Vandløbsloven § 69

Denne konsoliderede version af vandløbsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vandløb

Lov nr. 302 af 09. juni 1982,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019,
som ændret ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 69

Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og opførelse af bygværker i landzone må ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, for hvilke der i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning er fastsat miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om, fra hvilket tidspunkt bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på bræmmer langs vandløb og søer, der efter hidtidig planlægning ikke tidligere var omfattet af bræmmekravet.

Stk. 3 Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder i henhold til § 31, stk. 1.