Byrets dom af 01. februar 2012 i sag BS 41B-8187/2010

Parter

H1 s.r.o.
(Advokat Mads Roikjer)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Gitte Cordes

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er indtrådt registreringspligt for en Mercedes SL, stelnr. xxx, og om sagsøger (herefter H1) hæfter for betalingen heraf.

H1s påstand er, at sagsøgte (herefter Skatteministeriet) bør anerkende, at den af sagen omhandlede automobil, Mercedes SL, stelnr. xxx, ikke er omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 nr. 1, jf. § 7 stk. 1-3, samt at motorkøretøjet ikke skal afgiftsberigtiges, jf. registreringsafgiftslovens § 1, samt at H1 ikke hæfter for en eventuel registreringsafgift på objektivt grundlag, og

subsidiært, at Skatteministeriet skal anerkende, at beslaglæggelsen af den af sagen omhandlede automobil, Mercedes SL, stelnr. xxx, er ugyldig i forhold til sagsøgeren.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 2. november 2010 traf Landsskatteretten følgende afgørelse:

"...

Skat har opkrævet registreringsafgift med 1.523.574 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Selskabets advokat har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Politiet har den 21. juni 2009 standset en udenlandsk registreret bil. Føreren var JL. Bilen blev standset på adressen ...1.

Registreringsnummer:	Ukendt - faste prøveskilte xx xxx7
Stelnummer:	xxx
Mærke:	Mercedes
Model:	SL
Km-stand:	19.005
Farve:	Sort

Bilens ejer er H1 s.r.o., Østeuropa. Bilens bruger er JL, Danmark.

JL oplyste at han netop havde købt bilen 2 dage før, og at den derfor skulle køres fra hans adresse i ...2 til ...3, hvor den virksomhed, som han er ansat i, ligger. JL var på kontroltidspunktet enig med politiet i, at han ikke havde kørt den direkte vej mellem ...2 og ...3, da han blev standset i ...1.

Bilen blev ført på faste prøveskilte xx xxx7, som er udleveret til G1 ApS, c/o advokat IK, ...4. Prøveskiltene blev afmeldt den 27. maj 2009. JL oplyste, at han var i lære som automekaniker i virksomheden G1 ApS, og han havde lånt prøveskiltene af sin arbejdsgiver for at flytte sin bil. G1 ApS er taget under konkursbehandling d. 3. december 2008.

Derudover har JL haft virksomheden G2 Auto v/ JL - afmeldt pr 30. juni 2006, og har tidligere ejet virksomheden G3 Biler ApS - afmeldt pr. 23. juli 2000. Begge virksomheder var registreret med branchekoden 501020: Detailhandel med biler.

JL har efterfølgende forklaret, at han har en bolig i Tyskland, men ikke opholder sig i Tyskland til daglig, da han arbejder i Danmark, hvor han er i lære som automekaniker. Yderligere har JL oplyst, at han ikke havde modtaget købspapirerne på bilen, men at han havde købt bilen fra Tyskland gennem en mellemhandler i Danmark. Bilen var blevet leveret på hans danske adresse, ...2 på et fejeblad og skulle køres ud til hans arbejdsgivers adresse i ...3.

SKAT blev den 29. juni 2009 kontaktet af SO, som repræsentant for H1, Østeuropa, der forklarede at bilen tilhørte H1.

SO har på møde den 29. juni 2009 forklaret, at H1 havde indgået kommissionsaftale med TK, ved G4, ...5, lige nord for ...6. Der var alene indgået en mundtlig kommissionsaftale mellem H1 og TK.

SO oplyste, at TK havde en dansk køber til bilen, hvorfor bilen blev afmeldt fra registrering i Østeuropa. Bilen blev fragtet til Danmark på en autotransporter, og blev afleveret til TK torsdag d. 18. juni 2009.

TK havde herefter, i strid med den mundtlige kommissionsaftale, udleveret bilen til JL. Der er ikke udarbejdet dokumenter i forbindelse med udleveringen af bilen.

SO oplyste at han, gennem TK, havde modtaget et brev fra JL, hvor denne erklærede, at han ikke var ejer af bilen. SO havde dog ikke medbragt brevet til mødet. Da JL, jf. SO, ikke længere ønskede at købe bilen, skulle den i den efterfølgende uge sendes til Østeuropa, hvor H1 havde en mulig køber.

TK har bekræftet, at han har modtaget bilen i kommission torsdag den 18. juni, og at bilen var leveret på en autotransporter. Herudover har TK bekræftet, at han på et fejeblad havde leveret bilen til JL på adressen ...2, og at de havde aftalt, at bilen skulle køres i garage, ind til papirerne på bilen var fremskaffet fra Østeuropa, hvorefter bilen skulle betales.

SO har fremlagt en østeuropæisk registreringsattest på bilen, samt hvad der blev oplyst som en østeuropæisk attest for afmeldelse af bilen fra registrering. Af afmeldelsesattesten fremgår det at bilen er afmeldt fra registrering 1. april 2009, samt hvad der fremstår som en kilometerstand af afmeldelsestidspunktet lydende på 18.621 km. Bilen har således kørt 384 km siden den blev afmeldt i Østeuropa den 1. april 2009.

SKAT har den 9. juli 2009 modtaget en kopi af en fax fra JL til TK dateret 29. juni 2009, hvoraf fremgår, at JL ikke længere ønsker at købe den beslaglagte Mercedes SL, men at han vil overveje fortsat at købe bilen hvis TK leverede både bilen og dokumenterne på bilen på en og samme tid.

Selskabets advokat har vedrørende det faktiske oplyst, at H1 s.r.o. er hjemmehørende i Østeuropa og er ejet af hhv. en tysk og en norsk juridisk person. Selskabet handler med luksusbiler med eksport til Danmark.

Advokaten har endvidere oplyst, at bilen er blevet transporteret til Danmark af H1, og at bilens transport til Danmark er blevet betalt af TK. Bilen blev herefter kørt til ...6 på faste prøveskilte, xx xxx6, der tilhører SOs virksomhed, G5 ApS, prøvepladerne blev herefter medtaget til ...4.

Advokaten har yderligere oplyst, at det først efterfølgende er blevet konstateret, at TK transporterede bilen til ...4 på ladvogn til fremvisning for en interesseret køber, antageligvis JL.

Advokaten har til Landsskatteretten fremsendt kopi af kommissionsaftale dateret 20. juni 2009, indgået mellem H1 s.r.o. og TK c/o G4, ...5. Det fremgår af aftalen, at den vedrører salg af bilen og at TK har modtaget bilen og en nøgle med henblik på salg af bilen til tredjemand. TK skal enten levere bilen tilbage eller den aftalte salgspris på 110.000 Euro. Aftalen løb til 5. juli 2009.

SKATs afgørelse:

SKAT har anset selskabets østeuropæisk registrerede bil for omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7 stk. 1-3 (bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009), hvorfor bilen forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1 (lov nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. med senere ændringer).

SKAT har afkrævet 1.523.574 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKAT.

Beløbet er afkrævet i solidarisk hæftelse med JL, ...2.

Politiet har på SKATs vegne den 21.juni 2009 ved en kontrol på ...1 ud for nummer 96, kl. 17.32 konstateret, at selskabet har indført bilen og benyttet den til kørsel i Danmark, selvom bilen skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark.

Kørslen i den udenlandske bil er ikke omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jf. §§ 14-21 i registreringsbekendtgørelsen.

Følgende fremgår af færdselslovens § 72, stk. 1, 1. og 2. pkt.:

"...

Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74 - 76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et registreringspligtigt køretøj samt campingvogn.

..."

Registreringsbekendtgørelsens § 8 lyder:

"...

Med bopæl for en fysisk person sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i 185 dage eller, hvis den pågældende har opholdt sig her i landet i afbrudte perioder, at vedkommende inden for de sidste 12 måneder har opholdt sig her i landet i tilsammen 185 dage.

Stk. 2, Med hjemsted for en virksomhed sidestilles et fast driftssted.

..."

Det fremgår videre af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, at:

"...

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

..."

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsen, at et køretøj er registreringspligtigt i Danmark, hvis brugeren af køretøjet har bopæl i Danmark jf. registreringsbekendtgørelsens § 7. Køretøjet er således registreringspligtigt i Danmark uanset at det ejes af et udenlandsk selskab.

Det fremgår af den dagældende registreringsbekendtgørelses § 13, stk. 1, at:

"...

En person med bopæl her i landet må ikke føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i § 14 -21

..."

Det er således ikke korrekt, at køretøjet til enhver tid kunne have været benyttet i Danmark på udenlandske nummerplader.

For så vidt angår hjemmel til at pålægge afgiftskravet overfor H1, fremgår det af registreringsafgiftsloven, at afgiften påhviler den, der har pligt til at lade køretøjet registrere, og at såvel ejer som bruger af køretøjet har pligt til at lade køretøjet registrere inden det tages i brug i Danmark.

Ved afgørelsen er følgende relevante forhold indgået:

-	JL bor ifølge folkeregistret på ...2, og har boet på adressen siden 1. maj 2008
-	JL modtager ydelser fra kommunen, dagpenge, og har gjort det i perioden februar 2009 til og med november 2009.
-	JL har oplyst at han er i lære som automekaniker, og til dagligt opholder sig i Danmark
-	JL har ejet virksomheden G2 Auto, ...2, virksomheden er uden nogen former for aktiviteter og er afmeldt pr. 30. juni 2006, og SKAT er derfor af den opfattelse af JL har ageret som privatperson, der har et indgående kendskab til reglerne om registrering af køretøjer, anvendelse af prøveskilte samt registreringspligt.
-	JL kørte i bilen d. 21.juni 2009, uden et formål der er omfattet af undtagelserne i registreringsbekendtgørelsens §§ 14-20, og til kørsel der ikke er omfattet af reglerne for anvendelse af faste prøveskilte eller prøvemærker jf. bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsens § 78-85. Køretøjet er således taget i brug i Danmark.
-	Der er ikke fremlagt dokumentation for påstanden om, at transporten af bilen fra Østeuropa til Danmark skulle være betalt af JL, da der hverken er fremlagt fakturaer for transporten eller betalingsdokumentation.
-	Bilen har kørt 384 km siden den blev afmeldt i Østeuropa, og det er oplyst at transporten til Danmark er foregået på en autotransporter.
-	Det er oplyst at køretøjet er afmeldt i Østeuropa da der var en dansk køber til bilen. Afmeldelsen er sket I. april 2009 og overdragelsen af bilen til køber er sket 19. juni 2009.
-	Handlen er ikke foregået på almindelige forretningsvilkår, da der ikke er udarbejdet nogen former for dokumentation for de påståede aftaler mellem henholdsvis H1 og TK eller mellem TK og JL. Denne mangel på skriftlige aftaler vedrørende et køretøj til en værdi af 864.626 kr. uden afgift og en værdi af 2.388.200 kr. med afgift, må siges at være usædvanligt.

SKATs udtalelse til Landsskatteretten:

Den kommissionsaftale som er vedlagt klagerens bilagsmateriale til Landsskatteretten har ikke har været fremlagt under sagens behandling ved SKAT.

Derimod har SO som repræsentant for H1 på et møde med SKAT d. 2. juli 2009 oplyst, at der ikke var indgået en skriftlig kommissionsaftale, da han og TK kendte hinanden. Dette er gentaget i repræsentantens brev til SKAT af 18. september 2009. SKAT er derfor af den opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på en skriftlig kommissionsaftale dateret 20. juni 2009, som ingen af parterne havde kendskab til under sagens behandling i sommeren/efteråret 2009. SKAT er derfor fortsat af den opfattelse, at handlen og aftalen mellem H1 s.r.o, og G4 v/TK er foregået på usædvanlige forretningsbetingelser, når kommissionsaftalen alene indgås mundtligt vedrørende et køretøj til en samlet værdi inklusive afgift på 2.388.200 kr.

Yderligere bemærker SKAT, at prisen for køretøjet anføres til 110.000 Euro i den nu fremlagte kommissionsaftale, mens SO på mødet med SKAT d. 2. juli 2009 oplyste prisen som værende 100.000 Euro.

I klagen til Landsskatteretten er det oplyst, at køretøjet blev transporteret på en ladvogn til Danmark, hvorefter køretøjet skulle være påmonteret prøveskilte tilhørende SOs anden virksomhed, og herefter kørt til G4 v/TK.

SO har på mødet d. 2. juli 2009 oplyst, at han havde leveret bilen på en autotransporter d. 18. juni 2009, og dette blev bekræftet telefonisk af TK under mødet. SKAT kan derfor ikke tiltræde forklaringen om, at bilen blev kørt fra G5, beliggende ...7 til TK i ...6 beliggende ...5, en forklaring der er fremkommet efter at SKAT i forslag til afgørelse overfor JL d. 10. juli 2009, bl.a. har lagt vægt på, at bilen har kørt 384 km siden afmeldelsen i Østeuropa.

Yderligere skal SKAT påpege, at repræsentanten i sit brev til SKAT d. 13. august 2009 har anført, at transporten til Danmark blev betalt af JL, hvilket ingen af parterne har ført dokumentation for.

Vedr. de materielle påstande som fremsættes i klagen, skal SKAT blot bemærke, at registreringsbekendtgørelsens § 14-20 omhandler herboendes kørsel i udenlandske køretøjer i følgende tilfælde:

-	Hvis der er tale om vare- eller lastbiler og særlige betingelser er opfyldt
-	Hvis der er tale om bus og særlige betingelser er opfyldt
-	Hvis der er tale om værkstedskørsel, og føreren af køretøjet er beskæftiget i nogle bestemte typer virksomhed og kørslen foregår som følge af dette.
-	Hvis køretøjet er registeret som taxa i en anden stat, og der er udstedt tilladelse til kørslen af SKAT
-	Leje af bil i forbindelse med statsbesøg, store internationale arrangementer o.l. og der er udstedt tilladelse af SKAT
-	Lønmodtagere der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver, og der er udstedt tilladelse af SKAT
-	Erhvervsdrivende der driver virksomhed i udlandet, og der er udstedt tilladelse af SKAT
-	Hvis der foreligger særlige grunde, og der er udstedt tilladelse af SKAT

Da kørslen med det omhandlede køretøj ikke er omfattet af nogen af ovenstående undtagelser, kan dette ikke medføre, at køretøjet er fritaget for registreringspligt eller fritaget for registreringsafgift.

Af registreringsbekendtgørelsens § 78-85 fremgår til hvilke formål prøveskilte må anvendes. Lystkørsel, som der nødvendigvis må være tale om i dette tilfælde, er ikke omfattet af denne udtømmende opremsning. Køretøjet er hermed taget i brug på færdselslovens område, og er derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt i Danmark.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet ikke kan pålægges registreringsafgift med et afgiftsbeløb på kr. 1.523.574,00.

Det afgørende er, at selskabet intet har haft med den påståede afgiftsudløsende begivenhed at gøre, og selskabet skal således gøre gældende, at betingelserne for at pålægge registreringsafgift i den konkrete situation helt overordnet ikke er til stede.

Hvilke intentioner JL måtte have haft ved kørslen i den pågældende bil, er klageren ikke bekendt med, men det forekommer oplagt, at det i den konkrete situation befinder sig udenfor anvendelsesområdet af færdselsloven og registreringsafgiftsloven i forhold til udløsning af registreringsafgift.

I særdeleshed gøres det gældende, at der i den konkrete situation under ingen omstændigheder kan være belæg for at pålægge solidarisk hæftelse for registreringsafgiften i forhold til eventuelle retsstridige og strafbare handlinger foretaget af JL i forhold til klageren. Det bestrides, at de forhold, som Skat har anført i sin afgørelse omkring JLs personlige forhold på nogen måde kan have betydning for klageren.

Ex tuto gøres det gældende, at der er tale om en kørsel omfattet af undtagelserne i registreringsbekendtgørelsens § 14-20 om reglerne for anvendelse af faste prøveskilte samt reglerne for prøvekørsel, jf. registreringsbekendtgørelsens § 78-85. Dette illustreres af, at bilen kun har kørt 384 km, siden den blev afmeldt i Østeuropa, hvortil skal indregnes kørslen fra ...4 til ...6, der blev foretaget af SO på lovlige prøveplader tilhørende G5 ApS. Det vil med andre ord sige, at JL alene har kørt ganske få kilometre i den pågældende bil.

Endvidere gøres det gældende, at handlen er foregået på helt sædvanlige forretningsvilkår, og det bestrides som værende direkte forkert, at der ikke foreligger aftaler mellem H1 og TK. Hvilke aftaler, der måtte foreligge mellem TK og JL, har klageren selvsagt ingen viden om.

Sagen har helt åbenbare utilsigtede og urimelige konsekvenser for klageren som ejer af det pågældende automobil, i hvilken forbindelse især beslaglæggelsen har vidtrækkende konsekvenser, da det pågældende automobil er underlagt en kraftig værdiforringelse siden beslaglæggelsen.

I relation til den af Skat anførte praksis fremstår det ganske åbenbart, at der i disse sager er tale om helt andre omgåelsesmotiver. Der foreligger således med andre ord ingen relevant praksis på det pågældende område i en sag som nærværende.

Det fastholdes, at der kan lægges vægt på den fremlagte kommissionsaftale og det bestrides, at aftalen mellem klageren og TK er foregået på usædvanlige forretningsbetingelser.

Faktum er, at en potentiel køber, som klageren ikke har nogen relation til, er blevet standset i den pågældende bil med ulovlige prøveplader. Dette kan ikke bevirke, at klageren som ejer af bilen skal pålægges registreringsafgift.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af færdselsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1058 af 4. november 2008 af færdselsloven, med senere ændringer) § 72, stk. 1, 1. og 2. punktum fremgår det:

"...

Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74-76.

..."

Med hjemmel i færdselsloven fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3 (bekendtgørelse nr. 673 af 26 juni 2008 om registrering af køretøjer mv.):

"...

Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

..."

Af § 13 fremgår, at en person med bopæl her i landet ikke må føre et udenlandsk indregistreret motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i § 14 - 21

§ 14 - 21 vedrører visse former for godstransport, erhvervsmæssig personbefordring mv.

Følgende fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1:

"...

For betaling af afgiften hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret

..."

Bilen må anses for at være taget i brug her i landet, hvorfor der skal betales registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det er ikke godtgjort, at den kørsel, der er foretaget, efter at bilen er kommet til Danmark, har været omfattet af udtagelsesbestemmelserne i registreringsbekendtgørelsen § 14 - 20.

Registreringsafgiftslovens § 20, stk.1, er ifølge lovens ordlyd en objektiv hæftelsesbestemmelse, hvorefter der påhviler den til enhver tid værende ejer eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, en hæftelse for ikke betalt registreringsafgift.

Klageren hæfter således på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af SO og TK,

SO har forklaret, at han i dag driver to butikker. Han har sat bilsalget på meget lavt blus. Han har i cirka 20 år haft butikker i ...7. Han startede H1 med en kammerat i 2006 eller 2007. De brugte cirka 4 år på at komme i gang. Han er ansat direktør i H1. Han har altid haft en stor interesse for biler. Da H1 startede, havde de biler for cirka 35 millioner kroner på lager. Det var 50-60 biler, hvoraf de 45 biler var luksusbiler som blandt andre Rolls Royce, Ferrari, Lamborghini og Mercedes. Bilerne var købt i Tyskland eller USA. De fleste måske 80-85 % var importeret fra USA. Dollarkursen var meget lav, da de startede, og det var derfor attraktivt at importere fra USA. De kom først rigtigt i gang i 2007 eller 2008, og kort efter ramte finanskrisen virksomheden. De skulle af med deres store lager og satte en række biler i kommission forskellige steder. Bilernes værdi faldt drastisk, og de måtte handle hurtigt for ikke at få store tab. De kontaktede hele deres netværk for at få solgt bilerne. Det danske marked var ikke godt i 2008 og senere. Vidnet lejede en lagerbygning i ...8, hvor bilerne kunne stå. Vidnets selskab, G5, fik prøveplader og lov til at sælge bilerne. Lageret i ...8 blev godkendt af forsikringsselskabet. Der var omkring 15 biler på lageret. H1 havde en kommissionsaftale med G5. De prøveskilte som G5 fik, blev ikke brugt, da bilerne stod på lageret. Den Mercedes, som sagen drejer sig om, er importeret fra USA. Vidnet husker ikke, hvad H1 betalte for den. De betalte importafgift og moms og havde forskellige udgifter på bilen. Den har nok stået dem i ialt ca. 600-650.000 kr., da den blev sat til salg. Han kontaktede hele sit netværk, da han ville sælge ud af lageret, herunder TK. Han vidste, at TKs kæreste havde en motorcykelforretning. Han har gennem mange år været både ven og forretningsforbindelse til TK. Han tilbød en god provision, hvis bilerne kunne sælges. TK havde en kunde til den Mercedes, som sagen drejer sig om. Bilen stod i Østeuropa. De aftalte, at TK skulle betale for transporten til Danmark. Han havde allerede en kunde. Et fejeblad afleverede bilen på lageret i ...8 og tog en anden bil med tilbage til Østeuropa. TK var sikker på, at han kunne sælge bilen, der derfor blev afmeldt i Østeuropa, inden den blev sendt til Danmark. Vidnet kørte bilen til TK i ...5 på faste prøveplader. Han lavede en mundtlig aftale med TK, som fik bilen og skulle afregne 110.000 euro. Bilen skulle blive i ...5 og ikke forlade TKs virksomhed, før vidnet havde fået sine penge. TK fik ikke registreringsattest eller andre papirer på bilen. Dem skulle han have, når vidnet havde fået sine penge. Vidnet tog sine prøveplader med tilbage til ...4. Han husker ikke, præcist hvornår han afleverede bilen til TK. Det var midt om sommeren. Det var sommerferie i Østeuropa. Det var årsagen til, at der ikke blev lavet en skriftlig kommissionsaftale. Den blev lavet efterfølgende. Han kan ikke sige hvornår, men den blev lavet, da ferien i Østeuropa var slut. Det har nok været nogle dage efter mødet hos SKAT. Han husker ikke datoen. Han rykkede flere gange for en afregning af bilen. Han blev holdt hen i mange dage, måske i alt cirka 10 dage. Først da han sagde, at han ville hente bilen igen, fortalte TK, at den var blevet beslaglagt. Vidnet kontaktede selv SKAT. På det tidspunkt havde han ikke lavet en skriftlig kommissionsaftale med TK. Den blev lavet efterfølgende. Det var mest af hensyn til de østeuropæiske myndigheder, som lægger stor vægt på, at papirerne er i orden. Han kender ikke JL, som den 21. juni 2009 blev standset i bilen. Han har efterfølgende undersøgt, hvad han er for en person, og han har også haft besøg af ham. JL er en stor skaldet mand med tatoveringer over hele kroppen. Han er ikke nogen behagelig type. Han opsøgte vidnet for at få registreringsattesten på bilen. Den kunne vidnet ikke udlevere, da den var i Østeuropa. Han mener, det skete sidste sommer, måske 2010 eller 2011. Han kan ikke huske det, men det var efter, at bilen var blevet beslaglagt. Han har ikke været involveret i nogen form for bytte af biler. Han havde aftalt kontant afregning med TK. Han havde ingen interesse i at få biler som betaling. Priserne på brugte biler er faldet meget. Hvis Mercedesen blev udleveret i dag, ville der være reparationer for ca. 200-300.000 kr. Derefter ville bilen måske kunne sælges for 50-60.000 euro uden afgift. Han kan ikke vurdere, hvad den kunne sælges for i Danmark, men hverken en eller to millioner kroner. Han kan ikke huske, hvornår bilen blev afmeldt i Østeuropa. Han mener, at det må være senere end 1. april 2009. Han kan ikke sige, hvorfor han ikke lavede en skriftlig kommissionsaftale, allerede da bilen blev afmeldt fra registrering. Sådan forløb sagen ikke. Det har været sådan, som sagen har været. Der blev lavet en mundtlig aftale, men han husker ikke hvornår. Han mener, at der kun gik få uger fra henvendelsen fra TK, til bilen blev beslaglagt. Han vil tro, at bilen kørte mellem 25-30 km. fra registreringskontoret i Østeuropa. Det blev ikke særskilt nævnt i den skriftlige kommissionsaftale, at bilen ikke måtte forlade ...5. Han vidste ikke, hvem køberen var, eller hvor han boede. Han afleverede bilen til TK uden at spørge nærmere til køberen. Han har kendt TK i mange år, og han havde tillid til ham. Han vidste ikke noget om hans økonomi. Han var ikke bekymret. Foreholdt mødereferat af 2. juli 2009 vedrørende et møde afholdt i SKAT, hvorefter han skulle have oplyst, at der ikke var lavet nogen skriftlig aftale mellem H1 og TK/G4, da han og TK kendte hinanden og derfor ikke fandt det nødvendigt, og at der ikke var udarbejdet papir på udleveringen til JL, forklarede vidnet, at han ikke var bekymret for at handle på den måde. Det havde han gjort masser af gange. Det er sædvanligt i bilbranchen, at man handler på den måde. Der var ikke noget på skrift før mødet i SKAT. Senere blev der lavet en kommissionsaftale på skrift. Den blev tilbagedateret, fordi der havde været en mundtlig aftale. Vidnet husker dog ikke, på hvilken dato den mundtlige aftale blev indgået. Det var da kontordamen i Østeuropa kom tilbage fra ferie. Vidnet husker ikke, hvornår han afleverede bilen til TK. Han ved ikke, om det var den 18. eller den 20. juni 2009. Han vil tro, at damen på kontoret i Østeuropa holdt tre til fire ugers ferie. Han kan ikke sige, hvorfor det i midten af september fremgik, at der stadig ikke var en skriftlig kommissionsaftale. Da den skriftlige aftale blev lavet, var det til brug for det interne bogholderi i Østeuropa. Den skulle ikke bruges til noget andet. Han har derfor ikke hængt sig i hverken indhold eller datering af aftalen. Der er også en kommissionsaftale mellem H1 og G5. Den ligger i Østeuropa og er ikke fremlagt under sagen.

TK har forklaret, at han arbejder i sin kærestes motorcykelforretning. Det er en autoriseret G6 forhandler og en relativt stor forretning. Han er ansat til at lave praktisk forefaldende arbejde. Han har gennem årene solgt en del biler privat. Han har for mange år siden forsøgt også at leve af det. Han har kendt SO i ca. 10 år. De boede på et tidspunkt sammen i Tyskland. De mødtes i forbindelse i med et bilsalg. På det tidspunkt boede SO i Østeuropa. Han kørte i en bil på grænsenummerplader. Vidnet købte bilen, som der var en del problemer med. De blev venner. I de seneste 10 år har vidnet handlet med alle mulige biler, både kostbare biler og almindelige biler. Han har købt biler og haft biler i kommission. SO havde adgang til luksusbiler og vidnet havde kunder til bilerne. Han troede på et tidspunkt, at han kunne sælge hele SOs lager, men det viste sig, at det kun var Mercedesen i Østeuropa, han havde en kunde til. Han fik bilen leveret og fik besked på først at udlevere den fra forretningen i ...5, når den var betalt. Han kendte køberen, som boede i ...4. Han hedder JL. Vidnet havde et gammelt økonomisk mellemværende med JL, som lovede, at det ikke ville blive blandet ind i handlen. Vidnet husker ikke, hvordan kontakten blev etableret. Vidnet har måske nævnt bilen for JL: Han ville købe den, og vidnet ville få to biler i bytte. De ville blive lette at sælge, så det svarede nærmest til kontant betaling. Mercedesen var i Østeuropa. Vidnet skulle selv betale for at få den til Danmark. Han aftalte med SO, at bilen skulle sælges for 110.000 euro plus det beløb, som vidnet ville beregne sig i kommission. Det var aftalen, at bilen skulle blive stående i vidnets kærestes forretning, indtil den var afregnet overfor SO. Vidnet opfattede det som en mundtlig kommissionsaftale. Forevist bilag 5, Sales Commission Agreement, forklarede vidnet, at aftalen blev lavet efter, at han havde fået bilen. Han husker ikke hvornår. Han mener ikke, at det er usædvanligt at indgå mundtlige kommissionsaftaler. SO kom med bilen på prøveplader. JL var ubehagelig og truende og ville have bilen med det samme. Han ville ikke vente på, at vidnet havde afregnet med SO. Vidnet fortalte ham, at papirerne ikke var kommet, og at han ikke måtte udlevere bilen, før den var betalt. Vidnet følte sig truet, så han hyrede en autotransport og fik bilen transporteret til JL i ...2.. Han sagde til JL, at han ikke måtte tage bilen i brug, før papirerne var på plads. Efter nogle få dage ringede JL og sagde, at han var blevet stoppet i bilen. Han havde sat prøveplader fra et konkursramt firma på bilen. Den var blevet beslaglagt. Vidnets aftale med JL var, at han ville få et kontant beløb og to biler, som kunne sælges, som betaling for Mercedesen. De to biler viste sig at være stjålne, og vidnet fik ikke et kontant beløb men en del andre biler, som kunne køres direkte til skrot. JL vidste, at der ikke var betalt registreringsafgift for bilen, da han tog den i brug. Der gik nogen tid, før vidnet fortalte SO, at bilen ikke længere stod i ...5. Vidnet trak den, så længe han kunne. Det var da SO ville hente bilen, at vidnet fortalte, at den ikke længere stod i ...5. JL optrådte ubehageligt og truende. Han gav vidnet en bøde på 2 millioner kr. for forskellige forseelser. Bilag D skrev vidnet på diktat fra JL. Vidnet blev truet med, at hans kærestes butik ville brænde ned, hvis han ikke gjorde, som JL sagde. Vidnet var meget bange. Han følte sig presset til at handle med ham på grund af et gammelt mellemværende. Nu kræver JL, at vidnet skal betale ham 4 eller 5 millioner kr. på grund af handelen med Mercedesen, hvor JL er opkrævet registreringsafgift og bøde. Vidnet tror, at det var ham, der kontaktede JL om Mercedesen. De havde en aftale om, at vidnet skulle skaffe ham nogle biler, han kunne tjene penge på. Det var efter nogen mislykkede forretninger med nogle kraner. JL truede vidnets familie, så vidnet følte sig tvunget til at have kontakt med ham. Vidnet husker ikke, hvornår han fik Mercedesen. Han husker heller ikke, hvornår han kontaktede SO om bilen. Han husker heller ikke, hvornår bilen blev transporteret til ...5, eller hvornår han betalte for transporten til Danmark. Han husker heller ikke, hvornår bilen blev transporteret til Danmark. Han kan huske, at han deltog i et møde på SKAT. Der har ikke på noget tidspunkt være andre køberemner end JL. Vidnet fortalte først senere SO, hvem køberen var. SO kendte JL og brød sig ikke om ham. Bilen blev leveret i ...5. SO vidste ikke, at kunden boede i ...4. Vidnet leverede nøglen og bilen til autotransportfirmaet. JL fik at vide, at han ikke måtte køre i bilen, før han havde betalt den og fået udleveret papirerne. Vidnet mener, at den mundtlige kommissionsaftale blev indgået i samme uge som den skriftlige. Det var hele tiden aftalen, at bilen ikke måtte komme ud fra værkstedet før den var betalt.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument gjort gældende,

H1 har i sit påstandsdokument bestridt,

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

Det gøres overordnet gældende, at registreringspligten for den i sagen omhandlede bil er indtrådt, og at sagsøgeren hæfter for betalingen af registreringsafgift.

Sagen vedrører dels, om kravet om betaling af registreringsafgift er rejst med rette og dernæst - i bekræftende fald - hvorvidt sagsøgeren hæfter for betalingen af registreringsafgiften.

Afgiftspligten efter registreringsafgiftsloven er en følge af pligten til at lade køretøjet registrere efter færdselslovens regler, jf. den dagældende færdselslovs § 72, hvorefter registreringspligten afhang af, om køretøjet var taget i brug.

Det gøres for det første gældende, at bilen blev taget i brug, da SO - som anført i stævningen - kørte den i sagen omhandlede bil til ...5 på faste prøveplader tilhørende G5. Faste prøveplader kunne efter § 79 i den dagældende registreringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008) alene anvendes til en række specifikke formål, og levering af en bil til en kommissionær var ikke et sådan lovligt formål, og en bil, der er ejet af H1 s.r.o. vil endvidere ikke lovligt kunne føres med prøveskilte tilhørende en anden virksomhed, jf. registreringsbekendtgørelsens § 81.

Konsekvensen af denne ulovlige kørsel med faste prøveskilte er, at registreringspligten indtræder, jf. således SKM2011.371.ØLR, hvor landsrettens flertal udtalte, at brug af et udenlandsk indregistreret køretøj i Danmark i videre omfang end tilladt efter registreringsbekendtgørelsen som udgangspunkt vil indebære, at registreringspligt indtræder.

Skatteministeriet er ikke bundet af reglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, men kan gøre nye anbringender (og påstande) gældende ved retten, jf. SKM2011.242.HR og Poul Bostrup m.fl., Skatte- og afgiftsproces, 2010, s. 281.

Det bemærkes, at retsgrundlaget for anvendelsen af faste prøveskilte fremgår af den dagældende registreringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008).

Det gøres subsidiært gældende, at bilen blev taget i brug på færdselslovens område af JL. Der henvises i den forbindelse til SKM2010.731.BR, som netop er blevet stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 29. august 2011 (SKM2011.658.ØLR). Landsretten fandt det ikke godtgjort, at bilen var blevet taget i brug, før der var blevet indgået en kommissionsaftale med en tredjemand, som dog efterfølgende tog bilen i brug på færdselslovens område. Idet ejeren af bilen ikke foretog nogen kontrol af kommissionærens oplysninger og ikke forsøgte at kontakte kommissionæren inden denne 25 dage senere blev stoppet af politiet, fandt landsretten ikke grundlag for at fritage ejeren for registreringsafgift, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Vedrørende hæftelsesspørgsmålet fremgår det af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, at ejeren eller den i hvis navn køretøjet er registreret, hæfter for afgiftens betaling. Den dagældende § 19, stk. 2, (nugældende § 20, stk. 1) er i retspraksis og administrativ praksis blevet anvendt som en generel og objektiv hæftelsesregel for ejeren, jf. f.eks. TfS 1995, 862 Ø og SKM2007.726.LSR.

Det bestrides i øvrigt, at brugerbegrebet i relation til erstatningsansvar for skader opstået ved brug af køretøjer skulle have nogen betydning for nærværende sag.

Vedrørende sagens faktiske omstændigheder bemærkes, at politiet den 21. juni 2009 stoppede en østeuropæisk indregistreret bil med stelnummer xxx, som havde monteret faste prøveskilte, som på daværende tidspunkt var afmeldt. Bilens fører var JL, som oplyste, at han var ejer af bilen. Bilen blev på den baggrund taget i bevaring efter toldlovens regler, jf. bilag 3.

Bilen var blevet afmeldt fra registrering i Østeuropa per 1. april 2009 i forbindelse med eksport. Bilen har kørt 384 km. siden afmeldelsen, og transporten til Danmark skete på en autotransporter.

SKAT blev den 29. juni 2009 kontaktet af sagsøgeren v/SO, som oplyste, at sagsøgeren var bilens rette ejer, jf. bilag A. Det fremgår endvidere af bilag A, at SO oplyste, at han havde overladt bilen til en kunde (TK), som skulle vise bilen frem til en anden person, som SO gik ud fra var JL. Den 29. juni 2009 blev der tillige afholdt et møde med SO, hvor også TK deltog i dele af mødet per telefon, jf. bilag B. Det fremgår heraf, at SO oplyste, at der ikke var lavet nogen skriftlig aftale mellem sagsøgeren og TK vedrørende overladelsen af bilen (i kommission) til TK, da SO og TK kendte hinanden. Det fremgår endvidere, at der ikke blev udarbejdet nogen papirer i forbindelse med udleveringen af bilen til JL.

Sagsøgeren har som bilag 5 fremlagt en "Sales commission agreement" af 20. juni 2009 vedrørende bilen. Det er bemærkelsesværdigt, at hverken SO eller TK har kendskab til denne aftale ved deres henvendelse til SKAT den 29. juni 2009, samt at aftalen er udformet på engelsk, når den er indgået mellem to danske parter.

Det bestrides, at beslaglæggelsen skulle være ugyldig over for sagsøgeren. Det bemærkes i den forbindelse, at føreren af bilen, JL, oplyste til politiet, at han var ejer af bilen. Beslaglæggelsen blev på denne baggrund foretaget over for JL. Sagsøgeren ved SO fik umiddelbart efter oplyst, at bilen var beslaglagt, og sagsøgeren modtog efterfølgende afgørelse om beslaglæggelse i henhold til toldloven af 3. september 2009, jf. bilag G.

Det bemærkes desuden, at det civilretlige ejerskab til bilen tilsyneladende var omtvistet helt frem til foråret 2010, jf. bilag D-F, hvorfor sagsøgerens betragtning om, at afgørelsen om beslaglæggelse af bilen i første omgang skulle have rettet sig mod sagsøgeren ikke kan tillægges betydning. Det bemærkes, at selv hvis retten måtte komme frem til, at den oprindelige afgørelse (bilag 3) måtte lide af en mangel, er denne mangel ikke konkret væsentlig, idet sagsøgeren har været i stand til at varetage sine interesser under sagen.

Manglende klagevejledning kan endvidere aldrig medføre en afgørelses ugyldighed, jf. bl.a. Garde m.fl., 2007, Forvaltningsret, Sagsbehandling, s. 422.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at den omhandlede Mercedes SL 65, som tilhører H1, blev afmeldt fra registrering i Østeuropa den 1. april 2009, som det fremgår af den fremlagte østeuropæiske afmeldelsesattest, og at den inden for relativt kort tid derefter blev transporteret til Danmark.

Det er ubestridt, at bilen efter afmeldingen fra registrering i Østeuropa kørte ca. 384 km, inden den blev standset på ...1 den 21. juni 2009.

Retten finder det herefter godtgjort, at bilen i færdselslovens forstand var taget i brug på færdselslovens område, da JL blev standset i bilen på ...1 den 21. juni 2009.

Retten finder ikke at kunne lægge SOs eller TKs forklaringer om, hvor til bilen blev transporteret, til hvem og hvornår bilen blev leveret, eller hvilke aftaler, der blev indgået i den forbindelse, til grund for sagens afgørelse. Begge forklaringer har været præget af svigtende hukommelse for detaljer, ligesom forklaringerne savner enhver støtte i form af objektive beviser for det beskrevne hændelsesforløb.

Registrerings- og afgiftspligten indtrådte efter den dagældende bestemmelse i færdselslovens § 72 ved motorkøretøjets ibrugtagning. Ejeren af motorkøretøjet hæfter i medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, for afgiftens betaling.

Afgørelsen om beslaglæggelse af bilen blev truffet over for JL, som på det tidspunkt over for SKAT oplyste at være ejer af bilen. Dette findes ikke - som anført af H1 - at måtte føre til, at beslaglæggelsen herefter er ugyldig over for H1, som den 29. juni 2009 rettede henvendelse til SKAT og oplyste, at selskabet var rette ejer, og som den 3. september modtog en afgørelse om beslaglæggelse af bilen.

Som følge heraf frifindes Skatteministeriet for de nedlagte påstande.

H1 pålægges herefter at betale sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget udgangspunkt i de vejledende satser for fastsættelse af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand og har taget hensyn til, at hovedforhandlingen uden forudgående varsel måtte omberammes på grund af sagsøgers forhold.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 s.r.o., skal til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 60.000 kr. incl. moms.

Sagsomkostningerne forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.