Kapitel VII Om regres på grund af manglende accept eller manglende betaling
Når forfaldstid er inde, kan vekselindehaveren, dersom vekslen ikke er blevet betalt, iværksætte regres mod endossenterne, trassenten og de andre vekselskyldnere.
Stk. 2 Samme ret tilkommer vekselindehaveren allerede før forfaldstid:
-
1) hvis accept helt eller delvis er nægtet,
-
2) hvis trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, er kommet under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, eller han ved eksekution er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller, såfremt han er handlende (jfr. § 7 i lov om bogføring af 10. maj 1912), har standset sine betalinger, eller
-
3) hvis trassenten, der i vekslen har udstedt forbud mod forevisning til accept, er kommet under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Nægtelse af accept eller betaling skal godtgøres ved en offentlig akt (protest på grund af manglende accept eller manglende betaling).
Stk. 2 Protest på grund af manglende accept skal optages inden den frist, der er fastsat for vekslens forevisning til accept. Hvis den første forevisning i det i § 24, stk. 1, omhandlede tilfælde har fundet sted på fristens sidste dag, kan protest endnu optages den følgende dag.
Stk. 3 Protest på grund af manglende betaling af en veksel, der er betalbar på en bestemt dag eller en vis tid efter dens udstedelsesdag eller efter sigt, skal optages en af de to søgnedage, som følger efter vekslens forfaldsdag. For en veksel, der er betalbar ved sigt, finder, for så vidt angår protest for manglende betaling, de i foregående stykke med hensyn til protest for manglende accept givne forskrifter tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Protest på grund af manglende accept fritager for forevisning til betaling og for protest på grund af manglende betaling.
Stk. 5 Er trassaten ved eksekution fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller har han, hvis han er handlende (jfr. § 7 i lov om bogføring af 10. maj 1912), standset sine betalinger, kan vekselindehaveren ikke som følge heraf iværksætte regres, førend vekslen er blevet forevist til betaling for trassaten og protest er optaget.
Stk. 6 Kommer trassaten under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, er det til iværksættelse af regres tilstrækkeligt, at vekselindehaveren fremlægger det retsdekret, hvorved konkursen erklæres eller rekonstruktionsbehandlingen indledes. Det samme gælder, hvis trassenten, der i vekslen har givet forbud mod forevisning til accept, kommer under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Vekselindehaveren skal give sidste endossent og trassenten meddelelse om den manglende accept eller betaling inden fire søgnedage efter protestdagen eller, hvis der er taget forbehold om regres uden omkostninger, efter forevisningsdagen. Enhver endossent skal senest anden søgnedag efter den dag, på hvilken han har modtaget sådan meddelelse, underrette den nærmest foregående endossent om den meddelelse, han har modtaget, med opgivelse af navn og adresse på dem, som har givet de forudgående meddelelser, og således videre lige til trassenten. Ovennævnte frister regnes fra modtagelsen af den forudgående meddelelse.
Stk. 2 Når meddelelse i overensstemmelse med forskrifterne i foranstående stykke er givet en vekselskyldner, skal tilsvarende meddelelse inden for samme frist gives den, der har tegnet aval for ham.
Stk. 3 I tilfælde af, at en endossent ikke har angivet sin adresse, eller denne er ulæselig, er det tilstrækkeligt, at meddelelsen gives til den endossent, som står nærmest foran ham på vekslen.
Stk. 4 Den, der er pligtig at give underretning, kan gøre det på en hvilken som helst måde, endogså ved blot at sende vekslen tilbage.
Stk. 5 Det påhviler ham at bevise, at han har givet meddelelse inden udløbet af den tilståede frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et brev, som indeholder meddelelsen, er blevet indleveret til postvæsenet inden fristens udløb.
Stk. 6 Den, der ikke giver underretning inden den ovennævnte frist, fortaber ikke sin regresret, men er ansvarlig for den skade, som måtte være forvoldt ved hans forsømmelse; dog kan skadeserstatningen ikke overstige vekslens beløb.
Bemærkningen »Regres uden omkostninger«, »uden protest« eller en anden tilsvarende bemærkning påført dokumentet og underskrevet af trassenten, en endossent eller en avalist fritager vekselindehaveren for at optage protest på grund af mangelende accept eller manglende betaling som betingelse for regres.
Stk. 2 Ved et sådant forbehold bliver vekselindehaveren hverken fritaget for at forevise vekslen inden de foreskrevne frister eller for at give underretning, som i § 45 foreskrevet. Beviset for, at fristerne ikke er overholdt, påhviler den, der vil påberåbe sig dette over for vekselindehaveren.
Stk. 3 Hvis forbeholdet er indsat af trassenten, har det virkning over for alle vekselskyldnere; hvis det er indsat af en endossent eller avalist, har det kun virkning over for denne. Hvis indehaveren af en veksel til trods for et af trassenten indsat forbehold optager protest, må han selv bære omkostningerne derved. Hvis forbeholdet er indsat af en endossent eller en avalist, kan omkostningerne ved protesten, om en sådan er optaget, kræves erstattet hos enhver vekselskyldner.
De, som har udstedt, accepteret eller endosseret en veksel eller tegnet aval på samme, er en for alle og alle for en ansvarlig over for vekselindehaveren.
Stk. 2 Vekselindehaveren har ret til at rejse krav mod enhver af disse personer, særskilt eller i fællesskab, uden at være bundet til at iagttage den rækkefølge, hvori de har forpligtet sig.
Stk. 3 Samme ret tilkommer enhver vekselskyldner, som har indfriet vekslen.
Stk. 4 At der er anlagt sag imod en af vekselskyldnerne, hindrer ikke, at der rejses krav mod de andre, selv om de på vekslen er opført efter den, der først er blevet sagsøgt.
Vekselindehaveren kan af den mod hvem han iværksætter regres, fordre:
-
1) den ikke accepterede eller ikke betalte vekselsum tillige med renter, hvis sådanne er betingede,
-
2) renter fra forfaldsdagen efter en rentefod af 6 pct.,
-
3) omkostningerne ved protesten og ved de i § 45 foreskrevne underretninger såvel som andre omkostninger, samt
-
4) provision af 1/3 pct. af vekselsummen.
Stk. 2 Hvis regres iværksættes før forfaldstid, skal der i vekselsummen fradrages en diskonto, der skal beregnes efter den officielle diskontosats, sådan som denne er fastsat på det sted, hvor vekselindehaveren bor, og på den dag, da regreskravet gøres gældende.
Den, som har indløst vekslen, kan af dem, der er ansvarlige over for ham, fordre:
-
1) hele det beløb, som han har betalt,
-
2) renter af dette beløb fra den dag, han udbetalte beløbet, efter en rentefod af 6 pct.,
-
3) de omkostninger, han har haft, samt
-
4) provision af 1/3 pct. af vekselsummen, idet dog retten til at beregne provision ophører, når provisionens samlede sum har nået 2 pct. af vekselsummen.
Enhver vekselskyldner, mod hvem regreskrav er rejst eller kan gøres gældende, kan mod at betale indløsningssummen fordre vekslen udleveret tillige med protesten og en kvitteret regning.
Stk. 2 Enhver endossent, som har indløst vekslen, kan udstryge sit eget og de efterfølgende endossementer.
Hvis der iværksættes regres, efter at vekslen alene er accepteret for en del af vekselsummen, kan den, der indløser vekslen for det ikke accepterede beløbs vedkommende, forlange, at der herom gøres påtegning på vekslen, samt at der gives ham kvittering derfor. Vekselindehaveren skal derhos levere ham foruden protesten en bekræftet afskrift af vekslen, som i dette tilfælde tjener som grundlag for videre regres.
Enhver, der har ret til at iværksætte regres, kan, hvis andet ikke er betinget, skaffe sig betaling ved hjælp af en ny veksel (modveksel), der er betalbar ved sigt, og som trækkes på en af dem, der er ansvarlig over for ham, og gøres betalbar på det sted, hvor den pågældende ansvarlige bor.
Stk. 2 Modvekslen omfatter, foruden de i §§ 48 og 49 angivne beløb, også mæglergebyr og stempelafgift for modvekslen.
Stk. 3 Hvis modvekslen trækkes af vekselindehaveren, fastsættes dens beløb efter kursen for en sigtveksel, der trækkes fra det sted, hvor den oprindelige veksel var betalbar, på det sted, hvor vedkommende vekselskyldner bor. Trækkes modvekslen af en endossent, fastsættes beløbet efter kursen for en sigtveksel, der trækkes fra det sted, hvor trassenten af modvekslen bor, på det sted, hvor vekselskyldneren bor.
Oversiddes de frister, der gælder for forevisning af en veksel, der lyder på betaling ved sigt eller en vis tid efter sigt, for optagelse af protest på grund af manglende accept eller manglende betaling, for forevisning af en veksel til betaling, når der er taget forbehold om regres uden omkostninger, taber vekselindehaveren sin ret mod endossenterne, trassenten og de andre vekselskyldnere med undtagelse af acceptanten.
Stk. 2 Er en veksel ikke blevet forevist til accept inden den frist, som trassenten har bestemt, taber vekselindehaveren sin ret til regres såvel for manglende betaling som for manglende accept, medmindre det fremgår af bestemmelsen, at trassentens mening kun har været at fraskrive sig ansvar for accept.
Stk. 3 Er en frist for forevisningen bestemt i et endossement, kan alene vedkommende endossent påberåbe sig den.
Hvis der for forevisningen af en veksel eller for protests optagelse inden for de foreskrevne frister indtræder en uovervindelig hindring (indenlandsk eller udenlandsk lovforskrift eller andre tilfælde af vis major), forlænges disse frister.
Stk. 2 Vekselindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sidste endossent underretning om en sådan hindring og til at gøre påtegning om denne underretning med dato og underskrift på vekslen eller en allonge; i øvrigt finder forskrifterne i § 45 anvendelse.
Stk. 3 Så snart hindringen er ophørt, skal vekselindehaveren uopholdelig forevise vekslen til accept eller til betaling og om fornødent lade optage protest.
Stk. 4 Vedvarer hindringen længere end tredive dage efter forfaldstiden, kan regres iværksættes, uden at forevisning eller optagelse af protest er nødvendig.
Stk. 5 For veksler, der lyder på betaling ved sigt eller en vis tid efter sigt, regnes de tredive dage fra den dag, da vekselindehaveren har givet den sidste endossent underretning om hindringen, selv om dette er sket før forevisningsfristens udløb; for veksler, der er betalbare en vis tid efter sigt, skal de tredive dages frist forøges med den i vekslen angivne forevisningsfrist.
Stk. 6 Som vis major anses ikke tildragelser af rent personlig natur for vekselindehaveren eller den, som han har overdraget at forevise vekslen eller at optage protesten.