Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
Afsagt af byretsdommer
Andreas Bøgsted-Møller
Anklageskrift er modtaget den 3. februar 2011.
Foreningen T er tiltalt for overtrædelse af
skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 18 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra a, jf. stk. 3.
ved som revisor for JT, groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger i JTs selvangivelse for 2007, ved at angive 1.065.013 kr. for lidt i avance i forbindelse med salg af fast ejendom, med en skatteunddragelse for JT for 2007 og senere indkomstår på anslået 500.000 kr. til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet vidneforklaring af V.1 og V.2. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen jf. retsplejelovens § 218a, stk. 4, jf. § 711, stk. 1.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter det fremkomne, herunder den af vidnet revisor V.2 afgivne forklaring, må det lægges til grund, at tiltalte ved revisor V.2 forestod udfærdigelsen af JTs selvangivelse for 2007, samt at revisoren i den forbindelse ved beregningen af JTs ejendomsavance ved salg af ejendommen beliggende ..., anvendte en anskaffelsessum, der var 1.065.013,00 kr. for høj, hvorved den i selvangivelsen anførte ejendomsavance blev beregnet og opgivet til et tab på 508.654.00 kr., idet ejendomsavancen rettelig udegjorde et overskud på 556.359,00 kr.
Vidnet centerleder V.1 har forklaret, at tiltalte har en praksis hvorefter der ved beregning af en positiv ejendomsavance foretages en såkaldt "2nd opinion", hvorefter en kollega læser korrektur på det, der er lavet, samt eventuelt stiller kritiske spørgsmål. Såfremt den beregnede ejendomsavance er negativ, foretages der hos tiltalte sædvanligvis ikke en sådan kontrol. Vidnet mener ikke, at V.2 ved beregningen af avancen har haft særlig anledning til at undre sig over beregningens resultat.
Vidnet revisor V.2 har forklaret, at der hos tiltalte anvendes en egenkontrolcheckliste på 37 punkter, som vidnet efter beregningen gennemgik. Normalt er de hos tiltalte to, der kigger ejendomsavanceberegningerne igennem. Der blev imidlertid, formodentlig på grund af travlhed hos tiltalte, som følge af, at beregningen blev foretaget meget tæt på fristen for indgivelse af selvangivelse, ikke foretaget en kontrol af tiltaltes beregning i denne sag. Vidnet fandt ikke, at resultatet af beregningen, hvorved der fremkom en negativ avance, gav ham anledning til at kontrollere beregningen nærmere, idet vidnet på grund af beregningens komplicerede karakter, ikke på forhånd havde en forventning om, hvad resultatet af beregningen ville blive.
Henset til revisorens uddannelsesmæssige baggrund og deres sagkundskab på regnskabsområdet, finder retten, at der generelt må stilles høje krav til revisorenes påpasselighed ved deres udarbejdelse af regnskaber og selvangivelser. Retten finder, henset til karakteren af den af revisor V.2 begåede beregningsfejl, samt navnlig henset til den væsentlige ændring i beregningens resultat, som fejlen medførte, at V.2 ved, uden at foretage en nærmere kontrol af beregningen eller lade en kollega foretage en sådan kontrol, at indføre resultatet af avanceberegningen i JTs selvangivelse, har handlet groft uagtsomt. Retten finder herved ikke, at kunne lægge vægt på det af tiltalte anførte om, at beregningen var af en sådan særlig kompliceret karakter, at dette medfører, at der alene er udvist simpel uagtsomhed. Retten finder på denne baggrund, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 18, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 1, litra a, jf. stk. 3 (nu opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5).
Retten har ved bødens udmåling lagt vægt på forholdets karakter.
T h i k e n d e s f o r r e t
T skal betale en bøde på 10.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.