Voksenansvarsbekendtgørelsen § 3

Denne konsoliderede version af voksenansvarsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

Bekendtgørelse nr. 263 af 15. marts 2024

Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke
§ 3

Forud for aflæggelse af en rusmiddeltest efter § 5 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge skal barnet eller den unge have afgivet et generelt samtykke til anvendelse af en rusmiddeltest i en konkret situation til anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder. For børn under 12 år skal samtykket afgives af forældremyndighedsindehaveren eller af den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, jf. udlændingelovens § 62 n, stk. 5.

Stk. 2 Samtykket til anvendelse af rusmiddeltest skal være informeret, frivilligt og udtrykkeligt. Samtykket kan afgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3 Samtykke efter stk. 1 afgives for en tidsubegrænset periode, men kan altid tilbagekaldes af barnet eller den unge samt af forældremyndighedsindehaveren til børn under 12 år, jf. § 5, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, eller af den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, jf. udlændingelovens § 62 n, stk. 5.

Stk. 4 Tilbagekaldelse af et generelt samtykke skal ske udtrykkeligt til anbringelsesstedets leder eller i dennes fravær det øvrige personale.

Stk. 5 Forældremyndighedsindehaveren eller den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, skal orienteres om de tilfælde, hvor der er anvendt en rusmiddeltest, herunder om testens resultat. Barnets eller den unges handlekommune, jf. 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal ligeledes orienteres med henblik på at sikre overensstemmelse med barnets plan efter § 91 i barnets lov eller ungeplanen efter § 108 i barnets lov.

Stk. 6 Barnet eller den unge skal medvirke frivilligt til, at rusmiddeltesten aflægges i den konkrete situation. Hvis barnet eller den unge afviser at medvirke til en rusmiddeltest i en konkret situation, kan rusmiddeltesten ikke gennemføres.

Stk. 7 Aflæggelse af rusmiddeltest skal altid ske efter almindelige sundhedsfaglige forskrifter herfor.