Parter
A
(v/adv. Jørgen Makholm)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv.fm. Nynne Marie Brandt)
Afsagt af byretsdommer
Henrik Tosti
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 16. marts 2017. Sagen drejer sig om fastsættelse af sagsøgers personlige indkomst og momstilsvar som kogekone.
Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:
Personlig indkomst
Principalt:
Sagsøgers personlige indkomst i indkomståret 2009 sættes til 205.150 kr.
Subsidiært:
Sagsøgers personlige indkomst i indkomståret 2009 er lavere end det af Landsskatteretten anført i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, sagsnr. l3-0001610.
Momstilsvar
Principalt:
Sagsøgers momstilsvar i indkomståret 2009 nedsættes til kr. 0, og sagsøgers momstilsvar for indkomståret 2010 nedsættes til kr. 0.
Subsidiært:
Sagsøgers momstilsvar i indkomståret 2009 og indkomståret 2010 nedsættes efter rettens skøn til et lavere beløb end det af Landsskatteretten anførte i Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, sagsnr. 13-0111169.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysninger i sagen
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten ved afgørelse af 16. december 2016 foretog en skønsmæssig forhøjelse af A’s personlige indkomst med 172.231 kr. Ved afgørelse af samme dato bestemte Landsskatteretten, at A’s momstilsvar for 2009 skulle fastsættes til 176.608 kr. for indkomståret 2009 og 128.235 kr. for indkomståret 2010.
Ifølge SKATs sagsnotat blev SKAT opmærksom på sagen i 2010 i forbindelse med, at man blev opmærksom på en regning udskrevet af A. Der var ikke tillagt moms på regningen. Der blev herefter afholdt et møde hos SKAT.
Af sagsnotatet fremgår herom:
” I mødet deltog A, ST og MB. På mødet forklarede A, at hun ikke troede, at hun skulle være momsregistreret, idet hun påstod, at hun havde henvendt sig til SKAT , og der fået at vide, at hun ikke skulle være momsregistreret. Hun oplyste at hun havde talt med en revisor, som havde sagt, at hun skulle være momsregistreret, men hun havde sagt til ham, at det skulle hun iflg. SKAT ikke. Hun havde derfor lavet sit regnskab således: Når hun fik en henvendelse angående en fest, satte hun sig sammen med festholder, og aftalte hvad menuen skulle være, og fik at vide, hvor mange gæster der ville komme. Så regnede A indkøbsprisen ud på, hvad det ville koste for madvarer, lys, servietter, blomster, servering m.v. og lagde så det antal timer x en timepris som i 2008 var kr. 140, i 2009 kr. 150 og i 2010 kr. 155, som hun selv skulle bruge til at lave maden oveni, og gav derefter festholderen en kuvertpris…”
Af sagsnotatet fremgår følgende fra et møde ved SKAT den 22. februar 2011:
”A er som aftalt momsregistreret fra 1. januar 2011, men er stadig registreret for A-skat. Hertil forklarer A, at hun har ændring sin måde at drive virksomhed på, så hun ikke længere udbetaler løn til serviceringspersonalet, men nu er det festholderne selv, som står for aflønning af serveringspersonalet.”
SKAT forhøjede ved afgørelse af 25. oktober 2012 A’s indkomst med 677.890 kr. i indkomståret 2009 og med 351.374 kr. i 2010.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”Da indehaver ikke har gemt nogen form for regnskabsmateriale, er opgørelse af afgiftstilsvaret og skatten sket på baggrund af indsætninger og hævninger på virksomhedens bankkonto.
Der er udarbejdet regneark til opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter. Regneark er vedlagt. Alle indsætninger på kontoen er anset for at være omsætning. Da der ikke er gemt nogen former for regnskabsmateriale, har SKAT efter indehavers oplysning om leverandører, indhentet dokumentation for varekøb m.v. fra de oplyste leverandører.
Da der stadig efter indhentelse af disse oplysninger henstod et større beløb på udskrevne checks, som ikke kunne identificeres, og indehaver ikke har ønsket at bidrage med yderligere oplysninger, har SKAT af 2 omgange rekvireret checkkopier fra virksomhedens bankforbindelse. Der er i alt indhentet ca. 250 checkkopier. Disse checks viste sig at være dels private hævninger, og dels checks udstedt til mulige leverandører. SKAT har på trods af manglende dokumentation for disse eventuelle varekøb valgt at anerkende fradragsret for købene.
Da lønningerne til serveringspersonalet m.v., efter dine oplysninger er udbetalt kontant inden restindsætning af betaling for festerne i banken, anses disse beløb for også at være omsætning. For at beregne en skønsmæssig lønudbetaling, har SKAT taget udgangspunkt i følgende:
Hver servitrice/tjener skønnes at kunne betjene 20 gæster
Hver servitrice/tjener skønnes i gennemsnit at arbejde 6 timer pr. fest. Timelønnen har if. indehaver udgjort 110 kr.
Antal kuverter er opgjort if. oplysninger om antal afregnede kuverter til [...] forsamlingshus
Lønninger 2007:
2731 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 90.123
Lønninger 2008:
9259 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 305.547
I antallet af kuverter er medtaget 15 fester afholdt i andre forsamlingshuse. SKAT har skønnet et gennemsnitligt antal gæster til 50 gæster pr. fest.
Lønninger 2009:
15323 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 505.659
Lønninger 2010:
11030 kuverter: 20 gæster x 6 timer x 110 kr. = kr. 363.990
I alt yderligere omsætning kr. 1.265.319
der indgår i beregning af virksomhedens overskud
I SKATs opgørelse er der set bort fra, at der er afholdt følgende kaffearrangementer m.v., hvor der er afregnet kr. 4 pr. kuvert til forsamlingshuset:
2007: 92 kuverter
2008: 497 kuverter
2009: 863 kuverter
2010: 551 kuverter
I alt 2003 kuverter
SKAT har set bort fra både omsætning og lønninger.
SKAT har set bort fra den omsætning, som de 15 fester afholdt i andre forsamlingshuse i 2008, har kastet af sig.
Der foretages en del leveringer af mad ud af huset, I 2007 er der registreret 18 leveringer ud af huset, og i første halvår 2008 er der registreret 13 leveringer ud af huset. I 2007 og 1. halvår 2008 er der afregnet kr. 250 til [...] forsamlingshus for leje af køkken for hver levering af mad ud af huset. Herefter er man gået over til at betale et fast månedligt beløb for leje af køkken til levering af mad ud af huset.
SKAT har ved opgørelsen af omsætning og lønninger set helt bort fra disse leveringer af mad ud af huset.
På baggrund af ovennævnte forhold anses du for tilgodeset i væsentligt omfang.
…
Selvstændigt erhvervsdrivende
Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.
Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.
Klager forhandler med festholder, lejer forsamlingshus og indgår aftaler med leverandører. Det er også klager, der indgår aftaler med serveringspersonale og afregner kontant med disse. Det er endvidere klager, der betaler leverandørerne fra egen bankkonto.
Efter en samlet vurdering anser SKAT derfor klager for at være selvstændig erhvervsdrivende. Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed er skattepligtig efter reglen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a…”
Landsskatte anførte følgende sin afgørelse af 16. december 2016:
”…
Skønsmæssig forhøjelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at fastlægge klagerens virksomheds omsætning ud fra et skøn.
I afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de konstaterede indsætninger på klagerens konto stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.
Der er desuden lagt vægt på, at det af de foretagne hævninger m.v. kan henføres til klagerens restaurationsvirksomhed, og at de afholde udgifter sammenholdt med de konstaterede indsætninger indikerer, at der har været en omsætning, der overstiger det, klageren har selvangivet for de pågældende indkomstår.
Derfor er det berettiget, at SKAT har anset de yderligere konstaterede indsætninger for at være skattepligtig indkomst for klageren.
Det må lægges til grund, at klageren har modtaget betaling fra arrangementsholderne til brug for aflønning af de personer, som har fungeret som serveringspersonale m.v. i virksomheden, og Landsskatteretten kan tiltræde den opgørelse, SKAT har udarbejdet over størrelsen på denne betaling. Det må imidlertid anses for godtgjort, at klageren har udbetalt beløbet til serveringspersonalet, hvorfor den oppebårne indtjening skal korresponderes med et fradrag for lønninger inklusiv moms.
SKAT har udarbejdet et skøn over den udgift, der kan henføres til lønudgift, som tilsvarende kan danne grundlag for fradraget.
Landsskatteretten finder ikke, at det på det foreliggende grundlag vil være muligt at foretage et mere præcist skøn over klagerens overskud af virksomhed på anden vis, end ved at tage udgangspunkt i de konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto i de respektive indkomstår. Klagerens overskud af virksomhed ekskl. moms vil ifølge Landsskatteretten skulle ansættes til 377.381 kr. i 2009 efter fradrag for lønudgifter inkl. moms på i alt 505.659 kr. I indkomståret 2010 skal klagerens overskud af virksomhed ekskl. moms ifølge Landsskatteretten ansættes til 277.184 kr. efter fradrag for lønudgifter inkl. moms på i alt 363.990 kr.
Da klageren har selvangivet 205.150 kr. i indkomståret 2009 vil klageren skulle beskattes af yderligere 172.231 kr., mens der i indkomståret 2010 er selvangivet et højere beløb end det fastsatte overskud af virksomhed, hvorfor klageren ikke vil skulle beskattes yderligere for så vidt angår dette indkomstår.
Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelser for så vidt angår …for indkomståret 2009 til 172.231 kr. og i indkomståret 2010 til 0 k
Af Landsskatterettens kendelse af 16. december 2016 for så vidt angår momstilsvaret fremgår:
” Grundlag for momstilsvar
Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Af lovens § 4, stk. 1, fremgår det endvidere, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Endvidere anses en formidler af ydelser, der handler i eget navn, men for en andens regning, for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse jf. momslovens § 4, stk. 4.
Som udgangspunkt skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos toldog skatteforvaltningen efter momslovens § 47. Ifølge momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Herudover oplistes en række undtagelser til momsregistrering i momslovens § 13, stk. 1.
Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.
Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan toldog skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten bemærker, at momsgrundlaget i den konkrete sag bør tage udgangspunkt i de konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto inklusiv den skønsmæssige beregnede yderligere omsætning i form af lønninger, uanset at Landsskatteretten i skattemæssig henseende har godkendt fradrag for en skønnet udgift til lønninger ved afgørelse af samme dato.
Den skønsmæssige forhøjelse af klagerens momstilsvar vil derfor udgøre 20 % af den samlede omsætning, da klageren ikke har opkrævet moms i de pågældende afgiftsperioder.
På baggrund af ovenstående nedsættes de af SKATs foretagne forhøjelser af klagerens momstilsvar i 2007 og 2008 til 0 kr. For så vidt angår afgiftsperioden 2009 nedsættes forhøjelsen til 176.608 kr. og for så vidt angår afgiftsperioden 2010 nedsættes forhøjelsen til 128.235 kr.”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A og IA.
A har forklaret blandt andet, at hun er tilknyttet Y1 som kogekone. Folk kan vælge, at hun skal lave maden til en fest, men det behøver ikke nødvendigvis være hende. Der skal dog være en person fra forsamlingshuset til stede ved et arrangement, hvis hun er ”fravalgt” som kogekone. Forsamlingshuset har ikke aftaler med andre kogekoner. Hun betaler et fast beløb på 2.000 kr. om måneden til forsamlingshuset. Hun kendte ikke MB fra SKAT på forhånd. MBs søn havde afholdt et bryllup i Y1, og det var muligvis dette, der fik hele sagen til at køre. Foreholdt SKATs sagsnotat (bilag A, side 1) har A således forklaret, at den regning, der er omtalt, kan være den regning, hun gav MBs søn. Der har ikke været tale om en skatte- eller momskontrol som beskrevet. Hun fik blot et brev om, at hun skulle møde hos SKAT og medbringe et momsregnskab. Det undrede hende, da hun hos SKAT ved starten af sit virke som kogekone i 2004 havde fået at vide, at hun ikke skulle være momsregistreret. Det var SKAT, der gav hende det svar. Det var samme uge, som hun havde startet som kogekone. Hun fik at vide, at hun ikke skulle betale moms men skulle opgive, hvor mange timer hun arbejdede, hvilket hun gjorde på et regneark. Senere talte hun med en revisor, der mente, at hun skulle være momsregistreret. Hun blev usikker og talte derfor igen med SKAT. Den medarbejder, hun talte med, kunne ikke umiddelbart svare på spørgsmålet. Hun blev henvist til en anden medarbejder, der oplyste, at hun skulle selvangive som en dagplejer. Det svarede reelt til den måde, hun hidtil havde gjort, og det fortsatte hun derfor med.
På mødet hos SKAT i november 2010 gjorde MB det med det samme klart, at det var strafbart, det hun havde gjort, og at hun ville kunne komme i fængsel. Hun blev chokeret og fik ikke mulighed for at fortælle det, hun gerne ville, nemlig at årsagen til, at hun ikke var i besiddelse af bilag fra festerne, skyldes, at hun havde udleveret disse til festholderne. Det er i øvrigt festholderne og ikke hende, der har aflønnet serveringspersonalet. Det er korrekt, at hun nogle gange har taget imod betalingen af festholderen, fordi servitricerne var gået hjem.
Hun blev frustreret på mødet, da hun hele tiden havde troet, at hun havde gjort det rigtige. MB fortalte, at hun selv havde holdt en sølvbrudefest på Y2. Sagsøgeren kunne ikke se forskellen på den måde, tingene blev gjort på i Y3-by og i Y4-by. Åbenbart lagde MB afgørende vægt på, at sønnens fest i Y1 var billigere end den, MB havde afholdt i Y2.
På trods af MBs trusler er sagsøgeren aldrig blevet tiltalt for skatte og/eller momssvig.
Da hun fik SKATs afgørelse om, at hun skulle betale flere millioner i skat og moms, gik hun til sin revisor, da SKATs tal slet ikke hang sammen. Det ville svare til, at hun skulle arbejde 25.000 timer.
Hun lod sig momsregistrere fra 2011. Det førte til, at priserne skulle forhøjes med 30 procent. Det giver ikke hende en større indtjening. Snarere tværtimod.
IA er en god veninde. Hun har ikke arbejdet i Y1, men hun har måske en enkelt gang hjulpet hende i forbindelse med, at forsamlingshuset brændte. Sagsøgeren har på et tidspunkt overført 15.000 kr. til IA, da hun havde glemt at tage penge med på en udlandsrejse. Hun fik pengene igen. Der blev indsat et lidt større beløb, da hun modtog pengene, da der havde været afholdt et møde, som hun havde fået betaling for.
Foreholdt posteringen på kontoudtoget den 10. december 2009 (bilag B), hvoraf teksten ”2 kuverter a´ 110 kr. ” fremgår samt posteringen på kontoudtoget den 12. oktober 2010 (bilag C,), hvoraf posteringen ”betaling af 52 x menu” fremgår, har A forklaret, at hun ikke nærmere kan huske de pågældende indbetalinger, og at det muligvis er indbetaleren, der har skrevet den pågældende tekst.
Hun har ikke et varelager. Eventuel overskydende mad tager kunderne med hjem. Hun får ikke procenter på indkøb og har ingen faste leverandører. Hun har dog visse leverandører, som hun ofte bruger, f.eks. en slagter. Hun har ingen fortrinsret til lokalerne. Hun skal reservere lokalerne, hvis hun vil disponere over dem i forbindelse med en fest. Hun har ingen ansatte, men hvis der skal bruges serveringspersonale til en fest, og festholderen ikke selv har en løsning herpå, har hun en gruppe personer, som hun plejer at bruge. Det er dog som nævnt ikke personer, der er ansat af hende, og festholderen står for aflønningen af personalet. Oprydning efter festen betaler kunden hende for. Hun har ikke haft andre indtægter i 2009 og 2010 end indtægterne som kogekone.
IA har forklaret blandt andet, at hun er A’s veninde. De har kendt hinanden i mange år. På et tidspunkt var vidnet og hendes ægtefælle på en ferie til Tyrkiet. De var kommet af sted med den forkerte kuvert og stod derfor i Tyrkiet uden penge. Hun ringede til A og fik hende til at overføre penge til vidnets bankkonto. Det kan godt passe, at det var i 2010. To dage efter ferien tilbagebetalte hun pengene til A.
Vidnet blev senere indkaldt til et møde hos SKAT. I mødet deltog MB og en mand. MB var meget uforskammet. Hun blev ved med at påstå, at vidnet havde arbejdet sort for A. Vidnet har enkelte gange arbejdet hos A. Det har højst været 13-15 timer, hvilket hun har opgivet til SKAT.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Personlig indkomst
Til støtte for påstanden gøres det gældende:
at sagsøger har selvangivet den korrekte personlige indkomst,
at SKATs skøn er underbygget af en udregning. som på ingen måde giver et retvisende billede af sagsøgers personlige indkomst. da udregning indeholder væsentlige fejl herunder og ikke forholder sig til sagsøgers udgifter,
at Landsskatterettens skøns er baseret på SKATs udregning, hvor Landsskatterettens afgørelse er forkert og bestrides for året 2009,
at sagsøgtes skønsmæssige fastsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst hviler på et fejlagtigt, urimeligt og ufuldstændigt grundlag,
at sagsøgtes skønsmæssige vurdering af sagsøgers skattepligtige personlige indkomst bestrides, da den skønsmæssige vurdering er åbenbar urimelig og vilkårlig, hvorfor sagsøgtes skøn af sagsøgers skattepligtige indkomst til tilsidesættes,
at sagsøgtes opførelse er i strid med Grundlovens § 43,
at Landsskatteretten har skønnet sagsøgers personlige indkomst til at være hhv. kr. 377.381 i 2009, og kr. 289.000 i 2010, og at ovenstående beløb er accepteret af sagsøgte i svarskrift med processuel bindende virkning til følge,
at sagsøgers timepris i 2009 var kl. 145. Det bestrides, at sagsøgers timepris i 2009 var kl. 150, som anført af sagsøgte i svarskriftet. Det bestrides videre, at sagsøger har solgt kuvertpriser samt betalt løn til serveringspersonale eller lignende,
at for indkomståret 2010 har Landsskatteretten i afgørelsen af 16. december 2016, sagens bilag 12, skønnet at sagsøgers personlige indkomst androg kr. 277.184. Sagsøger har selvangivet kr. 289.800, hvorfor sagsøger således har selvangivet kr. 12.616 mere i personlig indkomst end Landsskatteretten har skønnet. Sagsøger har ret til at få kr. 12.616 modregnet i eventuel forhøjelse af personlig indkomst for 2009.
Momstilsvar
Til støtte for påstanden gøres det gældende:
at sagsøger arbejdede som kogekone i 2009 og 2010, hvilket medfører, at sagsøger ikke drev selvstændig virksomhed,
at SKATs udregning af sagsøgers manglende betaling af moms indeholder væsentlige fejl,
at Landsskatterettens skøn er åbenbart usagligt, fejlagtigt og vilkårligt, hvorfor sagsøgtes skøn af sagsøgers momstilsvar skal tilsidesættes,
at sagsøgte ikke kan beregning moms af en indtægt sagsøgte har accepteret ikke eksisterer,
at Landsskatteretten har skønnet den personlige indkomst og derefter skønnet momstilsvaret. Der er ikke sammenhæng mellem den personlige indkomst og momstilsvaret, selvom momstilsvaret reguleres af størrelsen på den personlige indkomst.
Det bestrides:
at sagsøger er momspligtig i årene 2009 og 2010.
…”
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
1. Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af A’s personlige indkomst for indkomståret 2009 på kr. 377.381,-.
Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, jf. skattekontrollovens § 3.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4. En virksomheds momstilsvar kan tilsvarende fastsættes skønsmæssigt, såfremt tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
A har ikke udarbejdet regnskaber for sin restaurant- og serveringsvirksomhed. A har heller ikke – hverken over for SKAT eller under retssagen - fremlagt aftaler, fakturaer, kvitteringer m.v., som på anden vis kunne dokumentere virksomhedens økonomiske forhold.
Skattemyndigheder har således været nødsaget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst.
Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2011.1458 H (SKM2011.209.HR), U.2009.476/2 H og U.2005.3167H (SKM2005.368.HR).
Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse baserer sig på konkrete indsættelser og hævninger.
Når der er sket indbetalinger på en bankkonto, påhviler det kontohaveren at bevise, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefrie, jf. f.eks. SKM2008.905.HR.
A har ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, ligesom hun ikke har dokumenteret, at de indbetalte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefrie. Hun har heller ikke bevist, at hun er berettiget til yderligere fradrag.
Skattemyndighederne har konkret taget stilling til de dokumenter og oplysninger, der er fremkommet ved sagens behandling, herunder de indhentede checkkopier.
Det fremgår i øvrigt af de indhentede checkkopier (bilag F), at der er foretaget private betalinger, blandt andet i form af køb hos G1, køb af smykker og tøj samt flere besøg i hundesalon, ligesom der sker en månedlig overførsel på kr. 6.000,-, til NW, som har samme bopælsadresse som A. Hendes ganske betydelige privatforbrug understøtter indkomstforhøjelsen.
Herudover er der en del af de indhentede checkkopier, der er udstedt til mulige leverandører. Skattemyndighederne har, trods manglende dokumentation for disse eventuelle varekøb, valgt at anerkende fradragsret for samtlige af disse checks.
Et uddrag heraf er fremlagt som sagens bilag G. Alene i dette uddrag har skattemyndighederne anerkendt 99.794,46 kr. trods manglende dokumentation. Checkkopierne medtaget heri udgør alene 12 checkkopier ud af de ca. 250, som skattemyndighederne har indhentet.
Skønnet er dermed ganske lempeligt, og der bør derfor overlades skattemyndighederne en betydelig skønsmargin.
A’s indsigelser mod SKATs skøn er holdt ganske overordnet og er ikke understøttet af den fornødne objektive og sikre dokumentation for, at skønnet skal tilsidesættes.
A anfører i påstandsdokumentet, side 2, 12. afsnit, at hendes timepris var 145 kr. og ikke 150 kr. i 2009.
Det er imidlertid uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, hvorvidt A’s timepris var enten 145 kr. eller 150 kr., idet SKATs skøn ikke er baseret på en timepris. SKATs skøn er derimod baseret på konkrete indsætninger og hævninger.
A anfører endvidere i påstandsdokumentet, side 2, 12. afsnit, at hun ikke har udbetalt løn til serveringspersonalet. Dette bestrides som udokumenteret.
Som anført under sagsfremstillingen oplyste A i januar 2011 til SKAT (bilag A, side2), at hun havde ændret sin måde at drive virksomhed på, så hun ikke længere udbetalte løn til serveringspersonalet. Det kan altså lægges til grund, at hun har betalt løn i en længere periode. Hun har ikke godtgjort, at dette ikke skete i 2009, men at lønninger blev betalt af festholderne. Der er hverken fremlagt aftaler, kvitteringer el.lign. objektiv dokumentation herfor.
Det bemærkes i øvrigt, at Skatteministeriet ikke er enig med Landsskatteretten i, at A er berettiget til et fradrag for lønudgifter på kr. 505.659,- for indkomståret 2009 og på kr. 363.990,- for indkomståret 2010.
Retsstillingen er den, at en skattepligtig alene kan få anerkendt udgifter til løn, i det omfang den pågældende medarbejder kan identificeres, jf. bl.a. SKM2011.209.HR og SKM2015.32.VLR.
A burde derfor ikke være givet fradrag for løn.
Skatteministeriet vil dog ikke påstå A’s indkomst forhøjet til mere end det af Landsskatteretten fastsatte, idet Skatteministeriet normalt ikke nedlægger skærpede påstande.
2. Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af A’s restaurantvirksomheds momstilsvar.
Skattemyndighederne berettigede til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, fordi der ikke forelå noget regnskab.
A har ikke godtgjort, at myndighedernes skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.
Af momslovens § 3 fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændigt økonomisk virksomhed.
Det gøres gældende, at A i indkomstårene 2009 og 2010 drev restaurantvirksomhed indenfor event og catering, idet hun indkøbte og lavede mad til diverse festarrangementer i Y1.
Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. En virksomheds momstilsvar kan fastsættes skønsmæssigt, såfremt virksomhedens regnskab ikke opfylder kravene i momslovens § 55, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Som gennemgået ovenfor har A ikke udarbejdet et fyldestgørende regnskabsmateriale, som kan danne grundlag for den nøjagtige opgørelse af momstilsvar. Skattemyndighederne var derfor berettigede til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt.
Der er kun grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.
Denne bevisbyrde har A ikke løftet.
Skattemyndighederne har på baggrund af indsætningerne på A’s konto samt de dokumenter og oplysninger, som er fremkommet ved sagens behandling, foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med kr. 176.608,- for indkomståret 2009 og med kr. 128.235,- for indkomståret 2010.
A har ikke bevist, at de indsætninger, som sagen drejer sig om, ikke vedrører omsætning i virksomheden. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af virksomhedens momstilsvar.
3. Hjemvisningspåstanden
I relation til Skatteministeriets subsidiære påstand, gøres det gældende, at det følger af fast retspraksis, at det tilkommer SKAT at foretage skønnet over skatteansættelsen.
For det tilfælde, at retten måtte finde, at skønnet skal tilsidesættes, bør sagen hjemvises, således at SKAT kan udøve et fornyet skøn.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger efter oplysninger om omstændighederne ved A’s funktion som kogekone ved Y1 og omfanget af den indtægt, der er indgået på hendes bankkonto herfra til grund, at hun har været erhvervsdrivende med deraf følgende momsregistreringspligt. De momspligtige ydelser har således klart oversteget 50.000 kr. årligt. A’s forklaring om, at hun to gange har spurgt SKAT, om hendes funktion som kogekone skulle momsregistreres, og at SKAT i den forbindelse begge gange skulle have svaret benægtende, er ikke underbygget af skriftlige oplysninger. Selvom SKAT måtte have svaret som påstået, kan oplysningen ikke tillægges nogen betydning for sagen, da forudsætningerne for SKATs besvarelse ikke er kendte.
Parterne er enige om, at fastsættelsen af A’s personlige indkomst og momstilsvar herefter skal foretages efter et skøn, da hun ikke har udarbejdet regnskaber eller fremlagt bilag eller andet, der kan dokumentere virksomhedens økonomiske forhold.
Retten finder ikke, at A har bevist, at Landsskatterettens skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Det forhold, at et beløb på 15.000 kr. retteligt har været et lån fra A til IA og ikke dækker over udbetalt løn, kan ikke føre til et andet resultat, da A i forbindelse med skønnet er blevet tilgodeset i et sådant omfang, at et beløb på 15.000 kr. er uden betydning.
A har ifølge sagsnotatet fra SKAT på et møde i januar 2011 oplyst, at hun havde ændret sin måde at drive virksomhed på, således at hun ikke længere udbetalte løn til serveringspersonalet. A’s senere og ændrede forklaring, hvorefter det også i 2009 og 2010 var festholderen, der betalte lønnen til serveringspersonalet, er alene underbygget af fremlagte skriftlige erklæringer fra et antal festholdere udarbejdet mange år senere til brug for retssagen. Erklæringerne tillægges derfor ingen afgørende betydning. Der er ikke fremlagt aftaler, kvittering, bilag eller andet fra 2009 og 2010, der underbygger A’s ændrede forklaring. Herefter lægges A’s oprindelige forklaring ifølge sagsnotatet fra januar 2011 til grund.
Skatteministeriet frifindes derfor.
Det af A anførte om fejl i beregningen samt om modregning kan ikke føre til et andet resultat.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 66.000 kr., Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 66.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=13-0001610
http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=13-0111169