Privatgymnasieloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af privatgymnasieloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

Lov nr. 574 af 9. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023,
som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024

Kapitel 6 1 Sociale klausuler
§ 28

Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne og kurserne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 28a

Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen.