Efter retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., kan anbringelse af varetægtsarrestanter uden for varetægtsfængsel ske af helbredsmæssige grunde eller i medfør af retsplejelovens § 777.
Stk. 2 Efter retsplejelovens § 777, stk. 1, kan en varetægtsarrestant anbringes i en anstalt for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital m.v., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågældende selv, anklagemyndigheden og kriminalforsorgsområdet samtykker heri. Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan retten undtagelsesvis godkende en sådan anbringelse uden arrestantens samtykke. I institutionen behandles den frivilligt overførte varetægtsarrestant efter de regler, der gælder for personer, der er anbragt dér i henhold til dom, mens den tvangsmæssigt overførte varetægtsarrestant behandles efter reglerne om varetægtsarrestanter, i det omfang orden og sikkerhed i institutionen gør det muligt. Arrestanten må dog ikke uden rettens godkendelse forlade institutionen, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens § 771, stk. 5.
Stk. 3 En varetægtsarrestant, som er anbragt i afsoningsinstitution efter retsplejelovens § 777, stk. 1, 2. pkt., har ikke arbejdspligt, men skal tilbydes beskæftigelse.