Voksenansvarsbekendtgørelsen Kapitel 2

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvor mange dage inden for den maksimale periode på 14 dage der kan ske tilbageholdelse, jf. § 11, stk. 6, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Stk. 3 Personalet på anbringelsesstedet kan inden for de rammer om tilbageholdelse, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. stk. 2, i en konkret situation tilbageholde barnet eller den unge.

Stk. 4 Tilbageholdelse efter stk. 1 kan alene ske ved, at barnet eller den unge fastholdes fysisk for at forhindre vedkommende i at forlade anbringelsesstedet.

Stk. 2 Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. § 43, stk. 3, i barnets lov, forstås en afdeling for børn og unge mellem 12 og 17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk fastholdelse, når betingelserne i henholdsvis § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge er opfyldt.

Stk. 3 Børn og unge, der tilbageholdes på en delvis lukket døgninstitution eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution ud over 24 timer, skal have mulighed for at opholde sig udendørs i mindst 1 time dagligt.

Stk. 4 Børne- og ungeudvalget og Ungdomskriminalitetsnævnet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra den aldersgrænse, der er nævnt i § 61, stk. 1, i barnets lov, og i § 15, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, i forhold til børn under 12 år.

Stk. 2 På en sikret døgninstitution er det tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.

Stk. 2 Børne- og ungeudvalget og Ungdomskriminalitetsnævnet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra den aldersgrænse, der er nævnt i § 62, stk. 1, i barnets lov, og § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, i forhold til børn under 12 år.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, træffe afgørelse om, på hvilken institution/afdeling anbringelse på en sikret døgninstitution skal finde sted, hvis der ikke allerede er truffet afgørelse herom.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan i forlængelse af en strafferetlig afgørelse om ophold, der træder i stedet for varetægtsfængsling efter § 765 i lov om rettens pleje, træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en sikret døgninstitution, hvor opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 62, stk. 2, nr. 1, i barnets lov. Kommunalbestyrelsen skal herunder træffe afgørelse om, på hvilken institution/afdeling anbringelsen skal finde sted, hvis der ikke allerede er truffet afgørelse herom.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan i forlængelse af en strafferetlig afgørelse om ophold som led i afsoning efter § 78, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 2, nr. 2, i barnets lov, herunder om på hvilken institution/afdeling anbringelsen skal finde sted. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse på en sikret døgninstitution skal tiltrædes af Kriminalforsorgen.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen skal i forlængelse af en strafferetlig afgørelse om ophold i henhold til en dom til ungdomssanktion i medfør af straffelovens § 74 a træffe afgørelse om, på hvilken institution/afdeling anbringelsen skal finde sted, når det følger af dommen, at barnet eller den unge skal anbringes på en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 2, nr. 3, i barnets lov.

Stk. 7 Kommunalbestyrelsen skal i forlængelse af en strafferetlig afgørelse om ophold som led i en idømt sanktion efter straffelovens § 74 a i henhold til dommen, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal forblive i, overføres til eller tilbageføres til en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 2, nr. 3, i barnets lov.

Stk. 8 Kommunalbestyrelsen skal altid oplyse forældremyndighedsindehaveren om anbringelsen på en sikret døgninstitution, og så vidt det er muligt, inden denne anbringelse sker.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, på hvilken særligt sikret afdeling anbringelse skal finde sted.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal altid orientere forældremyndighedsindehaveren om anbringelse i en særligt sikret afdeling, og så vidt det er muligt, inden denne anbringelse sker.

Stk. 2 Ophold på en sikret døgninstitution må, når anbringelse sker efter § 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, nr. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, for børn og unge, der er fyldt 15 år, højst vare 6 måneder og for børn og unge, der ikke er fyldt 15 år, højst vare 3 måneder. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra den maksimale opholdsperiode, jf. 1. pkt., hvis betingelserne for anbringelsen på en sikret døgninstitution forsat er opfyldt. For børn og unge, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, nr. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan der alene dispenseres fra 6 måneders grænsen for én ny periode på højst 6 måneder. For børn og unge, der ikke er fyldt 15 år, og som er anbragt på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, nr. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan der alene dispenseres for én ny periode på højst 3 måneder.

Stk. 3 Ophold på en særligt sikret afdeling må, når anbringelsen sker efter § 63, stk. 1, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og der foreligger et grundlag for anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, højst vare 3 måneder, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra den maksimale opholdsperiode, jf. 1. pkt., for en ny periode på højst 3 måneder, hvis betingelserne for anbringelsen på en særligt sikret afdeling fortsat er opfyldt. For børn og unge, der ikke er fyldt 15 år og er anbragt på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan der alene dispenseres for én ny periode på højst 3 måneder.

Stk. 4 Ophold på en særligt sikret afdeling må, når anbringelse sker efter § 63, stk. 1, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. 62, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, nr. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, for børn og unge, der er fyldt 15 år, højst vare 6 måneder og for børn og unge, der ikke er fyldt 15 år, højst vare 3 måneder. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra den maksimale opholdsperiode, jf. 1. pkt., hvis betingelserne for anbringelsen på en særligt sikret afdeling fortsat er opfyldt. For børn og unge, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan der alene dispenseres fra 6 måneders grænsen for én ny periode på højst 6 måneder. For børn og unge, der ikke er fyldt 15 år, og som er anbragt på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan der alene dispenseres for én ny periode på højst 3 måneder.

Stk. 5 I beregningen af opholdstiden på den sikrede døgninstitution eller særligt sikrede afdeling efter stk. 1-4 medregnes ikke den tid, hvor barnet eller den unge uden tilladelse har været fraværende fra døgninstitutionen, hvis der er tale om fravær i en sammenhængende periode på over 24 timer.

Stk. 6 Efter forlængelse, jf. stk. 1-4, må den samlede varighed af ophold på en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, og § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og en særligt sikret afdeling, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, og § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, for børn og unge, der er fyldt 15 år, ikke overstige 12 måneder. For børn og unge, der ikke er fyldt 15 år, må den samlede varighed af ophold på en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, og § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og en særligt sikret afdeling, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 63, stk. 1, i barnets lov, og § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke overstige 9 måneder.

Stk. 7 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om varighed af ophold på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling, når afgørelsen er truffet efter § 62, stk. 1, nr. 1-3, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, eller § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 8 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophør af et barns eller en ungs anbringelse på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, når afgørelsen er truffet efter § 62, stk. 1, nr. 1-3, § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, eller § 63, stk. 1, i barnets lov, eller § 16, stk. 1, eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2 For unge idømt en foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a, må ophold på en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 2, nr. 3, i barnets lov, sammenlagt højst vare 12 måneder. Ophold på en sikret døgninstitution sammenlagt med ophold på et godkendt børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 6, herunder i form af et opholdssted eller en døgninstitution, i barnets lov, må højst vare 18 måneder. Ved ny kriminalitet kan retten dog forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne, med indtil 6 måneder.

Stk. 3 I beregningen af opholdstiden på den sikrede døgninstitution efter stk. 1 og 2 medregnes ikke den tid, hvor barnet eller den unge uden tilladelse har været fraværende fra døgninstitutionen, hvis der er tale om fravær i en sammenhængende periode på over 24 timer.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophør af et barns eller en ungs anbringelse på en sikret døgninstitution, når afgørelsen er truffet efter § 62, stk. 2, nr. 2, i barnets lov. Kommunalbestyrelsen træffer tillige afgørelse om ophør af en ungs anbringelse på en sikret døgninstitution, når anbringelse er sket efter § 62, stk. 2, nr. 3, i barnets lov, dog inden for de rammer der er fastsat i dommen.

Stk. 2 Hvis tilladelse efter stk. 1 udnyttes, skal barnet eller den unge kunne komme i kontakt med personalet i det tidsrum, hvor værelset er aflåst.

Stk. 2 Ved isolation på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 14, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge skal der løbende føres tilsyn med barnet eller den unge for at sikre, at barnet eller den unge ikke gør skade på sig selv. Der skal være mulighed for, at barnet eller den unge kan tilkalde personalet på institutionen eller afdelingen under hele isolationen.

Stk. 3 Ved isolation af børn og unge med psykiske lidelser skal der i umiddelbar forbindelse med beslutningen herom tilkaldes en psykiatrisk speciallæge, der er tilknyttet afdelingen, eller hvis dette ikke er muligt en alment praktiserende læge. Lægen skal via løbende tilsyn tage stilling til, hvorvidt en indlæggelse af den pågældende på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling er nødvendig.

Stk. 2 Børn og unge, der er anbragt på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling ud over 24 timer, skal have adgang til at opholde sig udendørs mindst 1 time dagligt.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune kan efter indstilling fra institutionens leder træffe afgørelse om, at barnet eller den unge under sit ophold på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, jf. § 62, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, nr. 2, eller § 63 i barnets lov, § 16, stk. 1, eller § 17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, for en kortere periode kan tage ophold uden for institutionen eller afdelingen, hvis opholdet sker under tæt kontakt med voksne. Afgørelse herom kan for unge, der er anbragt som led i en afsoning efter § 78, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 62, stk. 2, nr. 2, i barnets lov, kun iværksættes med samtykke fra Kriminalforsorgen.

Stk. 4 For unge, der er anbragt på en sikret døgninstitution, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, i barnets lov, i stedet for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 765 eller i henhold til straffelovens § 74 a, stk. 1, gælder reglerne i bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af et farlighedsdekret.

Stk. 2 Screeningen, jf. stk. 1, forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 3 I forbindelse med anbringelsen fremsender kommunen til den sikrede døgninstitution eller særligt sikrede afdeling sagsakter, der har relevans for screeningen.

Stk. 4 Screeningen skal være påbegyndt senest 1 måned efter anbringelsen på den sikrede døgninstitution eller den særligt sikrede afdeling.

Stk. 5 Screeningen skal foretages af en psykolog, en sygeplejerske med kendskab til psykiatri eller en person med lignende baggrund eller efteruddannelse. Screeningen skal have et omfang og en kvalitet, der kan angive, om der er behov for en psykiatrisk udredning.

Stk. 2 Ophold efter stk. 1 skal være så kortvarigt som muligt. Opholdet må højst vare 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse. Hvis en udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36 i udlændingelovens § 36 eller § 16 i hjemrejseloven, har været fremstillet for retten, jf. udlændingelovens § 37, vil rettens bestemmelse om opholdets varighed dog være gældende. Det samlede ophold på en sikret døgninstitution må dog højst vare 2 måneder.

Stk. 3 Bestemmelserne i §§ 4-10, 14, 15 a, 16-16 b og 19-24 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge gælder tillige for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, der er anbragt efter § 62, stk. 2, nr. 4, i barnets lov.

Stk. 2 Åbning af indgående og udgående breve og anden skriftlig henvendelse kan kun finde sted med samtykke fra og i overværelse af barnet eller den unge. Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan kun finde sted med samtykke fra barnet eller den unge. Hvis medhør finder sted, skal den person, med hvem telefonsamtalen føres, gøres opmærksom herpå.

Stk. 3 Ønsker barnet eller den unge ikke, at et indgående brev eller en anden skriftlig henvendelse åbnes og læses, kan dette uåbnet returneres til afsenderen, tilintetgøres eller slettes. Afsenderen skal orienteres herom. Ønsker barnet eller den unge ikke, at et udgående brev eller anden skriftlig henvendelse åbnes, tilintetgøres brevet eller henvendelsen.

Stk. 4 Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en indgående telefonsamtale, kan telefonsamtalen afbrydes med en forklaring herom til den, der har ringet op. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en udgående telefonsamtale, føres samtalen ikke.

Stk. 5 Stk. 1-4 gælder dog ikke breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. lov om voksenansvar for anbragte børn og unge § 15, stk. 2.

Stk. 2 Inden en undersøgelse af et barns eller en ungs person eller opholdsrum efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge foretages, har barnet eller den unge ret til at få oplyst grunden til, at undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.

Stk. 3 Der skal altid deltage mindst 2 ansatte ved undersøgelsen af barnets eller den unges person eller opholdsrum efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan undersøgelsen dog gennemføres af en enkelt ansat. Der må ikke være andre børn eller unge til stede under undersøgelsen af barnets eller den unges person eller opholdsrum.

Stk. 4 Undersøgelsen af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af et andet køn end barnet eller den unge.

Stk. 5 Hvis en undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum indebærer en gennemgang af barnets eller den unges effekter i opholdsrummet, skal barnet eller den unge have tilbud om at overvære undersøgelsen eller efterfølgende straks have gennemgået undersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler mod dette. Tilbuddet om gennemgang af undersøgelsen kan eventuelt gives skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet sted.

Stk. 6 Med opholdsrum menes i denne bekendtgørelse værelse, skabe eller andre rum, som barnet eller den unge råder over. Med effekter menes f.eks. kommoder, opbevaringsbokse, tasker og poser i opholdsrummet.

Stk. 2 Hvis effekter, som tilhører et barn eller en ung, tages i bevaring efter reglerne i § 16, stk. 6, i lov om voksenansvar, og effekterne dermed tilbageholdes, skal anbringelsesstedet udfærdige en liste over de effekter, der tilbageholdes. Barnet eller den unge skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi af listen.

Stk. 3 Hvis en effekt tilhører anbringelsesstedet, kan den umiddelbart inddrages.

Stk. 2 Døralarmer, jf. § 16 b, stk. 2, i lov om voksenansvar skal altid anvendes, når en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Når det af hensyn til barnets eller den unges egen sikkerhed eller sikkerheden for de øvrige børn eller unge, personalet eller andre, der opholder sig på døgninstitutionen, er nødvendigt.

• 2) Når der på døgninstitutionen har været fysiske konflikter mellem børnene eller de unge, der gør fortsat ophold på fællesarealerne uforsvarligt.

• 3) Når det kan forhindre risikosituationer i at udvikle sig til fysiske konflikter, overgreb eller lignende.

• 4) Når der er konkret mistanke om rømningsrisiko for et barn eller en ung.

Stk. 3 Pligten til at anvende døralarmer, jf. stk. 2, gælder ikke i perioder, hvor sikrede døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger har tilladelse til at aflåse værelserne om natten, jf. § 11.

Stk. 2 Ved vurderingen af, om betingelserne i § 17, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der foreligger følgende:

• 1) Den nødvendige faglige dokumentation for den pågældendes nedsatte funktionsevne.

• 2) En gennemgang af, hvilke pædagogiske metoder der har været forsøgt anvendt forud for ansøgningen om anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem, herunder oplysninger om hvordan metoderne har vist sig utilstrækkelige til at opnå formålet.

• 3) En gennemgang af, hvilke pædagogiske metoder der sideløbende med anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem vil blive anvendt til at forsøge at gøre barnet eller den unge i stand til at færdes uden for anbringelsesstedet på egen hånd.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse efter § 17, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, om anvendelse af et alarm- eller pejlesystem sikre, at barnets eller den unges synspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder, modenhed og funktionsevne, jf. § 3, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan give godkendelse til anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem for en periode af højst 4 måneders varighed. Perioden skal fastsættes på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem skal ophøre, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Stk. 5 Adgangen til at træffe afgørelse om anvendelse af et personligt alarm- eller pejlesystem efter § 17, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge omfatter ikke udstyr, som er egnet til kontinuerligt at overvåge barnets eller den unges færden.