Tvisten angik i første række, om et transportfirma eller dettes
underleverandør, der var selvstændig vognmand, måtte anses for
arbejdsgiver for en chauffør. Den selvstændige vognmand havde
tidligere været ansat som teamleder hos transportfirmaet. Hvis
transportfirmaet måtte anses som chaufførens arbejdsgiver, angik
sagen endvidere spørgsmålet om opgørelsen af den løn, som
transportfirmaet skulle betale til chaufføren, og om
transportfirmaet skulle betale godtgørelse for manglende
ansættelsesbevis til chaufføren og i bekræftende fald, hvad
godtgørelsen skulle fastsættes til. Endelig ville der i givet fald
være spørgsmål om, hvorvidt transportfirmaet skulle betale bod for
brud på overenskomsten, og hvad boden i bekræftende fald skulle
fastsættes til. Arbejdsretten fastslog, at der ikke var arbejdsretlig identitet
mellem transportfirmaet og den selvstændige vognmand, og at den
selvstændige vognmand ikke var legitimeret til at indgå
ansættelsesaftale med chaufføren på vegne af transportfirmaet.
Derfor frifandt Arbejdsretten det indklagede transportfirma.
