Ældreloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af ældreloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Ældrelov

Lov nr. 1651 af 30. december 2024,
som ændret ved lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 1649 af 16. december 2025 og lov nr. 1760 af 29. december 2025

Kapitel 3 1 Civilsamfund og lokale fællesskaber
§ 7

Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen yder støtte til frivilligt arbejde på ældreområdet.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt et beløb til støtte efter stk. 2.

§ 8

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknytning til løsning af kommunale og regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommunen eller regionen på ældreområdet. Forsikringerne skal tegnes på samme vilkår som forsikringer, der er tegnet af kommunen eller regionen for borgere, der udfører frivilligt arbejde på ældreområdet.