Sagens hovedspørgsmål er, om en vognmandsvirksomheds aflønning af en chauffør for rådighedstid ved offentlig service trafik (OST-kørsel) forudsætter, at der
forud for vagten er aftalt et nærmere antal timer, som chaufføren skal stå til rådighed i. Endvidere er det spørgsmålet, om en aftale mellem virksomheden og
den enkelte chauffør om ved OST-kørsel at aflønne med rådighedsløn andetsteds
end chaufførens bopæl eller virksomhedens garage kan indgås ved ansættelsesforholdets begyndelse eller først, når ansættelsesforholdet er etableret. Begge spørgsmål angår perioden fra 2018 til den 28. februar 2020 og tager sigte på timelønnede chauffører.