RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 3. juni 2021
Sag BS-25742/2020-GLO
Sagsøger som tidligere indehaver af Virksomhed 1 (advokat Emil Møller Andersen)
mod
3x34 Transport a.m.b.a.
(advokat André Rouvillain)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 27. juni 2020, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt punkt 15 i en indlejekontrakt indgået mellem Sagsøger som tidligere indehaver af Virksomhed 1 og 3x34 Transport a.m.b.a. skal tilsidesættes hel eller delvist, og om Sagsøger er forpligtet til at betale vederlag til 3x34 Transport a.m.b.a. på i alt 154.485,00 kr.
Sagsøger har fremsat følgende påstande:
1. Sagsøgte, 3x34 Transport a.m.b.a., skal tilpligtes at anerkende, at Sagsøger ikke er 3x34 Transport a.m.b.a. et beløb skyldigt vedrø-rende faktura/nota 671718 af den 26. februar 2020.
2. Sagsøgte, 3x34 Transport a.m.b.a., skal tilpligtes at anerkende, at pkt. 15 i ind-lejekontakten mellem 3 x 34 Transport a.m.b.a. og
2
Sagsøger skal tilsidesættes i sin helhed. Subsidiært at sagsøgte, 3x34 Transport a.m.b.a., skal tilpligtes at anerkende, at pkt. 15 i indlejekontakten mellem 3 x 34 Transport a.m.b.a. og Sagsøger skal tilsidesættes delvist efter rettens skøn.
Sagsøgte, 3x34 Transport a.m.b.a., har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgte, 3x34 Transport a.m.b.a., har nedlagt påstand om, at Sagsøger tilpligtes at betale kr. 154.485,00 kr.
Overfor 3 x 34 Transport a.m.b.a selvstændige påstand har Sagsøger nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af end mindre beløb.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger som tidligere indehavere af Virksomhed 1 (heref-ter Sagsøger) indgik i april 2018 en indlejekontrakt med 3x34 Transport a.m.b.a. (herefter 3x34 Transport).
Af kontraktens fremgår blandt andet følgende:
” …
15.0 Drift af transportvirksomhed efter udtræden
15.1 Såfremt Vognmanden indenfor en periode på 2 år efter sin udtræ-den af 3x34 direkte eller indirekte fortsætter med at drive, eller senere på ny etablerer transportvirksomhed eller lagervirksomhed af nogen art, det være sig som selvstændig vognmand, som ansat eller på anden vis, da betragtes dette som en udnyttelse af den goodwill (de kunder og den virksomhed), Vognmanden har fået tilført gennem sin tilknytning til 3x34.
15.2 Vognmanden er i så fald forpligtet til at betale et vederlag til 3x34, svarende til 1 års pladsleje for hvert køretøj, Vognmanden har haft regi-streret i 3x34 i de seneste 3 år forud for sin udtræden. Pligten til at beta-le vederlag er ikke betinget af, at 3x34 kan dokumentere, at Vognman-den rent faktisk har udført kørsel for 3x34's kunder efter sin udtræden.
3
15.3 Ved beregningen af vederlaget lægges den pladsleje til grund, som var gældende pr. datoen for Vognmandens udtræden af 3x34.
15.4 Vederlaget forfalder til betaling, så snart det konstateres at vogn-manden driver virksomhed som beskrevet i pkt. 15.1. Betales vederlaget ikke, er 3x34 berettiget til at forhindre driften af virksomheden gennem nedlæggelse af fogedforbud uden sikkerhedsstillelse.
…”
Ved brev af 30. august 2019 opsagde Sagsøger indlejekontrakten med ophør den 30. november 2019. Af brevet fremgår det, at baggrunden for opsi-gelsen var, at Færdselsstyrelsen ikke ville give Sagsøger en tilladelse i medfør af Godskørselsloven, hvorfor han ikke kunne fortsætte sin virksomhed.
Ved brev af 26. februar 2020 skrev 3x34 Transport blandt andet følgende til Sagsøger:
”…
Da det er konstateret, at du har fortsat tilknytning til vognmandsvirk-somhed, fremsender 3x34 Transport hermed faktura svarende til 1 års pladsleje pr. bil, som anerkendt ved indgåelsen af indlejekontrakten. Beløbet på kr. 154.485,00 bedes indbetales inden den 14. marts 2020 på vores konto i arbejdernes landsbank Konto nr..
…”
Den 4. marts 2020 afviste Sagsøger det fremsatte krav fra 3x34 Trans-port, som samme dag fastholdt kravet. Parterne har skriftvekslet om kravet, og 3x34 Transport har hyret en privatdetektiv, Vidne 1, der har udarbejdet arbejdsrapport af 15. juni 2020 vedrørende observation den 8. juni 2020 af Sagsøger.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3.
Sagsøger har forklaret, at han som tyveårige startede i
flyttebranchen og kørte stor lastbil. Ved siden af flyttearbejdet kørte han eksport
og begyndte sidenhen ved 3x34, hvor han kørte som ansat chauffør ved en vognmand – Person 1, der er formand for 3x34 Transport. Han kan ikke huske, hvornår han startede med dette. Han trak sig mere og mere ud af flytte-forretningen for at køre fast for 3x34 Transport samtidigt med, at han fortsat
4
kontoboner. Da han var selvstændig vognmand, stod han selv for at indberette
5
godt med Person 3 virksomhed.
Facebookopslaget, der ses på ekstraktens side 75, er Person 3, der søger en medar-bejder. Det er en side, hvor man kan tilbyde eller søge job. Han har flere kontak-ter på sin Facebook profil end Person 3. Han har derfor delt opslaget på vegne af Person 3. Telefonnummer Tlf nr. 1 tilhører Person 3 og er nummeret på Virksomhed 1. Dette nummer ville man kunne se, hvis hele opslaget var medtaget. Han har selv telefonnummer Tlf nr. 2. Det havde han også dengang, han arbejdede
6
ke noget gods med i bilen.
Billedet på side 102 i ekstrakten er for ca. 14 dage siden. Person 3 havde spurgt ham, om han kunne tage en bil og mødes med hende, da hun havde noget gods,
som hun ikke havde plads til i bilen. Han mødtes derfor med hende for at få
flytte godset over i en anden bil. Han ved ikke hvem kunden var, men det var privat gods - sofa, seng, flyttekasser mv.
Vidne 2, der er administrerende direktør i 3x34 Transport, har forklaret, at selskabet blev etableret i 1971 og udsprang af Minitrans, som var meget topsty-
7
selvstændig vognmand og har egen risiko. Det er muligt efter tre år at søge om at blive andelshaver. Der er i kontrakten indsat et punkt vedrørende loyalitet, da det betyder meget, at for dem at beskytte brandet og holde på kunderne. Det er derfor et krav, at chaufførerne er velsoignerede, bærer uniform, holder deres biler rene mv. Det er nedskrevet i kontrakten for at sikre, at det efterleves.
8
Konkurrenceklausulen i punkt 15 er indsat for at beskytte selskabet og deres kunder, da det er afgørende for selskabet, at der er en ordentlig kundeporteføl-je. Både indlejet vognmænd eller andelshaver har adgang til selskabets kunder,
og de bliver nød til at sige, at kunderne går til 3x34 Transport, når en vogn-mand udtræder. Det er derfor, at de har valgt at lave denne klausul, der også gælder andelshaver. Han ved ikke, hvorfor perioden er sat til to år. Han har ik-ke været med til at udarbejde kontrakten, og det er bestyrelsen, der fastsætter længden på klasulen både for indlejet vognmænd og andelshaverne.
Ansatte chauffører ved de enkelte vognmænd har også adgang til selskabet kundeportefølje, men har ikke samme klausuler, da selskabet ikke har mulig-hed for at regulere vognmændenes medarbejdere.
Person 4 blev andelshaver i 1985. På det tidspunkt havde man ikke det samme behov for en konkurrenceklausul. Det var derfor ikke indskrevet i kon-trakterne dengang. Når en andelshaver i dag vil udtræde af selskabet, skal den-ne underskrive en konkurrenceklausul på samme vilkår som punkt 15, dog ale-ne gældende for et år. Hvis denne ikke underskrives, vil andelshaveren ikke få deres andel udbetalt. Personerne, som Sagsøger har nævnt, er alle sammen andels-havere. En andelshaver har ofte haft et tillidserhverv i bestyrelsen.
Når en vognmand udtræder af selskabet, tager denne i gennemsnit seks kunder med sig. Det gør ondt, da der er hård konkurrence på markedet, og da de bru-ger mange ressourcer på at skaffe kunder og fastholde dem. De har oplevet, at vognmænd har valgt at betale pladslejen i et år for at kunne fortsætte med at ar-bejde direkte efter udtrædelse af selskabet. Det har de ikke noget problem med. Det er en billig pris for vognmanden, der får en komplet kundeportefølje. Hvis Sagsøger havde fået et arbejde ved et firma, der f.eks. kørte med dagligvarer eller lignende, ville bestyrelsen kunne vurdere, om der var grundlag for at opkræve vederlag i medfør af punkt 15.2. Han har kun kendskab til, at Sagsøger har haft kon-takt til Person 7, men det springende punkt er, at Sagsøger har udført trans-portarbejde.
Han var bekendt med baggrunden for Sagsøgers opsigelse af kontrakten. Han hørte i november eller december 2018 rygter om, at der var nye regler på vej omkring varebilstilladelser. Han kontaktede DTL (Danske Vognmænd), som er deres adgang til regeringen og diverse udvalg. Han fik oplyst, at der stor usikkerhed om, hvordan reglerne skulle håndteres. På det tidspunkt var Færdselsstyrelsen lige flyttet og vidste heller ikke, hvordan reglerne skulle implementeres. Det vi-ste sig, at det var et krav, at vognmændene skulle have tilladelserne på plads in-den den 1. juni 2019. Hvis ikke der var en tilladelse, kunne vognmanden ikke få lov til at køre. Han allokerede to medarbejdere til at hjælpe chaufførerne med at søge. Han ved ikke, om Sagsøger bad om hjælp i den forbindelse, men Sagsøger fik ikke
9
en tilladelse. De drøftede herefter forskellige muligheder, herunder blandt an-det brugen af en transportleder, men det kræver, at denne er virksomhedseje-ren. Han fik oplyst, at Sagsøgers hustru ville gerne overtage virksomheden, men hun havde svært ved at kunne overholde kravet om at sidde fire dage i bilen i de første ni måneder. Person 1 tilbød derfor at se, om reglen kunne fravi-ges, så de kunne beholde Sagsøger.
Han ansatte en privatdetektiv, da han havde indtryk af, at Sagsøger drev forretning efter sin udtræden af selskabet. Det var for at få en afklaring på spørgsmålet, og da han ikke mente, at Facebookopslagene var tilstrækkelig dokumentation. Han kan ikke huske, hvornår privatdetektiven blev hyret, men det var ca. en måned før, at de modtog rapporten fra ham.
bliver en kontantkunde. Det er primært erhvervskunderne, som selskabet øn-sker at beskytte, da det er erhvervskunderne, som salgsafdelingen bruger penge på til blandt andet annoncer.
Vidne 1 har forklaret, at han er privatdetektiv og har udarbejdet arbejds-rapport af 15. juni 2020 vedrørende Sagsøger. Han foretog observa-tion den 8. juni 2020 omkring kl. 15.03, hvor han var på Vesterbro i en anden anledning. Han bemærkede en bil fra Virksomhed 1, som han fulgte efter til Adresse. Der stod en palle med nogle varer fra Virksomhed 3 på jorden bag ved bi-len. Ved bilen var der to mænd; en chaufførmedhjælper og Sagsøger, som han kunne genkende ud fra et Facebookbillede, han havde set. Chauffør-medhjælperen og Sagsøger var ved at pakke varerne ud, og der blev skannet en stregkode. Han så ikke, om varerne var blevet taget ud af bilen. Han antog, at varerne havde været i bilen. Varerne – tre stk. - blev herefter båret op på fjerde
sal.Han kunne ikke se, hvad der foregik inde i opgangen. Han tror, at de gik
op på fjerde sal af flere omgange. Til sidst tog de den tomme emballage, som de lagde ind i bilen. Sagsøger satte sig ind på førersædet og den anden person satte sig på forsædet i højre side. Bilen kørte herefter fra stedet.
Han har taget billederne, som man kan se på ekstraktens side 93 og 94. Det var hans opfattelse, at Sagsøger havde styringen og var chef. Det var Sagsøger, der kørte bilen, og som skannede varerne. Sagsøger havde ikke tøj på, der kun-ne relatere sig til Virksomhed 1. Chaufførmedhjælperen havde en T-shirt påtrykt Virksomhed 1.
Han fik opgaven med at observere Sagsøger den 20. maj 2020. Han fo-retog også observationer på andre tidspunkter. Han har blandt andet været ude
10
ved Sagsøgers bopæl for at se, hvilke biler der var. Han så, at der var en Peugeot Cabriolet. Der stod på Facebook, at de havde noget virksomhed ved Nordsjælland. Han foretog et opslag på cvr.dk, der viste, at det var ved Amts-vejen i Hillerød, hvor han også foretog observation.
Vidne 3 har forklaret, at han har taget billederne, der kan ses på ek-straktens side 97-102. Han kan ikke huske den eksakte dato. Det var ca. en må-ned siden, og det kan godt passe, at det var den 6. april 2021. Billederne er taget på Cirkle K i Køge ca. kl. 8.30. Han har tidligere været ansat i salg og marketing
ved 3x34 Transport. Han ved, at Sagsøger angiveligt har overtrådt en
konkurrenceklausul. Da han stoppede i 3x34 Transport, aftalte han med Vidne 2
Vidne 2, at han ville holde øje med Sagsøger. Det var derfor nærliggende at tage bil-lederne, da han så Sagsøger den 6. april 2021. Sagsøger kom kørende i en af de hvide alu-kassevogne, hvor der står Virksomhed 1 på. Sagsøger ventede, og der kom endnu en alu-kassevogn. Der steg en kvinde med rødt hår ud af denne vogn. Sagsøger og kvinden byttede gods fra de to kassevogne. Han ved ikke, hvem kvinden er. Han kunne ikke se, hvilket godt der blev flyttet fra den ene vogn til den anden vogn. Han konstaterede bare, at de gik fra den ene vogn til den anden vogn og havde noget i hænderne. Alu-kassevognene holdt på parkeringspladsen, da han kørte fra stedet. Det var hans opfattelse, at Sagsøger var en del af Virksomhed 1. Han ved fra andre kunder, at Sagsøger kommer i Virksomhed 1 og har kørt for Person 7, der er tidligere 3x34 Transport kunde. Han lagde ikke mærke til, om Sagsøger havde tøj på med Virksomhed 1 logo. Han så ikke, om der stod Virksomhed 1 på tøjet. Han så bare, at Sagsøger kom kørende i en bil, hvor der stod Virksomhed 1 på.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand 1 (principale) gøres det gældende
at sagsøger ikke er sagsøgte et beløb skyldigt,
at sagsøger ikke har overtrådt indlejekontraktens pkt. 15, hvorved sagsøgte ikke var berettiget til at opkræve en bodsbetaling,
at det bestrides, at sagsøger skulle have udnyttet sagsøgtes ”good- will” efter sagsøger udtrådte af sagsøgte virksomhed, at det bestrides, at konkurrenceklausulen – hverken i sin nuværen-de form eller i hel eller delvist tilsidesat form – omfatter episoder-ne, allerede fordi enhver anden person kunne have udført opgaven
11
for sagsøgers ægtefælles virksomhed. På det pågældende tidspunkt ikke var andre personer til rådighed. Sagsøgers person var således af afgørende betydning for opgaverne, hvorfor det bestrides, sag søger skulle have overtrådt indlejekontrakten herved,
at indlejekontraktens pkt. 15 i øvrigt er urimelig byrdefyld for sagsø-ger, hvorved vilkåret skal helt eller delvist tilsidesættes, hvorved sagsøger ligeledes ikke har overtrådt indlejekontraktens pkt. 15 i en tilsidesat – helt eller delvist – form,
at den af sagsøgte opkrævede boden i sagen er at sidestille med en erstatning, hvorfor det bestrides, at boden er momspligtig.
Til støtte for den nedlagte påstand 2 (principale) samt den subsidiære påstand gøres det gældende
at sagsøger ifølge ordlyden af pkt. 15 er afskåret fra at tage ansættelse i op til 2 år fra samarbejdets opgør (30. november 2019) uden, at sagsøger på anden vis blev kompenseret - hverken økonomisk og/eller ved andre kontraktvilkår -, hvorved indlejekon-traktens pkt. 15 bliver urimelig byrdefyld for sagsøger. Indlejekon-traktens pkt. 15 skal dermed tilsidesættes helt eller delvist,
at indlejekontrakten herunder pkt. 15 ikke ses balanceret mellem sagsøger og sagsøgtes interesser. Indlejekontrakten, herunder – men ikke begrænset til pkt. 15 - på urimeligvis favoriserer sagsøg-tes forhold/interesser, hvilket kommer til udtryk i pkt. 15, herunder men ikke begrænset til:
-sondringen eller manglende sondring af selvstæn-dig vognmand ctr. ansat chauffør
-varigheden af klauslen
-klausulen på ingen måder begrænses i forhold til kunder, arbejdsområder, kunder som tages med ind i 3 x 34 skal forblive i 3 x 34 (vognmanden skal aflevere kunder)
-den udtrædende vognmand ikke modtager godtgø-relse, erstatning, honorarer i perioden som klausu-len er gældende eller anden kompensation løbende,
at sagsøgtes klausul går videre end det nødvendige for at varetage sagsøgtes interesser og/eller eventuelle behov for at beskytte sin forretning,
12
at det bestrides, at sagsøgers viden og ”stilling” som vognmand hos sagsøgte i ca. 1,5 år berettigede sagsøgte til at opretholde konkur-renceklausulen - helt eller delvist,
at indlejekontrakten var ensidigt udarbejdet af sagsøgte og sagsøgtes advokat, hvorved kontrakten ikke var til genstand for forhandling mellem sagsøger og sagsøgte forinden sagsøger skulle tiltræde afta-len. Det skal komme sagsøgte til skade i Rettens bedømmelse af indlejekontrakten i sin helhed samt de bebyrdende aftalevilkår, hvorved indlejekontrakten helt eller delvist skal tilsidesættes,
at sagsøger, som alene var menig chauffør, ikke blev opfordret til at søge rådgivning omkring kontraktens bebyrdende indhold, lige-som sagsøgte ikke havde fremhævet særligt bebyrdende aftalevil-kår i indlejekontrakten, hvilket i Rettens vurdering af aftalevilkåret pkt. 15 skal komme sagsøgte til last,
at sagsøger som følge af nye lovregler - og i øvrigt mod sin vilje - var tvunget til stoppe sin driften af sin vognmandsforretning. Da sag-søger ikke frivilligt lukkede sin vognmandsforretning, bliver virk-ning af indlejekontraktens pkt. 15, at sagsøger vil være afskåret fra at søge job inden for det erhverv, som sagsøger hele sit arbejdsliv arbejdede i, og indlejekontraktens vilkår vil endvidere være urime-ligt byrdefulde at opretholde over for sagsøger,
at det bestrides, at sagsøger kunne have fortsat sin vognmandsforret-ning i selskabsform,
at samarbejdet mellem sagsøger og sagsøgte nærmere havde karakter af et ansættelsesforhold, hvorved lov om ansættelsesklausuler skal finde direkte anvendelse på kontrakten. Sagsøger afregnede stør-stedelen af sin indtægt via sagsøgte. Sagsøgte blev således kunden aka arbejdsarbejdsgivere, som fremsendte opgaver, instruktioner og modtog afregning. Lov om ansættelsesklausuler jf., lovens § 11 stk. 3 eller principperne i loven i øvrigt finder anvendelse i sagen,
at sagsøger reelt var uden mulighed for at oppebære en indtægt, såfremt konkurrenceklausulen blev opretholdt i fulde i henhold til ordlyden, hvilket er urimeligt byrdefyldt, og endvidere, blev sagsøger på ingen måde kompenseret herfor.
…”
3x34 Transport a.m.b.a. har i sit påstandsdokument anført følgende:
13
”…
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand og den selvstændige påstand go-res gældende, at indlejekontrakten, bilag 1, gælder for parternes samarbejde og skal respekteres, herunder bestemmelsen i pkt. 15.0.
Indlejekontrakten, bilag 1, er indgået mellem to selvstændige erhvervsdrivende, som led i deres erhverv.
Med indlejekontrakten får sagsøger adgang til sagsøgtes kunder, Halda Syste-met og sagsøgtes meget stærke brand, ligesom sagsøger får adgang til at lave relationer til kunder og betjene disse i 3 x 34 regi på en måde som medfører, at sagsøger har stor mulighed for at etablere et selvstændigt kundeforhold til disse kunder efter en eventuel udtræden af 3 x 34.
Sagsøgtes krav på kompensation for overtrædelse af bestemmelsen svarende til et års pladsleje er ikke en urimelig byrdefuld bestemmelse set i relation til bag-grunden for bestemmelsen, ligesom bestemmelsen ikke er ude af balance i for-hold til, at sags0gte har et anerkendelsesværdigt formål i at fastholde og beskyt-te sin kundekreds.
Sagsøger har inden indgåelsen af aftalen haft lejlighed til at søge rådgivning hos egen advokat eller anden rådgiver, samt at sagsøger ved kontraktens indgåelse ikke er menig chauffør, men selvstændig erhvervsdrivende og skal bedømmes som sådan.
Sagsøgtes problemer i relation til opnåelse af godskørselstilladelse er sagsøgte uvedkommende. Sagsøgte har ikke modtaget forespørgsel om, hvorvidt indleje-kontrakten, bilag 1, ville kunne fortsattes efter omdannelse af sagsøgers virk-somhed til selskabsform.
Sagsøger har jf. dokumentation i bilag A og B, handlet i strid med indlejekon-trakten pkt. 15.0, hvorfor han jf. samme indlejekontrakt er forpligtet til at betale et års pladsleje, jf. bilag 4.
Det gøres ligeledes gældende, at indlejekontrakten i det hele er rimelig, ikke går længere end påkrævet og at sagsøgte har en beskyttelsesværdig interesse jf. i øvrigt bemærkninger i svarskriftet.
Relationen mellem sagsøger og sagsøgte er ikke et camoufleret ansættelsesfor-hold. Sagsøger er selvstændig arbejdsgiver og ansætter og afskediger egne me-darbejdere, med eget cvr.nr. og traditionelle kendetegn for at være selvstændig.
14
Det bestrides, at Lov om ansættelsesklausuler omfatter bilag 1, pkt. 15, men skulle dette være tilfældet, da går bestemmelsen ikke videre end påkrævet.
Endeligt gøres gældende at bilag 1, pkt. 15 er et vederlag for pladsleje, hvorfor der skal svares moms af beløbet.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
15
Retten tager herefter Sagsøgers påstand om, at 3x34 Transport a.m.b.a., skal tilpligtes at anerkende, at pkt. 15 i indlejekontakten mellem 3x34 Transport a.m.b.a. og Sagsøger skal tilsidesættes i sin helhed til føl-ge.
Der er allerede på den baggrund ikke grundlag for at pålægge Sagsøger at betale vederlag efter kontraktens punkt 15.2. Retten tager derfor Sagsøgers påstand om, at 3x34 Transport a.m.b.a., skal tilpligtes at anerkende han ikke er sagsøgte et beløb skyldigt vedrørende faktura/nota 671718 af den 26. februar 2020 til følge. Ligesom Sagsøgers frifindel-sespåstand tages til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr., af retsafgift med 4.000 kr., i alt 39.000 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, 3x34 Transport a.m.b.a., skal tilpligtes at anerkende, at pkt. 15 i indle-jekontakten mellem 3 x 34 Transport a.m.b.a. og Sagsøger skal tilsidesættes i sin helhed.
Sagsøgte, 3x34 Transport a.m.b.a., skal tilpligtes at anerkende, at Sagsøger ikke er sagsøgte et beløb skyldigt vedrørende faktura/no-ta 671718 af den 26. februar 2020.
Sagsøger frifindes i forhold til sagsøgtes selvstændige påstand.
3x34 Transport a.m.b.a. skal til Sagsøger betale sagsom-kostninger med 39.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.