Byrets dom af 02. juni 2022 i sag BS-24040/2021-KOL

Print

Relaterede love

Renteloven
Retsplejeloven
Inkassoloven

Relaterede retsområder

Insolvensret

Resumé

Sag om, hvorvidt sagsøgte skal betale rykkergebyrer for et kontrolgebyr i forbindelse med parkering i strid med reglerne for pågældende parkeringsområde

RETTEN I KOLDING

DOM

afsagt den 2. juni 2022

Sag BS-24040/2021-KOL

EuroPark A/S

(EUROINCASSO ApS)

mod

Sagsøgte

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 23. juni 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte skal betale 1. rykkerge-byr for et kontrolgebyr pålagt den 2. marts 2021.

Parterne har nedlagt påstande i overensstemmelse med rettens fortegnelse:

”…

EuroPark A/S’ påstand

Sagsøgte skal til EuroPark A/S betale 100,00 kr. med pro-cesrente fra den 12. april 2021 af 100,00 kr. samt 200,00 kr. i rykkerge-byr(er), 100,00 kr. i inkassogebyr og 400,00 kr. i andre udenretlige omkost-ninger.

Sagsøgtes påstand

Frifindelse.

…”

2

Retten har behandlet sagen efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Sagsøgte har afgivet forklaring.

Sagsøgte har forklaret, at han i starten af april 2021 modtog en rykker fra EuroPark. Der var pålagt et rykkergebyr på 100 kr. Han vidste ikke, hvad det drejede sig om, men fandt ud af, at der havde været et kontrolgebyr pålagt i starten af marts.

Han har ikke, før han modtog rykkerskrivelse nr. 2, modtaget noget fra Euro-Park. Der har heller ikke været påsat en kontrolafgift på hans bil.

Den 6. april 2021 rettede han henvendelse til EuroPark og udbad sig dokumen-tation for, hvad det drejede sig om. Han modtog dokumentationen den 9. april. Da det fremgik heraf, at hans elektroniske p-skive havde vist PASS på parke-ringstidspunktet, var der ikke så meget i det, og han var enig i, at han skulle betale kontrolgebyret. Det var vistnok den 19. april, han indvilgede i at betale selve kontrolgebyret i erkendelse af, at det var korrekt.

Problemet er, at han ikke før rykkerskrivelse nr. 2 havde modtaget noget info eller nogen skrivelse fra EuroPark. Den første henvendelse, han fik, var således pålagt et gebyr på 100 kr.

Han gjorde indsigelse mod rykkergebyret på 100 kr. EuroPark valgte imidlertid at pålægge yderligere rykkergebyrer for rykkergebyret. Der blev skrevet frem og tilbage, og han udbad sig yderligere dokumentation. Han fik ikke yderligere, hvorefter sagen gik til Euroincasso, som henholdt sig til, at procedurerne var blevet fulgt, herunder at når brevene ikke var kommet tilbage, var det ensbety-dende med, at han havde fået dem. Han er ikke enig i, at man kan udstede et rykkergebyr, uden at modtageren ved, hvad det drejer sig om. EuroPark henvi-ste til dommen trykt i U 2013.165 H. Han er ikke enig i, at det er en sammenlig-nelig situation, da der i den sag var tale om syv breve, der skulle være forsvun-det i posten, mens der her kun er tale om, at den gule strimmel og den gebyrfri første rykker ikke er kommet frem til ham.

På modpartens spørgsmål har Sagsøgte forklaret, at han kan bekræfte, at EuroPark besvarede hans indsigelse og herved fastholdt, at kravet var opgjort til 895 kr. Han kan også bekræfte, at han havde modtaget dette svar på indsigelsen, da han valgte at betale hovedstolen på 795 kr. Forespurgt på ny

3

fastholder han imidlertid, at rykkeren af 29. marts 2021 var det første, han modtog fra EuroPark. Først på det tidspunkt blev han bekendt med, at der var rettet et krav mod ham.

Parternes synspunkter

Parternes synspunkter er i fortegnelsen gengivet sådan:

”…

EuroPark A/S har til støtte for sin påstand anført:

”…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende:

at der må være en klar formodning for, at sagsøgte har foretaget parkeringen, da sagsøgte står som registreret bruger af bilen i Centralregisteret for Motorkøretøjer,

at sagsøgte var fører af køretøjet på tidspunktet for kontrolgebyrets udstedelse,

at sagsøgte ved parkering på parkeringspladsen, stiltiende har ac-

cepteret de for parkeringspladsen gældende privatretlige regler,

at sagsøgte har parkeret i strid med skiltningen på parkeringsplad-sen, hvorfor kontrolgebyret er pålagt med rette,

at skiltningen på pladsen, er klar og tydelig, hvorfor sagsøgte ved normal agtpågivenhed burde have været i stand til at gøre sig be-kendt med vilkårene for parkering på området,

at rykker- og inkassoskrivelse der er sendt som almindelig post, hverken er kommet retur til sagsøger eller undertegnede, hvorfor det gøres gældende, at sagsøgte har modtaget disse, jf. princip-perne i U.2013.165H,

at der skal beregnes procesrente fra 12.04.2021, hvilket er 30 dage fra fakturadatoen, jfr. rentelovens § 3 stk. 2,

at de pålagte gebyrer er pålagt i overensstemmelse med rentelovens § 9b stk. 2 og 3,

4

at de pålagte udenretlige sagsomkostninger er pålagt i overens-stemmelse med rentelovens § 9 a stk. 1, med henvisning til bilag 1 i BEK 476 af 24. maj 2016,

at Inkassolovens § 10 er iagttaget.

…”

EuroPark A/S har yderligere anført:

”…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende:

at sagsøgte ubestridt hæfter for parkeringen,

at sagsøgte, ved parkering på parkeringspladsen, stiltiende har accep-

teret de for parkeringspladsen gældende privatretlige regler,

at sagsøgte har parkeret i strid med skiltningen på parkeringspladsen,

hvorfor kontrolgebyret er pålagt med rette,

at skiltningen ved indkørslen til pladsen er i overensstemmelse med

BEK. 202 af 28/02/2014 § 3, hvorfor det bør have stået sagsøgte klart,

at pladsen reguleres efter privatretlige regler,

at skiltningen på pladsen, er klar og tydelig, hvorfor sagsøgte ved

normal agtpågivenhed burde have været i stand til at gøre sig be-kendt med vilkårene for parkering på området,

at skrivelserne, der er sendt som almindelig post, til sagsøgtes på

tidspunktet registrerede adresse, hverken er kommet retur til sagsøger eller undertegnede, hvorfor det gøres gældende, at sagsøgte har modtaget disse, jf. U2013.165H,

at det skal tillægges sagsøgte processuel skadevirkning jf. principper-

ne i retsplejelovens § 344 stk. 2, ikke at efterkomme sagsøgers op-fordringer,

at indbetalingen af kr. 795,00 blev modtaget efter yderligere påløbne

omkostninger, hvorfor indbetalingen var utilstrækkelig til at indfri kravet,

5

at der skal beregnes procesrente fra 12.04.2021, hvilket er 30 dage fra

fakturadatoen, jfr. rentelovens § 3 stk. 2,

at gebyrerne er pålagt i overensstemmelse med rentelovens § 9b stk. 2

og 3 og var rimelige og relevante,

at Inkassolovens § 10 er iagttaget.

…”

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført:

”…

ANBRINGENDER:

Til støtte for min påstand, gøres det gældende:

A. EuroPark A/S har ikke dokumenteret at rykkerbrev dateret

12.03.2021 er udbragt til modtager i form af indleveringsattest, afle-veringsattest eller som anbefalet fremsendelse. Der er således ikke grundlag for rykkergebyret i rykkerskrivelse dateret den 29.03.2021 da Europark A/S ikke har dokumenteret at sagsøgte har modtaget skrivelse og dermed er vidende om kontrolgebyret.

B. Dokumentation fremsendt fra EuroPark A/S den 09.04.2021 om

kontrolafgift, der fremgår det tydeligt af billedet, at der ikke er på-sat kontrolgebyr på bilen. Bilag 1.

C. Det er til enhver tid afsenderen af en brevforsendelse der bærer an-

svaret for at den når frem til modtager. Dette forhold har EuroPark A/S hverken opfyldt, iagttaget eller dokumenteret.

D. EuroPark A/S har ikke fundet anledning til en efterlysning af brevet

dateret den 12.03.2021 selvom de blev gjort opmærksom på at der ikke var fremkommet i min henvendelse til dem af 06.04.2021. Eu-ropark A/S forholder sig blot til, at brevet ikke er kommet retur uden at foretage sig yderligere. Dette har Europark A/S en selvsagt vis interesse i ikke at gøre, da et bortkommet brev af sagsøger si-destilles med modtaget og dermed danner grundlag for rykkerge-byr udstedt af EuroPark A/S. Det er stærkt kritisabelt.

E.Sagsøger fremhæver principperne i U.2013.165H. Det bestrides at disse principper kan ligges til grund i denne sag, da der i princip-perne bag U.2013.165H havde været en forudgående kommunika-tion mellem parterne i form af sms, bestilling af ydelse via hjem-meside før rykkergebyr pålægges. Det har der ikke været tale om i

6

denne sag da sagsøgte ikke har modtaget kontrolgebyr eller haft anden kommunikation med EuroPark A/S før rykkergebyr for kon-trolgebyr pålægges.

F.Sagsøgte har indenfor rimelig tid (12 dage) betalt det pålagte kon-trolgebyr efter at dokumentation modtages fra EuroPark A/S den 09 april 2021 og frem til betaling foretages den 21 april 2021. Der kan således ikke ligges til grund at sagsøgte har værget sig mod beta-ling der godtgør rykkergebyr med efterfølgende rykkergebyrer.

G. Sagsøgte retter selv af egen fri vilje henvendelse til EuroPark A/S og

udbeder sig dokumentation for kontrolgebyret samt gør sagsøger opmærksom på at der ikke er kendskab til sagen før skrivelse af 29.03.2021 modtages. Der kan således ikke ligges til grund at sagsøgte har værget sig mod at deltage i sagen og at dette alene skulle udløse et rykkergebyr med efterfølgende rykkergebyrer.

…”

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

EuroPark har blandt andet anført, at det må påhvile Sagsøgte at bevise, at han ikke har modtaget brevene fra EuroPark. Da EuroPark udeluk-kende anvender godkendt postvæsen, og ingen af brevene er kommet retur, er der formodning for, at de er modtaget. Der foreligger ikke ved Kontant-udsendelsen dokumentation for, at 500 breve ikke er kommet frem. Sagerne omtalt i Kontant, er ikke afgjort. Derimod har Rigspolitiet afvist nogle af de po-litianmeldte sager.

Sagsøgte har blandt andet anført, at tv-programmet Kontant har taget sagen op, fordi det har vist sig, at over 500 breve fra EuroPark ikke er kommet frem. Mere end 120 personer inklusive ham selv har klaget til om-budsmanden. Et ukendt antal har desuden politianmeldt EuroPark. Hvis Hø-jesterets dom skal bruges, kan det kun være modsætningsvist. Det er en bizar situation, hvis forbrugerne skal dokumentere ikkemodtagelse af breve; hvordan skal man det. Det kan kun lade sig gøre, hvis forbrugerens postkasse er video-overvåget. Det kan ikke være debitors opgave at kontakte kreditors postformid-ler for at få sagen belyst. Det må være en sag mellem kreditor og vedkommen-des postformidler.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at Sagsøgte den 2. marts 2021 foretog en parke-ring på en af EuroPark A/S administreret parkeringsplads i strid med reglerne

7

for det pågældende område, idet parkeringsuret i hans bil ikke viste, hvornår bilen var blevet parkeret.

Sagsøgte har bestridt at have modtaget den gule strimmel med kontrolgebyret og den gebyrfri første rykkerskrivelse af 12. marts 2021. Sagsøgte har derimod anerkendt, at han i starten af april 2021 modtog rykkerskrivelsen dateret 29. marts 2021. Efter at have modtaget dokumentation for kravet fra EuroPark, herunder foto af det elektroniske parkeringsur med fejlkoden, anerkendte han hovedstolen og betalte i forlængelse heraf denne på 795 kr.

Spørgsmålet, som retten herefter skal tage stilling til, er, om den gebyrfri ryk-kerskrivelse af 12. marts 2021 må anses for at være kommet frem til Sagsøgte. Bevisbyrden herfor påhviler EuroPark.

EuroPark har fremlagt udskrifter fra sit system af alle de rykkerbreve, der er genereret i relation til dette kontrolgebyr. Sammenholdt med Sagsøgtes forklaring lægger retten derfor til grund, at brevene faktisk er gene-ret på de tidspunkter, der fremgår.

EuroPark har om sin postforsørgelse under proceduren oplyst, at man kun an-vender godkendte postforsørgelsesvirksomheder. EuroPark har ikke med sik-kerhed kunnet oplyse, om man på det for denne sag relevante tidspunkt an-vendte Bladkompagniet eller Postnord. EuroPark har desuden ikke nærmere belyst selskabets procedurer for postforsørgelse.

Selv om der er fremlagt fotos af Sagsøgtes bil ”påsat” den gule strimmel, er det mod hans benægtelse ikke godtgjort, at strimlen stadig sad på hans bil, da han kom tilbage til den den 2. marts 2021. Det kan derfor ikke læg-ges til grund, at han blev bekendt med kontrolgebyret den dag.

Efter Sagsøgtes forklaring kan det heller ikke lægges til grund, at han modtog den gebyrfri rykkerskrivelse fra EuroPark af 12. marts 2021. Da det alene er et enkelt almindeligt brev, der herefter ikke kan antages at være nået frem til Sagsøgte, er der ikke grundlag for at pålægge Sagsøgte bevisbyrden for, at der har været afvigelser i postgangen i den relevante periode. Der er således ikke grundlag for at fravige udgangs-punktet om, at det er EuroPark, der har bevisbyrden for, at brevet af 12. marts 2021 er kommet frem til Sagsøgte. Henset til, at EuroPark som anført ikke nærmere har belyst sine procedurer eller indhentet oplysninger om postforsørgelsen i den omhandlede periode i det relevante geografiske område, sammenholdt med Sagsøgtes forklaring og sagens omstændig-heder i øvrigt, er det herefter ikke godtgjort, at brevet af 12. marts 2021 er kommet frem til Sagsøgte eller på anden måde kommet til hans

8

kundskab. EuroPark havde derfor ikke grundlag for at fastholde rykkergebyret pålagt i brevet af 29. marts 2021. På denne baggrund frifindes Sagsøgte.

Efter sagens udfald, og da Sagsøgte har repræsenteret sig selv, skal hver part afholde egne sagsomkostninger.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden eller til statskas-sen.

2