Byrets dom af 05. februar 2019 i sag BS 8473-2017

Parter

A

(v/adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af byretsdommer

Morten Lange (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 7. december 2017 og drejer sig om, hvorvidt en række beløb overført fra sagsøgerens selskaber til sagsøgeren og dennes ægtefælle samt andre beløb indsat på sagsøgerens konto i perioden fra 2008-2011 er skattepligtig indkomst.

Sagsøgeren, A, har påstået, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2008-2011 nedsættes med 4.392.516,87 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat følgende påstande:

Principalt: Frifindelse, idet det anerkendes, at A’s skatteansættelse nedsættes med 87.366,51 kr. for indkomståret 2008, 231.643,39 kr. for indkomståret 2009, 9.295 kr. for indkomståret 2010 og 162.464,86 kr. for indkomståret 2011, i alt 490.769,76 kr.

Subsidiært: A’s skatteansættelse for indkomstårene 2008-2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger stiftede den 29. juni 2006 selskabet G1 A/S, hvori sagsøger drev sin virksomhed. Selskabet blev den 20. maj 2008 taget under konkursbehandling og efterfølgende opløst.

Sagsøger stiftede derefter den 27. maj 2008 tre nye selskaber: G2 ApS, G3 ApS og G4 ApS. G2 ApS blev taget under opløsning den 19. august 2011 og efterfølgende taget under konkursbehandling.

Inden konkursen havde sagsøger den 7. april 2010 stiftet fem nye selskaber: G5 ApS, G6 ApS, G7 ApS, G8 ApS og G9 ApS.

Sagsøger blev i 2011 skilt fra KT og kunne derefter ikke fortsætte driften af selskaberne, der den 14. marts 2012 alle indgav konkursbegæringer.

I forbindelse med selskabernes konkurs iværksatte SKAT en undersøgelse af sagsøgers skattemæssige forhold. SKAT traf den 15. april 2013 afgørelse om, at indsætninger på 10.910.187 kr. i årene 2008-2011 på sagsøgers og KT’s konti var at anse for skattepligtig indkomst for sagsøger.

Sagsøger indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, der ved afgørelse af 8. september 2017 nedsatte forhøjelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst til 5.942.276 kr.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:

”…

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel som nævnt i lovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdislat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fremgår det bl.a., at fristen i stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af skattekontrollovens § 3 B, at skattepligtige omfattet af bestemmelsen er skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer.

Retten finder, at klageren er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvalt- ningslovens § 26, stk. 5, idet klageren, som hovedaktionær i G5 ApS, har haft bestemmende indflydelse over datterselskaberne G2 ApS, G8 ApS, G9 ApS og G6 ApS.

Derudover er der tale om kontrolleret transaktioner i medfør af skattekontrollovens § 3 B og dermed efter bestemmelsens ordlyd “handelsmæssige eller økonomiske transaktioner”.

SKATS forslag til afgørelse er dateret den 6. marts 2013 og afgørelse truffet 15. april 2013. Skatteansættelsen for indkomståret 2008 er således rettidig, idet den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse for ansættelsen.

Derudover følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller SKATs bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det følger af statsskattelovens § 4, at klageren er skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Efter skattekontrollovens § 5 har SKAT hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende. I denne sag der betydelige indsætninger på klagerens og ægtefællens bankkonti. Det påhviler klageren at dokumentere, at de i sagen omstridte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde i fuldt omfang.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren bl.a. har været bestemmende og enerådende over G5 ApS og datterselskabers konti, og hvor der er foretaget betydelige hævninger af privat karakter fra selskabernes konti samt overførsler direkte til klageren og hans tidligere ægtefælles konti, påhviler der klageren en skærpet bevisbyrde, førend det kan anses for dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtig indkomst. Klageren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Retten bemærker, at SKAT i afgørelsen har anført følgende:

”Med den uvished omkring dine indtægts-, formue- og kapitalforhold der finder sted uden din besvarelse, har SKAT taget udgangspunkt i indsætninger på dine og din tidligere ægtefælles personlige bankkonti ved indkomstforhøjelsernes fastsættelse. Samtidig har SKAT henset til oplysninger fra kurator i dine selskaber om systematiske hævninger til dig selv, dels ved kontante hævninger og dels ved overførsler.

SKAT har ikke reduceret forhøjelserne med hævninger på bankkontiene, vel vidende, at der muligvis kan være tale om udgifter relateret til indtægterne, som er anset for skattepligtige.”

Klagerens repræsentant har sammen med klagen fremlagt en ikke uvæsentlig mængde bilag herunder bl.a. kopier af klagerens og hans tidligere ægtefælles personlige bankkonti i F1-bank og F2-bank.

Der foreligger dog stadig ikke et fuldstændigt retvisende regnskabsgrundlag herunder en samlet dokumenteret opgørelse over klagerens og hans ægtefællens indkomst-, formue- og kapitalforhold. Der foreligger således et skønsmæssigt element i vurderingen af i hvilket omfang det foreliggende materiale i tilstrækkeligt grad godtgør, at hævningerne mv. ikke er skattepligtig indkomst. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke ses en sådan adskillelse mellem klagerens, ægtefællens og selskabets transaktioner, at der er tilstrækkeligt grundlag for at henføre en del af beløbene til ægtefællen

Retten finder dog, at det foreliggende regnskabsmateriale i tilstrækkeligt omfang godtgør, at ansættelsen skal ændres for en række forhold, hvor der foreligger passende dokumentation for, at der ikke er tale om indtægter, der er skattepligtige.

Interne overførsler mellem klageren og hans tidligere ægtefælles bankkonti

Retten finder, at klageren har dokumenteret, at der er foretaget følgende interne overførsler mellem klagerens og hans tidligere ægtefælles bankkonti, der ikke kan anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4: 2008 203.000 kr. 2009 77.000 kr., 2010 141.900 kr. og 2011 108.800 kr.

Retten finder ligeledes, at klageren har dokumenteret at følgende overførsler mellem klagerens erhvervskonto og boliglånskonto i F2-bank, der ikke kan anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4: 2008 124.849 kr., 2009 131.679 kr. og 2010 45.904 kr.

Forsikringserstatninger

Retten finder, at klageren ved fremlæggelse af E-mail fra G10 har dokumenteret, at indsætning på klagerens tidligere ægtefælles bankkonto den 14. maj 2008 på 745.824 kr. vedrører erstatning for indbrud i klagerens tidligere ægtefælles ejendom i december 2007. Beløbet kan ikke anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Det samme gør sig gældende ved klagerens fremlæggelse af udskrift af retsbog fra Københavns Byret og kontokort fra G11, hvoraf fremgår, at indsætningen på 150.000 kr. den 22. oktober 2010 vedrører erstatning fra G12 A/S for forekomster af skimmelsvamp i klagerens tidligere ægtefælles ejendom. Beløbet kan ikke anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Manglende dækning på bankkonto

Retten finder, at klageren har dokumenteret, at F1-bank har tilbageført tre betalinger på i alt 671.517 kr. i indkomståret 2008 til Eurocard, som følge af manglende dækning på klagerens konto. I 2008 har SKAT medregnet indbetaling i august 2008 på 188.534 kr. dobbelt. Ansættelsen for 2008 nedsættes med disse beløb.

Det samme gør sig gældende vedrørende tilbageførsel af 4 leasingydelser i indkomståret 2011 på i alt 47.472 kr., som følge af manglende dækning på klagerens konto.

Beløbene kan ikke anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Nettoløn til klagerens tidligere ægtefælle

Klageren har ved fremlæggelse af lønsedler dokumenteret, at nettoløn på i alt 101.753 fra G1 A/S i indkomståret 2008 og 45.834 kr. fra G13 ApS i indkomståret 2011 ikke kan anses for skattepligtig indkomst for ham jf. statsskattelovens § 4. Klagerens tidligere ægtefælle har selv selvangivet de modtagne beløb i 2008 og 2011.

Mellemregning med G2 ApS

Retten finder, at klageren har dokumenteret overførsler i 2008 på i alt 910.000 kr. fra klagerens og hans tidligere ægtefælles bankkonti til G2 ApS. Beløbene ses ligeledes bogført på mellemregningskontoen med teksten ”lån fra A og lån fra KT”. En opgørelse udarbejdet af klagerens repræsentant viser at, klageren i indkomståret 2008 har hævet i alt 921.107 kr. Saldoen ifølge mellemregningskontoen udviser et tilgodehavende beløb på 77.942 kr. i klagerens favør. Beløbet på 910.000 kr. kan ikke anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

I indkomståret 2009 har klageren jf. opgørelse udarbejdet af klageren hævet i alt 516.900 kr. på mellemregningskontoen med G2 ApS. De hævede beløb ses alle indsat på klagerens konto i F1-bank. Klageren har samtidig dokumenteret, at der den 20. april 2009 er hævet 200.000 kr. på hans konto i F1-bank med teksten ”G2 ApS”. Beløbet ses ligeledes bogført på mellemregningskontoen med teksten ”lån A”. Beløbet på 200.000 kr. kan ikke anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4. Det samme gælder et beløb på 53.000 kr., som klageren har udlånt i april 2009.

Refusion af udlæg mv.

Klageren har dokumenteret refusion af udlæg indsat på hans bankkonto i F1-bank som følger:

Indkomståret 2008 G3 ApS 62.861 kr. og G1 A/S 46.380 kr. samt en tilbageførsel på 24.750 kr. i juni 2008, indkomståret 2010 G8 ApS 17.420 kr., G1 A/S 9.311 kr. og indkomståret 2011 G6 ApS 6.438 kr. og G7 ApS 2.685 kr. Beløbene kan ikke anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Overførsler fra klagerens mor og hans tidligere svigermor mv.

Klageren har fremlagt underskrevne erklæringer dateret den 24. april 2015 fra dels hans egen mor og dels fra hans tidligere ægtefælles mor, hvor de begge erklærer, at de har lånt klageren i alt 797.000 kr.

Der er fremlagt mail fra banken, som bekræfter overførslerne til klageren i 2008. Repræsentanten har videre fremlagt et regnskab for klagerens svigermor, hvoraf ultimo 2012 fremgår et samlet tilgodehavende på 4.000.000 kr. hos klageren og hans tidligere ægtefælle. Af regnskabet fremgår samtidig, at det samme beløb er hensat til tab.

Der er videre fremlagt dokumentation, som godtgør, at beløbet på 140.000 kr., som reelt har været lånt via klagerens søsters selskab er tilbagebetalt. Desuden ses pengestrømmen i relation til ”G14” at godtgøre, at beløbet på 137.500 kr. er videreført til klagerens mor.

På det foreliggende grundlag kan retten således tiltræde repræsentantens påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte et beløb på 691.000 kr.

Beløbene modtaget fra klagerens mor og svigermor mv. er således ikke skattepligtig almindelig indkomst jf. statsskattelovens §§ 4 og 5.

Ansættelsen for 2008 nedsættes herefter med 691.000 kr. på dette punkt.

Salg af vin 210.000 kr. og salg af billede 89.901 kr.

Retten finder ikke, at klageren ved fremlæggelse af mailkorrespondance mellem klageren og MK fra G15 ApS har dokumenteret, at der er tale om salg af en privat vinbeholdning, hvorfor det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med beløbet på 210.000 kr. jf. statsskattelovens § 4. Herved bemærkes, at der ikke er godtgjort, at klageren personligt har haft anskaffelsesudgifter til vinen.

Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for køb og salg af billede, finder retten at det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med beløbet på 89.901 kr. jf. statsskattelovens § 4.

IT

Retten finder det godtgjort, at beløbet på 160.000 kr. indsat den 9. september 2010 er tilbagebetalt den 16. september 2010, hvor der ikke er grundlag for at opretholde beskatningen af beløbet.

Øvrige overførsler fra klagerens selskaber

Det er pålagt skatteydere at godtgøre, at beløb indgået på skatteyderens konto tilhører en anden eller i øvrigt hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler. Der henvises til praksis, jf. SKM2014.521.ØLR, der kan findes på www.SKAT.dk.

Retten finder, at klageren i kraft af sin stilling som direktør og eneanpartshaver i selskaberne anses for at være ansvarlig for selskabernes dispositioner. Retten finder videre, at klageren ikke ved fremlæggelse af mellemregningskonti med de enkelte selskaber, hvor han er hovedaktionær via G5 ApS, har dokumenteret, at de på hans personlige bankkonto indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler, ligesom pengestrømmen ikke er dokumenteret.

Solvens

Lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling private af udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævninger i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. Det fremgår af TfS 1997.641.LSR. Vurdering af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævninger blev foretaget, jf. SKM2009.523.BR.

Det fremgår af SKATs kontroloplysninger, at klagerens og hans tidligere ægtefælles samlede formueopgørelse er negativ med over 4. mio. kroner i de påklagede indkomstår. Der er således ikke grundlag for at anse klageren for solvent på tidspunktet, hvor hævningerne er foretaget. Det fremførte om værdien af ejendommen ses ikke at ændre herved, idet der ikke foreligger en fuldstændig retvisende formueopgørelse for klageren og ægtefællen.

Der er således ikke fremlagt oplysninger, der giver Landsskatteretten grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af klagerens manglende solvens på tidspunktet for de foretagne overførsler fra selskaberne til klagerens personlige bankkonto i F1-bank. Retten finder derfor, at klageren har været insolvent.

De af klageren udokumenterede hævede beløb på mellemregningskontoen med selskaberne i de påklagede indkomstår må derfor anses for at være yderligere løn til klageren, som beskattes som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Landsskatterettens ændringer er specificeret således:

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og WN.

Sagsøgeren har forklaret, at han er uddannet kok og arbejdede som kok i mange år. Han købte og drev G16, men efter 10 år solgte han restauranten og overtog et lejemål i Y2-by, der hed G2 ApS. Han havde stor succes og fik mange kunder med sig. Han begyndte at lave kantinedrift gennem selskabet G1 A/S. I 2008 havde de 120 medarbejdere, men da finanskrisen ramte, blev flere og flere events aflyst, og de måtte erklære selskabet konkurs i maj 2008. Parallelt med driften i G2 ApS havde de drevet en café ude på Y2. Y2 ønskede, at de skulle fortsætte driften derude, hvilket de gjorde. I G2 ApS gik de ned til 3 medarbejdere. Det var sagsøgeren, hans kone og en bager.

Den 6. marts 2008 blev der indsat henholdsvis 3.829,40 kr. og 57.467,32 kr. på hans konto. Han kan ikke sige noget nærmere om baggrunden for disse indsættelser. Han kan ikke se, hvor pengene skulle komme fra, hvis de ikke kom fra G1 A/S, men han ved det ikke.

Den 13. marts 2008 blev der hævet 20.672 kr. med hans Eurocard. Det var køb af en computer til firmaet. Han betalte med sit eget kort og fik refusion af selskabet bagefter. Beløbet på 9.009 kr. vedrørte også køb af en computer til firmaet. Den blev købt til brug for hans hustru, KT.

De resterende indsætninger på hans konto i 2008, der ikke kom fra selskaberne, kan han ikke sige nærmere om. Svarene må findes i mellemregningerne. Når de er anført som udlæg, kan det godt være en samling af posteringer, hvor han har lagt flere små beløb ud og fået refunderet et samlet beløb.

De 125.000 kr., der blev indsat på hans konto den 6. februar 2008 anført som ”KT Lan afdrag lån”, må komme fra G1 A/S. Det må være afdrag på et lån.

Han og hans kone tog et lån i deres hus for at skyde penge i selskabet i 2006-2007.

Indsætningen på 40.863 kr. den 9. april 2008 anført som ”JT” var tilbagebetaling for et udlæg, som sagsøger havde haft i forbindelse med afholdelse af en fest for JT, der er en af sagsøgers ældste venner. Sagsøger tog ikke betaling for festen.

Han husker ikke nærmere om indsætningen den 9. april 2008 på 58.272,80 kr., der er anført som ”Reolsystem”.

De 15.468 kr., der er benævnt ”NS konfirmation” og indsat på sagsøgers konto den 28. april 2008, var tilbagebetaling af et udlæg for en konfirmation, han holdt for sin søsters søn NS.

Beløbet på 7.146 kr. indsat på hans konto den 19. maj 2008 og benævnt ”billetter”, kan han ikke sige noget nærmere om.

De 3.500 kr. indsat den 24. juni 2008 var tilbagebetaling for en gave, som sagsøger købte for sin gode ven LC. Vennen er pilot, og sagsøger hjalp med at få købt en gave.

De to beløb på hver 4.485 kr. indsat den 27. juni 2008 er fra salg af vin. Han har i mange år købt vin via nettet og andre steder og videresolgt det igen. Han har altid haft en vinkælder og lærte meget om vin, da han drev G16.

Beløbet på 37.292,26 kr. indsat den 5. august 2008 og benævnt ”sommerferie” er en betaling fra sagsøgers tidligere genbo og ven PC. Den sommer lejede de et hus sammen på Ibiza. Sagsøgeren og hans kone boede der i 3 uger, men den ene uge havde de vennen på besøg. I den uge delte de omkostningerne. De havde den 4. juli 2008 forhandlinger med udlejer om prisen, og de nærmere detaljer fremgår af mailkorrespondancen. Han mener, de betalte 110.000 kr. for 3 uger.

I G2 ApS stod bageren for at bage, mens sagsøgeren selv stod for at udvikle nye produkter. De var gået fra at have mange penge til langt færre i forbindelse med finanskrisen, så han søgte muligheder for at få nye faste indtægter. Hans kone tog sig af at forsøge at sælge brød til hoteller mv. Hun havde altid en meget aktiv rolle og stod for G3 i sin tid.

De havde ansat en deltidsbogholder, der hed JP. Han har aldrig selv lavet bogføring. Bogføringen foregik ved, at bilag blev lagt til bogholderen. Han skrev regninger ud, men det var det eneste, han gjorde. Han husker ikke, hvem de havde som revisor. De skiftede til KK på et tidspunkt. De havde alle deres egne mapper på computeren, og han fandt på et tidspunkt en mappe, der var benævnt ”bogholderi”. Indholdet af mappen sendte han til sin advokat i forbindelse med sagen.

Han havde en mellemregningskonto, hvor der blev bogført udlæg mv. Det var ikke kun hans alene. Det er ikke normalt at bogføre løn på sin mellemregningskonto. I julen 2007 var der indbrud i hans hjem og mange ting blevet stjålet. I maj 2008 udbetalte forsikringen et beløb på ca. 750.000 kr. Han og hans hustru indskød derefter en del af beløbet i selskabet. Det er derfor, at mellemregningskontoen på kontokortet den 20. maj 2008 står med kredit på 200.359,62 kr. Det er tilfældigt, at beløbet blev indsat af hans kone. De havde altid adgang til hinandens ting, men havde fordelt det sådan, at hun ejede huset, og han ejede firmaet.

Det fremlagte sagsnotat fra SKAT vedrørende et møde den 7. november 2012 mindes han ikke at have set. Han har ikke sagt, at hans hustru kun havde med salgsarbejde at gøre og ikke økonomi. Hun var involveret i alt. Både han og hans hustru havde fuldmagt til selskabernes konti og kort dertil.

De drev G3 ApS i 2008, og det gik fint. De havde en tidsbegrænset aftale med det offentlige, som stoppede naturligt.

Det gik godt for G2 ApS i 2008, hvilket også fremgik af årsrapporten og ledelsesberetningen. De kom ud af en hård konkurs med overskud og fik nye produkter i detailhandlen. Selskabet var ikke i problemer i 2008 og 2009. De havde i 2008 et overskud på ca. 1.3 mio.kr., hvilket de var tilfredse med. De overførte overskuddet til egenkapitalen. Det var bedre end at trække beløbet ud som udbytte. De havde tidligere på året fået de 750.000 kr. fra forsikringen, så de var ikke pressede på det tidspunkt. De var slet ikke konkurstruede i 2008-2009.

Den 13. marts 2009 blev der indsat 89.901 kr. på hans konto. Teksten for overførslen var ”køb af billede”. Det var hans gode ven, PC, der overførte beløbet. Sagsøger havde købt et NL billede i slutningen af 80’erne, som PC var vild med. De 89.901 kr. var betaling for billedet. PC bor nu i Barcelona.

De 2.000 kr. indsat på sagsøgers konto den 31. marts 2009 var tilbagebetaling for en fødselsdagsgave til hans datter.

Beløbet på 210.000 kr. indsat den 20. april 2009 var for salg af vin. Han havde købt nogle kasser med vin fra Y3, som er den fineste vingård i verden. Han havde flaskerne i flere år. De stiger meget i værdi med tiden. Han solgte vinen til en vinsælger, G15 ApS. Vinen var ikke fra sagsøgers restaurant. Den vin var ikke tilgængelig, da han havde restaurant.

G2 ApS havde en fin økonomi i 2009. Der var ikke det store cashflow i 2009, men de udviklede nye produkter og indgik fremadrettede aftaler. De udviklede et produkt, som de solgte til G20.

I 2010 ændrede de struktur. Han ønskede et bedre overblik over deres forretninger, og han stiftede derfor 5 nye selskaber: G9 ApS, G6 ApS, G8 ApS, G7 ApS og G5 ApS. Al drift gik fortsat via G2 ApS, der var stiftet i 2008. De havde hjemme på Y4-vej, hvor de havde 1.800 kvm med festlokaler, bageri mv.

Den 2. juni 2010 blev der indsat 20.000 kr. på sagsøgers konto med teksten LI. Det var betaling for salg af en telefon, som sagsøger havde købt 10 måneder tidligere. De 33.400 kr., der blev indsat på sagsøgers konto den 10. september 2010, var formentlig tilbagebetaling af husleje. De havde været genhuset i en periode. De 2.500 kr. indsat den 27. december 2010 var tilbagebetaling for en julegave.

Han anvendte F1-bank til sin private konto, og han havde tilknyttet Mastercard og Eurocard, som kunne bruges med 30 dages kredit. Bilaget blev altid bogført efter betaling. Han lagde bilagene i bogholderiet. Han brugte de kort, der var tilknyttet hans egen konto, til at indkøbe til selskaberne.

Som det fremgår af årsopgørelsen for G5 ApS fra 2010, skyldte han selskabet 779.849 kr. den 31. december 2010. Han forventede at kunne betale det beløb tilbage. Han havde et hus med en fornuftig friværdi. Det var et fint år for flere af selskaberne, og de kunne betale regningerne til tiden i 2010. De var ikke truet af konkurs, men de levede en turbulent tilværelse og blev genhuset i den periode.

Indsætningen på 7.000 kr. den 22. december 2011 kom fra hans mor, som det fremgår af teksten. Han købte julegaver til familien på vegne af sin mor, og hun refunderede noget af det, han havde lagt ud.

Han blev skilt i 2011, fordi hans hustru havde en affære. De adskilte derefter mellemregningskontoen, så de havde hver sin. Ved udgangen af 2011 viste hendes mellemregningskonto, at hun skyldte selskabet 81.563 kr. Det havde intet med ham at gøre. Hendes nye kæreste var god for mange millioner, så han var ikke nervøs for, om hun kunne betale beløbet tilbage.

I 2011 udviklede de produkter og forhandlede med G17. Der lå en omsætning på ca. 18 mio.kr. i den aftale, og det var en kæmpe ordre. De skulle starte op den 1. januar 2012, men G17 kontaktede sagsøger den 20. december 2011 og oplyste, at de ikke var klar til den kampagne og ville rykke den til 2. kvartal.

Det pressede virkelig likviditeten, og sagsøger overvejede at låne 200.000 kr. fra IT, der var KT’s nye kæreste. KT’s mor havde hjulpet dem med at stille bankgarantien, som efter skilsmissen blev tilbagetrukket. Det endte med, at KT og IT overtog sagsøgers virksomhed. Derefter kom kravet fra SKAT. De lånte også penge fra KT’s mor. Nogle af dem blev betalt tilbage. KT’s mor betalte 4 mio.kr. til G1 A/S nogle år tidligere. De lånte også 691.000 kr. af KT’s mor, som de enten brugte til at leve for eller til at drive selskaberne. Når de lånte penge fra KT’s mor, ville de blive indsat på KT’s konto.

De havde under ægteskabet boet i en villa på Y5, som de oprindeligt købte for 4 mio.kr. De skyldte i 2011-2012 ca. 8 mio. i villaen, som de solgte for 12.8 mio.kr. i 2014/2015. Villaen blev tidligere vurderet til 12 mio.kr.

Han har set det udkast til brev til Statsadvokaten, der er fremlagt i sagen. Det blev sendt til ham som provokation. Brevet blev aldrig sendt til Statsadvokaten, og han har hverken hørt fra Statsadvokaten eller politiet. Han oprettede 5 selskaber i 2010. Det var ikke 10, som der ellers står i kendelsen fra Landsskatteretten. Både han og KT brugte Mastercard, Eurocard og American Express.

Mellemregningskontoen, der blev oprettet efter konkursen i 2008, var en blandet konto. De var flere, der brugte den som mellemregningskonto. De havde lige lukket virksomhed med 120 medarbejdere. Den blev oprettet for at adskille firmaet fra privaten.

Han ved ikke, hvorfor der blev betalt løn til medarbejdere i juni 2008 via mellemregningskontoen. Lønnen blev betalt af det kommende selskab med de midler, som han indførte i det nye selskab. Han udbetalte ikke løn til medarbejderne, så det kan ikke være ham, der har betalt de beløb, der er anført.

Hvis der på mellemregningskontoen med G8 ApS er anført 1.000 kr. til G18 den 21. januar 2011, så vil han tro, at han har betalt dem nogle penge. Flybilletterne til Y6 den 26. januar 2011 var til en stor messe. Det var ikke unormalt at tage kunder med ud at spise, og han lagde ud for de udgifter. Det er derfor, der på mellemregningskontoen med G6 ApS er flere posteringer vedrørende restauranter og spisesteder i 2011.

WN har forklaret, at han har en fortid som revisor og som økonomi- og regnskabschef. Nu er han konsulent. Han arbejdede for sagsøger i 2009-2012. Han har arbejdet for G2 ApS og senere for de 5 nye selskaber og Holdingselskabet. Han var ansat til at tage sig af økonomien som regnskabsansvarlig. Han stod for bogholderiet og havde et bredt ansvar for økonomien sammen med sagsøger og KT. Han varetog bogføringen for alle selskaberne. Der var en godkendelsesprocedure, og der var ikke problemer med bogføringen. De sad alle tæt ved hinanden og kunne afklare eventuelle spørgsmål med det samme. Han ville aldrig lave en postering, uden at der var et underliggende bilag til stede.

Sagsøger og KT drev virksomheden sammen som en typisk familievirksomhed. KT stod blandt andet for salg og kundekontakt og for administration og events. Sagsøger sad også med events, men sad primært med produktionen. De overlappede på nogle områder og havde begge deres gang i virksomheden.

Han kender til G3 ApS, men det var før hans tid. Han har ikke foretaget bogføringerne på kontokortet i 2008. Mellemregningskontoen for G3 ApS var en mellemregningskonto mellem sagsøger, G2 ApS og G3 ApS. Posteringerne om brødlevering den 15. oktober 2008 og 30. november 2008 viser, at der var samhandel mellem G2 ApS og G3 ApS. Det fremgår af G2 ApS’s årsrapport for 2008, at der blev foretaget mellemregninger mellem sagsøger og de to selskaber.

Når der på kontokortene er noteret WN i højre hjørne, så er det hans initialer. Man kan ikke sammenligne finanskontoen og debitorkontoen direkte. Det er som at sammenligne pærer og bananer. Det er ikke identiske konti. Finanskonto består af elementer fra debitorkontoen, men også af direkte posteringer på kontoen. Debitorkontoen indeholder kun en del af finanskontoen.

For regnskabet i 2009 kunne de ikke få primo saldoen til at stemme. De rettede derfor de tal til, der ikke stemte og fik så en difference. Hvis differencen var under 50.000 kr., så anså de det for en acceptabel afvigelse. Sagsøgers mellemregningskonto med G2 ApS havde en saldo på 121.583,99 kr. Deri var medtaget den oprindelige difference.

Af sagsøgers mellemregningskonto med G2 ApS kunne man se, at sagsøger den 31. december 2009 skyldte selskabet 85.914,20 kr., men på debitorkontoen kunne man se, at saldoen gik i 0. Sagsøger havde oparbejdet en gæld til selskabet, men fik i stedet en yderligere løn på 90.000 kr., som sagsøger måtte indberette som skattepligtig indkomst. De 90.000 kr. var ført som en efterpostering. Derfor var de ikke med i opgørelsen. Det var sædvanligt, at de lavede et efterposteringsark, der så til sidst gav det endelige resultat i årsrapporten.

I 2010 manglede de noget overblik over G2 ApS, og de valgte at lægge driften ud i forskellige enheder, så de kunne fortsætte med de ting, der gik godt, selv om andre dele svigtede. Det gamle selskab G2 ApS stod derefter som en tom skal uden aktiviteter.

Posteringen på 135.000 kr. på finanskontoen for G7 ApS den 31. december 2010 var en udligning af mellemregningerne i G2 ApS, så det kunne videreføres i det nye selskab, hvor der var aktivitet. De fokuserede mellemregningerne et samlet sted, og det blev i G5 ApS.

Han kender KK, der var revisor for selskaberne. De havde et godt samarbejde. I årsrapporten for G5 ApS fra 2010 noterede revisoren, at et medlem af ledelsen havde lånt 779.849 kr. Det opstod ved, at sagsøger fik penge fra selskabet. Beløbet dækker de forskellige transaktioner fra mellemregningskontoerne.

Når et udlæg ikke fremgår på sagsøgers konto, så kan det betyde, at der er betalt kontant. Men der er sket en bogføring, hvilket kun sker, hvis der har været et bilag til posteringen.

Årsregnskabet skal være retvisende. Når aktionærlånet er medtaget til fuld pris som aktiv, skyldes det, at de vurderede, at aktionæren havde mulighed for at indfri lånet. Sagsøger havde personlige aktiver, såsom villaen på Y5, så de vurderede, at der var aktiver.

Sagsøger og KT gik fra hinanden i 2011, hvilket skabte en anden virkelighed i virksomheden. De kørte den videre som to partnere. Som bogholder var det ham, der oprettede hendes konto. Når der den 27. december 2011 stod 81.563,03 kr. som resultat, så opfattede han det klart som KT’s gæld til selskabet.

Hans indtryk var, at økonomien løb rundt for sagsøger og KT. De kunne betale deres regninger, og deres hus var i 2009 vurderet til 12 mio.kr. De havde midler til at få likvider. Han ville vurdere værdien af anparterne på baggrund af selskabernes egenkapital.

I forlængelse af skilsmissen trak KT’s mor i 2012 bankgarantien tilbage. Udlejer ville have et depositum eller en ny garanti. Det drejede sig om 900.000 kr., hvilket de ikke havde i likvider. De indgav derfor en egenbegæring om konkurs. De kunne ikke fortsætte driften uden lejemålet. Den formueopgørelse, der er udarbejdet af SKAT, for årene 2008-2011 er ikke særlig detaljeret. Han ville have medtaget aktiverne. Der har aldrig været skatteundersøgelser af deres regnskaber. Da villaen var ejet af KT og ikke af sagsøger, gav det mening, at den ikke var medtaget i sagsøgers formueopgørelse. Men sagsøger og KT var dog ægtefæller, så han vil mene, at den kunne medtages, da sagsøger havde en andel.

Det har ikke betydning for egenkapitalens størrelse, om man vil fortsætte virksomheden. I salgsøjemed ville egenkapitalen se anderledes ud. Han ville mene, at dette selskab kunne sælges til egenkapitalens værdi eller højere. Et salg er betinget af markedet.

Der er intet unormalt i modellen med refusion for udlæg. Der er intet ved denne måde at drive virksomhed på, der ville springe ham i øjnene. Misbrug er mere sandsynligt, hvis der udstedes firmakort til en selskabskonto. Når medarbejderne selv har udlæg, så skal de nok sørge for at aflevere bilag. Derfor kan det være en fordel ikke at adskille private konti fra selskabets.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres overordnet gældende, at A har godtgjort, at de omtvistede indsætninger er skatteansættelsen uvedkommende.

Særligt om indsætningerne på KT’s bankkonto

Der er med Skatteministeriets tilkendegivelse inden hovedforhandlingen enighed mellem parterne om, at A ikke skal beskattes af indsætninger på KT’s bankkonto, som ikke hidrører fra A’s selskaber.

Tvistepunktet vedrørende indsætninger på KT’s bankkonto relaterer sig herefter alene til indsætninger vedrørende A’s selskaber.

For så vidt angår indsætningerne, som kan afstemmes til A’s mellemregningskonti for perioden fra 2008-2010, gøres det gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at A var insolvent, jf. nærmere nedenfor.

For så vidt angår indsætninger for 2011 gøres det i første række gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at de omtvistede posteringer har berørt A’s økonomi, da der for 2011 var tale om en selvstændig mellemregning mellem KT og selskaberne, jf. bl.a. bilag 70 og 71.

KT var således særdeles aktiv i selskabernes økonomiske drift og forhold, hvilket bl.a. er dokumenteret i en række fremlagte bilag.

Af bilag 74 fremgår bl.a., at KT på vegne af G8 ApS betalte en faktura vedrørende reparation af en bil.

Af bilag 75 fremgår, at KT fremsendte en kvittering for en indbetaling til G19 af den 22. december 2008 på kr. 24.387,50 fra G2 ApS’s konto i F1-bank.

Af bilag 76 fremgår, at KT leasede en BMW.

Det er således evident ud fra de fremlagte bilag, at KT havde både vilje og evne til selv at bruge penge fra både sin konto og selskabernes konti. Dette understøtter på afgørende vis, at A ikke har erhvervet ret til de beløb, som KT egenhændigt har hævet hos selskaberne, jf. posteringerne på hendes mellemregning med selskaberne for 2011.

Dette er ligeledes bestyrket af det faktum, at KT sammen med sin daværende kæreste erhvervede driftsmidlerne i G7 ApS og fortsatte driften.

I anden række gøres det overordnet gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort A’s insolvens, jf. nærmere nedenfor.

Nærmere om indsætningerne på A’s bankkonto

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje A’s skatteansættelse med de omtvistede bankindsætninger, idet det konkret er godtgjort, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

”… bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.”

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM2011.208.HR og SKM2011.775.HR.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.ØLR og TfS.2013.509.Ø (SKM2013.537.ØLR). I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Det bemærkes i den forbindelse ligeledes, at en forhøjelse baseret på indsætninger på bankkonti udgør en skønsmæssig ansættelse, hvor forudsætningen for det udøvede skøn knytter sig til selve indsætningen.

Nærmere om indsætninger i indkomståret 2008 på A’s bankkonto

I forlængelse af beskrivelsen i sagsfremstillingen vil jeg i det følgende komme med mine anbringender vedrørende en række af de nævnte indsætninger på A’s bankkonto i 2008.

Udlæg G1 A/S

Udlæg, som en arbejdsgiver refunderer i forbindelse med medarbejderens afholdelse af erhvervsmæssige udgifter, er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det gøres gældende, at den fremlagte dokumentation konkret er tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at indsætningerne på A’s konto udgør refusion af udlæg fra selskabet G1 A/S. Navnlig, når henses til, at de præcis samme beløb genfindes på bilag fra Eurocard og som indsætninger, samt henses til, at Landsskatteretten har godkendt en række tilsvarende indsætninger, er bevisbyrden for skattefrihed konkret løftet.

Private overførsler

Det gøres gældende, at posteringsteksten sammenholdt med beløbenes størrelse samlet set sandsynliggør, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der er således tale om posteringstekster såsom ”NS konfirmation” og ”biletter” mv.

G3 ApS

Som nævnt i sagsfremstillingen er det via den fremlagte bogføring fra G3 ApS, jf. bilag 19, dokumenteret, at de to beløb på henholdsvis kr. 40.000 den 18. november 2008 og kr. 80.000 den 20. november 2008 hidrørte fra selskabet.

Da det ligeledes er dokumenteret, at der er indskudt ca. kr. 200.000 i selskabet, jf. bilag 19 og bilag 20, gøres det gældende, at A har godtgjort, at indsætningerne på i alt kr. 120.000 er indkomstopgørelsen uvedkommende, da de kan rummes i det indskudte beløb.

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten har fulgt samme systematik vedrørende mellemregningen med G2 ApS for både indkomståret 2008 og 2009, jf. ovenfor.

Nærmere om indsætninger i indkomståret 2008 på KT’s bankkonto

I forlængelse af beskrivelsen i sagsfremstillingen vil jeg i det følgende komme med mine anbringender vedrørende en række af de nævnte indsætninger på KT’s bankkonto i 2008.

For god ordens skyld bemærkes, at nedenstående bemærkninger er subsidiære, idet det fastholdes, at samtlige indsætninger på KT’s bankkonto er A uvedkommende.

G3 ApS

Den 9. oktober 2008 blev der overført kr. 45.000 til KT’s konto. Beløbet hidrørte fra G3 ApS, jf. bilag 19.

I tråd med det ovenfor anførte vedrørende A gøres det gældende, at beløbet er A’s skatteansættelse uvedkommende, da der er overført ca. kr. 200.000 til selskabet. Det samlede hævede beløb udgør således alene kr. 120.000 + kr. 45.000 = kr. 165.000, hvorfor beløbet i det hele er A’s skatteansættelse uvedkommende.

Nærmere om indsætninger i indkomståret 2009 på A’s bankkonto

I forlængelse af beskrivelsen i sagsfremstillingen vil jeg i det følgende komme med mine anbringender vedrørende en række af de nævnte indsætninger på A’s bankkonto i 2009.

Private overførsler

Der henvises i det hele til det ovenfor vedrørende 2008 anførte. Navnlig for 2009 bemærkes, at A solgte et billede til kr. 89.901, ligesom han solgte nogle flasker dyr rødvin.

A drev ikke i 2009 virksomhed, hvori indgik indkøb af luksusvin såsom den her omtalte vin, der sandsynligvis er verdens dyreste. Det har således formodningen for sig, at vinen er indkøbt privat.

Nærmere om indsætninger i indkomståret 2010 på A’s bankkonto

I forlængelse af beskrivelsen i sagsfremstillingen vil jeg i det følgende komme med mine anbringender vedrørende en række af de nævnte indsætninger på A’s bankkonto i 2010.

Udlæg G7 ApS

Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at beløbene på kr. 7.500 og kr. 7.000 udgør udlæg fra G2 ApS og således er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. bilag 42.

Nærmere om indsætninger i indkomståret 2011 på A’s bankkonto

I forlængelse af beskrivelsen i sagsfremstillingen vil jeg i det følgende komme med mine anbringender vedrørende en række af de nævnte indsætninger på A’s bankkonto i 2011.

Private overførsler

Der henvises til det ovenfor anførte.

For 2011 bemærkes særligt indsætningen på kr. 7.000 benævnt ”julegave mor”. Det gøres gældende, at indsætningen er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Nærmere om aktionærlån

Som det fremgår ovenfor, har A løbende haft mellemregninger med sine forskellige selskaber.

Der er i vidt omfang fremlagt både regnskaber og bogføring vedrørende de relevante selskaber, og det kan konstateres, at de omtvistede posteringer indgår på mellemregningskontiene med de respektive selskaber.

Indtil den 15. august 2012 gjaldt der en særlig praksis vedrørende aktionærlån.

Lån fra et selskab til en hovedanpartshaver anerkendes således frem til den 15. august 2012 i skattemæssig henseende, i det omfang hovedanpartshaveren var solvent på lånetidspunktet.

Der fremgår følgende herom i den dagældende Ligningsvejledning, afsnit S,F.2.2.4.2:

”Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte.”

Selvom det ikke direkte fremgår af dagældende Ligningsvejledning, skal solvensbedømmelsen foretages på tidspunktet for lånudbetalingen til hovedanpartshaveren. Når der er tale om lån opstået ved løbende hævninger, skal der foretages en solvensbedømmelse for hver hævning, jf. TfS.1997.641, som også er citeret det pågældende sted i Ligningsvejledningen. Til støtte for dette synspunkt anførte Landsskatteretten følgende i sin utrykte kendelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11-01469:

”Lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævninger i almindelighed beskattes som løn fra selskabet eller som maskeret udlodning. Dette fremgår af TfS 1997.641.LSR, og Ligningsvejledningen for 2006, afsnit S.F.2.2.4.2. Vurdering af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævningerne er foretaget, jf. byrettens dom af 31. oktober 2008, SKM2009.523.BR” (min fremhævning)

Det ses ligeledes tydeligt af Landsskatterettens ordvalg i TfS.1997.641, at det i udgangspunktet er SKAT, der har bevisbyrden for, at den pågældende hovedanpartshaver var insolvent på tidspunktet for låneoptagelsen. Landsskatteretten anførte følgende:

”Henset til det oplyste om klagerens økonomiske forhold, herunder at klageren på et møde med kurator havde oplyst at være insolvent, og at kurator på baggrund af en vurdering af klagerens forhold herefter besluttede at undlade at videreforfølge kravet mod klageren personligt, fandt retten, at det måtte anses for godtgjort, at klageren på tidspunktet for de løbende hævninger i 1993 havde været insolvent. Det bemærkedes hertil, at alene den i løbet af det omhandlede klageår, 1993, skete forøgelse af mellemregningskontoens udvisende kunne beskattes i 1993.” (min fremhævning)

Solvensbetragtningerne i ligningsvejledningen bygger ikke på en lovbestemmelse, men er udtryk for en bevisretlig formodning. Udover den tidsmæssige placering af solvensbedømmelsen synes administrativ praksis og retspraksis ikke at have taget stilling til det nærmere indhold af solvensbegrebet, andet end at hvis den, der hæver på en mellemregningskonto med et selskab, ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet på tidspunktet for hævningen, er der ikke tale om et lån, da tilbagebetaling aldrig har været meningen.

Det er endvidere ikke solvensdiskvalificerende, at midlerne er bundne i aktiver, som skal pantsættes eller sælges, forinden indfrielsen af gælden til selskabet kan ske, jf. Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11-01469.

Landsskatteretten anførte bl.a. følgende i afgørelsen:

”Der er kontinuerligt overført beløb til klagerens konto angivet som løn, som ved regnskabsårets slutning den 30. september 2008 posteres som hævet på mellemregningskontoen, således at klageren og hans ægtefælle pr. denne dato har en gæld til selskabet på 223.131 kr., svarende til 111.566 kr. hver.

Da klageren ved regnskabsårets slutning har et indestående på 58.832 kr. (halvdelen af 117.664 kr.) og en bil til en værdi af 150.000 kr. kan klageren ikke anses at være insolvent på hævetidspunktet den 30. september 2008.

Der er således ikke grundlag for at beskatte klageren af yderligere løn i medfør af statsskattelovens § 4.".

Spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har godtgjort, at den pågældende aktionær er insolvent på tidspunktet for hævningen, beror på en konkret bevisbedømmelse af de for sagen relevante faktiske omstændigheder.

Jeg vil i det følgende behandle problemstillingen for hvert af de omtvistede indkomstår.

Indkomståret 2008

I indkomståret 2008 havde A en mellemregningskonto med selskabet G2 ApS, som blev stiftet medio 2008.

Den samlede resterende forhøjelse vedrørende G2 ApS udgør kr. 159.977,73.

Som det fremgår af årsrapporten for G2 ApS vedrørende 2008, jf. bilag 73, var der ikke heri omtalt et aktionærlån, ligesom det fremgår af bogføringen for 2009, at primosaldoen på A’s mellemregning var i hans favør.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætninger vedrørende G2 ApS i indkomståret 2008.

Skatteministeriet har ikke godtgjort, at der skulle være fejl i bogføringen, ligesom SKAT ikke har tilsidesat denne. Der er tale om et revideret regnskab, og der er således en klar formodning for, at indholdet af årsrapporten er retvisende. Det bemærkes, at bevisbyrden for insolvens som ovenfor nævnt påhviler Skatteministeriet.

Det bemærkes for god ordens skyld, at den samlede resterende forhøjelse vedrørende G2 ApS udgør kr. 159.977, hvoraf de kr. 148.871 udgør indsætninger på KT’s bankkonto.

Indkomståret 2009

I indkomståret 2009 havde A en mellemregningskonto med selskabet G2 ApS.

Som det fremgår af bogføringen, jf. bilag 26, og årsrapporten, jf. bilag 30, blev A’s mellemregning med selskabet udlignet, ved at A indberettede en B-indkomst på kr. 90.000 for indkomståret 2009.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af indsætninger vedrørende mellemregningen med G2 ApS for dette indkomstår.

Indkomståret 2010

I indkomståret 2010 havde A mellemregninger med selskaberne G7 ApS, G8 ApS, G6 ApS og G5 ApS.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, blev de enkelte mellemregninger med henholdsvis G8 ApS og G7 ApS udlignet, således at A’s gæld blev samlet hos selskabet G5 ApS, jf. bilag 46 og bilag 47.

Dette fremgår ligeledes af årsrapporten, jf. bilag 47. Heraf fremgår, at A samlet skyldte selskabet kr. 779.849.

Det anerkendes, at A var selskabet dette beløb skyldig pr. 31. december 2010.

Afgørende for, hvorvidt A skal beskattes af beløbet, er, hvorvidt Skatteministeriet har godtgjort, at A var insolvent ved årets udgang.

Skatteministeriet har alene henvist til de fremlagte R75-opgørelser fra SKAT, som udgør maskinelt beregnede formueopgørelser. Der er således ikke taget hensyn til markedsværdien af A’s anparter i hans selskaber, der alene er medtaget til indskudskapitalen. Som det bl.a. fremgår af de fremlagte årsrapporter, var egenkapital væsentligt højere end det af SKAT medtagne beløb.

Dertil kommer, at værdien af ejendommen beliggende Y7-vej på Y5 ligeledes var medtaget til en væsentligt lavere værdi end markedsværdien.

Skatteministeriet har således ikke løftet bevisbyrden for, at A var insolvent.

Såfremt Retten måtte finde, at A var insolvent pr. 31. december 2010, gøres det gældende, at han maksimalt kan beskattes af et samlet beløb fra selskaberne svarende til kr. 779.849 svarende til saldoen på mellemregningen ved årets udgang.

For god orden skyld bemærkes, at de samlede indsætninger vedrørende mellemregning med de pågældende selskaber udgør kr. 1.182.250.

Forskelsbeløbet udgør således kr. 402.401.

Indkomståret 2011

I indkomståret 2011 havde A mellemregninger med selskaberne G8 ApS, G6 ApS, G7 ApS og G4 ApS.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, blev A’s mellemregninger med selskaberne G8 ApS, G7 ApS og G6 ApS samlet hos holdingselskabet G4 ApS pr. 31. december 2011.

Af beskrivelsen i sagsfremstillingen fremgår, at A ultimo 2011 havde en samlet positiv mellemregning med selskaberne, svarende til at selskaberne skyldte A penge.

Der var således ikke noget aktionærlån ved udgangen af året, hvorfor der heller ikke er grundlag for at beskatte A vedrørende indsætninger fra selskaberne dette år.

Navnlig for så vidt angår indsætninger på KT’s bankkonto bemærkes, at hun i forbindelse med skilsmissen fik sin egen konto i selskabernes bogholderi, jf. bl.a. bilag 70 og bilag 71.

Dette forhold understøtter på afgørende vis, at de indsætninger, der er foretaget på hendes bankkonto efter opdelingen af mellemregningskontiene, vedrørte hende og ikke A.

…”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriets anbringende er overordnet, at A skal beskattes af de omtvistede beløb, fordi han ikke har bevist, at pengene kunne overføres skattefrit fra selskaberne til ham og hans daværende ægtefælle, eller at pengene fra andre kilder kunne modtages skattefrit.

A har ikke bevist, at overførslerne fra selskaberne ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. nærmere herom punkt .

Han har heller ikke bevist, at overførslerne til KT’s bankkonto skete i selskabernes interesse, hvorfor han som ejer og direktør i selskaberne også skal beskattes af disse overførsler, jf. nærmere punkt .

A var insolvent, da han i 2008-2011 løbende overførte penge fra selskaberne til sig selv og KT. Der er derfor heller ikke grundlag for at anse de mange overførsler som lån, jf. nærmere punkt .

Endelig har A ikke bevist, at indsætningerne på hans bankkonto i 2008-2011 fra andre kilder end selskaberne ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. nærmere punkt.

3.1 Overførsler fra selskaberne er skattepligtig indkomst

Det er ubestridt, at bevisbyrden for, at indsætninger på A’s konti ikke har karakter af skattepligtig indkomst, påhviler ham.

A havde som direktør og eneanpartshaver dominerende indflydelse i selskaberne, hvor det var kendetegnende for driften, at der var en betydelig grad af sammenblanding af A’s private økonomi og selskabernes midler. Der blev foretaget et usædvanligt stort antal posteringer på mellemregningskontiene. Ifølge mellemregningskontiene afholdt selskaberne i talrige tilfælde private udgifter for A, f.eks. til indkøb af designervarer og smykker. Modsat skulle A ifølge posteringerne have afholdt udgifter på selskabernes vegne, som under normale omstændigheder ville blive betalt direkte af selskaberne. Det gælder f.eks. udbetaling af feriepenge og løn til navngivne medarbejdere (ekstrakten, bind 1, side 313 og 369) og huslejebetaling på 240.000 kr. (side 370). At selskaberne og A på den måde ifølge mellemregningskontiene har afholdt hinandens udgifter er usædvanligt og efterlader et virvar af kontoudtog og posteringer, som er uigennemskuelige for skattemyndighederne. Det bevirker, at A’s bevisbyrde er skærpet, jf. f.eks. SKM2013.696.ØLR og SKM2014.521.ØLR.

De oplysninger, som A påberåber sig, skal derfor være bestyrkede ved objektive kendsgerninger, jf. bl.a. SKM2009.37.HR og UfR 2011.1599 H. Med andre ord må der kræves et sikkert bevis for, at indsætningerne ikke har karakter af skattepligtig indkomst.

A har ikke fremlagt et sådant sikkert bevis.

Han har til støtte for sin påstand om, at overførslerne angår skattefrie beløb, som det væsentligste påberåbt sig de fremlagte kontoudtog for mellemregningskontiene mellem A og hans selskaber. Disse kontoudtog udgør imidlertid ikke tilstrækkelig dokumentation for, at A havde et tilgodehavende i selskaberne, og dermed at (nogle) af de overførte beløb fra selskaberne udgjorde tilbagebetaling af lån eller refusion af udlæg fra selskaberne.

Der foreligger nemlig ikke fyldestgørende dokumentation for saldiene og posteringerne på mellemregningskontiene, uanset at dette er et krav ifølge bogføringslovens §§ 7-9. Således er der i flere tilfælde blot fremlagt kontoudskrifter for et enkelt år, så det ikke gennem kontoudskrifter for de foregående år er muligt at efterprøve de bogførte primosaldi. Det gør sig f.eks. gældende for mellemregningskontoen med G4 ApS i 2011, hvor saldoen primo er 168.590 kr. i A’s favør (ekstrakten bind 1, side 430). Herudover foreligger der ikke underliggende dokumentation i form af bogføringsbilag for de mange posteringer på mellemregningskontiene, hvorfor det ikke kan kontrolleres, om posteringerne er berettigede, herunder om krediteringerne knytter sig til udgifter, som A har afholdt i selskabernes interesse. Der kan derfor ikke fæstes lid til mellemregningskontiene.

Et krav om underliggende dokumentation er i denne sag yderligere nødvendiggjort af, at en del af kreditposteringerne på mellemregningskontiene ifølge posteringsteksten angår udgifter af privatlignende karakter, jf. herved oplistningen i duplikken, side 4 ff. (ekstrakten bind 1, side 130 ff.). Der er særligt blevet krediteret mange udgifter til restaurationsbesøg. I perioden 25. juni 2010 til 30. december 2011 er der eksempelvis blevet krediteret i alt 171.111,85 kr. for udgifter, der ifølge posteringsteksten angår restaurationsbesøg. Det svarer til en udgift på ca. 9.500 kr. pr. måned eller mere end 300 kr. om dagen.

At mellemregningskontiene ikke udgør tilstrækkelig dokumentation understøttes ydermere af, at det ved en stikprøvekontrol kan konstateres, at en stor del af posteringerne på mellemregningskontiene ikke kan afstemmes med A’s eller KT’s bankkontoudtog. Det betyder, at der for den langt overvejende del af posteringerne end ikke er dokumentation for, at A eller KT faktisk har afholdt de udgifter, der er blevet krediteret på mellemregningskontiene.

Når det samtidig holdes in mente, at overførslerne skete fra selskaber, som successivt blev taget under konkursbehandling, jf. også UfR 2001.374 H, er posteringerne på mellemregningskontiene ikke tilstrækkelige til at dokumentere, at selskaberne havde gæld til A, og at overførslerne derfor var skattefrie.

Den omstændighed, at der foreligger reviderede regnskaber udgør heller ikke bevis for, at overførslerne var skattefrie, jf. herved SKM2004.119.ØLR.

A har kun i meget få tilfælde beskrevet de enkelte overførsler fra selskaberne og redegjort konkret for, hvilke udgifter overførslerne angiveligt skulle være refusion for:

For så vidt angår overførslerne fra G1 A/S til A på 20.672 kr. den 31. marts 2008 med posteringsteksten ”udlæg computer 1” og 9.009 kr. den 1. april 2008 med posteringsteksten ”udlæg computer 2” gør A gældende, at der var tale om refusion af udlæg for udgifter, som han har afholdt på selskabets vegne. Til støtte herfor har han fremlagt kopi af en Eurocard-regning, hvoraf fremgår, at han har foretaget køb for samme beløb i Apple Store (ekstrakten, bind 1, side 303 og 304).

Det fremgår imidlertid ikke af Eurocard-regningen, hvad beløbet er brugt på, hvorfor der ikke er dokumentation for, at udgiften i Apple Store er afholdt i selskabets interesse.

Det samme gør sig gældende i forhold til overførslerne til A på 7.500 kr. den 15. oktober 2011 og 7.000 kr. den 8. november 2011. Uanset at det fremgår af A’s bankkontoudtog, at han få dage efter beløbene blev indsat afholdt en tilsvarende udgift med posteringsteksten ”google”, er det ikke godtgjort, at udgiften blev afholdt i selskabets interesse.

I relation til overførslerne fra G3 ApS til A på 40.000 kr. den 18. november 2008 og 80.000 kr. den 20. november 2008, samt overførslen til KT på 45.000 kr. den 9. oktober 2008, gør A gældende, at der er tale om delvis tilbagebetaling af 200.359,62 kr., som blev overført fra KT’s bankkonto til selskabet den 20. maj 2008. Idet det fremgår af mellemregningskontoen (ekstrakten, bind 1, side 311 f.), at A forud for disse overførsler debiterede mere end én million på kontoen, og at saldoen på mellemregningskontoen var på ca. 550.000 kr. i selskabets favør, da den første overførsel fandt sted den 9. oktober 2008, er der ikke grundlag for antage, at overførslerne udgjorde tilbagebetaling af lån. A havde på tidspunktet for overførslerne i oktober og november allerede fået det indskudte beløb mange gange igen.

3.2 Overførslerne til KT’s bankkonto

A skal foruden overførslerne til egen konto også beskattes af selskabernes overførsler til KT’s bankkonto.

A har, jf. ovenfor, nemlig ikke dokumenteret, at overførslerne skete i selskabernes interesse, og det må derfor lægges til grund, at overførslerne til KT alene skete, fordi A ejede og kontrollerede selskaberne. Overførslerne til KT blev da også behandlet på samme måde som overførsler til A og posteret på mellemregningskontiene mellem ham og selskaberne (eksempelvis ekstrakten side 316, side 623 og side 505). På den måde blev overførslerne altså også i bogføringen betragtet som tilgået A.

Når A ikke har ført bevis for, at overførslerne skete i selskabernes interesse, betyder det, at den økonomiske fordel har passeret hans økonomi, og at han skal beskattes af de overførte beløb, jf. eksempelvis SKM2004.106.HR og UfR 2008.1129 H (SKM2008.159.HR). Gaver mellem ægtefæller er derimod afgiftsfritaget, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3. KT er derfor ikke (også) blevet beskattet af de overførte beløb.

A skal også beskattes af overførslerne til KT’s bankkonto efter parrets skilsmisse medio 2011. At parret lavede separate mellemregningskonti til KT efter skilsmissen ændrer ikke på, at overførslerne alene skete som følge af A’s fortsatte kontrol over selskaberne. Uanset om dispositionsretten måtte have været overladt til KT, må de overførte beløb anses for at have passeret hans økonomi, jf. f.eks. SKM2009.262.VLR.

3.3 Der er ikke tale om skattefri låneudbetalinger

Før ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E i 2012, hvorefter alle kapitalejer-lån skal betragtes som skattepligtig udlodning, var det muligt for et selskab, under visse betingelser, at låne penge til kapitalejere uden beskatning.

Denne praksis er beskrevet i den dagældende ligningsvejledning 2011-2, afsnit S,F.2.2.4.2. Således følger det, at lån, der opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, alene kan anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Det er derfor afgørende for vurderingen af, om hævninger/udbetalinger foretaget til kapital-ejeren kan ske skattefrit, at kapitalejeren var solvent på tidspunktet for udbetalingen, jf. bl.a. SKM2009.523.BR og SKM2012.661.VLR. Med andre ord skal kapitalejeren være i stand til at tilbagebetale lånet allerede på udlåningstidspunktet.

I modsat fald er realiteten i en sådan situation, at kapitalejeren (låntageren) med henblik på at undgå beskatning har forsøgt at lade sin indtægt fra selskabet fremtræde i en anden form end løn eller deklareret udbytte. En sådan konstruktion kan ikke anerkendes i skattemæssig henseende, og der skal derfor ske en skattemæssig omkvalificering af udbetalingen fra selskabet, således at kapitalejeren beskattes af det påståede lån.

Afgørende er derfor, om det kan bevises, at kapitalejeren på lånetidspunktet kunne indfri lånet, jf. eksempelvis SKM2012.661.VLR og SKM2008.913.BR. Der sker således beskatning, hvis det må antages, at ejeren ikke vil kunne tilbagebetale lånet som følge af insolvens.

A var ikke solvent, da de løbende overførsler fra selskaberne fandt sted i 2008-2011. Dette kan først og fremmest konstateres på baggrund af den formueopgørelse, som skattemyndighederne har udarbejdet på baggrund af R75-kontroloplysningerne. Ifølge denne formueopgørelse (ekstrakten, bind 1, side 11), var parrets formue negativ med mellem 4 og 5 mio. i årene 2008-2011:

A gør gældende, at denne formueopgørelse ikke tager hensyn til markedsværdien af anparterne i A’s selskaber og markedsværdien af KT’s ejendom på Y7-vej.

A har imidlertid ikke oplyst, hvilken betydning disse forhold skulle have for parrets formue i de pågældende år. Han har end ikke oplyst, hvilken markeds værdi ejendommen og anparterne i selskaberne efter hans opfattelse havde. Hans indsigelser er abstrakte og udokumenterede.

Når han ikke har konkretiseret sine indsigelser, er det vanskeligt for skattemyndighederne at forholde sig nærmere til dem. Han har ikke dokumenteret, at selskaberne havde en sådan værdi, at hans formue var positiv. Egenkapitalen ifølge selskabernes årsrapporter kan ikke blot lægges til grund som værdien. Egenkapitalen er en residualpost og afhænger således helt af gælden og værdiansættelsen af bogførte aktiver. Det bemærkes herved, at regnskaberne er aflagt under en sædvanlig ”going concern”-forudsætning, men selskaberne var tabsgivende og blev taget under konkursbehandling i samme år eller i årene umiddelbart efter, at de omtvistede beløb blev overført til A.

Der består herefter en kraftig formodning for insolvens, og denne formodning har A ikke afkræftet. A har således hverken godtgjort, at ægtefællernes formue rettelig var positiv i de pågældende år, eller at der skulle være fejl i Skattemyndighedernes formueopgørelse.

I overensstemmelse med hvad Landsskatteretten kom frem til (ekstrakten, bind 1, side 64) er det ikke med de fremlagte årsrapporter og mellemregningskonti, hvor der ikke er fremlagt underliggende dokumentation for de enkelte posteringer, jf. ovenfor, dokumenteret, at A var solvent og i stand til at tilbagebetale de overførte beløb.

At det netop ikke var tilfældet understøttes tværtimod af, at kuratoren i en række af boerne efter A’s selskaber i et udkast til brev til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (ekstrakten bind 2, side 833) giver udtryk for, at A ifølge kurators oplysninger var insolvent, og at det var kuratornes opfattelse, at ”A ved systematisk at foretage hævninger til sig selv, dels ved kontante hævninger og dels ved overførsler, har foranlediget at Skat på ny har måtte lide betydelige tab som følge af manglende skatteindtægter, dels har frataget selskabernes øvrige kreditorer mulighed for at opnå helt eller delvis dækning af deres tilgodehavende.”

Når ovenstående sammenholdes med det faktum, at alle A’s selskaber blev taget under konkursbehandling i de i sagen omhandlede indkomstår eller årene efter (ekstrakten bind 1, side 8), at han i 2008-2011 hævede betydelige beløb i selskaberne for at finansiere sit privatforbrug, og at der ikke er nogen objektiv dokumentation for, at hans formueforhold tillod tilbagebetaling, må det lægges til grund, at A var insolvent på tidspunktet for de løbende overførsler til sin egen og KT’s bankkonti og ude af stand til at tilbagebetale de overførte beløb.

3.4 Andre indsætninger på A’s konti

De indsætninger på A’s konto i indkomstårene 2008-2011, som ikke stammer fra selskaberne, udgjorde i alt 729.793,06 kr.

A gør overordnet gældende, at der er tale om indsætninger af privat karakter, og støtter i det væsentligste sit anbringende på de posteringstekster, der fremgår af hans bankkontoudtog.

Sådanne posteringstekster løfter imidlertid ikke i sig selv bevisbyrden for, at indsætningerne ikke vedrører skattepligtige indtægter, jf. f.eks. SKM2018.65.ØLR. Det gælder så meget desto mere når henses til, at A drev catering- og restaurationsvirksomhed i de pågældende år. Det er langt fra utænkeligt, at posteringer fra navngivne personer eller posteringer med tekst a la ’konfirmation’, ”vedr. vin” og ”sommerferie” eksempelvis kan være betaling for mad, vin eller arrangementer, som er leveret gennem virksomhederne, eller at en postering med tekst a la ”reolsystem”, ”køb af billede” eller lignende kan vedrøre salg af inventar fra en restaurant osv.

A har for størstedelen af de omtvistede indsætningers vedkommende ikke oplyst, hvad indsætningerne nærmere vedrører, eller hvem der har indsat beløbet.

For så vidt angår indsætningen den 20. april 2009 på kr. 210.000 gør A imidlertid gældende, at det vedrører et privat salg af vin. Som dokumentation for salget har A alene fremlagt en e-mailkorrespondance med den angivelige køber, MK fra G15 ApS (ekstrakten bind 2, side 727).

Denne korrespondance dokumenterer ikke, at indsætningen vedrører et privat salg af vin. For det første fremgår det ikke af korrespondancen, at der indgås en aftale om salg af vin, som skulle have forbindelse til indsætningen den 20. april 2009. For det andet står LT som afsender på e-mailen af 2. marts 2009, hvor MK skulle have tilbudt at udbyde vinen mod en betaling af kr. 210.000. For det tredje har A ikke fremlagt dokumentation for, at vinen er erhvervet i privat regi, herunder at A har afholdt erhvervelsesomkostningerne.

…”

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og resultat

Indsætningerne på sagsøgers bankkonto fra selskaberne

Bevisbyrden for, at indsætningerne fra sagsøgers selskaber på sagsøgers private bankkonto ikke er skattepligtig indkomst, påhviler sagsøger som skatteyder.

Sagsøger har indrettet driften af sine selskaber på en sådan måde, at der har været en høj grad af sammenblanding mellem hans egen private økonomi og selskabernes økonomi, hvor han har lagt ud for en række udgifter, som selskaberne har haft, mens selskaberne har afholdt en række udgifter af privat karakter. Der påhviler derfor sagsøger en skærpet bevisbyrde.

Dette gælder særligt i en situation, hvor en række overførsler har fundet sted kort tid før selskabernes konkurs.

Sagsøger har ikke ved sin egen og WN’s forklaring alene løftet denne bevisbyrde, og forklaringerne er ikke i øvrigt understøttet af andre beviser.

Sagsøger har således ikke godtgjort, at han har afholdt de omhandlede udgifter, der er anført på de oprettede mellemregningskonti, ligesom det ikke er godtgjort, at de bogførte udgifter skulle være afholdt i selskabernes interesse. Sagsøger har endvidere ikke godtgjort, at flere af indsætningerne skulle være tilbagebetaling af beløb, som sagsøger og hans daværende ægtefælle, KT, havde indskudt i selskaberne. Den anførte posteringstekst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at dokumentere udgifternes indhold, og der er ikke sket dokumentation af underliggende bilag.

Den for perioden gældende § 16 E i ligningsloven betød efter skattemyndighedernes praksis, at en anpartshaver skattefrit kunne låne penge af selskabet, hvis anpartshaveren på udbetalingstidspunktet måtte anses for at være i stand til at tilbagebetale lånet.

Den formueopgørelse, som SKAT udarbejdede i forbindelse med undersøgelsen af sagsøgers skattemæssige forhold, viser, at sagsøger og KT måtte anses for insolvente i årene 2008-2011.

Sagsøger har ikke under sagen fremlagt dokumentation for, at ejendommen på Y7-vej havde en markedsværdi, der lå betydeligt over den værdi, der er medtaget i SKATs formueopgørelse, eller en nærmere dokumentation af selskabsanparternes værdi, ligesom sagsøger ikke har dokumenteret, at beløbet på 779.849 kr. i årsrapporten vedrørende G5 ApS for 2010 blev tilbagebetalt.

Sagsøger har således ikke fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte formueopgørelsen og SKATs vurdering af sagsøgers manglende solvens.

På denne baggrund og under hensyn til, at selskaberne i perioden løbende gik konkurs, må det lægges til grund, at sagsøger, da han via de oprettede mellemregningskonti overførte penge fra selskaberne til sin private konto, ikke var i stand til at tilbagebetale beløbene. Der er derfor ikke grundlag for at anse overførslerne for skattefrie lån, og SKAT har med rette anset overførslerne for yderligere løn til sagsøger.

Indsætningerne på 266.826,79 kr. i 2008, 261.900,00 kr. i 2009, 1.054.764,79 kr. i 2010 og 878,440,44 kr. i 2011 var derfor skattepligtig indkomst for sagsøger.

Indsætningerne på KT’s bankkonto fra selskaberne

Sagsøger havde i indkomstårene 2008-2011 som ejer af og direktør i selskaberne kontrol over selskabernes dispositioner. Det påhviler derfor sagsøger at bevise, at de beløb, der blev overført fra selskaberne til KT, skete i selskabernes interesse som udbetaling af løn, tilbagebetaling af lån eller refusion af udlæg.

Sagsøger har ikke løftet denne bevisbyrde.

Overførslerne har fundet sted, mens sagsøger havde kontrol over selskaberne, og overførslerne er posteret på sagsøgers mellemregningskonto ligesom de beløb, der blev overført til sagsøgers egen konto.

Sådanne beløb overført fra selskaberne til sagsøgers daværende ægtefælle, uden at det var i selskabernes interesse, må anses for sagsøgers indkomst, som han har videregivet til sin ægtefælle. Det forhold, at sagsøger lod pengene gå direkte til ægtefællens konto, ændrer ikke på, at overførslerne har karakter af gaver, og sagsøger skal derfor indkomstbeskattes af disse beløb.

Den omstændighed, at KT også havde fuldmagt til selskabernes konti, kan ikke føre til et andet resultat, henset til, at sagsøger som ejer og direktør havde kontrollerende indflydelse over selskaberne.

Overførslerne til KT’s konto på 222.523,53 kr. i 2008 og 141.985,34 kr. i 2010 var derfor skattepligtig indkomst for sagsøger.

Det lægges til grund, at der i perioden efter sagsøger og KT’s skilsmisse i 2011 blev oprettet en særskilt mellemregningskonto for KT, og at hun fortsat havde fuldmagt til selskabernes konti.

Henset til, at KT efterfølgende sammen med sin nye kæreste overtog driften af G7 ApS, kan de beløb, der blev overført fra selskaberne til KT’s private konto efter skilsmissen, ikke anses for at have passeret sagsøgers økonomi. Disse beløb kan derfor ikke anses for skattepligtig indkomst for sagsøger.

Det fremgår af KT’s mellemregningskonto, der blev oprettet den 4. juli 2011, at der i perioden fra oprettelsen og frem til årets udgang samlet blev overført 81.563,03 kr. til KT. Sagsøgers skatteansættelse for 2011 skal derfor nedsættes med dette beløb, og overførslerne på 274.439,13 kr. (355.993,16 fratrukket 81.563,03 kr.) i 2011 var herefter skattepligtig indkomst for sagsøger.

Indsætningerne på sagsøgers bankkonto fra andre kilder

Det påhviler sagsøger at godtgøre, at indsættelser på hans konto ikke er skattepligtig indkomst.

Sagsøger har afgivet forklaring om baggrunden for overførslerne og har i øvrigt henvist til den posteringstekst, der er anført ved indsættelserne. Sagsøger har i enkelte tilfælde fremlagt dokumentation for baggrunden for overførslerne, herunder ved salg af vin, men det er ikke dokumenteret, at vinen tilhørte sagsøger privat.

Da sagsøgers forklaring ikke er underbygget ved yderligere beviser, har sagsøger ikke godtgjort, at indsættelserne på hans konto ikke var skattepligtig indkomst.

Indsætningerne på 296.512,06 kr. i 2008, 301.901,00 kr. i 2009, 55.900,00 kr. i 2010 og 65.000,00 kr. i 2011 var derfor skattepligtig indkomst for sagsøger.

På baggrund af det anførte har der været grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelse i indkomstårene 2008-2011 med i alt 3.820.184,08 kr. Sagsøgtes principale påstand tages derfor til følge med den ændring, at beløbet nedsættes med 81.563,03 kr., der vedrører overførslerne efter 4. juli 2011 til KT.

Sagsøger har påstået, at hans skatteansættelse skal nedsættes med 4.392.516,87 kr. Sagsøgte har kort forinden hovedforhandlingen i sit påstandsdokument anerkendt, at skatteansættelsen nedsættes med 490.769,76 kr., og skatteansættelsen nedsættes nu med yderligere 81.563,03 kr.

Da sagsøgte således i det væsentligste har fået medhold i sagen, skal sagsøger betale delvise sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne fastsættes efter det vundne beløb, sagens karakter og omfang til 120.000 kr. inklusiv moms som et passende beløb til dækning af sagsøgtes advokatudgifter. Det er oplyst, at sagsøgte ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes, dog således at Skatteministeriet skal anerkende at A’s skatteansættelse nedsættes med 87.366,51 kr. for indkomståret 2008, 231.643,39 kr. for indkomståret 2009, 9.295,00 kr. for indkomståret 2010 og 244.027,89 kr. for indkomståret 2011, i alt 572.332,79 kr.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger på 120.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.