Parter
A
(Advokat Peter Blenstrup Nielsen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Anne Kjær
Afsagt af byretsdommer
Michael Ellehauge
Ved kendelse af 30. august 2007 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse af 18. december 2006 fra SKAT vedrørende told og importmoms. Ved afgørelsen af 18. december 2006 fastholdt skattemyndigheden, at der skulle ske efteropkrævning af told og importmoms med i alt 113.735 kr. vedrørende sagsøgerens, As, import af 5 leverancer af ris fra Pakistan. Kendelsen har følgende indhold:
"...
Klagen skyldes, at SKAT har efteropkrævet 113.735,00 kr. i told og importmoms for klagerens indførsel af ris, idet disse har været tariferet forkert under toldposition 1006.20.98.13, mens de rettelig skulle være tariferet under toldposition 1006.30.67.00.
Landsskatterettens afgørelse
SKATs afgørelse stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren er en virksomhed, der hovedsageligt handler en gros med diverse sportsartikler, men også med ris. Varerne importeres fra Pakistan.
Klageren har i perioden 26. marts 2004 - 3. juli 2006 i 11 tilfælde importeret ris af typen "Super Basmati" fra Pakistan. SKAT har oplyst, at klageren over for dem har fortalt, at denne kun har importeret denne type af ris som har været pakket i poser á 5 kg. I forbindelse med indfortoldningen er risene angivet under toldposition 1006.20.98.13 og i et enkelt tilfælde under toldposition 1006.20.98.11.
De første 5 indfortoldninger er sket, uden at SKAT har foretaget kontrol heraf. For så vidt angår de sidste 6 indfortoldninger, har SKAT i de 3 af tilfældene foretaget fysisk kontrol heraf.
Under den seneste kontrol har SKAT udtaget en vareprøve og sendt denne til undersøgelse hos FORCE Technology, der ved analyse af 8. august 2006 er fremkommet med følgende resultat:
"...
Varebeskrivelse
Lange hvide ris
Mærke
Basmati Ris
Emballage
Prøvepose
Modtaget
10. juli 2006
Analyseperiode
2006.07.18 - 2006.08.01.
Aske
(EØF/250/71)
0,35%
*Risanalyse
Gennemsnitslængde
7,0 mm
Gennemsnitsbredde
1,7 mm
Forhold mellem længde og bredde
4,1
Karakteristisk af risene
Langkornet
Kogetid
12 min., dette betyder, at risene er parboiled.
Brudrisandel
2,8%
Undersøgelse i sterolup
Få rester af sølvhinder, hvilket betyder, at risene karakteriseres som slebne ris.
Tariferingsforslag med nettovægt på 5 kg og derunder: 1006.30.67.10(Rettelse april 2006).
Tariferingsforslag med nettovægt over 5 kg: 1006.30.67.90(Rettelse april 2006).
..."
SKATs afgørelse
SKAT har efteropkrævet 113.735,00 kr. i told og importmoms. SKAT har samtidig ikke imødekommet klagerens anmodning om toldgodtgørelse.
Der er alene opkrævet told og moms for de første 5 indfortoldninger af ris, som har været tariferet forkert under toldposition 1006.20.98.13, idet de rettelig skulle være tariferet under toldposition 1006.30.67.00 (Toldtariffen 2004). For de 6 øvrige indfortoldninger i perioden 7. januar 2005 - 3. juli 2006 har der været givet en begrundet forventning om, at klageren kunne indfortolde risene som denne har gjort det med baggrund i en fysisk kontrol af varerne i starten af 2005. Der er dog samtidig nu givet klageren meddelelse om, at fremtidig import af den omhandlede type ris skal tariferes under toldposition 1006.30.67.10/90 i overensstemmelse med Force Technologys analyseresultat.
For så vidt angår spørgsmålet om bevis er det anført, at klageren har en forpligtelse til i forbindelse med toldangivelsen at foretage en så nøjagtig varebeskrivelse, der er tilstrækkelig entydig til at kunne fastslå den korrekte toldposition i toldtariffen, hvilket ikke har været tilfældet her, idet der alene i angivelsen er anført "Super Basmati ris". At der i øvrigt har været tale om samme type ris i hele perioden støttes af, at der i fakturaerne og følgedokumenterne er angivet samme varebeskrivelse for al indført ris i kontrolperioden, ligesom der kun har været mindre afvigelser i købsprisen, der har ligget mellem 4,75 kr. og 5,25 kr. Endvidere har klagerens selv oplyst, at der i hele perioden kun har været indført en type af ris.
For så vidt angår godtgørelsesspørgsmålet er der ikke begået myndighedsfejl efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), for så vidt angår de indfortoldninger, hvoraf der er opkrævet told og moms. Endvidere kan reglerne i toldkodeksens artikel 236238, ikke finde anvendelse, da det er en forudsætning herfor, at der ikke er disponeret over varerne, jf. herved gennemførelsesbestemmelsernes artikel 884 og 885. Særligt vedrørende artikel 239, foreligger der ikke en særlig situation, hvilket er en forudsætning for anvendelsen af denne artikel, ligesom der er tale om en erfaren erhvervsdrivende. Endelig kunne klageren i tilfælde af tvivl have anmodet om en BTO for varerne.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke ske efteropkrævning af de omhandlede afgifter.
Der foreligger ikke bevis for, at de 5 omhandlede indfortoldninger indeholdt samme type ris som dem klageren senere importerede. Da det er umuligt at se forskel på slebne og afskallede ris, er klageren således i tvivl om, hvilken type ris som er blevet importeret ved de første 5 sendinger. Det bestrides derfor, at klageren skulle have oplyst, at der er tale om samme type ris, hvilket SKAT må føre bevis for.
De første 5 sendinger ris er solgt for længst, og derfor er det heller ikke mulig at lave en laboratorieundersøgelse af disse 5 sendinger ris, ligesom der ikke på andet grundlag er muligt at afgøre hvilken type ris, der har været tale om.
Særligt vedrørende specifikationen på fakturaerne har klageren alene lovet, at han ville forsøge at fremskaffe specifikationer fra det pakistanske firma, som han havde købt risene af. Det pågældende firma er et eksportfirma, der selv opkøber ris i Pakistan hos underleverandører, og det har ikke været muligt at få en specificeret faktura fra underleverandøren, idet denne var afgået ved døden. Det kan imidlertid ikke komme klageren til skade, at der ikke kan fremskaffes en specifikation af fakturaerne, idet SKAT først sent har anmodet om dette på trods af, at SKAT tidligere har foretaget en række kontrolbesøg og kunne have fremsendt anmodningen under disse kontrolbesøg, hvorefter klageren kunne have haft langt bedre mulighed for at fremskaffe den ønskede dokumentation i forbindelse med fremtidige køb.
SKAT har intet bevis for, at de 5 første sendinger ris var slebne ris, og dermed heller ikke noget grundlag for at kræve told- og importmoms af disse 5 sendinger. SKAT kan ikke blot opkræve told efter en formodning, men må føre et 100 % bevis for, at den type vare, som kræves fortoldet, rent faktisk også er korrekt identificeret, hvilket der er stærk tvivl om i nærværende sag. Beviset kan ikke føres ud fra hvilke priser risen har været afregnet til.
I øvrigt søgte klageren, inden han startede med at importere ris fra Pakistan, råd og vejledning hos det daværende ToldSkat for at sikre sig, at han ikke begik fejl i forbindelse med importen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af toldtariffens toldposition 1006.20.98.13 fremgår der følgende
"...
1006
Ris
...
-Afskallet ris (hinderis):
-- Skoldet (parboiled):
...
----- Basmati-ris:
...
1006 20 98
----
Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3:
------ Basmati-ris:
13
------- Af sorterne () Super Basmati
..."
Af toldtariffens toldposition 1006.30.67.10/90 fremgår der følgende
"...
1006
Ris
...
-Afskallet ris (hinderis):
-- Skoldet (parboiled):
...
- Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret
...
-- Sleben ris:
--- Skoldet (parboiled):
----Rundkornet:
...
1006 30 67
-----
Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3:
10
------ I pakninger af nettovægt 5 kg og derunder
90
------ I andre tilfælde
..."
Af den tidligere toldtarifs (2004) toldposition 1006.30.67.00 fremgår der følgende
"...
1006
Ris
...
-Afskallet ris (hinderis):
-- Skoldet (parboiled):
...
-
Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret
...
-- Sleben ris:
--- Skoldet (parboiled):
---- Rundkornet:
...
1006 30 67 00
-----
Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3
..."
Af EF's toldkodeks (Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992) artikel 62, stk. 1, fremgår følgende
"...
1. Skriftlig angivelse foretages på en formular, der er i overensstemmelse med den med henblik herpå fastlagte officielle model. Angivelsen skal være underskrevet og indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til."
Af toldkodeksens artikel 77, stk. 1, fremgår der følgende
"Når toldangivelsen foretages på edb i henhold il artikel 61, litra b), eller mundtligt eller ved enhver anden handling i henhold til artikel 61, litra c), finder artikel 62 til 76 tilsvarende anvendelse, dog således at principperne i de nævnte bestemmelser overholdes."
Af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), fremgår følgende
"...
2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når
...
b)det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter
..."
Af toldkodeksens artikel 236-239, fremgår følgende
"...
Artikel 236
1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.
Artikel 237
1. Der ydes godtgørelse af import- eller eksportafgifter, hvis en toldangivelse erklæres ugyldig, efter at afgifterne er blevet betalt. Godtgørelsen indrømmes efter anmodning fremsat inden for samme frist som den, der gælder for indgivelse af en anmodning om, at en toldangivelse må blive erklæret ugyldig.
Artikel 238
1. Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det bogførte beløb for disse afgifter vedrører varer, der er henført under den pågældende toldprocedure, og som afvises af importøren, fordi de på det tidspunkt, der er omhandlet i artikel 67, er defekte eller ikke svarer til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne er blevet indført.
Artikel 239
1. Godtgørelse af eller fritagelse for import- og eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,
- som fastlægges efter udvalgsproceduren
- som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.
2. Godtgørelse af eller fritagelse for afgifter med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom over for det berørte toldsted inden tolv måneder fra datoen for underretningen af debitor om de nævnte afgifter.
Toldmyndighederne kan i behørigt begrundede undtagelsestilfælde tillade, at nævnte frist overskrides.
..."
Af gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen (Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993) bilag 37 (vejledning til det administrative enhedsdokument), under bemærkningerne til rubrik 31: Kolli og varebeskrivelse; mærke og nummer - container-nr. - antal og art fremgår følgende:
"Her anføres kollienes mærke, nummer, antal og art, eller i de tilfælde, hvor det drejer sig om uemballerede varer, antallet af disse varer, der er omfattet af angivelsen, samt de oplysninger, der er nødvendige til identifikation af varerne. Ved varebeskrivelse forstås varens normale handelsbetegnelse. Når rubrik 33 "varekode" skal udfyldes, skal handelsbetegnelsen være udtrykt tilstrækkeligt præcist, til at varernes tarifering kan bestemmes.
..."
Af EU-Kommissionens informationsdokument vedrørende anvendelsen af artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i EF-toldkodeksen, fremgår følgende under afsnit 1.1.2., litra B), 2. led:
"...
B) Følgende anses ikke som fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF- toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b):
...
- fejlagtige oplysninger, som gives mundtligt, også via telefon, da disse ikke binder den kompetente myndighed.
..."
Af informationsdokumentet afsnit 2.1.2., litra A), 2. led, fremgår følgende
"...
2.1.2 Eksempler på særlige situationer
(A) Følgende situationer, hvor den normale erhvervsrisiko er overskredet, kan betragtes som særlige situationer i henhold til EF-toldkodeksens artikel 239: ...
- fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), (se punkt 1.1)
..."
Af momslovens § 12, fremgår det, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.
Det bemærkes indledningsvis, at det påhviler klageren ved udfyldelse af rubrik 31 i toldangivelsen at angive varerne på en sådan måde, at det er muligt at bestemme varernes tarifering, jf. toldkodeksens artikel 62, stk. 1, og 77, stk. 1, samt gennemførelsesbestemmelsernes bilag 37 under bemærkningerne til rubrik 31.
Efter det oplyste har klageren alene i de 5 omhandlede indfortoldninger anført, at der var tale om "Super Basmati ris". Det må derfor anses at påhvile klageren at dokumentere, at de ris, der i de 5 omhandlede tilfælde har været indført under denne betegnelse, har været af en anden type end den ris, som senere er blevet indført under samme betegnelse, og som har været undersøgt hos Force Technology, der har konkluderet, at disse ris har skullet tariferes under toldposition 1006.30.67.10/90.
Idet klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at der har været tale om andre ris, end de ris, der har været undergivet SKATs kontrol, er det med rette, at SKAT har antaget, at der har været tale om de samme ris, som Force Technology har undersøgt og disse ris derfor også i overensstemmelse med Force Technologys udtalelse af 8. august 2006 har skullet tariferes under toldposition 1006.30.67.00 (toldtariffen 2004).
For så vidt angår mulighederne for godtgørelse af tolden efter reglerne i toldkodeksens artikel 236-239, bemærkes vedrørende toldkodeksens artikel 236, at det ikke findes godtgjort, at det pågældende toldbeløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med toldkodeksens artikel 220, stk. 2, hvorfor der ikke ses at være grundlag for at indrømme toldgodtgørelse efter denne artikel.
Særligt vedrørende toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), bemærkes, at det kan udledes af EU-Kommissionens informationsdokument vedrørende toldkodeksens artikel 220, og 239, afsnit 1.1.2., litra B), 2. led, at det ikke kan anses som en fejl i toldkodeksens forstand, at den daværende told- og skatteregion evt. telefonisk har afgivet forkerte oplysninger om de omhandlede varers tarifering ved indførslen af disse til Danmark. I overensstemmelse hermed foreligger derfor ikke en fejl efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b). Det bemærkes endvidere, at der ikke foreligger nærmere dokumentation for, hvad SKAT skulle have oplyst ved klagerens henvendelse omkring de omhandlede varers tarifering.
Der er samtidig ikke grundlag for at indrømme godtgørelse efter toldkodeksens artikel 237 og 238, idet bestemmelserne efter deres ordlyd ikke vedrører en situation som nærværende.
Endelig findes der ikke grundlag for at indrømme toldgodtgørelse efter toldkodeksens artikel 239, da det er en forudsætning herfor, at der foreligger "en særlig situation", dvs. der skal foreligge omstændigheder, der gør, at klageren er sat i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og såfremt disse omstændigheder ikke forelå, ville klageren ikke have lidt et tab som følge af efteropkrævningen af tolden. Det bemærkes hertil, at en særlig situation kan foreligge, når der foreligger en myndighedsfejl efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), jævnfør informationsdokumentets afsnit 2.1.2., litra A), 2. led. I forlængelse af ovennævnte konklusion kan dette imidlertid ikke være tilfældet her. Der ses i øvrigt ikke at foreligge sådanne omstændigheder, at der på et andet grundlag foreligger en særlig situation.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
..."
Påstande
Under denne sag, der er anlagt den 22. november 2007, har sagsøgeren påstået sagsøgte dømt til at anerkende, at sagsøgte ikke kan opkræve 113.735 kr. i told- og importmoms for import af 5 partier ris i perioden fra den 26. marts 2004 til den 30. august 2004.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsøgte har ikke bestridt den talmæssige opgørelse af sagsøgerens påstand.
Øvrige oplysninger i sagen
Sagsøgeren har fremlagt et dokument, der er dateret 24. september 2007.I dokumentet, der angives at hidrøre fra en pakistansk toldmyndighed, står der:
"Qrc Rice Inspektion Cell, Karachi
...
To whom it may concern
It is certified that the rice was shipped by G1 Sports-Pakistan to G2 Sports-Denmark, was controlled by QRC Rice Inspection Cell, under QRC certificate numbers are as under:
SB-3734, Dt. 27-02-2004. S.No.1252,
SB-4390, Dt. 05-04-2004. S.No.2105,
SB-5335, Dt. 29-05-2004. S.No.4748,
SB-5807, Dt. 28-06-2004, S.No.3542,It is also certified that the rice quality in these shipments is under custom Gode No. 10062098.
..."
Sagsøgtes momsangivelser for de første fem leverancer af ris og for den 11. leverance af ris har været fremlagt under sagen. De fakturaer, der er udstedt for de første fem leverancer af ris, har ligeledes været fremlagt.
Forklaringer
Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han siden 1980 har han drevet egen handelsvirksomhed, og at han i 2003-2004 begyndte at importere ris. "Super Basmat" er en særlig type ris, som kommer fra en bestemt del af Pakistan. "Afskallede ris" slibes en gang, og "slebne ris" slibes to gange. Super Basmati ris findes både som afskallede ris og slebne ris. Han kan ikke selv se forskel på, om risene er slebne eller afskallede. Han har fra SKAT fået oplyst, hvilken varekode, han skulle anvende for risene, og han fik også hjælp til at indsende angivelserne pr. edb. Han har ikke modtaget skriftlig vejledning eller forhåndsgodkendelse fra SKAT. Han har forstået det sådan, at sending 6-11 blev kontrolleret af SKAT. Analysen af 8. august 2006 siger ikke kun, at der var tale om slebne ris; det fremgår også, at der var tale om "parboiled ris". Han har aldrig importeret parboiled ris, der som følge af forarbejdningen er en dyrere type ris. Der kan måske have været tale om, at nogle pakker med ris, der blev udtaget til kontrol, ved en fejl er blevet pakket i containeren. Han mener, at det er den pakistanske stat, der "ejer" QRC kontrolmyndigheden. Det er QRC, der skal kontrollere risene, og QRC sender en vareprøve af risene til laboratoriekontrol. QRC kunne alene finde dokumentationen for fire af de fem leverancer. Det er vigtigt for kontrolmyndigheden i Pakistan, at der kun eksporteres Super Basmati ris fra Pakistan, da det er den bedste kvalitet ris. Det er QRC, der har bestemt, at fakturaen skal indeholde en særskilt side med angivelse af, at der er tale om Super Basmati ris. Varekoden i fakturaerne er koden for afskallede ris. Hvis han skal betale det beløb, SKAT kræver, vil det belaste hans virksomhed meget hårdt. I Pakistan er prisforskellen på afskallede ris og slebne ris meget lille, måske 3-4 øre pr. kg. Han har købt og solgt den 11. leverance som afskallede ris. Han kan ikke forklare, hvorfor den 11. leverance indeholdt slebne ris; han var sikker på, at leverancen indeholdt afskallede ris. Han var klar over, at det er de danske myndigheder, der opkræver told af de varer, der importeres hertil.
Anbringender
Sagsøgeren har gentaget sit anbringede for Landsskatteretten om, at de fem leverancer af ris ikke indeholdt sleben ris. Erklæringen fra den pakistanske myndighed bekræfter dette, og der er intet grundlag for at betvivle erklæringens rigtighed. Sagsøgeren kan i øvrigt ikke pålægges at bevise, at de første fem leverancer ikke indeholdt slebne ris. Sagsøgeren har endvidere gentaget anbringendet om, at han har modtaget dårlig vejledning fra SKAT, og at afgiften derfor ikke kan opkræves hos ham. Endelig har sagsøgeren henvist til, at myndighederne har udført kontrolbesøg.
Sagsøgte har gjort gældende, at den 11. leverance af ris indholdt slebne ris, og at dette sammenholdt med sagens øvrige oplysninger skaber en formodning for, at de første fem leverancer også indholdt slebne ris. Denne formodning er ikke afkræftet, hvorved sagsøgte har henvist til, at sagsøgeren ikke har fremlagt fakturaen for den 11. leverance af ris. Den pakistanske erklæring, der ikke vedrører alle fem leverancer, kan ikke anses som bevis for, at de første fem leverancer havde et andet indhold end den 11. leverance. Uanset om der måtte være givet forkert mundtlig vejledning, kan dette ikke fritage sagsøgte for pligten til at betale afgiften, jf. "Informationsdokument vedrørende anvendelsen af artikel 220, stk. 2, litra b, og artikel 239 i toldkodeksen".
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er ikke grundlag for at antage, at den prøve, der blev udtaget fra den 11. leverance af ris, ikke er repræsentativ for hele dette parti. Herefter og efter analyseresultatet for prøven må det lægges til grund, at den 11. leverance af ris til sagsøgeren indeholdt slebne ris.
Sagsøgeren har i angivelsen til ToldSkat for den 11. leverance som varebeskrivelse. henholdsvis varekode anført, at der var tale om Super Basmati ris med varekode 1006209813. I de tilsvarende angivelser for de første fem leverancer er varebeskrivelsen ligeledes angivet som Super Basmati ris. Varekoden var i en af disse angivelser anført som 1006209811 og i de øvrige angivelser som 1006209813.
I de fakturaer, sagsøgeren har fremlagt for de første fem leverancer, står der bl.a. "Super Basmati Rice (N0.10062098)".
Sagsøgeren har ikke fremlagt en faktura eller andre dokumenter for den 11. leverance af ris. For denne leverance er der alene fremlagt den nævnte angivelse til ToldSkat.
På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering, hvorefter det må lægges til grund, at de omhandlede fem leverancer af ris - i lighed med den 11. leverance - indeholdt slebne ris.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at sagsøgeren har fremlagt dokumentet, der er dateret 24. september 2007, og hvori det bl.a. er anført, at fire leverancer er "under custom code No. 10062098". Med hensyn til den bevismæssige vurdering af dokumentet bemærkes, at dokumentet, der ikke er forsynet med underbilag for en eventuel laboratorieanalyse eller lignende, alene vedrører fire af de fem leverancer. Det fremgår ikke, hvilken form for kontrol, der er gennemført. Endelig bemærkes, at de danske skattemyndigheder ikke kan antages at være forpligtede til uden videre at lægge en sådan erklæring til grund.
Der er ikke grundlag for at antage, at pligten til at betale afgift og moms er bortfaldet, herunder på grund af skattemyndighedernes forhold. Det bemærkes, at sagsøgeren alene har indhentet mundtlig vejledning fra skattemyndigheden. Endvidere bemærkes, at der ikke rejst krav om betaling af told og moms for leverancerne 6-11, hvilket netop er sket med henvisning til, at skattemyndigheden havde udført kontrolbesøg.
Herefter tager retten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
Retten pålægger sagsøgeren at betale 20.000 kr. som et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand og med 500 kr. vedrørende sagsøgtes udgifter til udarbejdelse af materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, betaler inden 14 dage 20.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.