Vekselloven Kapitel XII

Denne konsoliderede version af vekselloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Veksellov

Lov nr. 68 af 23. marts 1932,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1661 af 12. december 2018

Kapitel XII Almindelige bestemmelser
§ 72

Forfalder en veksel på en lovbestemt helligdag, kan betaling først kræves den følgende søgnedag. Ligeledes kan alle andre handlinger vekslen vedrørende, såsom forevisning til accept og optagelse af protest, kun foretages på en søgnedag.

Stk. 2 Skal en sådan handling foretages inden en vis frist, hvis sidste dag er en lovbestemt helligdag, udstrækkes fristen til den førstkommende søgnedag. Mellemliggende helligdage medtages ved fristens beregning.

Stk. 3 Lørdage samt grundlovsdagen den 5. juni bliver at ligestille med de lovbestemte helligdage, for så vidt angår vekselretlige handlingers foretagelse.

Stk. 4 I de frister, der er fastsat ved loven, eller foreskrevet ved særlig bestemmelse, medregnes ikke den dag, der tjener til udgangspunkt for fristen.

Stk. 5 Løbedage finder ikke anvendelse på veksler.

§ 73

Er en veksel, som er betalbar her i riget, bortkommet, kan den mortificeres overensstemmende med de om mortifikation i øvrigt gældende regler. Mortifikationssagen anlægges på det sted, hvor vekslen skal betales.

Stk. 2 Når offentlig indkaldelse i mortifikationssagen er behørig bekendtgjort, er trassenten forpligtet til at udstede nyt vekselbrev. Var den bortkomne veksel accepteret, er acceptanten, når forfaldstiden er kommet, pligtig til at betale til den, som godtgør sin ret til at oppebære betalingen. Dog skal der i disse tilfælde stilles trassenten eller acceptanten antagelig sikkerhed, indtil vekslen er blevet mortificeret, eller deres ansvar efter den bortkomne veksel på anden måde er ophørt.

§ 74

Er vekselfordringen forældet, eller er vekselretten tabt ved forsømmelse af den til dens bevaring foreskrevne omgang, er dog vekselindehaveren ikke udelukket fra som almindelig gældsfordring at indtale hos en vekselskyldner, hvad denne ville blive beriget med på hans bekostning, hvis ethvert krav bortfaldt.