Arbejdsrettens dom af 26. januar 2012 i sag AR2009.0498

Info
  • Relaterede love:

Resumé:

Den 1. marts 2008 indgik KL og KTO et forlig om overenskomst- og aftalefornyelse pr. 1. april, der dels indebar generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2008, 1. oktober 2009 og 1. april 2010, og dels forhandlinger om specielle lønstigninger på de enkelte overenskomstområder. Om de sidstnævnte hed, at lønstigningerne frigives, når den enkelte overenskomst/aftale er den lønanvisende myndighed i hænde. I februar 2009 rykkede FOA for redigeringen af forbundets overenskomst med bemærkning, at der fandtes underskrevne protokollater, hvor lønstigningerne pr. 1. april 2009 var beskrevet, og at man forbeholdt sig at indbringe spørgsmålet for Arbejdsretten, hvis udbetaling ikke skete til tiden. Nogle af overenskomsterne nåede ikke at blive underskrevet så betids, at de aftalte lønstingninger kunne effektueres med aprillønnen, således at regulering med tilbagevirkende kraft først skete med majlønnen. Arbejdsretten bemærkede, at der hverken var fastsat nogen bestemt tidsfrist for færdiggørelsen af de specielle forhandlinger eller for færdigredigeringen af de specielle overenskomster. Der var heller ikke fastsat frist for fremsendelse af de færdigredigerede og underskrevne overenskomster til de lønanvisende myndigheder. Det følger imidlertid af almindelige arbejdsretlige principper, at aftaleparterne hver især loyalt skal medvirke til, at redigeringen af de aftalte overenskomster, underskrivelsen af de færdigredigerede overenskomster og fremsendelsen af disse til de lønanvisende myndigheder sker uden unødig forsinkelse bl.a. med henblik på, at aftalte lønstigninger så vidt muligt udmøntes i overensstemmelse med aftalerne. Bevisførelsen gav ikke grundlag for at fastslå, at KL over for de klagende organisationer skulle have afgivet et mundtligt løfte om at sikre, at hvis blot de færdigredigerede overenskomster var KL i hænde i underskrevet stand den 20. marts 2009, ville de aftalte lønstigninger komme til udbetaling med aprillønnen. Der var endvidere ikke grundlag for at fastslå, at KL ikke loyalt havde medvirket til uden unødig forsinkelse at færdigredigere overenskomsterne og få disse underskrevet og fremsendt til de lønanvisende myndigheder. KL blev derfor frifundet.