Arbejdsrettens dom af 31. marts 2010 i sag AR2009.0255

Info
  • Relaterede love:

Resumé:

FOA havde gennem en årrække haft overenskomst med busselskabet Arriva. Af parternes overenskomst fremgik, at overenskomsten dækkede chauffører i Arriva Skandinaviens driftsområder på Islev og Ryvang samt nye driftsområder inden for Københavnsområdet. Arriva var endvidere som medlemsvirksomhed i Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Transport (AKT) omfattet af en overenskomst mellem AKT og 3F. Af denne overenskomst fremgik, at den var en tillægsoverenskomst til landsoverenskomst for rutebilkørsel mellem AKT og 3F vedrørende de tidligere København, Frederiksborg og Roskilde amter samt Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. I januar 2009 opsagde Arriva Skandinavien overenskomsten med FOA til udløb og ophør den 1. marts 2010.FOA anførte blandt andet, at Arriva som en følge af Hovedaftalens § 7, stk. 2, alene kunne frigøre sig fra overenskomsten ved enten at iværksætte arbejdsstandsning eller forny overenskomsten med aftaleparten FOA. Arriva anførte, at selskabet kunne frigøre sig fra overenskomsten med FOA ved simpel opsigelse under henvisning til, at selskabet havde overenskomst med 3F, der som FOA er en af LO´s medlemsorganisationer. Arriva henviste i den forbindelse til Arbejdsrettens dom af 15. november 2007 i A.2007.067 (Unilever).Arbejdsretten udtalte, at Hovedaftalens § 7, stk. 2, gennem en årrække har været fortolket således, at en overenskomst for at kunne træde i stedet for en opsagt eller udløbet overenskomst skal omfatte de samme parter som den opsagte overenskomst, hvis en frigørelseskonflikt skal undgås. Der forelå i den foreliggende sag i modsætning til Unilever-sagen ikke sådanne omstændigheder, der kunne begrunde, at den sædvanlige forståelse af Hovedaftalens § 7, stk. 2, burde modificeres som i Unilever-sagen. Arriva kunne derfor ikke frigøre sig fra overenskomsten med FOA ved simpel opsigelse under påberåbelse af, at en overenskomst med 3F trådte i stedet for den opsagte overenskomst.