. BS 1-345/2011:

Sagsøger 1

Adresse 1

By

og

Sagsøger 2

Adresse 1

By

mod

Sagsøgte

Adresse 2

By

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt ved Retten i Nykøbing Falster den 15. febru-ar 2011, har sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, nedlagt på-stand om, at Sagsøgte, tilpligtes at anerkende, at ejerne af Matrikel nr. 1 har vundet ejendomshævd på det areal af Matrikel nr. 2, der er beliggende mellem midten af den mellem ejendommene eksisterende hæk og det i september 1958 fastsatte matrikulære skel i en længde af 31.3 meter fra sydskellet mel-lem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, jf. bilag 3.

Sagsøgerne har endvidere nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale de ved skelforretningen forbundne omkostninger kr. 29.375.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2.

Der er i sagen fremlagt plan over landinspektør Person skelafsæt-ning af 7. december 2010 (sagens bilag 3).

Retten har besigtiget arealet.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger 1, Vidne 1, Vidne 2

og Vidne 3.

Sagsøger 1, har forklaret bl.a., at sagsøgerne overtog nær-værende ejendom den 1. april 1997 af Vidne 2. Sagsøgerne modtog ik-ke oplysninger om særlige forhold vedrørende hækken, eller at hækken ikke var placeret i skellet. Sagsøgerne modtog heller ikke oplysninger om, at der var tale om eget hegn. De modtog heller ikke oplysninger om, at jordstrim-len tilhørte naboejendommen. Sagsøgerne har aldrig betvivlet, at det også var sagsøgernes hæk, og at der således var tale om en fælles hæk, og de be-handlede den også som sådan. Sagsøgerne betragtede midten af hækken som deres, og det var også dertil, de klippede den. Sagsøgerne beskar hækken, da de flyttede ind. I 2000 fandt sagsøgte nogle skelpæle og sagde, at hækken var sagsøgtes. Fra 1997 til 2000 talte parterne ikke om skellet eller hækken. Sagsøgerne blev overraskede over, at sagsøgte sagde, at det var sagsøgtes hæk. Sagsøgerne fortsatte med at passe hækken på deres side. Der var såle-des ingen ændringer i pasningen af hækken efter 2000, men i 2002 fik sag-søgerne en havemand. Sagsøgerne og sagsøgte klippede hver 25 cm ind ved hækken på deres respektive sider. Til sidst havde hækken en højde på 180 -190 cm. Sagsøgerne har vedligeholdt hækken fra 1997 til 2011. Sagsøgerne klippede hækken tre gange om året. Sagsøgerne holdt også arealet ind til hækken. Da sagsøgerne købte ejendommen i 1997, så de ikke nogen skel-pæl, og de spurgte ikke til den. Hækken var 120 cm. høj, da sagsøgerne køb-te ejendommen. Vidne 2, der var enke, nævnte intet om en skelforret-ning eller om en ændring af skellet. Parterne skiftedes til at klippe toppen af hækken, således at det var den, der først klippede hækken, der også klippede toppen af hækken, således at parterne hver anden gang hækken skulle klip-pes i toppen, klippede den.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han blev gift med sagsøgte i 1976. De har tre børn. Vidnet bor stadig sammen med sagsøgte, men de er ikke gift mere. Vidnet flyttede igen sammen med sagsøgte i 1993 nogenlunde samtidigt med, at sagsøgte købte ejendommen af Nykredit. Da sagsøgte købte ejen-dommen, fandt de skelmærket. Det er vidnet, der har taget sig af hækken på sagsøgtes vegne. Vidnet har ikke været i tvivl om, at hækken var på sagsøg-tes matrikel, og at der var tale om sagsøgtes hegn. Parterne var ikke enige om, hvordan man skulle have have. Sagsøgerne var mere patentlige. Sagsøg-te ville have en blødhed over hækken. Parterne har klippet hækken som for-klaret af Sagsøger 1. Sagsøgerne ville have hækken van-dret foroven. Det ville sagsøgte ikke have. Da sagsøgte flyttede ind, var skelpælene tydelige, og hækken stod som nu, den er blot blevet større. Da sagsøgte overtog ejendommen, fik hverken sagsøgte eller vidnet oplysninger om særlige forhold vedrørende hækken. De havde købt ejendommen af Nyk-redit, som havde overtaget ejendommen på tvangsauktion. Sagsøgte og vid-net har altid vidst, at hækken ikke stod i skel. Det gjorde sagsøgte ikke sag-søgerne opmærksomme på. De aftalte, at den ene klippede den ene side af hækken, og den anden klippede den anden side af hækken. Hver nabo klip-pede fra sin side. Han oplyste ikke sagsøgerne om, at der var tale om eget

hegn. Han kunne godt have vedligeholdt hækken sammen med sagsøgte selv. Hækken var 90 cm. i mange år. Sagsøgte har ikke vedligeholdt hækken mod sagsøgernes side. Vidnet havde i 1994 en samtale med Vidne 2's mand, der sagde, at det var sagsøgtes hæk. Vidne 2's mand døde i 1995. Vidnet mener, at hækken ikke står i skel, fordi der skulle være plads til foder og grise i sin tid. Årsagen til, at man ved skelforretningen ikke kunne finde skelpælen var, at der var meget sne.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun tidligere har beboet ejendommen Adresse 1 i perioden 1964 til 1997. Hun boede alene på ejendommen fra 1995 til 1997. Da hun flyttede ind med sin mand i sin tid, stod hækken som den står nu. Hækken var skillevæggen mellem de to ejendomme. Der blev ikke lavet aftaler med naboen vedrørende pasningen af hækken. Man holdt hækken på hver sin side. Hækken var grænsen mellem de to ejendomme, og hendes mand og hende havde altid holdt hækken ind mod dem. Hun var ikke bekendt med, at hækken ikke stod i skel. I 1993 fik hun nye naboer. Der blev ikke indgået nogen aftale med de nye naboer vedrørende vedligehol-delse. Hun og hendes mand vedligeholdt stadig hækken på deres side af ejendommen. Hun havde ikke lagt mærke til skelpæle. I 1997 solgte hun ejendommen til sagsøgerne. Hun er ikke bekendt med, at der skulle have været en skelforretning i 1990, hvor der skulle have været ændringer i skel-let. Da ejendommen blev købt i 1964, var hun med til besigtigelsen, men hun blev ikke forevist skelpæle, og hun spurgte heller ikke efter det. Hun købte ejendommen af sin moster og onkel. Hun ved ikke, om der var ænd-ringer i skellet i 1958. Da hun købte ejendommen, var det den samme hæk, som der er nu. Hun ved ikke, hvor høj hækken var den gang. Det var vidnets mand, der klippede hækken. Hun kan ikke huske, om der stod et kirsebær-træ. Fra 1995 til 1997 var det en bekendt, der klippede hækken for vidnet. Da blev den klippet 2 gange om året.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er folkepensionist. Han klippede i sin tid hækken for sagsøgerne 3 gange om året i de sidste i hvert fald 8 år. Han klippede hækken på sagsøgerens side indvendig og ovenpå ca. halvdelen. Han har aldrig hørt om uoverensstemmelser mellem parterne før for 2-3 år siden, hvor der var en uoverensstemmelse omkring hækkens høj-de. Sagsøgtes mand havde sagt, at vidnet klippede hækken forkert, og at han ikke klippede hækken i overensstemmelse med aftalen. Da han startede med at klippe hækken for sagsøgerne, var hækken ca. 110 cm. høj. For 2-3 år si-den blev hækken 180 cm. høj.

Parternes synspunkter

Sagsøgernes advokat har i et påstandsdokument af 28. oktober 2011 anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedfor-handlingen:

"at de nuværende ejere og de tidligere ejere af ejendommen beliggende

Adresse 1, By (Matrikel nr. 1) har udøvet en faktisk råden over det pågældende areal, som svarer til en ejers råden,

atdenne råden har været udøvet kontinuerlig (”stadig og regelmæssig”) i over 46 år,

atdenne råden har været udøvet på bekostning af ejerne af ejendommen Adresse 2, By (Matrikel nr. 2),

atdenne råden over det pågældende areal ikke er udøvet i henhold til aftale med sagsøgte eller i øvrigt med dennes tilladelse og

atdenne råden derfor har medført, at ejerne af Matrikel nr. 1 har vundet ejendomshævd på det areal af Matrikel nr. 2, der er beliggende mellem midten af den mellem ejendommene eksisterende hæk og det i september 1958 fastsatte matrikulære skel, og at ejendomsgrænsen dermed er forskudt som følge af hævdserhvervelse.

Det bestrides,

atsagsøgerne har været bekendt med det matrikulære skels placering, idet den mellem ejendommene etablerede hæk af sagsøgerne samt af tidligere ejere er blevet betragtet som et fælleshegn og hegnet er opfattet som værende placeret i ejendomsgrænsen og det pågældende areal er blevet betragtet som værende en del af sagsøgernes ejendom.

Til støtte for den nedlagte påstand om betaling af omkostningerne ved skelforretning gøres det gældende:

atejerne af Matrikel nr. 1 har været tvunget til at rekvirere skelforretningen for at få ejeren af Matrikel nr. 2 til at respektere, at vestskellet mellem Adresse 2, By (Matrikel nr. 2) og Adresse 1, By (Matrikel nr. 1) er blevet forskudt fra det i september 1958 fastsatte matrikulære skel til den eksisterende hæks midte, som følge af hævdserhvervelse, og Matrikel nr. 1 dermed, ved hævd, har erhvervet ejendomsret over arealet mellem det i september 1958 fastsatte matrikulære skel og den eksisterende hæks midte."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument af 23. oktober 2011 anført føl-gende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhand-lingen:

"Det gøres af sagsøgerne gældende, at de efter DL 5-5-1 har vundet hævd på en ca. 40 cm. bred strimmel jord, der befinder sig mellem skellinien og en

hæk, der adskiller ejendommene.

Det er de hævdende (sagsøgerne), der har bevisbyrden for, at der er vundet hævd, og dette gælder alle de krav der stilles til hævdserhvervelse. Denne bevisbyrde er efter retspraksis meget streng.

En af betingelserne for at vinde ejendomshævd over arealet er, at den hævdende i hævdstid har udøvet en ejers rådighed over det omstridte areal.

Det forhold, at sagsøgerne (og eventuelt tidligere ejere af ejendommen) eventuelt har vedligeholdt hækken på deres side og derved et par gange årligt i forbindelse med klipningen har betrådt jordstrimlen, kan ikke anses som ligestillet med den almindelige rådighed som kræves til hævdserhvervelse.

Da sagsøgerne således ikke har godtgjort at have opfyldt DL 5-5-1's krav om rådighed for at kunne vinde ejendomshævd, bør sagsøgte frifindes i forhold 1.

Det er herudover ikke godtgjort, at de øvrige hævdsbetingelser er opfyldt herunder navnlig ikke, at rejsningen af hegnet ikke er sket efter aftale eller evt. med efterfølgende accept.

For så vidt angår påstand 2, fremgår det af udstykningslovens § 35, at rekvirenten (sagsøgerne) hæfter for udgifterne ved skelforretningen. Der ses ikke at være grund til at reglen i udstykningslovens § 39, stk. 1, skal bringes til anvendelse, idet sagsøgte ikke har haft nogen som helst interesse i skelforretningen.

Sagsøgte bør således også frifindes for så vidt angår denne påstand."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund som ubestridt, at der mellem ejendommene fra "sydskellet" mod nord på en strækning af 31,3 m er hæk plantet inde på Matrikel nr. 2, ca. 40 cm fra skellet.

Det er sagsøgerne, der har bevisbyrden for, at de har vundet ejendomshævd.

På baggrund af bevisførelsen herunder forklaring afgivet af Vidne 2 lægges det til grund, at hækken stod på samme sted ved hendes mands over-tagelse af ejendommen Matrikel nr. 1.

På baggrund af bevisførelsen herunder de afgivne forklaringer lægges det endvidere til grund, at ejerne af henholdsvist Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 1 ihvertfald fra 1964 - 2010 har vedligeholdt hækken fra hver deres side og ovenpå.

Der er ikke oplyst omstændigheder om, at ejerne af henholdsvist Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 1 har indgået aftale om, at ejerne af Matrikel nr. 1 skul-le vedligeholde hækken.

Retten finder herefter, at sagsøgerne har godtgjort, at ejerne af Matrikel nr. 1 uberettiget og kontinuerligt har udøvet en ejers rådighed over det areal af Matrikel nr. 2, der er beliggende mellem midten af den mellem ejendommene eksisterende hæk og det i september 1958 fastsat-te matrikulære skel i en længde af 31.3 meter fra sydskellet mellemMatrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, jf. bilag 3 i mere end 20 år og har haft en vis føje til at antage, at rådigheden har været berettiget eller vil blive tolereret.

Sagsøgerne får herefter medhold i deres påstand, således at sagsøgte tilpligt-es at anerkende, at ejerne af Matrikel nr. 1 har vun-det ejendomshævd på det areal af Matrikel nr. 2, der er beliggende mellem midten af den mellem ejendommene eksisterende hæk og det i september 1958 fastsatte matrikulære skel i en længde af 31.3 meter fra sydskellet mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, jf. bilag 3.

På baggrund af sagens resultat skal sagsøgte betale sagens omkostninger med 50.000 kr. til sagsøgerne, heraf udgør 500 kr. retsafgift, 250 kr. udskrif-ter vedrørende historiske adkomster, 280,80 kr. omkostninger til vidner og 29.375 kr. de ved skelforretningen forbundne omkostninger, jf. lovbekendt-gørelse 2003-06-12 nr. 494 om udstykning og anden registrering i matriklen § 35, jf. § 39. Der er ved fastsættelsen af udgift til advokat henset til parter-nes påstande samt sagens omfang og karakter.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, tilpligtes at anerkende, at ejerne af Matrikel nr. 1 har vundet ejendomshævd på det areal af Matrikel nr. 2, der er beliggende mellem midten af den mellem ejendommene eksisterende hæk og det i september 1958 fastsat-te matrikulære skel i en længde af 31.3 meter fra sydskellet mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, jf. bilag 3.

Sagsøgte, skal betale sagens omkostninger med 50.000 kr. til sagsøgerne Sagsøger 1 og Sagsøger 2

Dommer