Byrets dom af 09. maj 2008 i sag BS 99-1293/2007 og 99-1294/2007

Print

SKM2008.659.BR

Relaterede love

Momsloven

Relaterede retsområder

Afgiftsret

Resumé

Sagsøgeren havde ikke dokumenteret forsendelsesprocedurens ophør og havde ikke gennemført en annullation af forsendelsen. De danske toldmyndigheder var derfor i realiteten afskåret fra at undlade toldopkrævning. Således ville de danske myndigheders undladelse af at opkræve toldskyld i en situation som i nærværende sag kunne medføre et erstatningsansvar for de danske myndigheder, jf. eksempelvis Domstolens dom af 18. oktober 2007 i sag C-19/05, Kommissionen mod Danmark og Domstolens dom af 15. november 2005 i sag C-392/02, Kommissionen mod Danmark. De danske toldmyndigheder var således forpligtet i medfør af EU-retten til at opkræve toldskylden.

Toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, indeholder ikke hjemmel til at fritage en godkendt afsender for betaling af told, i tilfælde hvor toldskylden er opstået på baggrund af en fejlagtigt opstartet forsendelse.

Byretten fandt, at der ikke var påbegyndt nogen forsendelse af varer i henhold til "de forkerte" angivelser, idet der ikke er opstået nogen toldskyld efter lovgivningen, og forholdet kan ikke tilskrives urigtigheder fra sagsøgers side.

SKAT skulle anerkende, at det af efteropkrævede beløb var opkrævet med urette.

Parter

H1 A/S
(Advokat Anders Hedetoft)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Peter Hedegaard Madsen)

og

H1 A/S
(Advokat Anders Hedetoft)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Peter Hedegaard Madsen)

Afsagt af byretsdommer

H. S. Kristoffersen

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne vedrører spørgsmål om, hvorvidt der er opstået toldskyld for sagsøger som hovedforpligtet vedrørende "Eksterne Fællesskabsforsendelser" uanset om en forsendelse af varer har fundet sted eller ikke, samt om der er hjemmel til at kræve betalt told og moms tilbage.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande

I BS 1293/2007

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det af SKAT efteropkrævede beløb i relation til ekspeditionsnummer 05DK00986002081324 i alt kr. 10.939,40 er opkrævet med urette.

Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 10.939,40 med tillæg af renter i henhold til cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

I BS 1294/2007

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det af SKAT efteropkrævede beløb i relation til ekspeditionsnummer 05DK00986001814798 i alt kr. 68.372,20 er opkrævet med urette,

Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 68.372,20 med tillæg af renter i henhold til cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Sagsøgtes har påstået frifindelse i begge sager.

Sagerne er behandlet sammen.

Landsskatteretten afsagde i den første sag kendelse den 11. juni 2007. Heri hedder det blandt andet

"...

Landsskatterettens afgørelse

...

SKAT' afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren opstartede som hovedforpligtigede en T1-forsendelse den 7. oktober 2005 med ekspeditionsnummer 05DK00986002081324. Af toldpapirerne fremgår, at der var tale om en sending højtalere med kabinet, der skulle til en modtager i Rusland.

Ved brev af 21. december 2005 anmodede skattecentret klageren om inden 30 dage at oplyse, hvad der var hændt med den pågældende forsendelse samt fremlægge dokumentation for, at forsendelsen var forskriftmæssigt afsluttet.

Klageren har ikke fremlagt den ønskede dokumentation, men oplyst, at der er tale om en fejl, idet den pågældende forsendelse har været opstartet 2 gange. Der er i denne forbindelse fremlagt faktura fra afsenderen til modtageren af varerne, angivelsesdokumentet og forsendelsesdokument med forsendelsesnummer 05DK00986002081324 samt forsendelsesdokument med forsendelsesnummer 05DK00986002084288, der efter klagerens oplysninger har været den rigtige forsendelse.

Skattecentret har oplyst, at forsendelsesangivelsen med nummer 05DK00986002081324 er blevet frigivet kort efter angivelsens indtastning i NCTS-systemet.

SKAT' afgørelse

Skattecentret har efteropkrævet i alt 10.939,40 kr. i told og moms.

Som bruger af proceduren for ekstern forsendelse er klageren forpligtet til at overholde bestemmelserne om fællesskabsforsendelse, jf. toldkodeksens artikel 96.

Klageren har ikke ført bevis for, at forsendelsen er afsluttet forskriftsmæssigt eller hvor overtrædelsen/uregelmæssigheden faktisk er begået, jf. artikel 365-366 i gennemførelsesbestemmelserne.

Der er samtidig ikke mulighed for at annullere en allerede frigiven forsendelse, jf. herved ToldSkat's nyhedsbrev af 15. december 2004.

Som følge heraf skal klageren som den hovedforpligtigede betale told og moms for forsendelsen, jf. toldkodeksens artikel 204. Der foreligger i øvrigt ikke forhold, der på andet grundlag kan fritage klageren for betaling af det efteropkrævede beløb.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at denne ikke skal betale told og moms af den omhandlede forsendelse.

Der er sket en fejl, således at der for samme forsendelse er oprettet to identiske NCTS dokumenter, som er fremlagt som bilag. Der er derfor ikke grundlag for at opkræve told og moms, men alene en evt. bøde pga. den begåede fejl.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af toldkodeksens (Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992) artikel 92, fremgår følgende

"...

  1. Proceduren for ekstern forsendelse ophører, og brugerens pligter er opfyldt, når de varer, der er omfattet af proceduren, og de nødvendige dokumenter frembydes på bestemmelsestoldstedet i henhold til procedurens bestemmelser.

  2. Toldmyndighederne afslutter proceduren for ekstern forsendelse, når de på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger, der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstatere, at proceduren er ophørt på korrekt vis.

..."

Af toldkodeksens artikel 96, fremgår følgende

"...

 1

 Den hovedforpligtigede er brugeren af proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse. Han skal:

 
  a      

frembyde varerne til toldbehandling på bestemmelsestoldstedet i intakt stand inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering

 
 

overholde bestemmelserne om fællesskabsforsendelse.

 
 2

Uden at dette berører den hovedforpligtedes forpligtigelser efter stk. 1 er den transportør eller varemodtager, der accepterer varerne med kendskab til, at de er varer under fællesskabsforsendelse, ligeledes forpligtet til at frembyde dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.

..."

Af toldkodeksens artikel 204, fremgår der følgende

"...

 1

Toldskyld ved indførsel opstår

 
  a    

når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes, eller

 
  b

når en af betingelserne for en vares henførsel under den pågældende toldprocedure eller for indrømmelse af nedsat eller nul-importafgift på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke er opfyldt,

 

i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, medmindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure.

 
 2

Toldskylden opstår enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse bevirker, at der opstår toldskyld, ikke længere er opfyldt, eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importafgift på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.

 
 3

Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.

..."

Af toldkodeksens artikel 215, fremgår følgende

"...

1

Toldskylden opstår

   -    

det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden indtræffer

   -

eller, hvis dette sted ikke kan bestemmes, det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, der giver anledning til toldskyld

   -      

eller, hvis varen er henført under en toldprocedure, som ikke er afsluttet, og hvis stedet ikke kan bestemmes i henhold til første eller andet led inden for en frist, der i givet fald fastsættes efter udvalgsproceduren, det sted, hvor varen er henført under eller er kommet ind i Fællesskabets toldområde under den pågældende procedure.

 

...

 
 3

De i artikel 217, stk. 1, nævnte toldmyndigheder er toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået efter denne artikel.

..."

Af Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks artikel 365, fremgår det:

"...

 1

Hvis eksemplar nr. 5 af forsendelsesangivelsen ikke returneres til toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten inden for en frist på to måneder efter antagelsen af forsendelsesangivelsen, giver disse myndigheder den hovedforpligtede meddelelse herom og anmoder ham om at fremlægge bevis for, at proceduren er ophørt.

 
 1a Når bestemmelserne i afdeling 2, underafdeling 7, finder anvendelse, og toldmyndighederne i afgangslandet ikke har modtaget "ankomstmeddelelsen" før udløbet af den frist, inden for hvilken varerne skal frembydes på bestemmelsesstedet, underretter disse myndigheder den hovedforpligtede og anmoder ham om at fremlægge bevis på, at proceduren er afsluttet.
 
 2

Det i stk. 1 nævnte bevis kan, hvis toldmyndighedeme stiller sig tilfreds hermed, fremlægges i form af et dokument attesteret af toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten, som muliggør en identifikation af de pågældende varer, og hvoraf det fremgår, at de er blevet frembudt for bestemmelsesstedet eller i tilfælde, hvor artikel 406 anvendes, er afleveret til den godkendte modtager.

 
 3

Proceduren for fællesskabsforsendelse anses ligeledes for at være ophørt, hvis den hovedforpligtede fremlægger et tolddokument, som toldmyndighederne stiller sig tilfreds med, vedrørende henførsel under en toldmæssig anvendelse eller bestemmelse i et tredjeland eller en genpart eller fotokopi heraf, som gør det muligt at identificere de pågældende varer. Genparten eller fotokopien af dette dokument skal være bekræftet enten af det organ, der har påtegnet originalen, eller af det berørte tredjelands myndigheder eller af myndighederne i et af medlemsstaterne.

..."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 366, fremgår der følgende

"...

 1

Hvis toldmyndighedeme i afgangsmedlemsstaten ikke fire måneder fra datoen for antagelsen af forsendelsesangivelsen har modtaget bevis for, at proceduren er ophørt, indleder de omgående en efterforskningsprocedure med henblik på at fastslå, om proceduren kan afsluttes, eller i mangel heraf at fastslå grundlaget for toldskyldens opståen, at identificere skyldneren og at bestemme, hvilke toldmyndigheder der er kompetente for bogføringen.

 
 

Denne procedure indledes straks, hvis toldmyndighederne underrettes på et tidligt tidspunkt, eller hvis de har mistanke om, at proceduren ikke er ophørt.

 
 

Når bestemmelserne i afdeling 2, underafdeling 7, finder anvendelse, iværksætter toldmyndighederne også straks forespørgselsproceduren, hver gang de ikke har modtaget "ankomstmeddelelsen" før udløbet af den frist, inden for hvilken varerne skal frembydes på bestemmelsesstedet, eller meddelelsen om "kontrolresultater" senest seks dage efter modtagelsen af "ankomstmeddelelsen".

 
 2

Efterforskningsproceduren indledes også, hvis det senere viser sig, at beviset for procedurens ophør er forfalsket, og at proceduren er nødvendig for at virkeliggøre målene i stk. 1.

 
 3

For at indlede en efterforskningsprocedure fremsætter toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten en anmodning til toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten sammen med alle nødvendige oplysninger.

 
 4

Toldmyndighederne i bestemmelseslandet og eventuelt de grænseovergangssteder, der er blevet anmodet om at medvirke i forbindelse med en efterforskningsprocedure, afgiver straks deres svar.

 
 5

Gør efterforskningsproceduren det muligt at fastslå, at proceduren er afsluttet korrekt, underretter toldmyndighederne i afgangsmedlemsstaten straks den hovedforpligtede samt om fornødent de toldmyndigheder, der ville have indledt en inddrivelsesprocedure i henhold til kodeksens artikel 217 til 232, herom.

..."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, følgende

"...

Følgende misligholdelser anses efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, for ikke at have haft reelle følger for det korrekte forløb af midlertidig opbevaring eller toldprocedurer, forudsat:

 -

at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn

 -

at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side

 -

at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende:

 

...

 
 2

manglende opfyldelse i forbindelse med en vare, der er henført under en forsendelsesprocedure, af en af de forpligtelser, som følger af anvendelsen af proceduren, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

 
 

varen, der er henført under proceduren, er faktisk blevet frembudt i forandret stand på bestemmelsesstedet

  b

bestemmelsesstedet har været i stand til at sikre, at nævnte varer er blevet givet en toldmæssig bestemmelse eller er under midlertidig opbevaring efter for sendelsestransaktionen, og

  c     

varen er, selv om fristen i artikel 356 ikke er overholdt, og stk. 3 ikke finder anvendelse, alligevel blevet frembudt på bestemmelsesstedet inden for en rimelig frist

..."

Herudover fremgår det af momslovens § 12, at der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.

Af ToldSkats meddelelse af 15. december 2004 vedrørende information om transitsystemet (NCTS) fremgår følgende:

"...

Annulleringsproceduren i NCTS

Det er konstateret, at annulleringsproceduren håndteres forskelligt hos såvel virksomheder som toldsteder. Der er derfor fastsat følgende retningslinier:

Annullering af en forsendelse med angivelse af MRN kan ske i to situationer:

 1

Forsendelsen er endnu ikke frigivet (IE029 ikke sendt)

 

Virksomheden sender en annulleringsanmodning (IE014) til toldstedet. Timeren fastlåses. Toldstedet undersøger anmodningen og sender herefter en annulleringsbeslutning (IE009) til virksomheden. Annulleringsbeslutningen kan indeholde en begrundet godkendelse eller en afvisning.

 
 2 

Forsendelsen er frigivet (IE029 sendt)

 

Virksomheden sender en annulleringsanmodning (IE014) til toldstedet. Anmodningen vil automatisk blive afvist. Virksomheden skal derfor samtidig kontakte toldstedet og meddele, at en anmodning er sendt med anførsel af forsendelsens MRN. Toldstedet undersøger anmodningen og sender herefter en annulleringsbeslutning (IE009) til virksomheden. Annulleringsbeslutningen kan indeholde en begrundet godkendelse eller en afvisning.

 

Såfremt de af forsendelsen omfattede varer ikke er tilstede på den godkendte afsenders adresse bliver anmodningen afvist.

..."

Skattecentret har ved brev af 21. december 2005 underrettet klageren om, at denne inden 30 dage skulle føre bevis for, at den omhandlede forsendelse var gennemført forskriftsmæssigt eller påvise, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk var begået, jf. herved gennemførelsesbestemmelsernes artikel 365 og 366.

Klageren har imidlertid ikke inden for den nævnte frist eller senere fremlagt dokumentation herfor, men derimod oplyst, at der var tale om en fejl, idet den pågældende forsendelse har været opstartet 2 gange i NCTS-systemet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke ses at være hjemmel til i toldreglerne, at der kan ske annullering af en forsendelsesangivelse, hvor forsendelsesangivelsen er blevet frigivet af toldmyndighederne, og varerne ikke længere er tilstede, således at toldmyndighederne ikke længere har mulighed for at kontrollere og sikre sig, at der ikke sker annullation på et fejlagtigt grundlag. Endvidere bemærkes, at klageren heller ikke selv på noget tidspunkt har fremsendt en anmodning om annullering af den omhandlede forsendelsesangivelse i NCTS-systemet.

Der er således opstået toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a, idet klageren har misligholdt en af de forpligtelser, som er opstået i forbindelse med anvendelsen af toldproceduren for ekstern EU-forsendelse. Der er endvidere opstået momsskyld, jf. momslovens § 12, stk. 2.

Der findes samtidig ikke på andet grundlag at være mulighed for, at klageren kan blive fritaget for betaling af den omhandlede told og moms.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Landsskatterettens kendelse i den anden sag blev afsagt samme dag og er helt tilsvarende den citerede.

Af sagen BS 1293/2007 fremgår yderligere blandt andet, at der 7. oktober 2005 af sagsøger i NCTS-systemet blev oprettet en forsendelsesangivelse med slutcifrene 1324. Af angivelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Afsender

H2 Transport A/S.

 

Modtager

G1, St. Petersburg.

 

Transportmiddel

G2 - finsk.

 

Kolli- og varebeskrivelse

Rekv.: 0090165012 HIFI 18 kolli sampak.

 

Bruttomasse

414 kg.

 

Nettomasse

414 kg.

 

Hovedforpligtede

H2 Transport A/S.

..."

En rubrik til supplerende oplysninger var ikke udfyldt.

Samme dag oprettede sagsøgers PM et tilsvarende dokument med slutcifrene 4288. Heri var følgende ændrede oplysninger:

"...

Modtager

G3 OY, Finland

   

Supplerende oplysninger

Fraført toldoplag DK 15/03-244-00097.

..."

Desuden fremgik navnet PM af dokumentet. Afgangstidspunkt var anført til 10. oktober 2005.

Forsendelsen blev gennemført i henhold til sidstnævnte dokument.

Den 21. december 2005 rettede SKAT henvendelse til sagsøger vedrørende blandt andet forsendelsen med slutcifrene 1324, idet der ikke forelå bevis for, at forsendelsesproceduren var ophørt.

Den 19. oktober 2006 afkrævede SKAT sagsøger 186.821,30 kr. i told og moms. Den 24. november 2006 traf SKAT afgørelse om, at sagsøger skulle betale beløbet.

Den 29. november 2006 gjorde sagsøger over for SKAT gældende, at told og moms alene skulle beregnes til 10.164,30 kr. ud fra værdien ifølge faktura 90165012 af 5. oktober 2005 stor 5.854,50 US Dollars. Dette beløb lagt til grund, og der er enighed om størrelsen om told- og momsbeløbene.

Beskrivelsen af godset og dets masse var i udførselsdokumentet angivet som 18 colli højttalere med kabinet og med bruttomasse 414 kg og nettomasse 404 kg.

Vedrørende sagen BS 1294/2007 fremgår det, at forsendelsesdokumentet med slutcifrene 4798 er udfyldt den 12. august 2005 med blandt andet følgende oplysninger:

"...

Afsender

G4 Professionel, Danmark.

 

Modtager

G5 Moscow.

 

Transportmidlets identitet

G6, dansk.

 

Kolli- og varebeskrivelse

Rekv.nr. 0090132658 HIFI 120 kolli sampak

 

Bruttomasse

3377 kg.

 

Nettomasse

3377 kg.

 

Hovedforpligtede

H2 Transport A/S.

 

Af dokumentet med slutcifrene 5099 af 12. august 2005 fremgår blandt andet følgende ændrede oplysninger:

 

Afsender

G4 Professional c/o H2

 

Supplerende oplysninger

Fraføres toldoplaget DK15/03-244-00097.

 

Hovedforpligtede

H2 Transport, VK.

..."

Forsendelsen blev gennemført i henhold til dette dokument.

Af et manifest for G7 PLC for skibet ... med afgang fra Danmark den 13. august 2005 fremgår blandt andet at, skibet påregnes at ankomme til Finland den 15. august 2005, blandt andet medbringende trailer G6.

På tilsvarende måde som i sagen 1293/2007, afkrævede SKAT sagsøger told og moms, da forsendelsen i henhold til angivelsesdokumentet med slutcifrene 4798 ikke var afsluttet korrekt. Sagsøger blev afkrævet i alt 322.395,80 kr., men gjorde for Landsskatteretten gældende, at forsendelsen alene havde en værdi på 36.087,84 US Dollars i henhold til faktura nr. 90132658 af 8. oktober 2005, lydende på det nævnte beløb. Told og moms blev herefter beregnet på grundlag af dette beløb, og der er enighed om told- og momsbeløbene.

Der er afgivet forklaring af PM, VK, NN.

Forklaringer

PM har blandt andet forklaret, at han er speditør hos sagsøger og det var han også i oktober 2005. Det bør være ham, der har lavet det korrekte dokument af 7. oktober 2005, men han husker ikke det konkrete. De havde dengang mange forsendelser til G3, som er en speditør i Finland. De bruger en speditør på det sted for at kunne få gennemført transporten og lukket dokumentet. Speditøren sørger så også for levering til varemodtageren i Rusland. Varemodtageren havde en aftale med denne lokale speditør. De havde dårlige erfaringer med at forsøge at lukke dokumentet i Rusland, hvorfor de brugte speditøren inden for EU's ydre grænser.

Der er lavet en fejl i det første dokumentet, og det kan have været, at G1 var angivet som modtager, hvorfor man har villet annullere dokumentet. Det kunne slettes i deres system, men ikke i forhold til SKAT. Men man kunne så have sendt en mail til SKAT og fået godkendt, at dokumentet blev erstattet af et nyt. Man har imidlertid først set, at der var tale om et åbent dokument, da man fik besked fra SKAT.

De fører det pågældende toldoplag for G4, men oplysning herom er aldrig sat ind i det første dokument, hvorfor det kan være et ufærdigt dokument. Først senere blev man klar over, at de to dokumenter vedrørte samme vare.

Der var ikke noget, der hindrede, at man lavede et nyt dokument på samme vare. Nu er man på vej til at indføre et system, hvor man bliver advaret, så det ikke kan lade sig gøre.

Når der er udstedt to dokumenter skyldes det nok, at der har været flere personer involveret og lavet en fejl, hvorefter man blot har slettet dokumentet, men han har ingen konkret viden om det. Han har før oplevet, at der er lavet to ens dokumenter. Sker det, må man samle information for at bevise over for SKAT, at der er tale om samme forsendelse og det skal gå hurtigt. T-dokumentet skal følge varen, og løbet er kørt, når varen først er ude af oplag.

VK har blandt andet forklaret, at han er afdelingschef i Norges afdelingen hos sagsøger. Han husker kort, at han var involveret i noget en fredag eftermiddag, hvor han hjalp afdelingschef i Finlands afdelingen, LL, med at lave et dokument, da der ikke var andre til stede. Han gik ind og lavede dokumentet af 12. august 2005. Den pågældende trailer er givetvis en af deres. Punktet "Rekv." er trukket over i dokumentet fra sendingsbilledet, og de pågældende varer skulle fraføres det toldoplag, som de førte for denne kunde. Han ved ikke, hvornår det blev konstateret, at der var to dokumenter på samme sending. Han vil gætte på, at man først har forsøgt at lave dokumentet uden held, og at han så er blevet tilkaldt. Man kan annullere et sådant dokument efter anmodning til SKAT, når der bliver begået en fejl. Man ville ikke dengang have fået nogen advarsel ved at lave et nyt dokument på samme forsendelse. Han har prøvet at lave en annullation af et dokument, hvor man laver et nyt i stedet. Det skal ske inden varen forlader EU.

NN har blandt andet forklaret, at han blev afdelingschef i Finlands afdelingen fra 15. oktober 2006. Han var ikke i afdelingen i 2005. Sagen kom ind på hans bord, da der kom krav om betaling af skyldig told og moms. Der var to sager. Han fandt ud af, at der var to dokumenter på samme forsendelse, og han fik en kopi af den forsendelse, der ikke var lukket og sammenholdt med den, der var lukket. G3 er en agent i Finland, der så stod for udførslen af varen til Rusland.

Der var i 2005 ikke nogen edb-mæssig advarsel i en situation som den foreliggende, men nu er man ved at indføre et nyt system der hindrer, at der laves to dokumenter på samme forsendelse.

SKAT havde opkrævet de store beløb ud fra nogle gennemsnitsværdier efter varekoderne og beregnet efter vægt. Det første han så gjorde var at finde frem til den rigtige handelsfaktura, der gjorde beløbet væsentligt lavere.

Parternes synspunkter

BS 1293/2007

Sagsøger har til støtte for sin påstand gjort gældende,

at

de i NCTS elektronisk genererede forsendelsesangivelser, jf. bilag 2 og bilag 3, dækker en og samme fysiske forsendelse, hvorfor der alene er sendt et parti lavfrekvensforstærkere på 18 kolli fra Danmark til Rusland med den i angivelserne anført finske lastbil med nummerpladen G2 - og ikke - som af sagsøgte påstået to særskilte forsendelser.

De finske myndigheder ved EU's udgangstoldsted, som er beliggende på Finlands grænse, har i relation til forsendelsen genereret den 10. oktober 2007 konstateret, at forsendelsen er afsluttet korrekt i Finland, hvor varerne har været frembudt for myndighederne og konstateret til stede i den angivne finske lastbil.

Forsendelsen, som nærværende sag omhandler, nemlig forsendelsen genereret den 7. oktober 2005 har aldrig eksisteret andet end i det elektroniske forsendelsessystem. Dette understøttes af, at det slet ikke ville være muligt rent tidsmæssigt med en og samme lastbil at transportere gods fra Danmark fredag den 7. oktober 2005 til det Finland samt videre til Rusland for herefter at returnere lastbilen til Danmark, hvorfra den igen mandag den 10. oktober 2005 skulle gentage turen via Finland til Rusland. Sagsøger gør således gældende:

at

sagsøgtes anbringende om, at sagsøger har sendt to fysiske forsendelser af lavfrekvensforstærkere fra Danmark til Rusland via Finland med et og samme transportmiddel henholdsvis fredag den 7. oktober 2005 og mandag den 10. oktober 2005 ikke hænger sammen logisk og tidsmæssigt, og

 

at

sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der rent fysisk alene har været opstartet en forsendelse, og at den anden forsendelse således alene eksisterer rent virtuelt i det elektroniske forsendelsessystem.

1.3.2 Toldkodeks hjemler ikke pålæggelse af told på forsendelser, der alene eksisterer virtuelt

Toldkodeks gælder ifølge ordlyden af artikel 1 i samhandlen mellem Fællesskabet og tredjelande og for varer, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorfor det er en forudsætning for pålæggelse af told efter toldkodeks, at der rent faktisk er en samhandel, som indebærer salg af en fysisk vare mellem EU og tredjeland.

Varer er efter toldkodeks artikel 4, herunder fx nr. 7, 8 og 9 defineret som fysiske varer, og at importafgifter ifølge samme artikel, nr. 10 er defineret som afgifter, der gælder ved indførsel af varer, hvorved igen forudsættes en fysisk import af varer fra tredjeland til EU. Denne systematik, hvorefter told-bestemmelserne alene finder anvendelse i relation til fysisk eksisterende varer er gennemgående for toldkodeks og hermed for det europæiske toldsystem.

Det gøres således overordnet gældende,

at

Toldkodeks forudsætter, at told og afgifter pålægges fysiske varer.

Sagsøgte har foretaget opkrævningen af tolden under henvisning til toldkodeks artikel 204. Toldkodeks artikel 204 er en af de 5 bestemmelser i toldkodeks, der fastlægger, hvornår et toldkrav opstår i importsituationen og hvem, der i den konkrete situation hæfter for det pågældende krav.

Sagsøger gør gældende

at

det efter toldkodeks artikel 204 - på linje med artikel 1 og artikel 4 i toldkodeks - er en forudsætning for, at der er tale om fysiske varer, der har været underkastet en toldprocedure, jfr. herefter artikel 204, der lyder:

 

toldskyld ved indførsel, opstår,

 
 a

når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure som varen er undergivet misligholdes

hvorfor der således ikke er opstået et toldkrav efter toldkodeks artikel 204 som følge af, at forsendelsesangivelsen fejlagtigt er genereret to gange i forsendelsessystemet,

at

det endvidere ikke er muligt at tarifere og fastlægge toldværdien af varer, der alene eksisterer rent virtuelt og således ikke er genstand for en transaktion mellem en køber og en sælger jfr. herefter toldkodeks artikel 28, der lyder:

"Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs., den pris, som faktisk er eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde"

hvorfor der tillige efter toldkodeks artikel 28 ikke kan ske tarifering og ansættelse af toldværdi for en rent systemmæssig fejlopstart af en forsendelse,

at

der samlet set ikke er hjemmel i toldkodeks artikel 204 for pålæggelse af told, ligesom der ikke er hjemmel i toldkodeks artikel 28 for beregning af toldskyldens størrelse på varer, der ikke eksisterer rent fysisk men alene virtuel i det elektroniske forsendelsessystem.

1.3.3 Tilbagebetaling af told og moms, der på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen

Det følger af toldkodeks artikel 236, at told, som er opkrævet uden hjemmel i lovgivningen skal tilbagebetales, med mindre de omstændigheder, hvorpå betalingen af det ikke-skyldige beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side.

Det gøres af sagsøger gældende,

at

Toldkravet er opkrævet sagsøger uden hjemmel i toldkodeks,

 

at

sagsøger ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder, idet urigtigheder begrebsmæssigt efter fast EF-domstolspraksis fortolkes som handlinger, der vil kunne undergives strafferetlig forfølgning eller forsøg på en sådan handling,

 

at

sagsøger således har krav på tilbagebetaling af det uretmæssigt opkrævne told- og afgiftsbeløb.

Sagsøgte anfører i sin duplik side 3, at det at tillade fritagelse for opstået toldskyld alene på grundlag af forsendelsesdokumenter i betydeligt omfang vil muliggøre besvigelser. Det bemærkes hertil, at en virksomhed, der ønsker at besvige EU for told, netop ikke ville starte en forsendelse op rent systemmæssigt, men blot transportere varerne af sted fra et land til et andet, uden at gøre SKAT opmærksom herpå. Sagsøgtes bemærkning om besvigelsesmuligheder forekommer derfor ulogisk og for sagsøger uforståelig.

Det gøres i relation til sagsøgtes bemærkning om fritagelses på baggrund af dokument-

bevis bestående af forsendelsesangivelserne gældende,

at

netop i relation til forsendelser, der alene eksisterer virtuelt i det elektroniske forsendelsessystem og ikke faktuelt, kan fritagelse for betaling af told i sagens natur alene være baseret på de fejlagtigt elektronisk genererede forsendelsesdokumenter med tilknyttede transport- og handelsdokumenter, eventuelle vidneforklaringer og ikke andet.

 

at

der ikke herved åbnes op for mulighed for at besvige EU for told- og afgiftsindtægter.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende,

at Landsskatterettens kendelse af 11. juni 2007 er lovlig og rigtig, og at skattemyndighederne således korrekt og med hjemmel i toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil har opkrævet told og moms på i alt kr. 10.939,40 hos sagsøgeren vedrørende sagsøgerens forsendelse med ekspeditionsnummer 05DK00986002081324 (bilag 2).

Til støtte herfor gøres det gældende, at der som følge af sagsøgerens manglende dokumentation for forsendelsesprocedurens ophør er opstået toldskyld for forsendelse 05DK00986002081324, som herefter korrekt er beregnet på baggrund af forsendelsens transaktionsværdi, jf. toldkodeksens artikel 29.

I den forbindelse bestrides det, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at forsendelse 05DK00986002081324 ikke udgjorde en fysisk-faktisk forsendelse.

Det gøres endvidere gældende, at spørgsmålet om hvorvidt forsendelse 05DK00986002081324 udgjorde en fysisk-faktisk forsendelse, under alle omstændigheder er underordnet, for så vidt som at fritagelse for told og afgifter ikke har hjemmel i lovgivningen under de i denne sag givne omstændigheder.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre forsendelsesprocedurens ophør, jf. toldkodeksens artikel 96, jf. artikel 92. Eftersom sagsøgeren ikke har dokumenteret forsendelsesprocedurens ophør, er der opstået toldskyld vedrørende forsendelse 05DK00986002081324, jf. toldkodeksens artikel 204.

Sagsøgeren har gjort gældende, at opstarten af forsendelse 05DK00986002081324 var en fejl, og at forsendelsen aldrig har eksisteret fysisk-faktisk, hvilket efter sagsøgerens opfattelse bør føre til toldskyldens bortfald. Sagsøgeren har imidlertid ikke dokumenteret, at forsendelsen med ekspeditionsnummer 05DK00986002081324 er identisk med den forsendelse, som sagsøgeren opstartede tre dage senere, og som har ekspeditionsnummer 5DK00986002084288 (bilag 3).

Det kan derfor ikke lægges til grund, at der skulle være tale om en og samme forsendelse. Allerede af den grund hæfter sagsøgeren for den opståede toldskyld, for så vidt angår forsendelse 05DK00986002081324.

Det må i den forbindelse tillægges vægt, at forsendelsesledsagedokumenteme, der knytter sig til de to nævnte forsendelser, og som er fremlagt som bilag 2 og bilag 3, ikke er enslydende.

Det må endvidere tillægges vægt, at sagsøgeren først i forbindelse med klagen til Landsskatteretten (bilag G) gjorde gældende, at der skulle være tale om to identiske forsendelser, og at forsendelse 05DK00986002081324 derfor ikke var en fysisk-faktisk forsendelse men derimod et såkaldt "systemspøgelse". Sagsøgeren havde således tidligere blot anfægtet beregningen af toldskylden, idet sagsøgeren i forbindelse med den administrative sagsbehandling fremsendte dokumentation for transaktionsværdien af forsendelse 05DK00986002081324 (bilag E og F), hvilket taler for, at forsendelsen reelt har eksisteret.

Endelig må det tillægges vægt, at sagsøgeren undlod at benytte sig af den særlige fremgangsmåde vedrørende annullation af en opstartet forsendelse som beskrevet i to orienteringsbreve fra SKAT (bilag J og bilag L). Såfremt forsendelse 05DK00986002081324 udgjorde en fejl, ville den korrekte fremgangsmåde være at iværksætte en annullation af den opstartede forsendelse. Denne fremgangsmåde har sagsøgeren imidlertid ikke benyttet sig af.

Selv for det tilfælde at retten måtte finde det godtgjort, at forsendelse 05DK00986002081324 og forsendelse 5DK00986002084288 udgør en og samme forsendelse, kan dette ikke føre til, at sagsøgeren skal have medhold.

Spørgsmålet om, hvorvidt forsendelse 05DK00986002081324 udgjorde en fysisk-faktisk forsendelse, er med andre ord underordnet for spørgsmålet om toldskyldens opståen og sagsøgerens hæftelse herfor.

Det skyldes, at der under alle omstændigheder ikke er hjemmel i lovgivningen til at lade toldskylden bortfalde.

Sagsøgeren har status af godkendt afsender i henhold til artikel 372, stk. 1, litra c, i gennemførelsesbestemmelserne, hvilket indebærer, at sagsøgeren er godkendt til at gennemføre toldprocedurer i egen virksomhed og til at udveksle elektroniske oplysninger med toldmyndighederne. Sagsøgeren kan i kraft af sin status som godkendt afsender opstarte en forsendelse og fa denne frigivet, uden at toldmyndighederne nogensinde har lejlighed til at konstatere, hvorvidt der er fysiske varer bag den pågældende forsendelse.

Den eventuelle fejlrisiko, der knytter sig til denne ordning, og som består i, at godkendte afsendere opstarter fiktive forsendelser uden efterfølgende at søge disse annulleret, må nødvendigvis bæres af den godkendte afsender.

Dette afspejles i toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, der ikke indeholder hjemmel til at fritage en godkendt afsender for betaling af told, i tilfælde hvor toldskylden er opstået på baggrund af en fejlagtigt opstartet forsendelse.

Eftersom sagsøgeren ikke kan dokumentere forsendelsesprocedurens ophør og ikke har gennemført en annullation af forsendelsen, er og var de danske toldmyndigheder i realiteten afskåret fra at undlade toldopkrævning. Således ville de danske myndigheders undladelse af at opkræve toldskyld i en situation som i nærværende sag kunne medføre et erstatningsansvar for de danske myndigheder, jf. eksempelvis Domstolens dom af 18. oktober 2007 i sag C-19/05, Kommissionen mod Danmark og Domstolens dom af 15. november 2005 i sag C-392/02, Kommissionen mod Danmark. De danske toldmyndigheder var således forpligtet i medfør af EU-retten til at opkræve toldskylden.

Sagsøgte bestrider, at der kan ske godtgørelse af sagsøgeren for betalt told og afgifter efter artikel 236 i toldkodeksens og § 45, stk. 6, i momsloven. Det skyldes, at beløbet var "skyldigt efter lovgivningen", således som dette begreb er fastlagt af EF-Domstolen, jf. EF-Domstolens dom af 20. oktober 2005, i sag C-247/04, Transport Maatchappij Traffic og Domstolens dom af 13. december 2007, i sag C-526/06, Road Air Logistics.

Under alle omstændigheder følger det utvetydigt af artikel 236, stk. 1, 3. led, at der hverken indrømmes godtgørelse eller fritagelse, "hvis de omstændigheder, hvorpå betalingen eller bogføringen af et ikke-skyldigt beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side."

Det gøres gældende, at der tillige er opstået momsskyld, jf. momslovens § 12, stk. 1, hvilket er en følge af den opståede toldskyld. Såfremt retten lægger til grund, at der er opstået toldskyld, kan retten således også lægge til grund, at der er opstået momsskyld.

Det gøres gældende, at opgørelsen af told og moms korrekt er sket på baggrund af varernes transaktionsværdi i overensstemmelse med artikel 29 i toldkodeksen.

Parternes synspunkter har været helt tilsvarende i BS 1294/2007.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter navnlig beskrivelserne af varerne i angivelserne, oplysninger om antal kolli, vægt og transportmiddel samt det forhold, at der er henvist til de samme to fakturaer også ved afgiftsberigtigelserne, findes det - tillige støttet på vidnernes forklaringer - bevist, at de varer for hvilke told og moms nu påstås tilbagebetalt, er de samme varer, som faktisk blev forsendt ved de kort efter oprettede angivelser, og hvor afgifterne er betalt.

Da der således ikke er påbegyndt nogen forsendelse af varer i henhold til "de forkerte" angivelser, finder retten, at der ikke er opstået nogen toldskyld efter toldkodeks Art. 204, stk. 1, a.

Herefter kan de betalte beløb kræves tilbage i medfør Art. 236 og momslovens § 45, stk. 6; idet der ikke er opstået nogen toldskyld efter lovgivningen, og forholdet kan ikke tilskrives urigtigheder fra sagsøgers side; idet det må lægges til grund, at der er tale om simple fejl.

Efter det anførte tages sagsøgers påstande til følge.

Der tilkendes sagsøger sagsomkostninger som nedenfor bestemt med henblik på dækning af retsafgifter og udgift til advokat. Retsafgift er betalt med 500 kr. i BS 1293/2007 og 1.940 kr. i BS 1294/2007. Beløbet til dækning af udgift til advokat fastsættes under hensyn til sagsgenstandenes størrelse og til, at forberedelsen har været omfattende, men til gengæld stort set ens i de to sager.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal at anerkende, at det af SKAT efteropkrævede beløb i relation til ekspeditionsnummer 05DK00986002081324 i alt kr. 10.939,40 er opkrævet med urette.

Sagsøgte skal inden 14 dage fra dato til sagsøger betale 10.939,40 kr. med tillæg af renter i henhold til cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Sagsøgte skal anerkende, at det af SKAT efteropkrævede beløb i relation til ekspeditionsnummer 05DK00986001814798 i alt kr. 68.372,20 er opkrævet med urette.

Sagsøgte skal inden 14 dage fra dato til sagsøger betale 68.372,20 kr. med tillæg af renter i henhold til cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Inden 14 dage skal sagsøgte til sagsøger betale sagsomkostninger med henholdsvis 7.500 kr. og 19.940 kr.