Varetægtsbekendtgørelsen § 58

Denne konsoliderede version af varetægtsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 173 af 17. august 2023

§ 58

Besøgsvennen skal godkendes af kriminalforsorgsområdet. Godkendelse kan kun ske, når

  • 1) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med kun at underrette kriminalforsorgsområdet om forhold, der kan have betydning for varetægtsarrestanten, hvis denne er indforstået dermed,

  • 2) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med ikke uden kriminalforsorgsområdets samtykke at modtage noget af varetægtsarrestanten eller indlade sig med denne i forhold vedrørende køb, salg, leje eller lignende, og

  • 3) besøgsvennen har afgivet erklæring om tavshedspligt, jf. § 60, nr. 2.