I efteråret 2007 forhandlede virksomheden V og en 3F-afdeling om
indgåelse af en lokalaftale mellem de to parter. Aftalen skulle
give V's litauiske medarbejdere varierende ugentlige arbejdstider.
Parterne indgik ingen lokalaftale, idet de ikke kunne blive enige.
Den 17. november 2007 blev der på V indgået en "Lokalaftale om
varierende ugentlig arbejdstid", hvorved den gældende overenskomsts
arbejdstidsregler blev fraveget. Der var ikke valgt nogen
tillidsrepræsentant på V; lokalaftalen blev underskrevet af en
litauisk medarbejder som talsmand for medarbejderne. På vegne to af
V's litauiske medarbejdere rejste 3F krav om efterbetaling for
overtid og betaling af bod. 3F anførte bl.a., at lokalaftalen af
17. november 2007 ikke var gyldigt indgået. Arbejdsretten udtalte,
at det klart fremgik af § 1, stk. 10, i Industriens Overenskomst,
at en talsrepræsentant på en virksomhed uden valgt
tillidsrepræsentant, skulle være medlem af et forbund under
CO-industri for at kunne indgå lokalaftaler med ledelsen.
Talsrepræsentanten skulle desuden have modtaget fuldmagt fra over
halvdelen af de medarbejdere, der udgjorde valggrundlaget. Det var
ubestridt, at den medarbejder, der indgik lokalaftalen med V, ikke
opfyldte nogen af disse betingelser. Medarbejderen havde herefter
ikke haft kompetence til at indgå lokalaftalen, som derfor ikke var
gyldigt indgået, og der var således ikke gyldigt aftalt nogen
fravigelse af overenskomstens arbejdstidsregler. 3F's medlemmer
havde derfor krav på efterbetaling af differencen mellem den
faktisk udbetalte løn, og hvad deres samlede løn havde udgjort,
hvis overenskomsten arbejdstidsregler havde været fulgt.
Arbejdsretten bestemte, at V til 3F skulle betale 100.000 kr.,
hvori indgik det skyldige efterbetalingsbeløb på godt. 80.000 kr.
samt en bod.