Varemærkeloven § 12a

Denne konsoliderede version af varemærkeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse af varemærkeloven

Lov nr. 341 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 29. januar 2019

Konventionsprioritet
§ 12a

Indleveres en ansøgning om registrering af et varemærke her i landet, senest 6 måneder efter at den første ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er tilsluttet Pariserkonventionen, eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil ansøgningen på begæring få prioritet fra den første indleveringsdato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger om eller andres brug af mærket skal anses som indleveret samtidig med ansøgningens indlevering i den fremmede stat.

Stk. 2 Stk. 1 finder under forudsætning af gensidighed tilsvarende anvendelse for varemærker, der første gang er ansøgt i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen eller ikke er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO).