VFV-loven § 15

Denne konsoliderede version af vFV-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Lov nr. 488 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017,
som ændret ved lov nr. 913 af 21. juni 2022, lov nr. 1573 af 12. december 2023 og lov nr. 1772 af 28. december 2023

Adgang til uddannelserne og individuel kompetencevurdering
§ 15

Adgang til videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau, jf. dog stk. 6, nr. 2:

  • 1) Til akademiuddannelse: En ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne.

  • 2) Til diplomuddannelse: En erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen.

  • 3) Til masteruddannelse: En mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Stk. 2 Et fleksibelt forløb kan efter den modtagende institutions konkrete vurdering give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet.

Stk. 3 Den ændring, som er indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 913 af 21. juni 2022, ophæves den 1. juli 2027, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 913 af 21. juni 2022. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, jf. dog stk. 6, nr. 3, og stk. 8.

Stk. 4 Til de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte uddannelser optagerinstitutionen ansøgere, som har realkompetence, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan i øvrigt optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 5 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Stk. 6 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,

  • 1) at andre uddannelser, herunder private, kan give adgang til uddannelserne i videreuddannelsessystemet,

  • 2) særlige adgangskrav til en uddannelse og

  • 3) fravigelse af kravet om erhvervserfaring.

Stk. 7 Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. stk. 3, for så vidt angår optagelse på Forsvarets militære diplomuddannelse. Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Stk. 8 Stk. 8 er indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 913 af 21. juni 2022, men denne indsættelse ophæves den 1. juli 2027, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 913 af 21. juni 2022. Uddannelses- og forskningsministeren kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 3, for så vidt angår optagelse på en diplomuddannelse i skat.

Stk. 9 Stk. 9 er indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 913 af 21. juni 2022, men denne indsættelse ophæves den 1. juli 2027, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 913 af 21. juni 2022. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangskrav til en diplomuddannelse i skat.