Sagen angik samme parter som Arbejdsrettens dom af 31.
marts 2017 i sag AR.2016.0633, hvor Arbejdsretten fandt et varsel
om hovedkonflikt ulovligt i forhold til én landmand (B), men
lovligt i forhold til en anden landmand (A).3F havde herefter varslet og iværksat fornyet hovedkonflikt over
for B samt varslet sympatikonflikter over for begge landmænd. Begge
landmænd var mælkeproducenter og andelshavere i ARLA, som de var
kontraktmæssigt forpligtet til at levere til.
Sympatikonfliktvarslerne var alene rettet til Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening, men omfattede alle led hos Arla, der arbejder
med den mælk, som konflikten omfatter. Arbejdsretten fandt, at den nu iværksatte hovedkonflikt over for
B var lovlig. Begrundelsen herfor var den samme som anført i
Arbejdsrettens tidligere dom for at anse hovedkonflikten over for A
for lovlig. Arbejdsretten kunne endvidere ikke give A og B medhold i, at de
varslede sympatikonflikter var ulovlige, og frifandt derfor i det
hele lønmodtagersiden. Retten anførte i den forbindelse, at
konfliktretten er af afgørende betydning for lønfastsættelsen og
opnåelse af andre centrale arbejdsvilkår. Da der er en vidtgående
adgang til at iværksætte sympatikonflikter til støtte for lovlige
hovedkonflikter, og da betingelserne om fornødent
interessefællesskab mellem organisationerne, sympatikonflikternes
egnethed til at påvirke hovedkonflikten og proportionalitet efter
en samlet vurdering måtte anses for opfyldt, kunne de varslede
sympatikonflikter ikke anses for ulovlige.