Parter
A
(Advokat Jan Schneider)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Sune Riisgaard)
Afsagt af byretsdommer
Søren Hafstrøm
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag drejer sig om skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002 og 2003, det herved afledte afgiftstilsvar for perioden samt spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren med rette er blevet beskattet af fri bil.
Sagsøgeren har nedlagt følgende principale påstande
Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar nedsættes med et lavere beløb efter rettens skøn.
Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til skattemyndighederne.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Den 16. maj 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003:
"...
Klagen vedrører regnskabstilsidesættelse på grundlag manglende afstemning af kas-
sekladde og privatforbrug samt beskatning af værdien af fri bil.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2002
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens overskud med 277.476 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med udgifter til daginstitution på
12.360 kr.
ToldSkat har forhøjet klagerens indkomst med 65.000 kr. vedrørende værdi af fri bil.
Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.
Indkomståret 2003
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens overskud med 368.253 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med udgifter til bl.a. daginstitution på
145.359 kr.
ToldSkat har forhøjet klagerens indkomst med værdien af fri bil på 45.938 kr.
Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom han har haft muligheden for at udtale sig for retten under et retsmøde.
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Sagens oplysninger
Klageren har i indkomstårene 2002 og 2003 drevet virksomheden H1 Solcenter. Virksomheden har bestået i drift af 7 solcentre i forskellige byer samt salg af forskellige cremer m.v. Centrene har haft mellem 3 og 9 solarier. Solene har været selvbetjente. Klageren har selv sørget for den daglige rengøring, tømning af automater m.v. Det fremgår af bogføringen, at der er sket næsten daglige tømninger af automaterne i ...1. Ifølge bogføringen er der gået mellem 5 - 6 dage mellem tømning af automaterne i de andre centre. Det fremgår af regnskaberne vedlagt selvangivelsen, at omsætningen har udgjort henholdsvis 2.927.270 kr. og 2.851.795 kr.
Det fremgår af balancerne pr. 31. december 2002 og 2003, at kreditorer er optaget til 182.594 kr. og 123.272 kr. I sidstnævnte beløb er indeholdt gæld til BB på 100.000 kr. Under aktiverne er bl.a. optaget en kontant beholdning på henholdsvis 14.829 kr. og 25.833 kr. Det fremgår af anlægsoversigten, at der i 2003 har været en tilgang på 450.000 kr. og en afgang på 260.000 kr. vedrørende salg af en bil. Ifølge avanceopgørelsen er bilen solgt for 145.000 kr. Den bogførte værdi pr. 1. januar 2003 har ifølge note til regnskabet udgjort 119.167 kr.
Klageren har været ejer af en ubebygget grund beliggende ...2A, et sommerhus beliggende ...2B samt et grundstykke beliggende ...1. Sidstnævnte er ved betinget skøde af den 18. december 2002 erhvervet kontant for 650.000 kr. i lige sameje med BB, som er far til hendes to børn. Den 29. september 2003 har de ansøgt om byggetilladelse til opførelse af et arkitekttegnet hus på grundstykket.
Ifølge indberettede oplysninger har klageren i 2002 og 2003 modtaget kontanthjælp/ sociale ydelser på henholdsvis 124.116 kr. og 128.112 kr. Klageren har ifølge oplysninger fra Folkeregistret haft adresse hos sine forældre. Det er ubestridt, at hun faktisk har boet i sit sommerhus. Der er mellem ToldSkat og klageren ikke enighed om, hvorvidt klageren ved opgørelsen af privatforbruget skal anses som enlig eller som samlevende med BB.
Klageren er i 2002 og 2003 indberettet som ejer og bruger af følgende biler
Reg. nr.
Mærke
1. reg
Tilgang
Afgang
...
Mercedes-Benz (i virksomheden) med træk)
19.04.2000
19.04.2000
28.07.2003
...
Peugoet
18.05.1998
28.04.2003
...
BMW (i virksomheden) med træk)
16.07.2003
28.10.2003
...
Camp-Let
03.05.2001
03.05.2001
Klageren er endvidere registeret som ejer af 2 stk. Harley Davidson motorcykler med registreringsnr. ... og ... Klagerens repræsentant har oplyst, at den ene motorcykel er blevet solgt for ca. 10 år siden. Klageren har herudover været ejer af en hestetrailer. Klageren, der er aktiv konkurrencerytter, har i de omhandlede år været ejer af hesten C1 og C2. Hesten C1 er anskaffet i 1998 og er solgt i 2002.
Det fremgår af bilag til selvangivelsen for 2002, at der i formueopgørelsen bl.a. er medtaget 50 % af grundstykket ...2 til en værdi af 325.000 kr. og en 50 % ejerandel af en bil optaget til 225.000 kr. Bilen er i kapitalforklaringen nedskrevet med 50.000 kr. Klageren har på baggrund af den selvangivne indkomst og formue opgjort sit privatforbrug til 227.215 kr. Privatforbruget er bl.a. finansieret ved salg af en ridehest til 350.000 kr.
Det fremgår bl.a. af bilag til selvangivelse for 2003, at klageren på baggrund af sine indtægter og formue har beregnet et privatforbrug på 248.910 kr., heri er bl.a. indeholdt en avance ved salg af en bil på 195.000 kr.
Klageren har overfor retten opgjort sit og BBs privatforbrug i 2002 og 2003 til henholdsvis 196.673 kr. og 196.591 kr. I opgørelsen er i 2002 er bl.a. medtaget indtægter ved salg af ridehest på 350.000 kr. og en gave fra BBs far på 25.000 kr. Det er bl.a. oplyst, at de faktiske udgifter til daginstitution i 2002 og 2003 ifølge PBS-betalinger udgjort henholdsvis 17.640 kr. og 14.131 kr. Udgifterne til hestehold er beskrevet i form af 2 erklæringer dateret henholdsvis den 1. og den 4. september 2005. Det fremgår f.eks. af erklæringen af den 4. september 2005, at KN har bekræftet, at klageren har haft sin hest C1 stående på hans bopæl uden beregning i januar - august 2002.
Landsskatteretten har anmodet klageren om at fremsende købs- og salgsaftaler vedrørende Mercedes-Benz samt købsaftale vedrørende BMW. Klageren er anmodet om, at fremsende købs- og salgsaftaler for den bil, som er medtaget med en avance på 195.000 kr. Klageren er endvidere anmodet om at fremsende købs- og salgsaftaler vedrørende hesten C1. Klageren er herudover anmodet om at fremsende købsaftale vedrørende grundstykket ...2 samt dokumentation for finansieringen af erhvervelsen (pengestrøm).
Til beskrivelse af købssummen på Mercedes-Benz er der fremlagt en faktura fra G3 A/S. Det fremgår heraf, at købesummen ekskl. moms har udgjort 199.264 kr. Salgssummen er beskrevet i form af en faktura fra H1 solcenter. Salgsprisen har udgjort 145.000 kr. ekskl. moms.
Vedrørende BMW er det bl.a. oplyst, at det ikke har været muligt at finde købsbilaget. Der er for retten fremlagt en salgsaftale med BB og klageren som sælger og en VS som køber. Det fremgår bl.a. af aftalen, at køberen selv skal sørge for at indfri restgæld og for omregistrering af bilen senest 3 uger efter overdragelsen. Bilen er solgt som beset for 420.000 kr. Det er forklaret, at der ved afståelsen er konstateret en avance på 195.000 kr.
Til beskrivelse af avancen på 350.000 kr. ved salg af ridehest er der fremlagt en betalingsmeddelelse fra Danske Bank dateret den 12. august 2002. Det fremgår bl.a. heraf, at der fra G1, England er indsat 348.462 kr. Der er fremlagt en kopi af en stambog vedrørende hesten C1 født den 21. maj 1995, stambogsnr. 9502545. Ifølge stambogen er opdrætteren NN, og, at ejeren er LL. Til beskrivelse af købesummen er der fremlagt en aftale dateret den 3. december 1998 mellem NN som sælger og A som køber. Der fremgår bl.a. af aftalen, at betalingen for hesten har udgjort 8.000 kr. og, at ejerskabet til hesten C3 er overgået til NN, som en del af betalingen for hesten C1. Det er oplyst, at byttehesten C2 er købt i 1993 eller 1994 for klagerens børneopsparing.
Til beskrivelse af BBs finansiering af købesummen for grunden er der fremlagt en erklæring fra en LM dateret den 21. august 2006. Det fremgår heraf, at han har erklæret, at han har ydet BB et lån på 100.000 kr., og at lånet er udbetalt i kontanter. Der er endvidere fremlagt en erklæring fra BBs far om, at han årligt har givet sin søn 25.000 kr. i gave.
Der er fremlagt en erklæring fra arkitektfirmaet G2. Det fremgår bl.a. heraf, at BB har indgået aftale om et skuffeprojekt som var tiltænkt anden bygherre men aldrig blev til noget. Derfor blev der aftalt et ekstra honorar som dækning for de 5-6 timer det kostet at lave den skriftlige anmodning om byggetilladelse.
ToldSkats afgørelse
På et møde med klagerens repræsentant er det aftalt, at en ansættelse på grundlag af privatforbrug vil give en mere korrekt ansættelse. Det selvangivne privatforbrug i 2002 og 2003 på henholdsvis 227.215 kr. og 248.910 kr. har ikke givet udtryk for det korrekte forbrug. Det selvangivne privatforbrug i 2002 skal reguleres med udgifter til tilridning på 50.000 kr. og en yderligere anskaffelsessum på 198.000 kr. vedrørende ...2. Privatforbruget kan herefter opgøres til 20.785 kr. Den yderligere anskaffelsessum for ...2 er fremkommet således:
Anskaffelsessum
650.000 kr.
Heraf har BB betalt
133.000 kr.
Klagerens anskaffelsessum
523.000 kr.
Selvangivet anskaffelsessum
325.000 kr.
Difference
198.000 kr.
Det selvangivne privatforbrug i 2003 skal reguleres med henholdsvis 195.000 kr. vedrørende ikke godkendt avance ved salg af en bil og 65.000 kr. vedrørende tab på en bil. Privatforbruget kan herefter opgøres til 11.090 kr.
Ifølge selvangivelsen er anskaffelsessummen for BMW årgang 2001 på 550.000 kr. fordelt ligeligt mellem klageren og BB. Reelt er betalingen formentlig sket således:
Salg af bil, årgang 1991
100.000 kr.
BB har finansieret
175.000 kr.
Klageren har finansieret
275.000 kr.
Anskaffelsessum
550.000 kr.
Salgssum for BMW ifølge bilag
420.000 kr.
Tab
110.000 kr.
Klagerens anskaffelsessum og tab kan opgøres således
Andel af salgssum for bytte bilen
50.000 kr.
Betalt herudover
275.000 kr.
Anskaffelsessum
325.000 kr.
Nedskrivning i indkomståret 2002
50.000 kr.
Andel af salgssum
210.000 kr.
Tab ved salg af bil
65.000 kr.
Klageren har i de omhandlede år ikke haft fælles bopæl med BB. Hun har haft folkeregisteradresse hos sine forældre, men har boet i sit sommerhus. Huset er udstyret med parabol og udendørs svømmebassin. Det er indrettet med forholdsvis dyre møbler, herunder Montana-reoler og B&O surroundanlæg.
Der er foretaget et skøn over det kontante privatforbrug. Ved beregningen er der bl.a. lagt vægt på, at klageren er aktiv sportsrytter, hesteejer og enlig mor til 2 små børn i eget hus. Udgifter til opstaldning af heste er medtaget med 50.000 kr. årligt. I 2003 er der medtaget 100.000 kr. til arkitekt m.v. vedrørende opførelse af hus. På baggrund heraf er indkomsten fra virksomheden i 2002 og 2003 skønsmæssigt forhøjet med henholdsvis 277.476 kr. og 368.253 kr.
Ved reguleringerne er der henset til, at virksomhedens regnskabsgrundlag har været så mangelfuldt, at regnskabet kan tilsidesættes. Regnskabsmaterialet indeholder ikke et jævnligt afstemt kasseregnskab, og der er ikke sket aflæsning af automaternes tællere. Det er ikke muligt at afstemme omsætningen pr. automat. Der findes ikke noget kontrolspor vedrørende indtægterne.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst nedsættes til de selvangivne resultater. Det kan dokumenteres, at klagerens privatforbrug kan rummes i den selvangivne indkomst. ToldSkats beregninger af privatforbruget har ikke levet op til ligningsvejledningens krav til begrundelse. Samtlige poster er udokumenterede.
Forklaringer for retten
Klagerens repræsentant har bl.a. tilkendegivet, at det er ubestridt, at regnskabsgrundlaget ikke har været i orden. Der har dog ikke været tale om, at alle bilag har befundet sig i en papkasse. Der har snarere været tale om nogle formelle forhold, herunder bl.a. om der kan stilles krav om daglige tømninger af pengeautomaterne i de enkelte solcentre. ToldSkat har oprindeligt varslet en forhøjelse på grundlag af elforbruget, men efter at han har påvist, at der ikke har været grundlag for at foretage en forhøjelse på grundlag af elforbruget, har ToldSkat varslet en forhøjelse på grundlag af privatforbruget. Der har heller ikke været grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse på grundlag af privatforbruget. Der er to forhold vedrørende den skønsmæssige forhøjelse: dels spørgsmålet om regnskabsgrundlaget, dels grundlaget for skønnet over privatforbruget. Der er forkert, at skønne over privatforbruget, når det kan opgøres konkret. ToldSkat har korrigeret klagerens selvangivne privatforbrug med skønnede poster. I 2002 er privatforbruget forhøjet med en skønnet anskaffelsessum for en ny hest samt en yderligere anskaffelsessum for ...2 på henholdsvis 50.000 kr. og 198.000 kr. I 2003 har ToldSkat korrigeret det selvangivne privatforbrug på 248.910 kr. med en ikke godkendt avance ved salg af bil på 195.000 kr. og tab på bil på 65.000 kr.
Klageren har ikke købt en ny hest. Klageren har haft hesten C1, som er solgt i 2002 samt hesten C2, som er købt i 1993. Hun har deltaget i konkurrencer med hesten ..., som tilhører en veninde. ...2 er købt i lige sameje med BB, som har betalt sin andel af købesummen. Der er derfor ikke grundlag for at lægge til grund, at klageren har finansieret BBs andel med 198.000 kr. Der er i øvrigt en regnefejl på 6.000 kr. i klagerens favør.
I 2003 er ToldSkat kommet frem til, at klageren har haft et tab på 65.000 kr. ved salg af en bil. Faktum er at salget af bilen likviditetsmæssigt har givet klageren 195.000 kr.
Der skal herefter ses på det kontante privatforbrug. SKAT har f.eks. skønnet, at udgifterne til daginstitution i 2002 og 2003 har udgjort henholdsvis 30.000 kr. og 60.000 kr. Det fremgår af PBS betalinger, at de faktiske udgifter i 2002 og 2003 har udgjort henholdsvis 17.640 kr. og 14.131 kr. ToldSkat har skønnet, at udgifterne til forsikring og Falck har udgjort 23.000 kr. De faktiske udgifter har i 2002 og 2003 udgjort henholdsvis 9.400 kr. og 15.698 kr. Det er ganske uforståeligt, at myndigheden kan skønne over en udgift, når den faktiske udgift er dokumenteret. ToldSkat har i 2003 medtaget en skønnet udgift på 100.000 kr. til arkitekt, landmåler m.v. Klageren har haft arkitektudgifter på ca. 5.000 kr. SKAT har medtaget udgifter til hestehold med 50.000 kr. De faktiske udgifter til hestehold har i 2002 og 2003 udgjort henholdsvis 12.000 kr. og 6.000 kr. Klageren har haft sine heste opstaldet gratis hos en ven, som ønskede en selskabshest til sin egen hest. Sammenfattende bør disse fejl medfør, at den skønsmæssige forhøjelse nedsættes til 0 kr.
SKAT har fastholdt, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Der er ikke noget afstemningsgrundlag. Til hver sol er der et tælleapparat, som indeholder oplysninger om elforbrug, antal kunder m.v. Hvis virksomheden havde opbevaret disse oplysninger som en del af bogføringsmaterialet, havde det været muligt at lave en nøjagtig indkomstopgørelse. Klageren har til skattemyndigheden oplyst, at hun har været enlig mor med 2 børn. Oplysningerne om samlivet med BB er først kommet frem under klagesagen. BB har selv haft en sag i Landsskatteretten for de samme indkomstår. I den nu afsluttede sag, har BB i forbindelse med sin privatforbrugsopgørelse gjort gældende, at han kun har finansieret 133.000 kr. af anskaffelsessummen for grunden. BB har oplyst, at han har levet alene og af kontanthjælp. Det er derfor med rette, at myndigheden i 2002 har korrigeret klagerens privatforbrugsopgørelse med 198.000 kr. vedrørende yderligere anskaffelsessum på ...2. Det er usandsynligt, at en hest, som i 1998 er anskaffet for 8.000 kr., i 2002 kan sælges for 350.000 kr. uden afholdelse af betydelige udgifter til tilridning. De 50.000 kr., der er medtaget et i 2002, er ikke anskaffelsessummen for en ny hest, men udgifter til tilridning af den solgte hest. Det er højst usædvanligt, at der ikke har været udgifter til opstaldning af hest. Skattemyndigheden har undersøgt markedspriserne. De anslåede udgifter på 50.000 kr. er realistiske. Myndigheden har udøvet skønnet over det kontante privatforbrug på baggrund af kendskab til klageren og Forbrugerstyrelsens oplysninger om priser. På enkelte punkter er skønnet sat for højt og på andre punkter for lavt. Sådan må det nødvendigvis være, når der er tale om et skøn.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det er ubestridt, at virksomhedens regnskab og bogføring ikke har udgjort et egnet grundlag for indkomstopgørelsen, og at der derfor kan foretages et skøn over indkomsten på baggrund af privatforbruget. Ifølge klagerens kapitalforklaring for 2002 har klagerens indkomst sammenholdt med udviklingen i formuen levnet plads til et privatforbrug på 227.215 kr., heri er indeholdt en avance ved salg af hesten C1 på 350.000 kr. samt en udgift på 50 % af anskaffelsessummen på ...2. ToldSkat har skønsmæssigt ansat privatforbruget til 326.060 kr., heri er bl.a. indeholdt udgifter til opstaldning og tilridning af hesten C1 samt daginstitution på i alt 130.000 kr. Retten er enig med ToldSkat i, at det ikke er sandsynliggjort, at en hest anskaffet i 1998 for 8.000 kr. kan sælges i 2002 for 350.000 kr. uden afholdelse af betydelige udgifter til bl.a. tilridning. Det er derfor med rette, at ToldSkat i privatforbrugsopgørelsen har medtaget udgifter på 100.000 kr. til tilridning og opstaldning af hest. Klageren har ikke efterkommet rettens anmodning om at dokumentere pengestrømmene i forbindelse med finansieringen af grundkøbet. Det må derfor lægges til grund, at BB alene har bidraget med 133.000 kr. Privatforbruget skal derfor reguleres med 192.000 kr. Efter regulering for de omhandlede poster har klagerens selvangivne indkomst og formue levnet plads til et privatforbrug på 14.785 kr. Da der i såvel klagerens opgørelse som i ToldSkats opgørelse indgår skønnede poster, må det lægges til grund, at nogle poster er medtaget med et for højt beløb og andre poster er medtaget med et for lavt beløb. En forudsætning for en tilsidesættelse af det udøvede skøn må under disse omstændigheder være, at det godtgøres at skønnet enten er udøvet på et åbenbart fejlagtigt grundlag eller, at det har medført et resultat, der er åbenlyst urimeligt. Efter bevisførelsen for retten findes det godtgjort, at de faktiske udgifter til daginstitution har udgjort 17.640 kr. ToldSkats skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst i 2002 nedsættes derfor med 12.360 kr.
Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun i 2003 har haft en avance ved salg af en bil på 195.000 kr. Der er bevismæssig usikkerhed med hensyn til tabet ved salget af én anden bil, ligesom der er bevismæssig usikkerhed med hensyn til opgørelse af byggeudgifterne. Efter en konkret vurdering nedsættes ToldSkats skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst i 2003 med 100.000 kr. Den skønsmæssige forhøjelse nedsættes endvidere med forskellen mellem de skønnede og faktiske udgifter til daginstitution på 45.869 kr. ToldSkats skønsmæssige forhøjelse af indkomsten i 2003 nedsættes derfor med i alt 145.869 kr.
Beskatning af værdien af fri bil
Sagens oplysninger
Indkomsten fra virksomheden er beskattet efter virksomhedsordningen. Den omhandlede Mercedes-Benz er anskaffet den 19. april 2000 for 260.000 kr. og har indgået i virksomheden. Der er tale om en varevogn registreret til godstransport (lukket kasse). Bilen er ifølge de indberettede oplysninger solgt den 28. juli 2003. Ved den omhandlede aftale af 5. november 2003 har klageren erhvervet en BMW varevogn til godstransport med anhænger fra BB til 450.000 kr. Der foreligger en vurdering fra ToldSkats vurderingskontor foretaget den 4. marts 2004, hvoraf fremgår at den annoncerede pris for sammenlignelige køretøjer har udgjort mellem 525.000 kr. og 687.000 kr.
ToldSkats afgørelse
Det er ToldSkats opfattelse, at virksomhedens varebiler har været til rådighed for klageren. Bilerne har normalt været parkeret ved klagerens bopæl, og der er ikke ført et egentligt kørselsregnskab. Klageren er aktiv rytter og er ejer af en hestetrailer. Klagerens øvrige biler har ikke været udstyret med træk. De omhandlede varebiler er indrettet på en måde, der ikke har udelukket privat anvendelse. I praksis opstilles en formodning for, at biler der er til rådighed hele døgnet, også er til rådighed for privat benyttelse. Dette vil normalt være tilfældet, når bilerne er parkeret på bopælen. Klageren har ikke sandsynliggjort, at bilerne alene er anvendt erhvervsmæssigt.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst for 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis 65.000 kr. og 45.938 kr.
Forklaringer for retten
Klagerens repræsentant har fastholdt, at der ikke har været grundlag for at beskatte klageren af værdien af fri bil. Der er tale om en firmabil på gule plader, hvor der dels ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven og dels er foretaget fradrag af moms af anskaffelsessummen efter momsloven. Det er korrekt, at bilen i har været placeret på den private bopæl. Den private bopæl har imidlertid også været virksomhedens adresse. SKAT har medtaget biludgifter ved opgørelsen af privatforbruget. Landsskatteretten har i en afgørelse taget stilling til en situation, som er meget lig klagerens. Firmabiler ikke er omfattet af reglerne om beskatning af værdien af fri bil, hvis 1)bilen ikke er afgiftspligtig efter reglerne i vægtafgiftsloven, 2) momsen er fratrukket og 3) myndighederne ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at bilen har været anvendt privat.
SKAT har indstillet til retten, at klagerens skal beskattes af værdien af fri bil, fordi hun faktisk har benyttet virksomhedens biler i forbindelse med transport af sine heste. Hendes egen bil har ikke været udstyret med træk.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at blandede biler kan indgå i virksomhed. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 2. pkt.
Reglerne for beskatning af gulpladebiler er ændret ved lov nr. 342 af 27. maj 2002. Med virkning fra 1. januar 2002 er bevisbyrde- og dokumentationskravene for gulpladebiler, hvor momsen er afløftet ændret. På baggrund af bevisførelsen for retten må det anses som godtgjort, at virksomhedens biler har faktisk har været anvendt privat til transport af heste. Da klageren ikke ses at have bestridt værdiansættelsen, stadfæstes ToldSkats ansættelse.
..."
Den 16. maj 2007 afsagde Landsskatteretten endvidere følgende kendelse vedrørende sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. januar 2002 - 31. december 2003:
"...
Klagen vedrører yderligere momstilsvar af skønsmæssige indtægter i solcenter.
Landsskatterettens afgørelse
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med 161.432 kr.
Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse til
122.002 kr.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft kontorforhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom der er anmodet om afholdelse af retsmøde.
Sagens oplysninger
Der henvises til j. nr. 2-3-1926-1729.
ToldSkats afgørelse
Som følge af den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning i 2002 og 2003 med henholdsvis 277.476 kr. og 368.253 kr. skal virksomhedens momstilsvar forhøjes med i alt 161.432 kr. Beløbet er fremkommet som summen af yderligere omsætning i 2002 og 2003 med tillæg af moms.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 161.432 kr.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Dette fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten har dagsdato truffet afgørelse vedrørende indehaverens skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003.
Af de grunde, der er anført i sag nr. 2-3-1926-1729, nedsættes ToldSkats forhøjelse af
virksomhedens omsætning i 2002 med 277.476 kr. med 12.360 kr. vedrørende udgifter til daginstitution. I 2003 nedsættes ToldSkats forhøjelse af virksomhedens omsætning med 145.359 kr. til 222.289 kr. Moms af den yderligere omsætning kan beregnes til 122.002 kr. ToldSkats ansættelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2002 - 31. december 2003 nedsættes derfor med i alt 39.430 kr.
..."
Forklaringer
A har forklaret, at hun begyndte med at drive et solcenter i marts-april 1998 og i dag driver 10 solcentre. Frem til 2003 var der kun hende som ansat, og hun gjorde rent og hente penge. Hun talte mønterne op i stabler, kørte i banken med dem, hvor de blev optalt i en maskine og fik bankbilag med hjem. I dag aflæser hun også tællerne på de enkelte sol. Hun har haft ...1B siden 1996 og boede i sommerhuset i 2002 og 2003. BB boede der kun delvist i 2002/2003, da der var en periode, hvor de ikke boede sammen. Hun husker ikke nøjagtigt hvornår. Hun husker ikke, hvornår de købte grunden på ...2. De begyndte vist at bygge hus i december 2003 og var færdige i december 2004. Hun har to børn med BB; de er født i 1996 og december 2002, så hun var gravid det meste af 2002. Hun synes, at de lever som en almindelig familie med almindelige indkøbsvaner. Hun har gennemgået udgiftsbilagene med sin revisor, og det som er afleveret svarer til hendes privatforbrug.
Hun har redet, siden hun var 4 år, været konkurrencerytter og rider springstævner. Hesten C2 er en almindelig ridehest, som hun fik som føl. C2 stod opstaldet hos MF, fordi han havde en jævnaldrende hingst. Hun betalte ikke MF noget for opstaldningen. Hesten C1 er født i 1995, den var let tilredet, da hun fik den, og hun har selv gjort resten af arbejdet med tilridning. C1 stod opstaldet hos hendes vennepar i ...3, og hun gav ikke noget for dette. Hun hjalp dem i stedet med deres andre heste, fordi de arbejdede meget. C1 blev solgt i 2002 for 350.000 kr. til England.
Hun lod sin revisor stå for finansieringen af købet af ...2, og hun gik ud fra, at hende og BB finansierede 50/50. Hun betalte ikke licens i 2002 og 2003, og hun ved ikke noget om parabolerne på huset. Hun er ryger, men har aldrig røget under graviditet, eller når hun ammede. Hun havde ikke noget særligt forbrug i 2002, og brugte ikke mange penge på tøj. Hun mindes ikke, at hun var på ferie i 2002, og i 2003 var hun ikke ude og rejse. BB og den store dreng var på skiferie i Sverige i starten af 2003. Hun har ikke købt ingen nye møbler i 2002 og 2003, da hun sparede sammen til nye møbler til huset på ...2.
Mercedes'en var en kassevogn med to sæder, som blev brugt som firmabil. Der skulle blandt kunne være nye solrør bagi. BMW'en blev købt som erstatning for Mercedes'en. Hun har ikke kørt privat i kassevognene. De havde tidligere en BMW personbil, som hun kørte privat i, og de købte også Peugeot'en til privatkørsel. Peugeot'en havde træk på, men det havde BMW'en ikke. I 2002 var hun kun til få ridestævner; 3-4 stykker, da hun stoppede på grund af graviditeten. Hun red ingen stævner på C2 i 2003. Hun lånte sine forældres bil, når hun kørte til stævner med C1. Hun havde selv en trailer, og har ikke brugt firmabilerne til at køre til stævner.
I 2002 gik den ældste dreng i børnehave i gåafstand fra hjemmet, og skolen, han begyndte at gå på ligger også i gåafstand. Der kørte en skolebus, og han gik ikke til noget i sin fritid. Hun kørte altid hestene i sin private bil, og hvis BB brugte den, lånte hun sine forældres bil. Hun skulle op til C1 dagligt. Foderet var på stedet, og C2 gik i løsdrift. En saddel til C1 kostede fra 5.000 kr. og opefter, men hun havde alt udstyret fra tidligere. C1 blev solgt via interne kanaler i hesteverdenen. Det er køberen, som betale for undersøgelser ved overdragelser. Hun red lidt på en ridevenindes hest i 2002. Veninden kunne ikke selv ride på grund af sygdom, men hun kørte med til stævnerne. Hun mener, at hendes forældres bil var en Opel. Hun boede kun to huse fra sine forældre. På ...2 har de bygget et hus, som er tegnet af firmaet G2. Hun kørte derud i den private bil, der kunne godt være solrør bag i BMW'en, men ikke så mange. Det er lidt sæsonpræget, om solarierne skal rengøres hver dag, men det var hende, som stod for at tømme automaterne og gøre rent. Hun kørte aldrig forbi nogen af hestene på vej til eller fra solarierne, når hun kørte i firmabilerne. De brugte brændeovnen i sommerhuset, men poolen var ikke opvarmet. Hun mener, at Peugeot'en havde træk, men hun brugte den ikke til at køre med traileren.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sine anbringender procederet sagen i det væsentligste i overensstemmelse med følgende anbringender anført i sagsøgerens påstandsdokument af 28. maj 2008:
"...
Anbringende
Som anført i sagsøgtes påstandsdokument drejer nærværende sag sig dels om As skatteansættelse for indkomstårene 2002 og 2003, dels om ansættelse af afgiftstilsvaret for den samme periode. Derudover drejer sagen sig endvidere om beskatning af fri bil i samme periode.
De fremlagte processkrifter og bilag i sagen giver ikke anledning til ændringer i den påstand, sagsøger nedlagde i forbindelse med med stævningen af 13. august 2007.
I relation til skatte- og afgiftsnedsættelsen for indkomstårene 2002 og 2003 gøres det overordnet gældende, at det er dokumenteret, at Landsskatterettens kendelse af 16. maj 2007 er afsagt på et urigtigt grundlag og har medført et åbenbart urimeligt resultat.
I relation til det anførte ... i sagsøgtes påstandsdokument gøres det gældende, at det fremgår klart af processkrifterne, at det ikke kan lægges til grund, at BB alene har finansieret købet af helårsgrunden beliggende ...2 med kr. 133.000. Endvidere fremgår det klart af sagens processkrifter, at det ikke kan lægges til grund, at A ikke oppebærer en avance ved salget af det pågældende køretøj i 2003.
Der har således ikke været et negativt privatforbrug i 2002 og 2003.
Den beløbsmæssige gennemgang af SKAT's afgørelse og Landsskatterettens kendelse fremgår af stævningens side 3 og 5 for de to indkomstår.
Sagsøger har ved fremlæggelse af dokumentation for en række konkrete udgiftsposter dokumenteret, at SKATs skøn har været foretaget på et åbenbart urigtigt grundlag, ligesom det er dokumenteret, at SKATs skøn har ført til et åbenbart urigtigt resultat.
Der er ikke hjemmel til at skønne over udgifter, når der foreligger præcise og dokumenterede oplysninger om omfanget af de faktiske udgifter.
I relation til eksempelvis stævningens punkt 20, avance vedrørende bil på 195.000 kr., gøres det gældende, at Landsskatterettens kendelse er afsagt på et åbenbart urigtigt grundlag. Landsskatterettens kendelse hviler således på den forudsætning, at et tab på en bil købt i et tidligere indkomstår skal finansieres i det aktuelle indkomstår med skattepligtig indkomst. Dette er naturligvis ikke korrekt, eftersom bilen nødvendigvis må anses for anskaffet med midler tjent i et tidligere indkomstår.
Sammenfattende gøres det derfor fra sagsøgers side gældende, at Landsskatterettens kendelse er afsagt på et urigtigt grundlag og har medført et åbenbart urimeligt resultat, for så vidt angår samtlige punkter omtalt i stævningens side 3 og 4.
I relation til spørgsmålet om beskatning af værdien af fri bil gøres det gældende, at det under de givne omstændigheder er SKAT, der skal sandsynliggøre, at der har været tale om en privat benyttelse af bil. Der henvises i den forbindelse til, at dette fremgår af den seneste praksis på området.
Der foreligger i nærværende sag ikke nogen sandsynliggørelse af, at A har haft rådighed over en bil, som ikke har tilhørt hende privat.
Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at beskatte A af værdien af fri bil.
..."
Sagsøgte har til støtte for sine anbringender procederet sagen i det væsentligste i overensstemmelse med følgende anbringender anført i sagsøgtes påstandsdokument af 26. maj 2008:
"...
Sagsøgeren har ikke besvaret sagsøgtes opfordring 1. Sagsøgerens værgring ved at oplyse sagen på dette punkt må tillægges processuel skadevirkning, ..., med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at BB alene har finansieret købet af helårsgrunden beliggende ...2 med kr. 133.000,-. Dette indebærer, at sagsøgerens kontante privatforbrug for 2002 var negativt.
Sagsøgeren har heller ikke besvaret opfordring 5, hvilket tillige skal tillægges processuel skadevirkning med den konsekvens, at det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke oppebar en avance ved salget af det pågældende køretøj i 2003. Dette indebærer, at sagsøgerens kontante privatforbrug for 2003 også var negativt.
Anbringender
Sagsøgeren har ikke bestridt, at regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt, og følgelig ikke kan danne grundlag for opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indtægt og momstilsvar. På dette grundlag og henset til, at sagsøgerens kontante privatforbrug for begge år var negativt, har skattemyndighederne været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skattemæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. På tilsvarende vis har myndighederne været berettiget til at fastsætte sagsøgerens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Sagsøgeren gør imidlertid gældende, at det af myndighederne udøvede skøn kan tilsidesættes. Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at det udøvede skøn kan tilsidesættes. Dette kan kun ske, såfremt sagsøgeren kan påvise, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt eller er udøvet på er klart forkert grundlag, jf . ... Sagsøgeren har ikke løftet den hende påhvilende bevisbyrde.
Sagsøgeren har fremlagt materiale, der viser, at der er afholdt en række udgifter i de omhandlede år. Herved har sagsøgeren imidlertid ikke dokumenteret, at myndighedernes skøn over sagsøgerens indkomst og afgiftstilsvar kan tilsidesættes.
Til støtte herfor fremhæves det, at sagsøgeren for hver enkelt udgiftspost har glemt at medregne andre beløb, der må antages at være afholdt. Således har sagsøgeren ved opgørelsen af udgiftsposten til varme overset udgifter til indkøb af brænde.
Endvidere har sagsøgeren for at antal udgiftsposters vedkommende anført, at SKATs opgørelser er for høje, uden samtidig at dokumentere et faktisk lavere forbrug. Det drejet sig bl.a. om udgiftsposterne vedrørende hestehold, tv- og paraboludgifter, tøj, rejser, møbler mv. Henset til at bevisbyrden påhviler sagsøgeren, er sagsøgerens eget skøn selvsagt ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at det af myndighedernes udøvede skøn kan tilsidesættes. Navnlig ikke da de foreliggende oplysninger ikke giver indtryk af, at sagsøgeren har haft en meget beskeden levevis.
Endelig gøres det, med støtte i ..., gældende, at uanset om der påvises konkrete fejl i privatforbrugsberegningen, så er det ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn. Der skal således påvises væsentlige fejl, der medfører, at det udøvede skøn samlet set må betragtes som åbenbart urimeligt.
For så vidt angår beskatningen af værdien af fri bil følger det af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at blandede biler kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelsen af værdien af den private benyttelse heraf finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst sker der, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder, pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis benyttelse af andre formuegoder. Den skattepligtige værdi af fri bil fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Det bemærkes, at det er selve "rådigheden" over bilen, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det følger heraf, at blot en enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdi af fri bil for hele det pågældende indkomstår (eller den del af året, hvor bilen har været til rådighed).
De to køretøjer (Mercedes og BMW ), som sagsøgeren i indkomstårene 2002 og 2003 har ladet indgå i virksomhedsordningen, er utvivlsomt egnet til privat personbefordring. Disse køretøjer har - i modsætning til sagsøgerens private bil - været forsynet med anhængertræk, hvorfor sagsøgeren nødvendigvis må have anvendt disse køretøjer ved kørsel med den af sagsøgeren ejede hestetrailer. Da sagsøgeren ejede heste og deltog i ridestævner i den pågældende periode, har det været nødvendigt at anvende de køretøjer, der var indskudt i virksomheden.
Allerede af den grund må det lægges til grund, at sagsøgeren har benyttet bilerne privat.
Hertil kommer, at sagsøgeren har haft firmabilerne holdende ved sin bopæl uden for arbejdstiden, og sagsøgerens kørsel mellem hjemmet og forretningsstederne - solcentrene - kan ikke henføres under ligningslovens § 9 B som erhvervsmæssig.
Da sagsøgerens virksomhedsadresse er sammenfaldende med sagsøgerens reelle bopæl, regnes adressen ikke som arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 B, jf. Ligningsvejledningen 2007, afsnit A.B.1.7.2.
Sagsøgeren har på daglig basis tilset solcentrene, og det er ubestridt, at sagsøgeren har kørt mellem hjemmet og solcentrene i mere end 60 dage, hvor der ikke er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage mellem de perioder, hvor sagsøgeren var på forretningsstederne, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, og stk. 2. Denne kørsel mellem hjemmet og forretningsstederne er ikke erhvervsmæssig kørsel men betragtes i skattemæssig henseende for privat kørsel. Tillige af den grund gøres det gældende, at sagsøgeren skal beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, modsætningsvis.
Det bemærkes endelig, at sagsøgeren ikke har bestridt den foretagne værdiansættelse.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af indkomsten
Det er ubestridt, at der af skattemyndighederne skal foretages et skøn over sagsøgerens indkomst i 2002 og 2003, idet hendes virksomheds regnskaber og bogføring ikke er egnet som grundlag for indkomstopgørelsen.
ToldSkats afgørelser for de to indkomst år er opbygget således, at de dels indeholder korrektioner -"fradrag" - i det af sagsøgerens opgjorte privatforbrug, og derefter forhøjelser af indkomsten med skønsmæssigt fastsatte beløb fordelt på et antal individuelle poster. Der er under sagens behandling i Landsskatteretten foretaget en regulering for indkomståret 2002 med 12.360 kr. vedrørende daginstitution, og en regulering for indkomståret 2003 med i alt 145.869 kr. vedrørende daginstitution, 45.869 kr., og et skønsmæssigt fastsat beløb, 100.000 kr.
Efter bevisførelsen finder retten, at der er af sagsøgeren i skattemyndighedernes korrektioner og privatforbrugsberegningen for så vidt angår flere af posterne er påvist sådanne konkrete forhold, at de anvendte beløbsangivelser isoleret set må betragtes som ukorrekte.
Retten finder imidlertid, at disse fejl hverken isoleret eller samlet set har haft en sådan karakter, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2002 og 2003 efter en samlet vurdering kan anses for udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Retten har herved lagt vægt på de foreliggende oplysninger om sagsøgerens økonomiske og personlige situation i de pågældende indkomstår, herunder tilrettelæggelse af hendes virksomheds drift, hendes boligsituation og privatliv, hendes økonomiske dispositioner i relation til fast ejendom, biler og heste, hendes relationen til BB, der efter det foreliggende ubestridt modtog kontanthjælp i år 2002 og 2003, og hendes manglende - til dels ikke fyldestgørende dokumentation - for væsentlige økonomiske dispositioner foretaget i de pågældende indkomstår.
Da ansættelserne af samme årsag i øvrigt ikke har medført noget urimeligt resultat for sagsøgeren, er der ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold i påstandene vedrørende de skønsmæssige ansættelser.
Vedrørende beskatning af værdien af fri bil
Sagsøgeren har som indehaver af virksomheden haft rådighed over bilerne - begge forsynet med træk - som successivt var registeret under virksomhedsskatteordningen, og som hun har haft holdende parkeret ved sin faktiske bopæl, hvorfra virksomheden også blev drevet.
Det påhviler derfor sagsøgeren at sandsynliggøre, at bilerne ikke var til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.
Uanset sagsøgerens forklaring, har sagsøgeren efter de foreliggende oplysninger om sagsøgerens kørselsbehov til brug for virksomhedens drift sammenholdt med sagsøgerens hestejereskab, -pasning og -interesse - samt i et vist omfang deltagelse i ridestævner - ikke afkræftet formodningen for, at hun har benyttet de i virksomhedsordningen registrerede biler til privat brug.
Retten finder derfor ikke grundlag for at tage sagsøgerens påstande vedrørende beskatningen værdien af fri bil i indkomstårene 2002 og 2003 til følge.
Vedrørende momstilsvar for perioden 1 januar 2002 - 31 december 2003
I konsekvens af rettens konklusioner ovenfor, findes der heller ikke grundlag for at tage sagsøgerens påstand om nedsættelse af momstilsvaret til følge.
Vedrørende sagsomkostninger
Med hensyn til sagens omkostninger har retten lagt vægt på sagsgenstandens størrelse, de af sagsøgte afholdte udgifter til materialesamling og bilag, samt varigheden og omfanget af forberedelse og hovedforhandling. Retten fastsætter herefter det beløb, som sagsøgeren skal betale til sagsøgte til 36.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
I sagsomkostninger betaler sagsøger, A, inden 14 dage 36.000 kr. til sagsøgte.