Sagerne, der i Arbejdsretten blev behandlet i forbindelse med
hinanden, angik udmåling af bod i tilfælde, hvor en sag er blevet
indbragt for Arbejdsretten som følge af, at overenskomstparterne
ikke har kunnet opnå enighed på et fællesmøde, eller hvor en
virksomhed ikke har efterlevet et forlig eller pålæg meddelt på et
fællesmøde om indberetning af lønsummer og/eller betaling af bidrag
til Industriens Kompetenceudviklingsfond, Industriens Uddannelses-
og Samarbejdsfond og DA-LO udviklingsfonden.Arbejdsretten fastslog bl.a., at en virksomheds manglende eller
forsinkede efterlevelse af et forlig indgået mellem overenskomstens
parter og af fællesmødeafgørelser, herunder forlig indgået på et
fællesmøde, udgør et selvstændigt overenskomstbrud, som kan
indbringes for og afgøres af Arbejdsretten.Arbejdsretten udtalte bl.a., at aftalen af 8. november 2010
mellem CO-industri og DI om håndtering af sager om manglende
indberetning eller indbetaling vedrørende uddannelsesfondene ikke
regulerer bodsudmåling i tilfælde, hvor en virksomheds manglende
eller forsinkede efterlevelse af et forlig eller en
fællesmødevedtagelse indbringes for Arbejdsretten. Der var ikke
grundlag for at antage, at Arbejdsretten skulle være afskåret fra i
givet fald at fastsætte bod for et sådant særskilt
overenskomstbrud, således at den samlede bod overstiger den bod,
som er blevet fastsat eller kunne fastsættes i henhold til det
bodsskema, der er knyttet til aftalen. Tilsvarende gælder i
tilfælde, hvor parterne ikke har kunnet enes om bodsstørrelsen, og
sagen derefter indbringes for Arbejdsretten.Arbejdsretten udtalte endvidere, at det bodsbeløb, som er eller
kunne være fastsat i overensstemmelse med aftalen af 8. november
2010, som udgangspunkt passende kan forhøjes med ca. en femtedel
heraf, dog mindst med 3.000 kr. Dette udgangspunkt kan fraviges,
hvis der foreligger særlige forhold eller undskyldende
omstændigheder.Arbejdsretten fastsatte herefter bodsbeløbet for de enkelte
sager i overensstemmelse med de beskrevne principper.
