RETTEN I HJØRRING
DOM
afsagt den 2. marts 2021
Sag BS-31256/2020-HJO
Sagsøger
(advokat Allan Højbak)
mod
Sagsøgte
(advokat Jesper Nikolajsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 7. august 2020.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger, har vundet hævd over et areal tilhørende Sagsøgte.
Sagsøger har fremsat principal påstand om, at Sagsøgte, som ejer af Matrikel nr. 1, skal anerkende, at Sagsøger, som ejer af Matrikel nr. 2, har vundet ejendomshævd til arealet markeret på sagens bilag 1. Subsidiært at Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger har vundet brugshævd til at anvende arealet til opmagasinering/opbeva-ring af brænde.
Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
2
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Sagsøger ejer ejendommen Matrikel nr. 2 beliggende Adresse 1, og Sagsøgte ejer ejendommen Matrikel nr. 1 beliggende Adresse 2. Sagsøgtes ejendom udgør blandt andet den private fællesvej benævnt Vej samt en sti for enden af vejen, der går fra hendes ejendom i nr. 11 og ned forbi Sagsøgers ejendom i nr. 12.
Sagsøger erhvervede ejendommen Adresse 1 i 1989.
Sagsøgte erhvervede ejendommen Adresse 2 i juli 2010.
I starten af 2020 rettede Sagsøgte henvendelse til Sagsøger i an-ledning af Sagsøgers opbevaring af brænde på stien ud for Adresse 1, hvilket areal ejes af Sagsøgte. Henvendelsen resulterede i, at parterne blev uenige om, hvorvidt Sagsøger har vundet hævd på arealet på stien.
Af luftfotos fra perioden 1999 til 2004 fremgår det, at der er beplantning på det areal, parterne strides om. Af luftfotos fra perioden 2008 til 2012 ses beplantnin-gen ændret. Der ses ikke en brændestabel på de fremlagte luftfotos fra perioden fra 1999 til 2012. På luftfotos fra 2013, 2014, 2016, 2018 og 2019 ses en brændesta-bel på det omstridte areal. På luftfotos fra 2015 og 2017 ses det ikke tydeligt, hvorvidt der er en brændestabel på arealet.
Der er under hovedforhandlingen afspillet en kort lydfil af en samtale fra den 6. marts 2020 mellem Sagsøger og Sagsøgtes samlever Vidne 1.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.
Sagsøger har blandt andet forklaret, at han købte ejendommen på Adresse 1 i 1989. Han anvender ejendommen som helårsbolig. Han har benyttet arealet ved stien til opbevaring af brænde siden 1995. Træet er til eget forbrug og bliver brugt til at varme hans ejendom op med. Han har brugt arealet konti-nuerligt. Der har ligget brænde det samme sted hvert år siden 1995. Han brugte også arealet i perioden 2010 til 2013. Det er først i forbindelse med Sagsøgtes henvendelse til ham, at han blev bekendt med, hvem der ejer arealet. Han troede, at ejendommene ved Vej var fælles om at eje arealet. Han har altid passet stien ved at slå græsset. Det har han aftalt med ejeren af nr. 16, som er en gammel dame, der gerne benytter stien. Sagsøgte overtog ejendommen på Adresse 2 i 2010. Han var ikke klar over, at Sagsøgte også ejede vejen og stien. I starten af februar 2020 gjorde Sagsøgte ham opmærksom på, at brændestablen lå på
3
hendes grund, og at hun ikke var så glad for, at det lå der. Han snakkede med Sagsøgtes samlever, Vidne 1, om arealet i marts 2020. Det er uddrag af den samtale, man kan høre på lydfilen. Han forklarede Vidne 1, at han troede, at han passede stien for damen i nr. 16. Der har aldrig tidligere været problemer med hans op-bevaring af brænde på stien. Det er forskelligt fra år til år, hvornår der ligger træ på arealet. Han anvender arealet mellem syv og ti måneder hvert år. Hvis der er luftfotos, der ikke viser brændestablen det pågældende år, kan det være fordi, at han endnu ikke har hentet det hjem. Den beplantning, der er vist på nogle af luftfotos’ne, er hybenbuske. Der har aldrig stået træer ud til stien. Det er en naturgrund på den anden side af stien. Der ligger typisk ikke noget i november, december, januar. Nogle gange ligger der heller ikke noget i maj-ju-ni. Det er ham, der har formuleret erklæringerne i bilag 4. Han kan godt finde på at købe mindre partier træ, som bliver leveret i indkørslen, hvis han får et godt tilbud. Det er hybenbuske, der er på arealet. Der har aldrig været træer.
Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun ejer ejendommen på Adresse 2. Vidne 1 er hendes samlever. Hun købte ejendommen i juli 2010. Da hun købte ejendommen, vidste hun godt, at hun også fik skødet på vejen og stien. Der lå ikke brænde på stien, da hun købte ejendommen i 2010. Det ville hun have lagt mærke til. I perioden fra 2010 til 2013, fik Sagsøger leveret færdighugget brænde, som blev leveret i hans indkørsel. Hun har set, Sagsøger bære brændet ind i haven. I den periode anvendte Sagsøger ikke arealet til opbe-varing af brænde. I perioden fra 2013 til 2020 har der ikke været brænde på are-alet hele tiden men kun noget af tiden. I 2020 overvejede hun og Vidne 1 at gøre plads til en båd langs stien. Hun spurgte derfor Sagsøger, om der kunne være plads til en båd ved siden af brændestablen. Det ville Sagsøger ikke samarbejde om. I løbet af marts 2020 bemærkede hun, at der kom mere og mere træ på are-alet.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er samlevende med Sagsøgte. Han var med oppe og se ejendommen på Adresse 2, inden Sagsøgte købte ejendommen. De var også deroppe flere gange forud for overtagelsen i juli 2010. Så vidt han husker, var der ikke nogen brændestabel på stien den gang. Han er ret sikker på det, fordi de snakkede meget om, hvor dejligt områ-det var og var meget opmærksomme på omgivelserne. Første gang han så brændestablen var i 2013. Han er ret sikker på årstallet, fordi det var dét år, de overvejede at holde en større fødselsdag i sommerhuset, og de drøftede mulig-heden for parkering på stien, men at det var umuligt på grund af brændestab-len. Før 2013 fik Sagsøger leveret træ i sin indkørsel. I 2019 eller i starten af 2020 snakkede Sagsøgte med Sagsøger om, at Sagsøger skulle gøre plads til, at de en gang imellem kunne stille en båd på arealet. Til at starte med var Sagsøger indforstået med det, og aftalen blev, at han skulle finde ud af, hvor meget bå-den fyldte. Sagsøgte gik derefter over til Sagsøger igen for at aftale nærmere, men fik så et møgfald, fordi Sagsøger ikke længere mente, at der skulle stå en båd på are-
4
alet. Sagsøger mente, at han havde vundet hævd på at have brændestablen stå-ende. Derefter skrev de til Sagsøger og bad ham om at fjerne træet. Han talte ef-terfølgende selv med Sagsøger om, at der nok var plads til dem begge to, men det var Sagsøger ikke indstillet på. Sagsøger fortalte, at han havde en aftale haft en aftale med Person, som var den tidligere ejer af Adresse 2 om, at han kunne anvende et stykke af stien til opbevaring af brænde.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han ejede ejendommen på Adresse 3 i perioden fra 1. september 1980 frem til 2019, hvor han købte ejendom-men i nr. 4 i stedet for. Han benytter huset som fritidshus. Han og hans hustru er i huset mindst hver 14. dag. Han har ikke tidligere mødt Sagsøgte. Han kender Sagsøger som en god nabo, men de er ikke nære venner. Han har set brændestablen på stien ved Sagsøgers ejendom. Sagsøger har savet og opbevaret brænde på arealet i al den tid, han kan mindes. Han og hans hustru går via stien, når de skal ind i skoven. Det sker ca. en gang om måneden, at de går den vej. Det har aldrig generet dem, at Sagsøger opbevarede brænde ved stien. Nogle gange lå der ikke træ. Brændestablen har ligget efter beplantningen ud mod stien som angivet i bilag 1. Han kender ikke til ejerforholdene på Vej eller på stien. Han var involveret i drøftelser om at asfaltere Vej. Det blev ikke til noget. Det er 17 år siden, de drøftede det. Der var ikke i den forbindelse drøftelser om, hvem der ejede vejen eller stien. Det er Sagsøger, der vedligeholder vejen. De er fælles om at betale for vedligeholdelsen.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har ejet Adresse 4 siden 1985. Han anvender ejendommen som sommerbolig. Han og hans hustru an-vender ejendommen meget. Nogle gange har de været der i et halvt år ad gan-gen. Han har set brændestablen på stien ved Sagsøgers ejendom. Den har altid været der. I hvert fald i de seneste 25 år. I løbet af året svinder behold-ningen i brændestablen ud i takt med, at det bliver brugt, men Sagsøger fylder op igen. Der kan være tidspunkter i løbet af året, hvor der ikke er brænde. Det kan være derfor, at man ikke kan se brændestablen på nogle af luftfotos’ne. Der har ikke været træer på arealet bag brændestakken i den tid, han er kommet på Vej. Han benytter stien, når han skal over på det fredede areal. Han ved ikke, hvem der ejer arealet med stien. Han tror, det er en fællesvej. Han kender Sagsøger, men de er ikke nære venner.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, han har ejet ejendommen på Adresse 5 siden 2000. Han og hans familie anvender huset fra påske til uge 42. I vinterperioden kigger han til sommerhuset en tre-fire gange. Der har altid stå-et en fin opstablet brændestabel ved stien ved Sagsøgers ejendom. Han mener, at der var brænde der i 2000, da han begyndte at komme i området. Han benytter både stien forbi Sagsøgtes hus og stien forbi Sagsøgers hus. Uan-set om han anvender den ene eller den anden sti, kan han se brændestablen. Der er fin passage forbi brændestablen. Man kan se, når Sagsøger mangler bræn-
5
de, fordi brændestablen så er væk. Han har ikke observeret beplantning der, hvor brændestablen ligger. Han kan ikke huske, om der har været fældet nogen træer på arealet bagved brændestablen. Han har aldrig tidligere tænkt på, hvem der ejede arealet med stien. Han blev bekendt, at Sagsøgte ejer arealet i forbindelse med, at der var snak på vejen om brændestablen for et års tid siden.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, hendes mor har ejet ejendom-men på Adresse 6 siden starten af 1970’erne. Hun er kommet på ejendom-men siden 1980’erne. Hun og hendes familie anvender ejendommen som som-merhus. Det gør de stadig. Hun er kommet i området året rundt. Hun holder al-tid sin sommerferie der. Det er hende, der står for vedligeholdelsen af ejendom-men i dag. Hun har gået ture i området i al den tid, hun er kommet der. Det startede med, at hun gik ture med sin hund og derefter gik hun ture med sin datter. Nu går hun med sit barnebarn. Der har været en brændestabel på stien ude til det fredede areal i mange år. Hun kan ikke huske, om der er et bestemt mønster i brændestablens udvikling. Nogle gange er der meget. Nogle gange er der ikke så meget. Arealet har været brugt til Sagsøgers brænde i så mange år, at hun ikke tænker over, at det er der. Vist nok siden en gang i 1990’erne. Hun har oplevet, at både hendes hund og hendes datter har gået ovenpå brændestabln. Hun fik sin hund i 1989 og sin datter i 1997. Hun kan ik-ke huske, at der ikke har været en brændestabel. Hun har aldrig spekuleret over, hvem der ejede arealet, hvor brændestablen ligger. Hun har heller ikke tænkt over beplantningen på ejendommen inde bagved. Brændestablen ligger helt op mod buskadset. Hun kender Sagsøger som nabo. Sagsøger har haft ringet til hende i forbindelse med sagen og spurgt om, hun ville vidne.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,
at der er tale om en synbar anvendelse af vejarealet, hvorfor der kan opnås en ejendomshævd/brugshævd, såfremt der har været udøvet råden af arealet i mindst 20 år,
at sagsøger har vundet hævd ved gennem mere end 20 år kontinuer-ligt og retsstridigt at have anvendt det pågældende areal på Vej, By til opmagasinering af sit brænde,
at sagsøger har opnået hævd, idet ejerens (sagsøgtes) råden over det pågældende areal har været udelukket eller begrænset i perioden, som følge af sagsøgers anvendelse af arealet,
at at sagsøger principalt har vundet ejendomshævd til arealet marke-ret på Bilag 1, jf. Danske Lov 5-5-1 ved at have rådet i mere end 20 år,
6
at sagsøger subsidiært har vundet servitut-/brugshævd på adgang til
arealet via vejarealet samt fuld brugsret over det omhandlede areal, jf. Danske Lov 5.2.2.,
at sagsøgte der har været tinglyst ejer af ejendommen siden 17. august
2010 ikke rettidigt har gjort sin eventuelle ekstinktionsret gældende over for den utinglyste brugshævd.
….”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
ANBRINGENDER:
Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøger ik-ke har vundet hverken ejendoms- eller brugshævd til arealet markeret på Bilag 1 (arealet udgør 56,25 m2), der er en del af Matrikel nr. 1.
Til støtte for påstanden gøres det supplerede gældende, at sagsøger ik-ke kontinuerligt har rådet over arealet i mindst 20 år.
Hertil gøres det gældende, at sagsøger ikke kan vinde hævd over privat fællesvej eller over et areal der ikke grænser op til egen grund.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det yderligere gældende, at sagsøger har været i ond tro om den uberettigede rådden over sagens omhandlende areal.
Sluttelige gøres det gældende, at sagsøger har indgået aftale med tidli-gere ejer af arealet om, at sagsøger kunne benytte arealet, hvorfor der ikke har været en retsstridig brug af arealet.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger til grund som ubestridt, at Sagsøger, har an-vendt det omstridte areal til opbevaring af brænde i perioder hvert år siden 2013.
Sagsøger har forklaret, at han har anvendt arealet til opbevaring af brænde siden 1995 i perioder fra 7 til 10 måneder hvert år.
Samtlige vidner har forklaret, at de har bemærket, at der har været brænde på arealet i så lang tid, de kan huske, og at brændestablen har skiftet karakter i takt med, at brændet blev brugt, herunder at der i perioder ikke har været brænde på arealet.
7
På de fremlagte luftfotos af arealet fra perioden fra 1999 til 2012 ses intet bræn-de på arealet, mens der på luftfotos fra 2013, 2014, 2016, 2018 og 2019 ses en brændestabel på arealet.
Efter en samlet vurdering finder retten det ikke bevist, at Sagsøgers rå-den over arealet har haft en sådan karakter i 20 år, at han har vundet hævd over det.
Sagsøgte, frifindes derfor for Sagsøgers påstand.
Efter sagens resultat skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift under hovedforhandlingen med 10.843,75 kr. inkl. moms.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte frifindes.
Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 10.843,75 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
