RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 10. november 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sag BS-11396/2021-ROS
Far
(advokat Sten Corfix Jensen)
mod
Mor
(beskikket advokat Susanne Graffmann)
Denne afgørelse er truffet af konstitueret Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Familieretten har modtaget sagen den 19. marts 2021.
Far har fremsat påstand om, at Barn, født Dato 2012, skal have bopæl hos ham.
Far har fremsat påstand om, at Barn, født Dato 2012, skal have samvær hos ham i en 7/7-ordning med skifte mandag ved skolestart.
Subsidiært:
Samvær som 9/5 samværsordning fra fredag i ulige uger efter skole til onsdag i lige uger med aflevering i skole.
2
Mor har fremsat påstand om frifindelse, således at Barn fort-sat skal have bopæl hos Mor samt frifindelse overfor Far påstand om samvær i en 7/7-ordning.
Mor har fremsat påstand om, at samværsordningen udvides med en enkelt dag, således at samværet starter torsdag i ulige uger efter skole til man-dag i lige uger med aflevering i skole.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til aftale.
Børnesagkyndig 1 har foretaget en børnesagkyndig under-søgelse af Barn og har afgivet erklæring den 1. fe-bruar 2021.
Familieretten har indhentet udtalelse fra Skole.
Børnesagkyndig 2 og konstitueret Dommer har holdt en samtale med Barn. Hovedindholdet fremgår af notat af 27. oktober 2021.
Forklaringer
Far og Mor har afgivet forklaring.
Far har forklaret, at han er 49 år og opvokset i By 1. Han har arbejdet som Stilling de seneste 12 år. Han er ofte blevet personlighedstestet i forbindelse med sit arbejde. Han har en typisk blå/rød per-sonlighedsprofil. Det vil sige, at han er struktureret, og der skal meget til at vælte ham omkuld, samtidig med, at han har en god indlevelsesevne og således er god til at sætte sin i andres sted og se deres synspunkter, ønsker og behov. Han og Mor mødte hinanden i efteråret 2010 og flyttede sammen i maj 2012. Han flyttede til By 2, hvor han flyttede ind hos Mor. De flyttede efterføl-gende op til ham sammen med Mor og hendes to døtre og Barn. De boede sammen indtil 2019. Mors døtre var flyttet tilbage til deres far. De flyttede tilbage til By 2 foråret 2019, så Barn var klar til skolestart. Barn var blevet skoleudsat. Det var ham, der havde kontakt til skolen, hvor han skulle starte. Han havde en løbende dialog med skolen indtil skolestart. Skolestarten blev ud-sat fra 1. april til 1. maj, for at lærere og skolepædagoger kunne lære de andre elever at kende og finde ud af, hvilken klasse Barn ville passe bedst ind i. Han var med de første par dage af opstarten af skolen.
3
Barn blev udredt i 2017. Han var i en sprogskole, hvor de lagde mærke til, at han var meget indesluttet. Han blev via PPR henvist til udredning. Det var ham, der deltog i udredningsforløbet. Han var alene med Barn, når Mor ar-bejdede i weekenderne, og døtrene var hos deres far, fra Barn var 1 år gam-mel. Han har et meget tæt forhold til Barn.
Allerede i starten af 2019, eller allerede i 2018, da Mors yngste datter flyttede hjem til sin far, skulle han, Mor og Barn til at flytte, og Barn var lige blevet udredt. Der skal meget til at stresse ham, mens Mor har en mere følelsesbeto-net personlighedsprofil. Mor totalsmadrede sin bil, hendes kat døde og der skete mange ting, der gjorde det uudholdeligt for dem. Han gjorde alt, hvad han kunne, for at de kunne blive sammen og nyde det pragtfulde sted, de havde fået. Han havde dialog med hendes forældre og venner, men det blev mere og mere konfrontatorisk. Han tilbød Mor, at hun kunne få den gæsteaf-deling, der var i huset, så hun kunne nyde de ting, de havde erhvervet sig. Det gik ikke, så de blev enige om, at Mor skulle finde et andet sted at bo. Han til-bød Mor at betale huslejen til et sted i nærheden af Barns skole. Han ople-vede på det tidspunkt, at hans udsagn blev fordrejede, hvorfor han bad om, at der var nogle fra hendes familie med til en samtale, der handlede om, at Mor havde spurgt, om hun alligevel måtte blive boende hos ham. Det var 14 dage in-den, hun flyttede på krisecenter med Barn. Det blev værre og værre, og han følte, at Mor forsøgte at fremprovokere en uoverlagt handling fra hans side. Det lykkedes ikke. Han var bekymret for, at Mor ville begå selvmord. Mor har tidligere haft psykiske problemer. Den 11. november 2019 så han Mor med et stort pilleglas, hvorefter hun sagde, at han ikke skulle undre sig, hvis hun ikke kom tilbage.
Han har ingen kontakt haft med Barn fra den 26. november til den 12. februar 2020. Herefter startede det kontaktbevarende samvær op. Det er næsten samme form for samvær nu. Indtil Mor begyndte på arbejde i maj 2020, var det sådan. Siden da har det været med afhentning i skole fredag og aflevering i skole man-dag morgen. Barn er en aktiv dreng. Han kan have svært ved at vise følelser. Han kan have slået sig hårdt og være ved at græde, men alligevel sige, at det var sjovt. Han vil gerne afprøve ting. Han er meget retfærdighedssøgende. Han støtter gerne op om de svage og tager deres parti. Han kan have svært ved at af-læse andre – især jævnaldrende. Derfor er det ikke usædvanligt, at han er be-tragter i stedet for deltager. Hvis der er mange, der skal samarbejde, har han svært ved det. Han lukrerer meget på, at han har en far, der deltager aktivt i hans lege og boldspil i haven. Han og Barn hopper i trampolin, tager på cy-kelture i skoven eller til skole. De tager også på bådture eller bader, da de har vand lige uden for huset. Hos ham deltager Barn i mange legeaftaler og får fødselsdagsinvitationer.
4
En typisk samværsweekend starter fredag kl. 13.30 lige efter skole. Han har hjemmearbejde fra kl. 13.30 til om eftermiddagen, hvor Barn kan lave lektier, mens han gør sit arbejde færdigt. Når det er fyraften, går de i haven og spiller bold. De kan han familiebesøg, de kan også kigge lidt mere på lektier, så de er sikre på, at de er færdige mandag morgen. Barn kan også have legeaftaler. Generelt foregår al kommunikation med forældre og parallelklasse gennem ham og ikke Mor. Han er aktiv i forældrerådet og et kendt ansigt på skolen. Det er hans indtryk, at de andre forældre kontakter ham – også hvis der er mi-stanke om mistrivsel. Barn har siden, han var 2 år, gået til gymnastik, hvilket sagsøger var primus motor på. Barn har svært ved at være motiveret til at gå til gymnastik. Måske er det ved at være tid til at opsøge holdsport af hensyn til hans sociale udvikling. Sagsøger forsøget at skabe en så forudsigelig hverdag som muligt for Barn. Barn forsøger altid – som andre jævnaldrende – at søge grænser, men han forstår grænserne hvis man forklarer ham dem. Sagsø-ger kan finde ud af at sætte sig ind i hans behov.
Han har et fleksibelt arbejde, hvor han kan tilrettelægge sin arbejdsdag efter Barns behov. Skolen giver selv udtryk for, at de foretrækker at kontakte sagsøger først. Det kan være i forbindelse med for eksempel planlægning og opfølgning på samtaler hos sundhedsplejen. Han ser også lærerne i forbindelse med afleve-ring og afhentning. Han synes, at den pæne omtale i skoleudtalelsen siger det hele. Han er sikker på, at han vil være bedre til at skabe rammerne om et godt samarbejde mellem forældrene. Han er god til at skabe muligheden for en dia-log. Han er ikke blevet involveret i ønsker omkring efterårsferie, ligesom han generelt ikke bliver involveret i ferieplanlægning. Sidste jul blev de enige om en udvidelse af samværet omkring jul, men han skulle spørge 3-4 gange, før det lykkedes. Det er hans indtryk, at Barn ønsker at bo hos ham. Det er også ham, Barn ønsker at få med på en øde ø. Han tror, at Barn kan overskue konse-kvenserne af sit ønske. Han har forklaret Barn, at det ikke skal være en fest, men der også er lektier, der skal laves. Barn har behov for ekstra støtte til at lave lektier. Han bliver hurtigt træt og skal motiveres. Han skal støttes og vejle-des. Hvis Barn ikke gør sig umage, kommer han med viskelæderet. Hvis tin-gene ikke bliver lavet ordentligt første gang, kan han lige så godt starte forfra. Barn skal gøre sig umage. Der kan være mange huller, der skal lukkes efter en 14 dags periode. Det kan give anledning til frustrationer, men omvendt oplevet han også en Barn, der er glad, når han møder ind mandag morgen, og alle lek-tier er lavet uden fejl eller huller.
Han har en familie, der kan træde til og søde og rare naboer, der også vil hjælpe til. Da Mor blev syg i januar, kom Barn hen til ham. Det var han glad for, men det viser også noget om sårbarheden hos Mor.
Han gav udtryk for let frustration over for Børnesagkyndig 1, der lavede den børne-sagkyndige erklæring, da det virker som om, at han har taget for let på så vigtig
5
en opgave. Han oplevede, at han ofte kom for sent til møderne. Sent i forløbet opdagede Børnesagkyndig 1, at han ikke havde fået de nødvendige tilladelser og samtykkeerklæringer. 10 minutter før overvåget samvær en fredag aften rin-gede han og sagde, at han var 1 time forsinket. Det var meget uheldigt, da Barn i forvejen var presset over de her ting. Hele rapporten mangler psykolo-gens
egne vurderinger. Meget er gengivet efter gamle testmetoder. Han mangler, at det sammenholdes med virkeligheden. Børnesagkyndig 1 har brugt meget krudt på at analysere en masse sms-beskeder, der er taget ud af en længere kontekst. Sagsøger har svært ved at se vigtigheden af disse beskeder.
Sagsøger er bedst til at varetage Barns interesser og lytte til hans ønsker. Han er bedst til at varetage hans sociale netværk og personlige udvikling. Barn re-der selv sin seng, tager tøj på, deltager i rengøring og oprydning hos ham. Han har faste rammer og pligter. Man får meget igen ved at se Barns glæde ved at deltage i pligterne. Barn kan sagtens håndtere at deltage i en børnesamtale i retten. Barn har spurgt ham, om han ikke bare kan sige, at han gerne vil bo hos ham. Han tror, at Barn kan forklare dette på en fornuftig måde.
Det er vigtigt for ham, at Barn har et godt forhold til begge forældre. Hvis Barn kan kapere det, synes han, at de skal have en 7-7 ordning, men han er ikke afvisende over for en 9-5 ordning. Der er ingen, der ved, om Barn kan fungere i en 7-7 ordning, men det må være op til forældrene at få det til at fungere. Han ønsker at give det en chance, og hvis det ikke fungerer, kan de gå tilbage til en anden ordning. De er på sikker grund, hvis de tager en 9-5 ordning, men han er ikke afvisende over for, at en 7-7 ordning kan fungere.
Hans netværk består af far og en bror og svigerinde samt naboen. Hans far og bror bor i Nordsjælland, ca. 50 minutters kørsel væk. Hans arbejdstid svinger meget. Han er ansat på 37 timer. Hvis Barn skulle være hos ham en uge ad gangen, ville han aflevere kl. 8.15 og hente kl.14.30/15. Eventuelt kunne Barn blive hentet af en barnepige, der kunne gå i gang med lektierne, og så kunne han og Barn hygge sig senere. SFO er også ok. Det er vigtigt, at Barn omgås nogle, der deler interesse og synspunkter med ham. Barnepigen kunne komme ind i billedet nogle dage, hvis han ikke selv kan klare det. Der findes alternati-ver til en SFO, så man også kan få klaret lektielæsning, inden det bliver for sent. Barn går i 2. klasse. Han mener ikke, at det er nødvendigt at bruge lang tid på lektielæsning, men han kan se, hvor meget der havner hos ham. Han medgiver, at Mor læser med ham, men der er mange huller, når Barn lander hos ham om fredagen.
Foreholdt erklæring vedrørende børnesagkyndig undersøgelse af 1. februar 2021 pkt. 9.5., side 53, medgiver han, at han og Mor har skændtes om mange ting, men påstandene om vold er ikke blevet underbygget. De havde uenighe-der, der førte til, at de kom op at skændes i forbindelse med, at deres samliv blev ophævet. Barn overvågede disse skænderier. De havde bl.a. et skænderi
6
omkring, at han ikke skulle have lov til at se Barn. Da Mor flyttede, ville hun tage Barn med sig, og de havde derfor diskussioner om Barns fremtidige bopæl. De diskuterede sikkert også andre ting. Det var omkring september/ok-tober til november 2019, hvor deres samliv ophørte.
Barn har både spontant og ikke spontant sagt, at han vil bo hos ham. Så længe Barn siger, at han vil bo hos ham, har han sagt til ham, at så går han også li-nen ud, og så må en dommer afgøre det. De taler generelt meget lidt om sagen. Når de er sammen, gider de ikke tale om Mor, fordi de er så lidt sammen. Sagsøger har altid sagt til Barn, at han må ringe til sin mor, hvis han vil. Det kan være i en situation, hvor de taler om, hvad de har lavet hos mor, at de taler om Mors familie, men generelt gider de ikke tale om sagen, fordi de ikke kan gøre noget alligevel.
Barn har atypisk autisme, hvilket vil sige, at han opfylder 3 ud af 4 autisme-træk. Han udtrættes hurtigere end jævnaldrende og har generelt svært ved at indgå i fantasilege. Han har svært ved at aflæse sine jævnaldrende kammerater. Han er god til at fordybe sig og undersøge de mindste detaljer. Ud fra Børnesagkyndig 1's rapporter, har sagsøger selv Diagnose. Han er aldrig blevet udredt for Diagnose. Ham bekendt er der ingen i familien, der er kendt med autisme. Barn går i en almindelige klasse. Det har tidligere været drøftet, om han skulle gå i en specialskole. Bakket op af børnehaven blev de enige om, at han skulle starte op i en almindelig skole. Det er hans opfattelse, at Barn går i et relevant skole-tilbud. Han ved, hvordan gymnastik foregår. De bliver nærmest stillet i futtog, og så skal de lære på tur. Det gør ikke noget godt for socialiseringen. Han gør selv noget for at styrke Barns motorik ved alle de aktiviteter, han laver med ham.
Mor har forklaret, at hun er 46 år og arbejder i Virksomhed som udkørende. Hun har haft dette arbejde i 6 år. Hun har to døtre, hvoraf den yngste på 16 år bor hjemme i en 7-7 ordning. Den store datter er flyttet hjemme-fra og bor i By 3. Barn bor hos hende. Hun og Far mødte hinanden i sep-tember 2010 og fik Barn i december 2012. De var enige om at få ham. Hun og pigerne flyttede til Far i By 1 kort tid inden, Barn kom til verden. Pi-gerne fik længere til deres far og samværet blev derfor ændret fra 5-9 til wee-kendsamvær. Da de flyttede tilbage til By 2, var pigerne i mellemtiden flyttet hjem til deres far.
Barn blev screenet i forbindelse med skolestart. Hun havde det fint med, at han blev skoleudsat, da han ikke var moden til det. Hun havde haft barselsor-lov. Efter sin barsel arbejdede hun i Kommune. Hun blev sygemeldt med sin skulder og blev fyret, da hun ikke kunne passe sit arbejde. Hun fik derefter sit nuværende arbejde. Hun har en 32 timers arbejdsuge med arbejde hver 3. weekend og deraf følgende hverdagsfri. Hun har hemmelig adresse. Det gik
7
ikke godt med at bo sammen med Far. Hun følte sig presset til at flytte til By 4. Hun var i tvivl – også på grund af den lange transporttid til hendes ar-bejde. Far brugte den undskyldning, at de så kom tættere på hendes piger, men han sagde også, at hun ikke måtte se sine piger. Far og hendes piger havde mange sammenstød. Person 1 på 16 år har traumer efter det, hun blev udsat for. Da de flyttede til By 4, sagde Far, at pigerne ikke måtte komme på be-søg. Hvis hun skulle se dem, var det ude i byen. Barn savnede også sine sø-stre, men det, syntes Far, ikke var deres problem. Far har altid været meget kontrollerende og har gerne villet bestemme – også i forhold til Person 1's lektier. Person 1 fik dårlig selvtillid. Hvis hun ikke holdt ordentligt på blyanten, kunne han finde på at viske hele siden ud.
De tog beslutningen om ikke at bo sammen, da det var gået dårligt med flytnin-gen, Far var stresset, og hun nok også selv var lidt stresset. Han var kontrolle-rende, og hun fik hele tiden at vide, at alt var hendes skyld. Hun tog til Tyrkiet med sin datter på en tur, der var hendes konfirmationsgave. Det var fra den 28. september til den 5. oktober 2019. Det eskalerede, da de kom hjem. Far har al-tid været kold og uinteresseret og sagt, at han var ligeglad med, hvad hun la-vede, og hvordan hun havde det. Der har været vold i deres forhold. Efter turen til Tyrkiet begyndte volden for alvor, men der var også psykisk vold. Han låste alle dørene til værelserne. Barns værelse blev låst af, og så skulle han sove ved siden af Far, og hun skulle sove nedenunder. Far havde gemt alle nøgler på sig. De måtte for eksempel ikke låse døren til toilettet. Da Far sagde, at hun ikke måtte se sine døtre, blev hun så ked af det, at hun kom til at smække døren lidt hårdt. Far tog fat i hende og borede sine tommelfingre meget hårdt ind i hendes arme. Det gjorde han mange gange. Han sparkede hende også over skinnebenene og vrikkede hendes tommelfingre om. Hun var på skadestuen og gik til politiet. Barn, der så Far sparke hende på skinnebenet, skulle kaldes ind som vidne, og det ville hun ikke udsætte ham for. Det er derfor blot oprettet som hændelser hos politiet.
14 dage op til, at hun tog på krisecenter, var hun meget bange. Hun blokerede døren ind til soveværelset og sov med sine bilnøgler på sig. Barn sov nogle gange hos Far og nogle gange hos hende. Det var Far, der bestemte, hvor han skulle sove og om, hun måtte blive hos Barn, når hun puttede ham. Far fil-mede hende mange gange eller tog billeder, når hun blev ked af det. Hun har ikke efterfølgende set disse. Hun ringede til Mødrehjælpen, der fik hende til at indse hvilke kritiske forhold, hun levede under. Mødrehjælpen lavede en un-derretning omkring Far til kommunen. Den 26. november 2019, da hun flyt-tede på krisecenter, ringede hun til kommunen for at høre, hvad der skete i sa-gen. De havde ikke fået set på sagen, men sagde, at hun kunne flytte på krise-center. Hun var bange for, hvordan Far ville reagere, når han hørte om under-retningen. Far sagde, at hun skulle være ude den 1. december 2019. Hun kunne ikke finde nogen lejlighed, og Far blev ved med at true hende, fordi han
8
ikke ville have, at hun tog Barn med sig. Hun bad om lov til at blive boende lidt længere for at købe sig lidt tid, da hun ikke ville flytte uden Barn.
Familieretshuset besluttede, at der skulle være samvær fra fredag til søndag. Det fungerede slet ikke, da hun ikke turde møde Far. Hun tog enten sin søster eller svoger med på biblioteket, hvor overleveringerne fandt sted. Det var mest om søndagen, at Far prøvede at starte en diskussion. Hun sagde, at hun ikke ville tale om det, men han blev bare ved og ved. Den ene gang skubbede han til hendes søster, ligesom han filmede dem. Det var hende, der foreslog, at det skulle ændres fra fredag til søndag til fredag til mandag, så de kunne undgå at møde hinanden. Det havde hun foreslået flere gange, men Far havde hver gang afvist det. Det fungerer fint nu. Barn er meget gladere og ikke så bekym-ret for, at de skulle se hinanden. Før, da der var aflevering på biblioteket, sagde Barn tit om fredagen, at hun skulle love ham, at hun ikke talte med far.
Hun afleverer Barn i SFO kl. 6.45 og henter ham omkring kl. 15.30/15.45. Han får lidt at spise og får lov til at koble lidt af, hvorefter de læser. Nogle gange er der en gul post-it på sider, hvor han skal lave lidt, og så ser de på det. De hyg-ger sig sammen. Datteren på 16 år kommer hjem op ad eftermiddagen. Hun har en kæreste på 17 år, som Barn ser meget op til. Datterens kæreste og Barn spiller på iPad sammen, ligesom de spiller brætspil. Barn ser ham som en sto-rebror, og han fungerer som en del af familien. Når hun har hverdagsfri, prøver hun at aflevere Barn senere, men han vil gerne afleveres i SFO, som han ple-jer, så han kan nå at lege med kammeraterne inden skolestart. Nogle gange hen-ter hun ham efter skole, og andre gange får han lov til at blive i SFO, så han kan være med til de forskellige aktiviteter, SFO’en arrangerer. Nogle dage er han træt, men som regel er han glad, når hun henter ham, og nogle gange synes han, at hun kommer for tidligt, fordi han er i gang med en leg. Han er placeret i det rette skoletilbud. Han er meget glad for springgymnastik. Barn har ikke lyst til at skifte sportsgren. Han er meget glad for at gå til springgymnastik, hvor der er mange venner fra klassen og parallelklassen. De har det sjovt sam-men. Han er afsted hver onsdag.
De har også dage, hvor der er legekammerater på besøg, ligesom han er hjemme hos venner. Person 2 og Person 3 er hans bedste venner, som han er mest sammen med. Hun tager selv kontakt til de andre forældre, der også tager kon-takt til hende. Det er ikke hver uge, de har legeaftaler, på grund af de lange dage og gymnastikken, men nogle gange om fredagen og i weekenden. Hun har sin søster og svoger og deres to børn. Hun har veninder og hendes datters kærestes forældre, der gerne vil træde til. Hendes forældre bor på Bornholm, men er gået på pension og vil gerne træde til med kort varsel. En gang, hvor hun var syg og troede, at hun blev smittet med Corona, spurgte hun, om Far ville beholde Barn, der var hos ham på samvær, til hun havde fået svar på te-sten. Det var inden, hun var blevet vaccineret.
9
Barn er en glad dreng med humor. Han trives i skolen. Han skal have faste rammer og rutiner og skal forberedes lidt, inden der sker noget. Hos hende skal Barn være med til at holde orden på sit værelse. Han hjælper nogle gange med til at dække bord og tager sin tallerken ud fra bordet, og ellers hjælpes de ad med tingene. Nogle gange siger Barn om torsdagen, inden han skal hjem til far, at han har ondt i maven. Men han glæder sig og siger, at han skal hjem og spille Playstation eller sejle i båd. Når han kommer hjem fra samvær, virker han også glad, men også sur og frustreret. Han har for eksempel sagt til hende: ”Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger til dig, fordi far siger, at nu er der kun 14 dage til, at det bliver afgjort, at jeg skal bo hos far, så nu er du nok stresset” , ”Mor, far siger, at det er dig, der er syg” og ”Far vil gøre meget for, at vi skal bo sammen igen” . Barn har også sagt, at far siger, at hendes søster er den værste. Han taler grimt om hendes familie. Det er ok for hende, at Barn taler om Far, når han er hos hende. Nogle gange vil han gerne ringe til Far og fortælle no-get, og så får han lov til det, men han er ikke glad for at tale i telefon. Han har ikke sin egen telefon. Barn kan lide at se fjernsynsprogrammet ”Alle mod en” . Det er rigtigt, at Barn har atypisk autisme, men hun synes, at det er blevet bedre, efter han er startet i skole. Det har skolen også bekræftet. Han var meget indesluttet før. Skolen har været god for ham. Han har fået venner nu. Hun sid-der og læser 10 minutter med Barn hver dag. Han er lidt langsommere til at lave sine ting i skolen end andre børn. Derfor laver de det færdig derhjemme. Hvis der er opgaver, han har en uge til at lave, laver de det tit i weekenden. Far skal ikke samle op på en masse, men der kan være ugeopgaver, der skal laves i weekenden.
Barns tilknytning til sine søstre er rigtig god, og han er meget tæt med dem. Nogle gange, når hun har weekendvagt, passer hendes datter på 16 år Barn. De hygger sig, spiser morgenmad sammen og ser film. Hun møder kl. 7.30 og er hjemme igen kl. 13.15. Nogle gange kommer hendes datter på 22 år hjem, og så hygger de sig alle tre. Det er hver 6. weekend, datteren skal passe Barn, da ar-bejdsweekenden ellers falder sammen med, at han er hos sin far.
Hun synes, at den nuværende ordning fungerer fint. Barn har brug for fast struktur og faste rammer, så han ved, hvordan det skal køre hver dag. Hun er god til at give ham omsorg, kram og kys og alt det, han har brug for. Barn si-ger nogle gange, at han gerne vil på ferie hos far, men omvendt syntes han, at de to uger i sommerferien var meget lang tid. Barn sagde, at han ikke var sik-ker på, at han kunne klare det, men hun opfodrede ham til at prøve det. Hun synes, at en 7-7 ordning er en dårlig ide. Barn har brug for de faste rammer og for at vide, hvordan hverdagen foregår. Hvis Far får bopælen, vil det derfor betyde, at han skal være mest hos Far. Det vil hun være bekymret for. Far har ikke meget empati og har svært ved at aflæse Barn. Far er meget kold og til-hænger af en streng opdragelse. Han har svært ved kys og kram og bare at være
10
det for Barn og holde om ham. Hun ved ikke, om Far aldrig holder om Barn, men det gjorde han i hvert fald ikke, da de boede sammen.
Far pressede meget på for, at hun skulle indgå aftale med pigernes far om, at de skulle flytte hjem til deres far. Hun turde ikke andet end at flytte til By 4. En dag, hvor hun var hjemme og ville hente Barn i skolen, måtte hun ikke for Far, der parkerede sin bil foran hende. Hun havde ondt i hovedet og tog nogle piller. Da Far tog afsted for at hente Barn, sagde hun til ham: ”Nu må vi jo se, om jeg er her, når du kommer hjem.” Det sagde hun, fordi hun ville gå en tur. Hun kunne aldrig finde på at tage sit eget liv. Hun har fået psykologhjælp. Det får hun ikke længere.
Hun har altid været bekymret for Barn, når han er hos sin far, fordi han mani-pulerer med Barn og siger grimme ting om hende. Barn kommer hjem og fortæller hende om det. Barn siger ikke til hende, at han vil bo hos far. Den ældste pige på 22 år, der læser til sygeplejerske, kommer tit på besøg.
Der kan gå en måned eller mere mellem, at Barn har legeaftaler, når han er hos hende. Da de boede på krisecenter, holdt hun Barn hjemme fra skole. Sko-len var indforstået med dette, og hun fik mange bøger mv., så hun kunne hjem-meundervise ham. Hun mærkede ikke nogen tilbagegang hos Barn i den peri-ode. Der var mange forældre med børn, som de var sammen med. Selvfølgelig skulle han lige vænne sig til at gå i skole igen bagefter. Barn udtrættes ikke længere, som han før har gjort. Barn vil også gerne være med til aktiviteter i SFO’en om eftermiddagen. Hun har mulighed for at gå ned i tid, hvis der er be-hov for at hente Barn. Det har hun overvejet. Hun er også indstillet på at lade samværet starte om torsdagen, hvis Far ønsker det.
Parternes synspunkter
Far har redegjort for sine synspunkter i processkrifter af hen-holdsvis 20. september 2021 og 3. november 2021.
Mor har redegjort for sine synspunkter i processkrift af 23. september 2021 og meddelelse af 1. november 2021.
Familierettens begrundelse og resultat
Efter de foreliggende oplysninger lægger Familieretten til grund, at Barn, der er 8 år og går i 2. klasse, er i fin trivsel og udvikling, ligesom han har legekammerater, som han ser i fritiden, og en fritidsaktivtet i form af springgymnastik, som han er glad for at gå til.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets og forældrenes forhold er det bedst for Barn fortsat at have bopæl hos Mor. Familieretten har bl.a. lagt vægt på, at der ikke er oplysninger, der ty-
11
der på, at Far er bedre egnet end Mor til at sikre Barns trivsel i det daglige.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold, herunder hans ønske om at være mere hos sin far, udvides det nuværende samvær med en enkelt dag hver 14. dag, således at Barn skal have samvær med Far som nedenfor bestemt.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
THI KENDES FOR RET:
Mor frifindes, således at Barn, født Dato 2012, fortsat skal have bopæl hos hende.
Barn skal have samvær med Far fra torsdag i ulige uger efter skole/institution til mandag i lige uger med afleve-ring i skole.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
